Bibeloversættelse

Ole Wierød

Rom 2:1 Derfor er du uden undskyldning, du menneske, som dømmer! Thi når du dømmer de andre, fordømmer du dig selv! For du dømmer ganske vist, men du handler selv på samme måde!

Rom 2:2 Og vi veed, at Guds sandheds dom er over dem, som gør disse ting!

Rom 2:3 Tror du da virkelig, du menneske, som dømmer dem, der gør disse ting, og selv gør det samme, at du kan undslippe Guds dom?

Rom 2:4 Eller foragter du Hans rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed og veed ikke, at Guds godhed driver dig til omvendelse?

Rom 2:5 Nej, ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til Vredens Dag, da Guds retfærdige dom vil blive åbenbaret,

Rom 2:6 og Han vil "give enhver igen efter sine gerninger":

Rom 2:7 til dén, som tålmodigt i god gerning søger ære og hæder og uforgængelighed: evigt liv,

Rom 2:8 til dén derimod, som er stridslysten og ulydig mod Sandheden, men adlyder uretfærdigheden: had og vrede!

Rom 2:9 Trængsel og nød over enhver menneskesjæl, som gør det onde, over jøde først og så over græker!

Rom 2:10 Men herlighed og ære og fred over enhver, som gør det gode, over jøde først, så over græker!

Rom 2:11 Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud!

Rom 2:12 Thi alle, som synder uden Lov, vil også gå fortabt uden Lov, og alle, som har syndet under Loven, skal dømmes ved Loven!

Rom 2:13 Thi ikke Lovens hørere er retfærdige for Gud, nej, Lovens gørere vil blive retfærdiggjorte.

Rom 2:14 Thi når folk, som ikke har Loven, af naturen handler efter Loven, da er de, skønt de ikke kender Loven, sig selv en Lov!

Rom 2:15 De viser nemlig, at Lovens gerninger er skrevet i deres hjerter, og deres samvittighed vidner med, idet deres tanker indbyrdes anklager eller forsvarer hinanden

Rom 2:16 på Dén Dag, da Gud ved Jesus Kristus efter Mit Evangelium vil dømme det, der er skjult i menneskene!

Rom 2:17 Men selvom du bliver kaldt jøde og stoler på Loven og roser dig i Gud

Rom 2:18 og kender [[Guds]] vilje og dømmer om de forskellige ting, [[således]] som du har lært det i Loven,

Rom 2:19 og selvom du tror, at du er de blindes vejviser, et lys for dem, der vandrer i mørket,

Rom 2:20 en opdrager for de uforstandige, en lærer for de umyndige, som har kundskabens og sandhedens udtrykte billede i Loven -

Rom 2:21 selvom du altså lærer andre, lærer du da ikke dig selv? Du, som forkynder, at man ikke må stjæle - stjæler du selv?

Rom 2:22 Du, som siger, at man ikke må bedrive hor - bedriver du selv hor? Du, som foragter afguderne - raner du fra templerne?

Rom 2:23 Du, som roser dig ved Loven - vanærer du Gud ved at overtræde Loven?

Rom 2:24 Thi "Guds navn spottes for jeres skyld blandt hedningerne", som det er skrevet!

Rom 2:25 Omskærelsen er ganske vist nyttig, hvis du handler [[efter]] Loven - men hvis du overtræder Loven, er du, skønt omskåren, blevet som en uomskåren!

Rom 2:26 Men hvis en uomskåren overholder Lovens retfærdighedskrav, vil han da ikke, skønt uomskåren, blive regnet for omskåren?

Rom 2:27 Ja, han, som af naturen er uomskåren, men opfylder Loven, skal dømme dig, som trods den bogstavelige omskærelse overtræder Loven!

Rom 2:28 Thi ikke dén er jøde, som er det i det ydre, heller ikke er dét omskærelse, den, som sker i kødet -

Rom 2:29 nej, den, som er det i det skjulte, er jøde, og [[den sande]] omskærelse er hjertets, [[den, som sker]] i Ånd, ikke i bogstav, den, hvis ære ikke er fra mennesker, men fra Gud!

Ole Wierøds NT

Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16