Bibeloversættelse
Ole Wierød
Rom 9:1 Sandhed taler jeg i Kristus, jeg lyver ikke: min
samvittighed vidner med mig i Helligånden,
Rom 9:2 at jeg har en stor sorg og en uophørlig smerte i
mit hjerte!
Rom 9:3 Thi jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet bort
fra Kristus for mine brødres skyld, mine slægtninge
efter kødet,
Rom 9:4 israelitterne, hvem barnekåret og herligheden og
Pagterne og lovgivningen og gudstjenesten og løfterne
tilhører,
Rom 9:5 hvem fædrene tilhører, og fra hvem Kristus
efter kødet stammer, Han, Som er Gud over alle ting, højlovet
i evigheden! Amen!
Rom 9:6 Dog: det skal ikke forstås, som om Guds Ord har
svigtet! Thi ikke alle de, som er af Israel, er virkelige
israelitter!
Rom 9:7 De er heller ikke alle Abrahams børn, fordi de er
af hans slægt, nej: "... i Isak skal kaldes dig en slægt!"
Rom 9:8 Det vil sige: ikke kødets børn er Guds børn,
nej, løftets børn regnes til slægten!
Rom 9:9 Og Dette er løftets Ord: "Til den tid vil Jeg
komme, og da skal Sara have en søn!"
Rom 9:10 Men ikke blot hun, nej, også Rebekka blev svanger
efter samleje med een mand, vor fader Isak.
Rom 9:11 Og før de var født og derfor endnu ikke
havde gjort hverken godt eller ondt, blev det sagt til hende: "Den
ældste skal tjene den yngste", for at Guds plan efter
udvælgelsen skulle stå fast,
Rom 9:12 ikke ved gerninger, men ved Ham, Som kalder,
Rom 9:13 som skrevet står: "Jakob elskede Jeg, men Esau
hadede Jeg!"
Rom 9:14 Hvad skal vi da sige? Er der da uret hos Gud? Nej, på
ingen måde!
Rom 9:15 Thi til Moses siger Han: "Jeg forbarmer Mig over,
hvem Jeg vil, og viser miskundhed mod, hvem Jeg vil!"
Rom 9:16 Altså beror det ikke på den, som vil, eller
på den, som anstrenger sig, men på Den, Der forbarmer
Sig: nemlig Gud!
Rom 9:17 Skriften siger jo til Farao: "Netop derfor oprejste
Jeg dig: for at Jeg på dig kunne vise Min magt, og for at Mit
navn skulle blive forkyndt over hele jorden!"
Rom 9:18 Altså forbarmer Han Sig over, hvem Han vil, og hvem
Han vil, forhærder Han!
Rom 9:19 Du vil da måske sige: "Hvorfor dadler Han os
så alligevel - thi hvem kan sætte sig op mod Hans vilje?"
Rom 9:20 Menneske! Hvem er dog du, at du tager til genmæle
mod Gud! Kan det, som blev formet, sige til den, der formede det:
"Hvorfor lavede du mig sådan"?
Rom 9:21 Eller har pottemageren ikke magt over leret, så at
han af den samme klump kan lave eet kar til ære og et andet til
vanære?
Rom 9:22 Men hvis nu Gud, selvom Han kunne vise Sin vrede og
åbenbare Sin magt, i stor langmodighed bærer over med
vredens kar, som er skabt til ødelæggelse,
Rom 9:23 og dét, for at åbenbare Sin herligheds
rigdom over barmhjertighedens kar, som Han forud havde skabt til ære?
Rom 9:24 - og til at være sådanne har Han jo kaldet
os, ikke kun blandt jøder, men også blandt hedninger,
Rom 9:25 Som Han jo siger hos Hoseas: "De, Som ikke var Mit
folk, vil Jeg kalde "Mit folk", og den, som ikke var
elsket, [[vil Jeg kalde]] "en elsket"!
Rom 9:26 Og det skal ske, at på dét sted, hvor det
blev sagt til dem: "I er ikke Mit folk", dér skal de
kaldes "Den levende Guds [[børn]]"!"
Rom 9:27 Men Esajas udråbte om Israel: "Om end tallet
på Israels [[børn]] skulle være som havets sand,
skal dog kun en rest blive frelst!
Rom 9:28 For Gud fuldbyrder og tilmåler Sit Ord i
retfærdighed, thi Et Ord er tilmålt os, og Det vil HErren
sætte i værk på jorden!"
Rom 9:29 Og som Esajas forud har sagt: "Hvis ikke HErren
Zebaoth havde levnet os afkom, da var vi blevet som Sodoma, ja, vi
var blevet lig Gomorra!"
Rom 9:30 Hvad skal vi da sige? Jo: at hedningerne, som ikke
stræbte efter retfærdighed, har fundet retfærdighed,
nemlig retfærdigheden af tro -
Rom 9:31 Israel derimod, som stræbte efter en Lov, Der kunne
føre til retfærdighed, fandt ikke en sådan Lov.
Rom 9:32 Hvorfor? Fordi de ikke søgte ved tro, men ved
lovgerninger! De faldt over Stenen, Anstødsstenen! -
Rom 9:33 som det er skrevet: "Se, Jeg lægger i Zion en
Anstødssten, ja, en Klippe til fald, og den, som tror på
Ham, skal ikke blive til skamme!"
|
