Bibeloversættelse

Ole Wierød

Rom 16:1 Jeg anbefaler jer Foebe, vor søster, som er diakonisse for Kirken i Kenkreæ,

Rom 16:2 for at I skal tage imod hende i HErren, som det er værdigt for de hellige, og bistå hende med de ting hos jer, som hun trænger til; thi hun har selv hjulpet mange, ja, også mig.

Rom 16:3 Hils Priskilla og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus,

Rom 16:4 som for mit liv bød deres egen nakke frem, for hvem ikke kun jeg takker, men også alle hedningernes Kirker.

Rom 16:5 Hils også Kirken i deres hus. Hils Epaenetos, min elskede, som er Akaias førstegrøde for Kristus.

Rom 16:6 Hils Maria, som har arbejdet meget for os.

Rom 16:7 Hils Andronikus og Junias, mine frænder og medfanger, som er højt ansete blandt apostlene, og som har været i Kristus før jeg.

Rom 16:8 Hils Ampliatus, min elskede i HErren.

Rom 16:9 Hils Urbanus, vor medarbejder i Kristus, HErren, og Stakys, min elskede.

Rom 16:10 Hils Apelles, som har stået sin prøve i Kristus. Hils dem af Aristobulus' hus.

Rom 16:11 Hils Herodion, min slægtning. Hils dem fra Narkissus' hus, som er i HErren.

Rom 16:12 Hils Tryfena og Tryfosa, arbejderne i HErren. Hils Persis, den elskede, som har arbejdet meget i HErren.

Rom 16:13 Hils Rufus, den udvalgte i HErren, og hans - og min - moder!

Rom 16:14 Hils Asynkritus, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og de brødre, som er sammen med dem.

Rom 16:15 Hils Filologus og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas og alle de hellige, der er sammen med dem!

Rom 16:16 Hils hverandre med et helligt kys! Alle Kristi Kirker hilser jer!

Rom 16:17 Men jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, som skaber splittelser og anstød i strid med den Lære, de selv oplærtes i - og hold jer borte fra dem!

Rom 16:18 Thi sådanne tjener ikke vor HErre Jesus Kristus, men deres egen bug, og ved smukke ord og smiger forfører de de uskyldiges hjerter!

Rom 16:19 [[Rygtet om]] jeres lydighed er nået ud til alle. Jeg glæder mig derfor over jer. Men jeg vil, at I skal være viise til det gode og ubesmittede af det onde -

Rom 16:20 så skal fredens Gud snart knuse Satan under jeres fødder! Vor HErres Jesu nåde være med jer!

Rom 16:21 Min medarbejder, Timoteus, og mine landsmænd Lukius og Jason og Sosipater hilser jer.

Rom 16:22 Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i HErren.

Rom 16:23 Gaius, min og hele Kirkens vært, hilser jer. Erastus, byens husholder, og broderen Kvartus hilser jer.

Rom 16:24 Vor HErres Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen!

Rom 16:25 Men Han, Som magter at styrke jer ved mit Evangelium og forkyndelsen af Jesus Kristus ved åbenbaringen af Det Mysterium, Som har været skjult i evige tider,

Rom 16:26 men Som nu er blevet åbenbaret, og Som gennem profetiske Skrifter, efter Den evige Guds befaling, er blevet kendt til troens lydighed hos alle hedningerne:

Rom 16:27 Den eeneste, viise Gud ved Jesus Kristus, Ham være æren i evighedernes evigheder. Amen! ----- [Til romernes Kirke, skrevet fra Korint, ved Foebe, tjenerinden i Kenkreas Kirke.]

Ole Wierøds NT

Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16