Mat 1:1 Jesu Kristi, Davids Søns, Abrahams Søns, fødsels Bog:
Mat 1:2 Abraham avlede Isak, og Isak avlede Jakob, og Jakob avlede Juda og hans brødre.
Mat 1:3 Juda avlede med Tamar Perez og Zera; og Perez avlede Hezron, og Hezron avlede Ram.
Mat 1:4 Ram avlede Amminadab, og Amminadab avlede Nahasjon, og Nahasjon avlede Salmon.
Mat 1:5 Salmon avlede med Rahab Boaz, og Boaz avlede med Rut Obed, og Obed avlede Isaj.
Mat 1:6 Isaj avlede kong David; og kong David avlede med Urias' hustru Salomon.
Mat 1:7 Salomon avlede Rehabeam, og Rehabeam avlede Abija, og Abija avlede Asa.
Mat 1:8 Asa avlede Josafat, og Josafat avlede Joram, og Joram avlede Uzzia.
Mat 1:9 Uzzia avlede Jotam, og Jotam avlede Akaz, og Akaz avlede Ezekias.
Mat 1:10 Ezekias avlede Manasse, og Manasse avlede Ammon, og Ammon avlede Josias.
Mat 1:11 Josias avlede Jojakin og hans brødre ved tiden for bortførelsen til Babylon.
Mat 1:12 Efter bortførelsen til Babylon avlede Jojakin Sjealtiel, og Sjealtiel avlede Zerubbabel.
Mat 1:13 Zerubbabel avlede Abiud, og Abiud avlede Eljakim, og Eljakim avlede Azor.
Mat 1:14 Azor avlede Zadok, og Zadok avlede Akim, og Akim avlede Eliud.
Mat 1:15 Eliud avlede Eleazar, og Eleazar avlede Mattan, og Mattan avlede Jakob.
Mat 1:16 Jakob avlede Josef, Marias mand; af hende fødtes Jesus, Som kaldes Kristus.
Mat 1:17 Der er altså fra Abraham til David: fjorten slægtled; fra David indtil bortførelsen til Babylon: fjorten slægtled og fra bortførelsen til Babylon indtil Kristus: fjorten slægtled!
Mat 1:18 Men med Jesu Kristi fødsel gik det således til: Hans moder, Maria, var trolovet med Josef. Førend de kom sammen, viste det sig dog, at hun var med Barn ved Helligånden.
Mat 1:19 Josef, hendes mand, var imidlertid retsindig, og da han ikke ville stille hende til skue, ville han hemmeligt skille sig fra hende.
Mat 1:20 Men da han tænkte på dette, se: da viste en HErrens engel sig for ham i en drøm og siger: "Josef, Davids søn! Frygt ikke for at tage Maria til dig som din hustru! Thi Det, Som er avlet i hende, er [[undfanget ved]] Helligånden!
Mat 1:21 Hun skal føde En Søn, og du skal give Ham navnet "Jesus", thi Han skal frelse Sit folk fra dets synder!"
Mat 1:22 Alt dette skete, for at dét skulle opfyldes, som HErren ved profeten Esajas siger:
Mat 1:23 "Se: Jomfruen skal undfange og føde En Søn, og man skal give Ham navnet "Immanuel", det betyder oversat: "Gud er med os"!"
Mat 1:24 Og da Josef vågnede op fra søvnen, gjorde han, som HErrens engel havde pålagt ham: han tog hende til sig som sin hustru;
Mat 1:25 men han kendte hende ikke, før hun havde født sin Søn, Den Førstefødte - og han gav Ham navnet Jesus!
Mat 2:1 Men da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se: da ankom nogle magere fra Østen til Jerusalem
Mat 2:2 og spurgte: "Hvor er Den nyfødte Jødernes Konge? Thi vi har set Hans stjerne i solopgangen, og vi er kommet for at tilbede Ham!"
Mat 2:3 Men da Herodes hørte dette, blev han forfærdet og hele Jerusalem med ham!
Mat 2:4 Og han samlede alle ypperstepræsterne og folkets skriftlærde og forhørte sig hos dem, hvor Kristus skulle fødes.
Mat 2:5 De sagde til ham: "I Betlehem i Judæa! Thi således er der skrevet ved profeten:
Mat 2:6 "Og du, Betlehem i Juda land, er ingenlunde mindst blandt fyrsterne i Juda! Thi af dig skal udgå En Fyrste, Som skal vogte Mit folk, Israel"!"
Mat 2:7 Da kaldte Herodes i hemmelighed magerne til sig og drøftede tiden for stjernens tilsynekomst nøje med dem.
Mat 2:8 Og da han sendte dem til Betlehem, sagde han: "Drag af sted og forhør jer nøje om Barnet! Når I så har fundet Det, så meld det til mig, så også jeg kan komme og tilbede Ham!"
Mat 2:9 Da de havde lyttet til kongen, drog de afsted; og se: stjernen, som de havde set i solopgangen, gik foran dem, indtil den kom og stod stille over stedet, hvor Barnet var!
Mat 2:10 Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde!
Mat 2:11 Og de kom ind i huset og fandt Barnet sammen med Maria, Dets moder; og de faldt ned og tilbad Det. Og de åbnede deres skatte og frembar gaver til Det: guld, røgelse og myrra.
Mat 2:12 Men da de i en drøm havde fået et varsel om ikke at vende tilbage til Herodes, vendte de ad en anden vej tilbage til deres land.
Mat 2:13 Da de nu var draget bort, se: da viser en HErrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Rejs dig, tag Barnet og Dets moder og flygt til Ægypten og bliv dér, indtil Jeg siger til! Thi Herodes vil lede efter Barnet for at dræbe Det!"
Mat 2:14 Da rejste han sig, tog Barnet og Dets moder med sig samme nat og drog til Ægypten
Mat 2:15 og blev dér indtil Herodes' død, for at dét skulle opfyldes, som var talt af HErren ved profeten, da Han sagde: "Fra Ægypten kaldte Jeg Min Søn!"
Mat 2:16 Da Herodes nu så, at han var blevet narret af magerne, blev han meget vred og sendte [[folk]] afsted for at dræbe alle drengebørn i Betlehem og i alle bygderne deromkring, fra to år og nedefter, i overensstemmelse med den tid, han havde udspurgt sig til hos magerne.
Mat 2:17 Da blev dét opfyldt, som var talt af profeten Jeremias, da han sagde:
Mat 2:18 "En røst hørtes i Rama, klage og gråd og stor jamren; Rakel græder over sine børn og vil ikke lade sig trøste, thi de er ikke mere!"
Mat 2:19 Men da Herodes var død, se: da viste en HErrens engel sig i en drøm for Josef i Ægypten
Mat 2:20 og siger: "Rejs dig, tag Barnet og Dets moder, og drag til Israels land! Thi de, som stræbte Barnet efter livet, er døde!"
Mat 2:21 Da rejste han sig, tog Barnet og Dets moder og drog til Israels land.
Mat 2:22 Men da han hørte, at Arkelaus var konge over Judæa i Herodes', sin faders, sted, frygtede han for at drage [[til Betlehem]]. Og efter at være blevet varslet i en drøm, drog han til Galilæas egne.
Mat 2:23 Da han kom dertil, slog han sig ned i en by, som hedder Nazaret, for at dét skulle opfyldes, som var talt ved profeterne: "Han skal kaldes En Nazaræer!"
Mat 3:1 Men i disse dage står Johannes Døberen frem og forkynder i Judæas ødemark
Mat 3:2 og siger: "Omvend jer! Thi Himlenes Rige er kommet nær!"
Mat 3:3 Thi ham er det, om hvem der er talt hos profeten Esajas, som siger: "En røst af een, der råber i ørkenen: Ryd HErrens vej, gør Hans stier rette!"
Mat 3:4 Johannes bar en kappe af kamelhår og et bælte af læder om sit liv, og hans føde var græshopper og honning fra vildmarken.
Mat 3:5 Da drog [[folk fra]] Jerusalem og hele Judæa og hele Jordans land ud til ham,
Mat 3:6 og de blev alle døbt af ham i Jordans flod, idet de bekendte deres synder.
Mat 3:7 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: "Slange-yngel! Hvem har vist jer at flygte fra den kommende vrede?!
Mat 3:8 Nej, bær frugter, som er omvendelsen værdige!
Mat 3:9 Og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: "Vi har Abraham til fader", thi jeg siger jer: Gud kan opvække Abraham børn af disse sten!
Mat 3:10 Øxen ligger allerede ved træernes rod; og hvert træ, som ikke bærer god frugt, vil blive hugget om og kastet på ilden!
Mat 3:11 Jeg døber med vand til omvendelse - men HAN, SOM KOMMER efter mig, er stærkere end jeg, Han, Hvis sandaler jeg end ikke er værdig at bære. Han skal døbe jer med Helligåndens ild!
Mat 3:12 Sin kasteskovl har Han i hånden, og Han skal gennemrense Sin lo og samle Sin hvede i Sin lade; men avnerne vil Han brænde i uudslukkelig ild!"
Mat 3:13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at blive døbt af ham.
Mat 3:14 Men Johannes nægtede Ham det og sagde: "Jeg har brug for at blive døbt af Dig - og Du kommer til mig?"
Mat 3:15 Jesus svarede da og sagde til ham: "Lad det nu ske! Thi således bør vi fuldføre alt, hvad ret er!" Da lod han Ham gøre det.
Mat 3:16 Og da Jesus var blevet døbt og steg op af vandet, se: da åbnede Himlene sig over Ham, og Han så Guds Ånd dale ned Som en Due og komme over Sig.
Mat 3:17 Og se: en røst fra Himmelen sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har velbehag!"
Mat 4:1 Jesus blev så af Ånden drevet ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.
Mat 4:2 Og da Han havde fastet fyrre dage og fyrre nætter, led Han til sidst sult.
Mat 4:3 Da kom Fristeren til Ham og sagde: "Hvis Du er Guds Søn, så sig, at disse sten skal blive til brød!"
Mat 4:4 Men Han svarede og sagde: "Det er skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød [[alene]], men ved hvert Ord, Som udgår af Guds mund!"
Mat 4:5 Da tager Djævelen Ham til Den hellige Stad, sætter Ham på templets tinde
Mat 4:6 og siger til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så kast Dig ned! For det er skrevet: "Han skal give Sine engle befaling om Dig, at de skal bære Dig på hænder, for at Du ikke skal støde Din fod på nogen sten!"
Mat 4:7 Jesus sagde til ham: "Det er også skrevet: Du må ikke friste HErren, din Gud!"
Mat 4:8 Djævelen tager Ham så til et meget højt bjerg og viser Ham alle verdens riger og deres herlighed
Mat 4:9 og siger til Ham: "Alt dette vil jeg give Dig, hvis Du vil falde ned og tilbede mig!"
Mat 4:10 Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! Thi det er skrevet: "HErren din Gud skal du tilbede, og Ham Aleene skal du tjene"!"
Mat 4:11 Da forlader Djævelen Ham, og se: engle kom og tjente Ham.
Mat 4:12 Men da Jesus fik at høre, at Johannes var blevet fængslet, drog Han til Galilæa.
Mat 4:13 Og Han flyttede fra Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum, som ligger ved søen i Zebulons og Naftalis egne -
Mat 4:14 for at dét skulle opfyldes, som var talt ved profeten Esajas, som siger:
Mat 4:15 "Zebulons land og Naftalis land ved søen, hinsides Jordan, hedningernes Galilæa,
Mat 4:16 det folk, som sad i mørke, har set Et stort Lys, og for dem, som sad i dødsskyggens land, er Et Lys oprundet!"
Mat 4:17 Fra da af begyndte Jesus at forkynde og sige: "Vend om! Thi Himlenes Rige er kommet nær!"
Mat 4:18 Men da Jesus engang vandrede langs Galilæas Sø, så Han to brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans broder, i færd med at kaste garn i søen - de var nemlig fiskere.
Mat 4:19 Og Han siger til dem: "Følg Mig - og Jeg vil gøre jer til menneskefiskere!"
Mat 4:20 De forlod da strax garnene og fulgte Ham!
Mat 4:21 Da Han var gået derfra, så Han to andre brødre, Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, hans broder, sidde i båden sammen med Zebedæus, deres fader, bødende deres garn; og Han kaldte på dem.
Mat 4:22 Og strax forlod de båden og deres fader og fulgte Ham.
Mat 4:23 Jesus drog så omkring i hele Galilæa og lærte i deres synagoger og forkyndte Evangeliet om Riget og helbredte enhver sygdom og lidelse blandt folket.
Mat 4:24 Og rygtet om Ham kom ud i hele Syrien; og man bragte alle, som led af forskellige sygdomme eller var plagede af lidelser, og dæmonbesatte og månesyge og lamme til Ham; og Han helbredte dem!
Mat 4:25 Og store folkeskarer fulgte Ham, både fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra landet hinsides Jordan.
Mat 5:1 Da Han nu så folkeskaren, gik Han op i bjergene. Og da Han havde sat Sig, kom Hans disciple til Ham.
Mat 5:2 Han tog da til Orde, lærte dem og sagde:
Mat 5:3 "Salige [[er]] de fattige i ånden - thi Himlenes Rige er deres!
Mat 5:4 Salige [[er]] de, som sørger - thi de skal trøstes!
Mat 5:5 Salige [[er]] de sagtmodige - thi de skal arve jorden!
Mat 5:6 Salige [[er]] de, som hungrer og tørster efter retfærdighed - thi de skal mættes!
Mat 5:7 Salige [[er]] de barmhjertige - thi dem skal der vises barmhjertighed!
Mat 5:8 Salige [[er]] de rene af hjertet - thi de skal se Gud!
Mat 5:9 Salige [[er]] de, som stifter fred - thi de skal kaldes Guds [[børn]]!
Mat 5:10 Salige [[er]] de, som bliver forfulgte for retfærdighedens skyld - thi Himlenes Rige er deres!
Mat 5:11 Salige er I, når man spotter jer og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for Min skyld -
Mat 5:12 glæd jer og fryd jer! For jeres løn er stor i Himlene - thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer!
Mat 5:13 I er jordens salt! Men hvis saltet nu bliver kraftløst - hvad skal det så saltes med? Det duer til intet mere, uden til at kastes ud og trædes ned af menneskene!
Mat 5:14 I er verdens lys! En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules!
Mat 5:15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skål; nej, [[man sætter det]] i lysestagen, så det lyser for alle, som er i huset!
Mat 5:16 Lad jeres lys lyse således for menneskene, for at de kan se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, Som er i Himlene!
Mat 5:17 Tro ikke, at Jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne; Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde!
Mat 5:18 Thi sandelig, Jeg siger jer: Indtil himmelen og jorden skal forgå, skal ikke et bogstav, ja, end ikke en prik over et "i" af Loven forgå, før alt er sket!
Mat 5:19 Derfor skal den, som bryder eet af de mindste af disse bud og lærer menneskene således, kaldes den mindste i Himlenes Rige! Men den, som handler efter dem og lærer [[andre dem]], han skal kaldes stor i Himlenes Rige!
Mat 5:20 Thi Jeg siger jer: dersom jeres retfærdighed ikke overgår de skriftlærdes og farisæernes, vil I slet ikke komme ind i Himlenes Rige!
Mat 5:21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: "Du må ikke slå ihjel", og: "den, som slår ihjel, bliver skyldig for dommen!"
Mat 5:22 Men Jeg siger jer: enhver, som vredes på sin broder uden grund, bliver skyldig for dommen! Og den, som siger til sin broder: "Raka!", bliver skyldig for Det høje Råd! Og den, som siger "dåre", bliver skyldig til ildens Helvede!
Mat 5:23 Når du da bærer din gave frem til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig,
Mat 5:24 så lad din gave ligge dér foran alteret, og gå først hen og forson dig med din broder; og kom så og bær din gave frem!
Mat 5:25 Skynd dig at blive ven med din modstander, mens du endnu er på vejen med ham, for at modstanderen ikke skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til vagten, og du blive kastet i fængsel!
Mat 5:26 Sandelig, Jeg siger dig: du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre!
Mat 5:27 I har hørt, at der er sagt til de gamle: "Du må ikke bedrive hor!"
Mat 5:28 Men Jeg siger jer: enhver, som ser på en [[andens]] hustru og begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte!
Mat 5:29 Men dersom dit højre øje volder dig anstød, så riv det ud og kast det fra dig! Thi det er bedre for dig, at eet af dine lemmer ødelægges, end at hele dit legeme bliver kastet i Helvede!
Mat 5:30 Og dersom din højre hånd volder dig anstød, så hug den af og kast den fra dig! Thi det er bedre for dig, at eet af dine lemmer ødelægges, end at hele dit legeme bliver kastet i Helvede!
Mat 5:31 Og det er sagt: "Den, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev".
Mat 5:32 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end hor, gør, at hun bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!
Mat 5:33 Videre har I hørt, at der er sagt til de gamle: "Du må ikke sværge falsk, men holde hvad du har lovet HErren!"
Mat 5:34 Men Jeg siger jer: I skal overhovedet ikke sværge, hverken ved Himmelen - thi Den er Guds trone,
Mat 5:35 eller ved jorden - thi den er Hans fødders fodskammel, eller ved Jerusalem - thi det er Den store Konges by!
Mat 5:36 Heller ikke ved dit hovede skal du sværge - thi du kan ikke gøre eet af dine hår hvidt eller sort!
Mat 5:37 Nej, jeres tale skal være: "Ja, ja!" og: "Nej, nej!" Alt, hvad der er ud over dette, er af det onde!
Mat 5:38 I har hørt, at det er sagt: "Øje for øje og tand for tand!"
Mat 5:39 Men Jeg siger jer: stå ikke Den Onde imod! Nej, hvis nogen slår dig på din højre kind, så vend ham også den anden til!
Mat 5:40 Og hvis nogen vil sagsøge dig og tage din kjortel, så giv ham også kappen;
Mat 5:41 og hvis nogen tvinger dig til at gå een mil med ham, så gå to med ham!
Mat 5:42 Giv til den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil låne af dig!
Mat 5:43 I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende."
Mat 5:44 Dog, Jeg siger jer: Elsk jeres fjender! Velsign dem, som forbander jer! Gør vel mod dem, som hader jer, og bed for dem, som spotter jer og forfølger jer!
Mat 5:45 - så skal I blive [[børn]] af jeres Fader, Som er i Himmelen! Thi Han lader Sin sol gå op over onde og gode, og Han lader det regne over retfærdige og uretfærdige!
Mat 5:46 Thi hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad løn får I så? Gør ikke også [[hedningerne]] det samme?
Mat 5:47 Og dersom I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Gør ikke også [[hedningerne]] det samme?
Mat 5:48 Så vær I da fuldkomne, ligesom jeres Fader, Der er i Himlene, er fuldkommen!"
Mat 6:1 Vogt jer for at øve jeres barmhjertighed for menneskene, for at blive set af dem; ellers får I ingen løn hos jeres Fader i Himlene!
Mat 6:2 Når du giver en almisse, så stød ikke i basun foran dig, sådan som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de skal æres af menneskene. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
Mat 6:3 Nej, når du giver en almisse, så lad ikke din venstre vide, hvad din højre gør,
Mat 6:4 for at din almisse kan være i det skjulte - og din Fader, Som ser i det skjulte, vil give dig igen i det åbenbare.
Mat 6:5 Og når du beder, så vær ikke som hyklerne; for de elsker at stå i synagogerne og på gadehjørnerne og bede, for at de skal blive set af menneskene. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
Mat 6:6 Nej du, når du beder, så gå ind i dit kammer, lås din dør og bed så til din Fader, Som er i det skjulte - og Han vil give dig igen i det åbenbare!
Mat 6:7 Og når du beder, må du ikke plapre, som hedningerne; thi de tror, at de bliver bønhørt for at sige mange ord.
Mat 6:8 Vær du ikke som dem, thi Faderen veed, hvad I har brug for, før I beder Ham.
Mat 6:9 Således skal I da bede: "Fader vor, Du, Som er i Himlene; helliget vorde Dit navn;
Mat 6:10 komme Dit Rige; ske Din vilje, som i Himmelen, således også på jorden.
Mat 6:11 Giv os hver dag vort daglige brød;
Mat 6:12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Mat 6:13 Og før os ikke i fristelse, men udfri os fra det onde. Thi Dit er magtens og ærens Rige i evigheden! Amen!"
Mat 6:14 Thi hvis I tilgiver menneskene deres overtrædelser, vil også jeres himmelske Fader tilgive jer!
Mat 6:15 Men hvis I ikke tilgiver menneskene deres overtrædelser, vil Faderen heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser!
Mat 6:16 Og når I faster, så vær ikke som hyklerne; thi de anlægger en dyster mine, for at menneskene kan se, at de faster. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
Mat 6:17 Nej du, når du faster, så salv dit hovede og vask dit ansigt,
Mat 6:18 så menneskene ikke kan se, at du faster, men kun din Fader, Som ser i det skjulte - og din Fader, Som ser i det skjulte, vil give dig igen i det åbenbare!
Mat 6:19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.
Mat 6:20 Nej, saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind eller stjæler.
Mat 6:21 Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være!
Mat 6:22 Dit øje er legemets lys; hvis da dit øje er sundt, vil hele dit legeme være oplyst.
Mat 6:23 Men dersom dit øje er sygt, vil hele dit legeme være i mørke. Og hvis lyset i dig er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke?
Mat 6:24 Ingen kan tjene to herrer! Thi han vil enten hade den eene og elske den anden, eller holde sig til den eene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon!
Mat 6:25 Derfor siger Jeg dette: nær ikke bekymring for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er livet ikke mere end maden og legemet mere end klæderne?
Mat 6:26 Se til himmelens fugle: de sår ikke, høster ikke, de samler ikke i lade - og dog giver jeres himmelske Fader dem føden. Mon ikke I adskiller jer meget fra dem?
Mat 6:27 Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin alder?
Mat 6:28 Og hvorfor er I bekymrede for jeres klæder? Læg mærke til markens liljer, hvordan de voxer: de arbejder eller spinder ikke,
Mat 6:29 men Jeg siger jer: end ikke Salomo i al sin herlighed var klædt som een af dem!
Mat 6:30 Når Gud da således klæder markens græs, som er idag og i morgen bliver kastet i ovnen - mon da ikke meget mere jer, I lidettroende?
Mat 6:31 Derfor må I ikke være bekymrede og sige: "Hvad skal vi spise?" eller: "hvad skal vi drikke?" eller: "hvad skal vi klæde os med?" -
Mat 6:32 thi efter alt dette søger hedningerne! Jeres himmelske Fader veed jo, at I trænger til alle disse ting!
Mat 6:33 Nej, søg først Guds Rige og Hans retfærdighed - så skal alle disse ting gives jer i tilgift!
Mat 6:34 Vær altså ikke bekymrede for morgendagen, nej, lad morgendagen bekymre sig for sit eget. Hver dag har nok i sit eget onde!
Mat 7:1 Døm ikke, for at I ikke selv skal blive dømt! Thi med den dom, I dømmer, skal I selv dømmes,
Mat 7:2 og med det mål, hvormed I måler, skal der måles jer tilbage!
Mat 7:3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?
Mat 7:4 Eller hvordan kan du sige til din broder: "Lad mig tage splinten ud af dit øje" - og se: bjælken [[er]] i dit eget øje!
Mat 7:5 Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så vil du kunne se klart til at tage splinten ud af din broders øje.
Mat 7:6 Giv ikke det hellige til hunde, og kast ikke jeres perler for svin; ellers vil de blot trampe dem ned med fødderne og så vende sig om og sønderrive jer!
Mat 7:7 Bed - så skal der gives jer! Søg - så skal I finde! Bank på - så skal der lukkes op for jer!
Mat 7:8 Thi enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og for den, som banker på, skal der lukkes op.
Mat 7:9 Eller hvem iblandt jer vil, hvis hans søn beder om brød, give ham en sten;
Mat 7:10 eller hvis han beder om en fisk, så give ham en slange?
Mat 7:11 Når altså I, som er onde, veed at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil da ikke jeres Fader, Som er i Himlene, give gode ting til dem, som beder Ham?
Mat 7:12 Alt, hvad I derfor vil, at menneskene skal gøre mod jer, gør I også således mod dem - thi således er Loven og Profeterne!
Mat 7:13 Gå ind ad den trange port; for vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, som går ind ad den!
Mat 7:14 Men trang er den port og smal den sti, som fører til Livet, og få er de, som finder den!
Mat 7:15 Og tag jer i vare for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendig er rovgriske ulve!
Mat 7:16 Af deres frugter skal I kende dem! Man samler ikke druer af tornebuske eller figener af tidsler;
Mat 7:17 nej, et godt træ bærer gode frugter, men et dårligt træ bærer dårlige frugter.
Mat 7:18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ [[kan ikke]] bære gode frugter.
Mat 7:19 Så bliver da ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugget om og kastet på ilden!
Mat 7:20 Altså: af deres frugter skal I kende dem!
Mat 7:21 Ikke enhver, som siger til Mig: "HErre, HErre!" skal komme ind i Himlenes Rige; nej, kun dem, som gør Min Faders vilje, Han, Som er i Himlene!
Mat 7:22 Mange skal sige til Mig på Hin Dag: "HErre, HErre! Har vi ikke profeteret i Dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i Dit navn, og har vi ikke gjort mange kraftgerninger i Dit navn?"
Mat 7:23 Og da skal Jeg bekende for dem: "Jeg har aldrig kendt jer! Gå bort fra Mig, I, som øver lovløshed!"
Mat 7:24 Derfor: enhver, som hører Disse Mine Ord og handler efter Dem, ham ligner Jeg med en klog mand, som byggede sit hus på klippen;
Mat 7:25 og regnen styrtede ned, og flodbølgerne kom, og vindene blæste og slog mod dette hus - men det faldt ikke, thi det var grundfæstet på klippen!
Mat 7:26 Men enhver, som hører Disse Mine Ord og ikke handler efter Dem, kan lignes ved en tåbelig mand, som byggede sit hus på sand;
Mat 7:27 og regnen styrtede ned, og flodbølgerne kom, og vindene blæste og slog mod dette hus - og det faldt, og dets fald var stort!"
Mat 7:28 Og det skete, da Jesus havde sagt dette, at skaren var forundret over Hans Lære;
Mat 7:29 thi Han lærte dem Som Een, Der har myndighed, og ikke som deres skriftlærde og farisæerne!
Mat 8:1 Da Han gik ned fra bjergene, fulgte en stor skare Ham.
Mat 8:2 Og se: en spedalsk kom, kastede sig ned for Ham og sagde: "HErre! Hvis Du vil, kan Du rense mig!"
Mat 8:3 Da rakte Jesus hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil - bliv ren!" Og strax blev han renset for sin spedalskhed.
Mat 8:4 Jesus siger da til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og lad dig syne af præsten og frembær så den offergave, Moses har pålagt, til vidnesbyrd for folket."
Mat 8:5 Da Jesus så kom til Kapernaum, kom en hundredmandsfører til Ham, bad Ham
Mat 8:6 og sagde: "HErre! Min tjener ligger lam hjemme og er alvorligt plaget af smerter!"
Mat 8:7 Jesus siger til Ham: "Jeg vil komme og helbrede ham!"
Mat 8:8 Men hundredmandsføreren svarede og sagde: "HErre! Jeg er ikke værdig til, at Du går ind under mit tag! Men sig blot Eet Ord, så vil min tjener blive helbredt!
Mat 8:9 Også jeg er jo et menneske under kommando, og jeg har soldater under mig. Og siger jeg til een: "Gå!", så går han, og til en anden: "Kom!", så kommer han, og til min tjener: "Gør dette!", så gør han det."
Mat 8:10 Da Jesus hørte dette, undrede Han Sig og sagde til dem, som fulgte Ham: "Sandelig, Jeg siger jer: ikke engang i Israel har Jeg fundet så stor en tro hos nogen!
Mat 8:11 Men Jeg siger jer: mange skal komme fra solens opgang og nedgang og lægge sig til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himlenes Rige;
Mat 8:12 men Rigets egne [[børn]] skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænders gnidsel!"
Mat 8:13 Og Jesus sagde til hundredmandsføreren: "Gå! så skal det ske dig, som du troede!" Og hans tjener blev helbredt i den samme stund!
Mat 8:14 Da Jesus kom til Peters hus, så Han, at hans svigermoder lå i sengen med feber.
Mat 8:15 Han tog hende da ved hånden, og feberen forlod hende - og hun rejste sig og vartede dem op.
Mat 8:16 Da det var blevet sent, bar de mange dæmonbesatte til Ham, og Han drev ånderne ud med Eet Ord, og alle, som var syge, helbredte Han,
Mat 8:17 for at dét skulle opfyldes, som var talt ved profeten Esajas, der siger: "Han tog vore plager, og vore sygdomme bar Han!"
Mat 8:18 Da Jesus nu så en stor skare omkring Sig, bød Han, at de skulle drage over til den anden side af [[søen]].
Mat 8:19 Og en skriftlærd kom og sagde til Ham: "Mester! Jeg vil følge Dig, hvor Du end går!"
Mat 8:20 Jesus siger da til ham: "Rævene har huler og himlens fugle reder; men Menneskets Søn har ikke [[et sted]], hvor Han kan hvile Sit hovede!"
Mat 8:21 En anden af Hans disciple sagde til Ham: "HErre! Lad mig først drage hen og begrave min fader!"
Mat 8:22 Men Jesus sagde til Ham: "Følg Mig - og lad de døde begrave deres døde!"
Mat 8:23 Han gik så ombord i båden, og Hans disciple fulgte Ham.
Mat 8:24 Og se: der blev en voldsom storm på søen, så båden skjultes af bølgerne - men Han sov!
Mat 8:25 Hans disciple kom da og vækkede Ham og sagde: "HErre! frels os - vi går under!"
Mat 8:26 Men Han siger til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Så rejste Han Sig og truede ad vindene og havet, og med eet blev det blikstille!
Mat 8:27 Men folkene undrede sig og sagde: "Hvem er dog Han, siden både vindene og havet adlyder Ham?"
Mat 8:28 Da Han kom til den anden bred, til Gadarenernes land, kom to dæmonbesatte Ham imøde ud fra gravhulerne; [[de var]] meget vilde, så ingen magtede at gå forbi ad denne vej!
Mat 8:29 Og se: de skreg højt og sagde: "Hvad [[er der]] mellem os og Dig, Jesus, Guds Søn? Er Du kommet her for at pine os før tiden?"
Mat 8:30 Nu gik der et stykke fra dem en stor svinehjord og græssede.
Mat 8:31 Dæmonerne bad Ham da og sagde: "Hvis Du driver os ud, så tillad os at fare ind i svine-hjorden!"
Mat 8:32 Han sagde da til dem: "Far ud!" Så fór de ud og fór i svinene. Og se: hele svinehjorden styrtede ud over afgrunden ned i havet og døde i bølgerne!
Mat 8:33 Men de, som røgtede [[svinene]], flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de alt, også dét om de dæmonbesatte.
Mat 8:34 Og se: hele byen gik Jesus imøde, og da de så Ham, bad de Ham om at gå bort fra deres egn!
Mat 9:1 Han gik så ombord i båden og satte over og kom til Sin Egen by.
Mat 9:2 Og se: de bragte til Ham en lam, der lå på en båre. Og da Jesus så deres tro, sagde Han til den lamme: "Vær frimodig, søn! Dine synder er dig forladte!"
Mat 9:3 Men se: nogle af de skriftlærde tænkte ved sig selv: "Denne Mand spotter!"
Mat 9:4 Da Jesus nu opfattede deres tanker, sagde Han: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?
Mat 9:5 Hvad er mon lettest at sige: "Dine synder er dig forladte", eller: "Rejs dig og gå"?
Mat 9:6 Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har magt til på jorden at tilgive synder...." - så siger Han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!"
Mat 9:7 Og manden rejste sig og gik hjem!
Mat 9:8 Da skaren så det, blev de grebet af undren og frygt, og de priste Gud, Som havde givet mennesker så stor en magt.
Mat 9:9 Da Jesus drog videre derfra, så Han en mand, der hed Mattæus, sidde ved toldboden, og Han siger til ham: "Følg Mig!" Og han rejste sig og fulgte Ham.
Mat 9:10 Og det skete, da Han lagde Sig [[til bords]] i hans hus, se: da kom der mange toldere og syndere og lagde sig [[til bords]] sammen med Jesus og Hans disciple.
Mat 9:11 Da farisæerne så det, sagde de til Hans disciple: "Hvorfor spiser jeres Mester sammen med tolderne og synderne?"
Mat 9:12 Men Jesus, Som havde hørt det, sagde til dem: "De, som kan selv, har ikke brug for læge - nej, kun de, som er syge!
Mat 9:13 Men gå I hen og lær, hvad dette betyder: "Barmhjertighed vil Jeg, ikke slagtoffer!" Thi Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse!"
Mat 9:14 Da kommer Johannes' disciple til Ham og siger: "Hvorfor faster vi og farisæerne - men Dine disciple faster ikke?"
Mat 9:15 Jesus svarede dem: "Brudgommens venner kan vel ikke faste, så længe Brudgommen er hos dem? Men dage skal komme, da Brudgommen er taget fra dem, og da skal de faste!
Mat 9:16 Ingen sætter jo en ukrympet lap på et gammelt klæde; lappen vil jo rive klædet itu, og riften blive værre.
Mat 9:17 Man fylder heller ikke ny vin i gamle skindsække, for så revner sækkene, vinen flyder ud, og skindsækkene går i stykker. Nej, man fylder ny vin i nye skindsække - så vil begge dele blive bevaret."
Mat 9:18 Mens Han sagde dette til dem, se: da kom en synagogeforstander og kastede sig ned for Ham og sagde: "Min datter er lige død; men kom og læg Din hånd på hende, så vil hun leve igen!"
Mat 9:19 Da rejste Jesus Sig og fulgte med ham sammen med Sine disciple.
Mat 9:20 Og se: en kvinde, som havde haft blodstyrtninger i tolv år, nærmede sig bagfra og rørte ved kanten af Hans kappe.
Mat 9:21 Thi hun sagde ved sig selv: "Blot jeg får rørt Hans kappe, bliver jeg frelst!"
Mat 9:22 Men Jesus vendte Sig om og fik øje på hende og sagde: "Vær frimodig, datter! Din tro har frelst dig!" Og fra denne time var kvinden frelst!
Mat 9:23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, som støjede,
Mat 9:24 siger Han til dem: "Gå bort! thi pigen er ikke død; nej, hun sover!" Og de lo ad Ham!
Mat 9:25 Men da skaren var smidt ud og Jesus trådt ind, tog Han pigen ved hånden, og hun rejste sig op.
Mat 9:26 Og rygtet om dette kom ud i hele den del af landet.
Mat 9:27 Da Jesus vandrede videre derfra, fulgte to blinde Ham, og de råbte og sagde: "Forbarm Dig over os, Davids Søn!"
Mat 9:28 Og da de var kommet i hus, kom de blinde til Ham, og Jesus siger til dem: "Tror I, at Jeg kan gøre dette?" De siger til Ham: "Ja, HErre!"
Mat 9:29 Da rørte Han ved deres øjne og sagde: "Lad det ske med jer efter jeres tro!"
Mat 9:30 Og deres øjne åbnedes! Jesus talte da strengt til dem og sagde: "Se til, at ingen får dette at vide!"
Mat 9:31 Men strax de var gået, fortalte de om Ham i hele den landsdel.
Mat 9:32 Da de var gået, se: da førte man til Ham een, der var stum og dæmonbesat.
Mat 9:33 Og da dæmonen var drevet ud, talte den stumme. Og skaren undrede sig og sagde: "Aldrig før er noget sådant set i Israel!"
Mat 9:34 Men farisæerne sagde: "Han driver dæmonerne ud ved dæmonernes herre!"
Mat 9:35 Jesus gik nu omkring i alle byerne og landsbyerne, idet Han lærte i deres synagoger og forkyndte Evangeliet om Riget og helbredte enhver sygdom og enhver plage blandt folket.
Mat 9:36 Men da Han så folkemængden, ynkedes Han over dem, for de var forkomne og fortabte, "som får, der ingen hyrde har".
Mat 9:37 Da siger Han til Sine disciple: "Høsten er stor, men arbejderne få!
Mat 9:38 Bed derfor høstens HErre om at sende arbejdere ud til Sin høst!"
Mat 10:1 Og Han kaldte Sine tolv disciple til Sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede enhver sygdom og enhver plage.
Mat 10:2 De tolv apostles navne er disse: først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans broder; så Jakob, Zebedæus' søn og Johannes, hans broder;
Mat 10:3 Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Mattæus, Jakob, Alfæus' søn, og Lebbæus, som havde tilnavnet "Taddæus";
Mat 10:4 Simon kanaanæeren og Judas Iskariot, som jo forrådte Ham.
Mat 10:5 Disse tolv udsendte Jesus, idet Han formanede dem og sagde: "Drag ikke ud på hedningernes veje, og gå ikke ind i en samaritansk by!
Mat 10:6 Nej, gå til de fortabte får af Israels hus.
Mat 10:7 Og på jeres vandring skal I prædike og sige: "Himlenes Rige er kommet nær!"
Mat 10:8 Helbred syge, rens spedalske, opvæk døde, uddriv dæmoner; gratis fik I det - giv det gratis!
Mat 10:9 Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter på jeres vej,
Mat 10:10 heller ikke vadsæk eller to kjortler eller sandaler eller stav, thi en arbejder er sin føde værd!
Mat 10:11 Og når I går ind i en by, find da ud af, hvem i den, der er det værd, og bliv så dér, indtil I drager videre.
Mat 10:12 Og når I træder ind i et hus, så hils det!
Mat 10:13 Hvis huset da er det værd, så lad jeres fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, så lad jeres fred vende tilbage til jer selv!
Mat 10:14 Men vil man ikke tage imod jer og ikke høre jeres Ord, så forlad dette hus eller denne by og ryst støvet af jeres fødder.
Mat 10:15 Sandelig, Jeg siger jer: det skal blive lettere for Sodomas og Gomorras land på Dommens Dag end for denne by!
Mat 10:16 Se: Jeg sender jer som får blandt ulve! Vær derfor snilde som slanger og uskyldige som duer!
Mat 10:17 Men vogt jer for menneskene! Thi de vil overgive jer til domstolene, og i deres synagoger vil de piske jer!
Mat 10:18 I vil blive ført frem for fyrster og konger for Min skyld til et vidnesbyrd for dem og for hedningerne.
Mat 10:19 Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvad I skal sige, thi det skal gives jer i samme stund!
Mat 10:20 Det er nemlig ikke jer, som taler, nej, jeres Faders Ånd er Den, Som taler i jer!
Mat 10:21 Men broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal rejse sig mod forældre, og de vil slå dem ihjel!
Mat 10:22 Og I vil blive hadet af alle for Mit navns skyld! Dog: den, som holder ud til enden, skal blive frelst!
Mat 10:23 Men når de forfølger jer i een by, så flygt til den næste; og hvis de også forfølger jer i den næste, så flygt til den næste igen! Thi sandelig, Jeg siger jer: I skal ingenlunde være kommet til ende med byerne i Israel, før Menneskets Søn kommer!
Mat 10:24 En discipel står ikke over sin Mester, ej heller en tjener over sin HErre!
Mat 10:25 [[Det må være]] nok for disciplen, hvis det går ham som hans Mester, og for tjeneren, [[hvis det går ham]] som hans HErre. Har de kaldt Husbonden "Beelzebul", hvor meget mere da ikke Hans husfolk?
Mat 10:26 Frygt altså ikke! Thi intet er skjult, som ikke skal åbenbares, og intet gemt, som ikke skal blive kendt!
Mat 10:27 Det, Jeg siger jer i mørket, sig det i lyset! Og det, der hviskes jer i øret, råb det ud fra tagene!
Mat 10:28 Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; nej, frygt snarere Ham, Som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede!
Mat 10:29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og dog falder ikke een af dem til jorden, uden [[at]] jeres Fader [[vil det]]!
Mat 10:30 Men på jer er endog alle hovedhår talt!
Mat 10:31 Frygt altså ikke, thi I er mere værd end mange spurve!
Mat 10:32 Derfor: enhver, som vil kendes ved Mig overfor menneskene, ham vil også Jeg kendes ved overfor Min Fader, Som er i Himlene!
Mat 10:33 Men den, som fornægter Mig overfor menneskene, ham vil også Jeg fornægte overfor Min Fader, Som er i Himlene!
Mat 10:34 Tro ikke, at Jeg er kommet for at udbrede fred på jorden! Jeg er ikke kommet for at bringe fred - nej, sværd!
Mat 10:35 Thi Jeg er kommet for at sætte skel "mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder,
Mat 10:36 og en mands husfolk skal blive hans fjender"!
Mat 10:37 Den, som elsker sin fader eller sin moder mere end Mig, er Mig ikke værd! Og den, som elsker sin søn eller sin datter mere end Mig, er Mig ikke værd!
Mat 10:38 Og den, som ikke tager sit kors op og følger Mig efter, er Mig ikke værd!
Mat 10:39 Den, som har bjærget sit liv, skal miste det; men den, som har mistet sit liv for Min skyld, skal bjærge det!
Mat 10:40 Den, som tager imod jer, tager imod Mig, og den, som tager imod Mig, tager imod Ham, Som sendte Mig!
Mat 10:41 Den, som tager imod en profet, fordi han er profet, skal få en profets løn, og den, som modtager en retfærdig mand, fordi han er retfærdig, skal få en retfærdigs løn.
Mat 10:42 Og den, som skænker een af disse små et bæger koldt vand, blot fordi han er Min discipel - sandelig, Jeg siger jer: han skal ingenlunde miste sin løn!"
Mat 11:1 Og det skete, da Jesus var færdig med at give påbud til Sine tolv disciple, at Han drog derfra for at undervise og prædike i byerne deromkring.
Mat 11:2 Men da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han to af sine disciple afsted for at spørge Ham:
Mat 11:3 "Er Du "DEN, SOM KOMMER", eller skal vi vente en anden?"
Mat 11:4 Jesus svarede da og sagde til dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:
Mat 11:5 blinde ser, og lamme går omkring, spedalske renses, og døve hører, døde står op, og "Evangeliet forkyndes for fattige"!
Mat 11:6 Og salig er den, som ikke tager anstød af Mig!"
Mat 11:7 Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskaren om Johannes: "Hvorfor gik I ud i ørkenen? For at se et siv, som svajer for vinden?
Mat 11:8 Nej, hvorfor gik I ud? For at se et menneske, klædt i bløde klæder? Se: de, som bærer bløde klæder, er i kongens hus!
Mat 11:9 Nej, hvorfor gik I ud? For at se en profet? Ja, Jeg siger jer: han er endog mere end en profet!
Mat 11:10 Thi han er den, om hvem det er skrevet: "Se, Jeg sender Min engel foran Dit åsyn; han skal rydde Din vej foran Dig!"
Mat 11:11 Sandelig, Jeg siger jer: der er blandt kvindefødte ikke oprejst nogen større end Johannes Døberen - dog: den mindste i Himlenes Rige er større end han!
Mat 11:12 Men fra Johannes Døberens dage til nu bestormes Himlenes Rige, og de, som bestormer Det, plyndrer Det!
Mat 11:13 Thi alle profeterne og Loven profeterede indtil Johannes,
Mat 11:14 og - om I vil tage imod det! - han er Elias, som skulle komme!
Mat 11:15 Den, som har ører at høre med, han høre!
Mat 11:16 Men med hvem skal Jeg dog ligne denne slægt? Den ligner småbørn, som sidder på torvene og råber til vennerne og siger:
Mat 11:17 "Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke - og vi sang klagesange for jer, men I jamrede ikke!"
Mat 11:18 Thi Johannes kom, som ikke spiste og ikke drak, og så siger man: "Han har en dæmon!"
Mat 11:19 Så kom Menneskets Søn, Som spiser og drikker, og så siger man: "Se, hvilken ædedolk og fyldebøtte, Ven med toldere og syndere!" - dog: Visdommen er retfærdiggjort ved Sine gerninger!"
Mat 11:20 Så begyndte Han at revse de byer, i hvilke de fleste af Hans kraftgerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig:
Mat 11:21 "Vé dig, Korazin! Vé dig, Betsajda! Thi hvis de kraftgerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, så havde de forlængst omvendt sig i sæk og aske!
Mat 11:22 Dog, Jeg siger jer: det vil blive lettere for Tyrus og Sidon på Dommens Dag end for jer!
Mat 11:23 Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes lige til Himmelen - nej, lige til Dødsriget skal du stødes ned! Thi hvis de kraftgerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, var den blevet stående indtil den dag i dag!
Mat 11:24 Dog, Jeg siger jer: det vil blive lettere for Sodomas land på Dommens Dag end for dig!"
Mat 11:25 På samme tid tog Jesus til Orde og sagde: "Jeg priser Dig, Fader, Himmelens og jordens HErre, fordi Du har skjult dette for de viise og de forstandige og åbenbaret det for de umyndige;
Mat 11:26 ja, Fader, thi således fuldbyrdedes det til Dit velbehag!
Mat 11:27 Alt er overgivet Mig af Min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen; heller ikke kender nogen Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare Ham.
Mat 11:28 Kom til Mig, alle I, som slider og er tyngede af byrder - og Jeg vil give jer hvile!
Mat 11:29 Tag Mit åg på jer og lær af Mig, thi Jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerte - og "I skal finde hvile for jeres sjæle".
Mat 11:30 Thi Mit åg er godt, og Min byrde er let!"
Mat 12:1 På den tid gik Jesus på sabbaten gennem kornmarkerne; og Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke ax og spise.
Mat 12:2 Da farisæerne så dette, sagde de til Ham: "Se, Dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat!"
Mat 12:3 Han sagde da til dem: "Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han selv og hans ledsagere blev sultne:
Mat 12:4 hvordan han gik ind i Guds hus og åd skuebrødene, som hverken han eller hans ledsagere havde lov at spise, men kun præsterne?
Mat 12:5 Eller har I ikke læst i Loven, at præsterne på sabbaten i helligdommen vanhelliger sabbaten - og dog er skyldfri?
Mat 12:6 Og Jeg siger jer: her er Een, Som er større end templet!
Mat 12:7 Om I blot havde forstået, hvad dette betyder: "Miskundhed vil Jeg, ikke slagtoffer", så havde I ikke fordømt uskyldige.
Mat 12:8 Thi Menneskets Søn er også HErre over sabbaten!"
Mat 12:9 Da Han gik derfra, kom Han til deres synagoge.
Mat 12:10 Og se, der var en mand, som havde en vissen hånd. De spurgte Ham da og sagde: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten?" - for at de kunne få noget at anklage Ham for!
Mat 12:11 Men Han sagde til dem: "Hvem iblandt jer, som har et får, vil ikke, hvis det på en sabbat falder i en grøft, gribe det og trække det op?
Mat 12:12 Hvor meget mere er ikke et menneske værd end et får? Så er det altså tilladt at gøre godt på sabbaterne!"
Mat 12:13 Og Han siger til manden: "Ræk din hånd frem!" Han rakte den da frem - og den var atter blevet rask som den anden.
Mat 12:14 Men da de var gået ud, holdt farisæerne rådslagning mod Ham, om hvordan de kunne komme Ham til livs.
Mat 12:15 Da Jesus imidlertid vidste dette, gik Han bort derfra; og store mængder fulgte Ham, og Han helbredte dem alle.
Mat 12:16 Og Han bød dem strengt, at de ikke skulle røbe, Hvem Han var,
Mat 12:17 for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, som siger:
Mat 12:18 "Se, Min Tjener, Som Jeg har udvalgt, Min Elskede, i Hvem Min sjæl fandt behag! På Ham vil Jeg lægge Min Ånd, og Han skal forkynde dom for folkene!
Mat 12:19 Han skal ikke kives eller råbe, og ingen skal høre Hans røst på gaderne!
Mat 12:20 Han skal ikke knuse et knækket siv eller slukke en rygende væge, før Han får ført retten frem til sejr!
Mat 12:21 På Hans navn skal folkeslag håbe"!"
Mat 12:22 Da blev en dæmonbesat, der var blind og døvstum, bragt til Ham, og Han helbredte ham, så at den blinde og døvstumme både kunne tale og se.
Mat 12:23 Og hele folkeskaren undrede sig og sagde: "Mon dog ikke Han er Davids-Sønnen?"
Mat 12:24 Men farisæerne, som havde hørt det, sagde: "Han driver dæmonerne ud ved Beelzebul, dæmonernes fyrste!"
Mat 12:25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde Han til dem: "Ethvert rige, som er i strid med sig selv, lægges øde! Thi ingen by og intet hjem i strid med sig selv kan bestå.
Mat 12:26 Og hvis Satan driver Satan ud, så er han jo kommet i strid med sig selv! Hvordan skal hans rige da kunne bestå?
Mat 12:27 Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul - ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Lad dem derfor være jeres dommere!
Mat 12:28 Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Guds Ånd, så er Guds Rige jo kommet til jer!
Mat 12:29 Eller: hvordan kan nogen gå ind i Den Stærkes hus og plyndre hans ejendele, uden at Han først binder Den Stærke? Så kan Han plyndre hans hus!
Mat 12:30 Den, som ikke er med Mig, er mod Mig! Og den, som ikke samler med Mig, spreder!
Mat 12:31 Derfor siger Jeg jer: Enhver synd og bespottelse skal blive tilgivet menneskene - dog: bespottelse af Ånden skal ikke blive tilgivet menneskene!
Mat 12:32 Og den, som taler et ord mod Menneskets Søn, ham vil det blive tilgivet; men den, som taler mod Helligånden, ham skal det ingenlunde blive tilgivet, hverken i denne tidsalder eller i den kommende!
Mat 12:33 Enten er et træ godt, og så bærer det gode frugter, eller også er træet dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi af frugten kendes træet!
Mat 12:34 Slange-unger! Hvordan skulle I kunne sige noget godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!
Mat 12:35 Et godt menneske udspreder gode ting fra sit hjertes gode forråd; og et ondt menneske udspreder onde ting fra sit onde forråd!
Mat 12:36 Men Jeg siger jer: på Dommens Dag skal menneskene aflægge regnskab for hvert unyttigt ord, de taler!
Mat 12:37 Thi ud fra dine ord skal du retfærdiggøres, og ud fra dine ord skal du fordømmes!"
Mat 12:38 Da sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne til Ham: "Mester! vi vil se et tegn fra Dig!"
Mat 12:39 Men Han svarede og sagde til dem: "En ond og vantro slægt kræver tegn - dog: der skal ikke gives den noget andet tegn end profeten Jonas' tegn!
Mat 12:40 Thi ligesom Jonas var i søuhyrets bug i tre døgn, således skal Menneskets Søn være i jordens hjerte i tre døgn!
Mat 12:41 Mænd fra Ninive skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi de omvendte sig ved Jonas' forkyndelse; og se: her er mere end Jonas!
Mat 12:42 Sydens dronning skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom; og se: her er mere end Salomon!
Mat 12:43 Men når den urene ånd er faret ud af et menneske, vandrer den omkring i vandløse vidder og søger hvile - men den finder den ikke!
Mat 12:44 Da siger den: "Jeg vil vende tilbage til det hus, hvorfra jeg gik ud." Og når den kommer tilbage, finder den det ledigt og fejet og pyntet!
Mat 12:45 Så drager den af sted og tager syv andre ånder med sig, ondere end den selv, og de kommer og tager bolig dér! Og dette sidste bliver da værre for dette menneske end det første! Således skal det også gå denne onde slægt!"
Mat 12:46 Endnu mens Han talte til skaren, se: da stod Hans moder og brødre udenfor og spurgte, om de kunne få lov at tale med Ham.
Mat 12:47 Da sagde een til Ham: "Se, Din moder og Dine brødre står udenfor og spørger, om de må tale med Dig."
Mat 12:48 Han svarede da og sagde til ham, som talte til Ham: "Hvem er Min moder? Og hvem er Mine brødre?"
Mat 12:49 Og idet Han strakte Sin hånd ud mod Sine disciple, sagde Han: "Se: Min moder og Mine brødre!
Mat 12:50 Thi den, som gør Min Faders vilje, Hans, Som er i Himlene, er Min broder og søster og moder!"
Mat 13:1 Samme dag satte Jesus Sig ved søen, da Han var gået hjemmefra.
Mat 13:2 Da samlede der sig så stor en skare omkring Ham, at Han måtte gå ombord i en båd; Han satte Sig så dér, mens hele folkeskaren blev stående inde på stranden.
Mat 13:3 Og Han talte længe til dem i lignelser og sagde: "Se: en sædemand gik ud for at så;
Mat 13:4 da han nu såede, faldt noget på vejen, men fuglene kom og åd det op.
Mat 13:5 Andet faldt på stengrunden, hvor der ikke var megen jord, og det spirede strax op, fordi jorden ingen dybde havde;
Mat 13:6 men da solen stod op, sved den det af, og da det ikke havde rod, visnede det.
Mat 13:7 Andet igen faldt blandt tidsler, men tidslerne groede op og kvalte det.
Mat 13:8 Atter andet faldt i god jord og bar frugt, noget hundrede fold, noget tres, noget tredive.
Mat 13:9 Den, som har ører at høre med, han høre!"
Mat 13:10 Da kom disciplene til Ham og sagde: "Hvorfor taler Du i lignelser til dem?"
Mat 13:11 Han svarede og sagde til dem: "Fordi jer er det givet at kende Himlenes Riges mysterier - men dem er det ikke givet!
Mat 13:12 Thi den, som har, skal der gives, og han skal have overflod; men den, som ikke har, skal endog fratages det, han [[synes at]] have!
Mat 13:13 Derfor taler Jeg til dem i lignelser: for at de skal "se og dog intet se, og høre og dog intet høre eller forstå"!
Mat 13:14 På dem opfyldes Esajas' profeti, som siger: "I skal høre og høre og slet intet forstå! Og I skal se og se og slet intet fatte!
Mat 13:15 Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med deres ører hører de dårligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene eller høre med ørerne eller forstå med hjertet og ikke vende om, så Jeg kan læge dem!"
Mat 13:16 Men salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører!
Mat 13:17 Thi sandelig, Jeg siger jer: mange profeter og retfærdige har inderligt ønsket at se Dét, I ser, men de fik Det ikke at se, og at høre Dét, I hører, men de fik Det ikke at høre!
Mat 13:18 Så hør I da lignelsen om sædemanden:
Mat 13:19 Enhver, som hører Rigets Ord og ikke forstår Det - til ham kommer Den Onde og røver Det, Som er sået i hans hjerte; han er det, som blev sået ved vejen.
Mat 13:20 Men det, som blev sået på stengrunden, det er ham, som hører Ordet og strax med glæde tager imod Det -
Mat 13:21 han lader det dog ikke slå rod i sig, men er ustadig. Når der så kommer trængsler eller forfølgelser på grund af Ordet, tager han strax anstød!
Mat 13:22 Det, som er sået blandt tidslerne, det er ham, som hører Ordet - men tidens bekymringer og rigdommens forførelser kvæler Ordet, så Det ikke bærer frugt.
Mat 13:23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, som hører Ordet og forstår! Og han bærer frugt - og een bærer hundrede, en anden tres, og een tredive fold!"
Mat 13:24 Han fortalte dem også en anden lignelse og sagde: "Med Himlenes Rige er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark;
Mat 13:25 men mens hans tjenere sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik bort.
Mat 13:26 Da kornet så spirede og satte frugt, kom også ukrudtet til syne.
Mat 13:27 Da gik tjenerne til husbonden og sagde: "Herre! såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er ukrudtet da kommet fra?"
Mat 13:28 Og han svarede dem: "Et fjendsk menneske har gjort dette!" Tjenerne sagde da til ham: "Vil du, at vi skal gå hen og samle det [[fra]]?"
Mat 13:29 Men han sagde: "Nej! for at I ikke, når I samler ukrudtet, også skal rykke hveden op sammen med det!
Mat 13:30 Lad blot begge [[dele]] voxe side om side indtil høsten; til høstens tid vil jeg så sige til høstfolkene: "Saml først ukrudtet, bind det i bundter og brænd det - men hveden skal I samle i min lade!"
Mat 13:31 Og endnu en lignelse fortalte Han dem og sagde: "Himlenes Rige er ligesom et sennepskorn, som en mand tog og såede i sin mark: 
Mat 13:32 det er jo mindre end alle andre frø, men når det voxer op, bliver det større end alle havens andre væxter, ja, det bliver til et træ, i hvis grene himlens fugle kan komme og bygge rede."
Mat 13:33 Og Han fortalte dem yderligere en lignelse: "Himlenes Rige er ligesom en surdej, som en kvinde tager og lægger ind i tre mål mel, indtil alt er gennemsyret."
Mat 13:34 Alt dette talte Jesus i lignelser til folkeskaren, men uden lignelser talte Han intet til dem!
Mat 13:35 - for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, som siger: "Jeg vil åbne Min mund i lignelser; Jeg vil forkynde det, som har været skjult siden verdens grundlæggelse!"
Mat 13:36 Da lod Jesus folkeskaren gå og gik hjem. Og Hans disciple kom til Ham og sagde: "Forklar os lignelsen om ukrudtet i marken!"
Mat 13:37 Han svarede og sagde til dem: "Den, som sår den gode sæd, er Menneskets Søn,
Mat 13:38 og ageren er verden; den gode sæd er Rigets [[børn]], og ukrudtet er Den Ondes [[børn]]!
Mat 13:39 Men fjenden, som såede dem, er Djævelen! Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle.
Mat 13:40 Ligesom nu ukrudtet samles og brændes op i ild, således skal det være ved verdens ende:
Mat 13:41 Menneskets Søn skal udsende Sine engle, og de skal ud af Hans Rige samle alle, der volder anstød og de, som øver uret,
Mat 13:42 og de skal kaste dem i ildens ovn - der skal der være gråd og tænders gnidsel!
Mat 13:43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders Rige! Den, som har ører at høre med, han høre!
Mat 13:44 Himlenes Rige er også ligesom en skat, der var gemt i marken - og en mand fandt den og gemte den. Og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber denne mark!
Mat 13:45 Videre er Himlenes Rige ligesom en købmand, som søgte efter smukke perler.
Mat 13:46 Da han havde fundet een meget værdifuld perle, gik han bort og solgte alt, hvad han ejede, og købte den!
Mat 13:47 Himlenes Rige er også ligesom et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags.
Mat 13:48 Da det blev fuldt, blev det halet op på stranden, og man satte sig og samlede de gode i kar, men de ubrugelige kastede man ud!
Mat 13:49 Sådan skal det også være ved verdens ende: englene skal drage ud og skille de onde fra de retfærdige;
Mat 13:50 og de skal kaste dem i ildens ovn - der skal der være gråd og tænders gnidsel!"
Mat 13:51 Jesus siger da til dem: "Har I forstået alt dette?", og de svarer Ham: "Ja, HErre!"
Mat 13:52 Men Han sagde til dem: "Så er da enhver skriftlærd, der er oplært til Himlenes Rige, ligesom en husbond, der henter både nyt og gammelt ud af sit forråd."
Mat 13:53 Og det skete, da Jesus havde fortalt disse lignelser, at Han drog derfra
Mat 13:54 og kom til Sin hjemby. Og Han underviste dem i deres synagoge, så at de undrede sig og sagde: "Hvorfra har Han dog denne visdom og disse kraftgerninger?
Mat 13:55 Er Han ikke tømmermandens Søn? Er Hans moder ikke hende, som hedder Maria, og Hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Mat 13:56 Og Hans søstre - bor de ikke alle hos os? Hvorfra har Han da alt dette?"
Mat 13:57 Og de tog anstød af Ham! Men Jesus sagde til dem: "Ingen profet er agtet i sin hjemby eller i sit hjem!"
Mat 13:58 Han gjorde heller ikke mange kraftgerninger dér på grund af deres vantro!
Mat 14:1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Mat 14:2 og han sagde til sine tjenere: "Det er Johannes Døberen, som er stået op fra de døde - derfor virker disse kræfter i Ham!"
Mat 14:3 Herodes havde nemlig grebet Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af Herodias, Herodes' broder Filips hustru,
Mat 14:4 fordi Johannes havde sagt til [[Herodes]]: "Du har ikke lov til at have hende [[til hustru]]!"
Mat 14:5 Men selvom han ønskede at dræbe ham, frygtede han dog folkemængden, for de anså ham for at være en profet.
Mat 14:6 Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for dem, og det behagede Herodes.
Mat 14:7 Derfor lovede han hende med en ed at give hende, hvad hun end bad ham om.
Mat 14:8 Presset af sin moder sagde hun da: "Giv mig Johannes Døberens hovede på et fad!"
Mat 14:9 Og kongen blev ked af det; men på grund af ederne og dem, som lå til bords, bød han, at det skulle gives hende!
Mat 14:10 Derfor sendte han bud, og Johannes blev halshugget i fængselet.
Mat 14:11 Og hans hovede blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun gav det til sin moder.
Mat 14:12 Da kom hans disciple og tog hans legeme og begravede det; derefter gik de hen og sagde det til Jesus.
Mat 14:13 Da Jesus hørte det, drog Han i en båd bort derfra til et øde, afsides sted. Men da mængden hørte det, fulgte de efter Ham til fods fra byerne.
Mat 14:14 Da Jesus steg ud [[af båden]], så Han den store skare, og Han ynkedes inderligt over dem og helbredte de syge iblandt dem.
Mat 14:15 Da det blev aften, kom Hans disciple til Ham og siger: "Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå til landsbyerne og købe sig noget at spise."
Mat 14:16 Men Jesus sagde til dem: "Det er ikke nødvendigt, at de går bort! Giv I dem noget at spise!"
Mat 14:17 De siger til Ham: "Her har vi ikke noget, andet end fem brød og to små fisk!"
Mat 14:18 Men Han sagde: "Bring dem herhen til Mig!"
Mat 14:19 Han bød da skaren at sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen og velsignede [[dem]]; så brød Han brødene og gav disciplene dem, og disciplene [[gav dem]] til skaren.
Mat 14:20 Og alle spiste og blev mætte. Og man samlede de smuler, der blev til overs: tolv kurve fulde!
Mat 14:21 De, som havde spist, var omkring fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn!
Mat 14:22 Jesus nødte da Sine disciple til at gå ombord i båden og drage forud for Ham over til den anden side, mens Han sendte folkemængden bort.
Mat 14:23 Da Han havde sendt folkene bort, gik Han op i bjergene, hvor Han var for Sig Selv, for at bede, og da det blev aften, var Han alene der.
Mat 14:24 Båden [[med disciplene]] var da allerede midt ude på søen, mange stadier fra land, og den blev kastet rundt af bølgerne, for vinden var imod.
Mat 14:25 Men i den fjerde nattevagt kom Jesus til dem, vandrende på søen!
Mat 14:26 Da disciplene så Ham komme vandrende på søen, blev de forskrækkede og sagde: "Det er et spøgelse!" - og de skreg af rædsel!
Mat 14:27 Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: "Vær frimodige - JEG ER; frygt ikke!"
Mat 14:28 Peter svarede Ham og sagde: "HErre - hvis Det er Dig, så byd mig at komme ud til Dig på vandet!"
Mat 14:29 Han sagde da: "Kom!", og Peter steg ud af båden og vandrede på vandet hen til Jesus.
Mat 14:30 Men da han så den stærke vind, blev han bange - og han begyndte at synke! Da råbte han og sagde: "HErre! frels mig!"
Mat 14:31 Strax rakte Jesus hånden ud, greb ham og sagde til ham: "Du lidettroende! Hvorfor tvivlede du?"
Mat 14:32 Og da de steg op i båden, løjede vinden.
Mat 14:33 Men de, som var i båden, tilbad Ham og sagde: "Sandelig - Du er Guds Søn!"
Mat 14:34 De nåede så over [[søen]] og kom til Genesarets land,
Mat 14:35 og da folkene på stedet genkendte Ham, sendte de bud til hele omlandet, og alle førte deres syge til Ham.
Mat 14:36 De bad Ham om at få lov til blot at røre kanten af Hans kappe; og alle, som rørte den, blev frelst!
Mat 15:1 Da kommer der skriftlærde og farisæere fra Jerusalem til Jesus og siger:
Mat 15:2 "Hvorfor overtræder Dine disciple de gamles overlevering - de vasker jo ikke hænderne, før de spiser?"
Mat 15:3 Han svarede og sagde til dem: "Og hvorfor overtræder I selv Guds bud på grund af de gamles overlevering?
Mat 15:4 Thi Gud har befalet og sagt: "Ær din fader og moder!", og: "Den, som taler ilde om sin fader eller moder, skal lide døden!",
Mat 15:5 men I lærer, at den, som siger til sin fader eller moder: "Det, du havde til gode hos mig, skal være en gave [[til templet]]", han behøver slet ikke at ære sin fader eller sin moder,
Mat 15:6 og således annullerer I Guds bud på grund af jeres overlevering!
Mat 15:7 I hyklere! Esajas profeterede med rette om jer og sagde:
Mat 15:8 "Dette folk nærmer sig Mig med munden, og med deres læber ærer de Mig - men deres hjerter er langt borte fra Mig!
Mat 15:9 Men de dyrker Mig forgæves, fordi de docerer lærdomme, som kun er menneskers påbud"!"
Mat 15:10 Så kaldte Han mængden til Sig og sagde til dem: "Hør og forstå!
Mat 15:11 [[Det er]] ikke dét, som går ind i munden, der gør mennesket urent, nej, dét, som udgår af munden, dét gør det urent!"
Mat 15:12 Da kom Hans disciple til Ham og sagde til Ham: "Veed Du, at farisæerne blev forargede, da de hørte Disse Ord?"
Mat 15:13 Han svarede og sagde: "Enhver plante, som Min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op!
Mat 15:14 Lad dem blot være! De er blinde vejvisere for blinde! Og når en blind leder en blind, vil begge falde i grøften."
Mat 15:15 Men Peter sagde til Ham: "Forklar os denne lignelse."
Mat 15:16 Jesus sagde da: "Er I da stadig så uforstandige?
Mat 15:17 Forstår I ikke, at alt dét, som kommer ind i munden, kommer ned i maven og kastes ud på latrinen?
Mat 15:18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og dét gør mennesket urent!
Mat 15:19 Thi fra hjertet udgår onde tanker: mord, hor, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd, bespottelse
Mat 15:20 - det er disse ting, som gør mennesket urent; men dét at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent!"
Mat 15:21 Så drog Jesus derfra til landsbyerne omkring Tyrus og Sidon.
Mat 15:22 Og se: en kanaanæisk kvinde fra disse egne kom ud til Ham, råbte og sagde: "Forbarm Dig over mig, HErre, Davids Søn! Min datter plages hårdt af en dæmon!"
Mat 15:23 Men Han svarede hende ikke Eet eeneste Ord! Da kom Hans disciple, bad Ham og sagde: "Send hende bort; hun råber jo efter os!"
Mat 15:24 Han svarede og sagde: "Jeg blev ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels hus!"
Mat 15:25 Men hun kom og kastede sig ned for Ham og siger: "HErre, hjælp mig!"
Mat 15:26 Han svarede og sagde: "Det er ikke ret at tage børnenes brød og kaste det til hundene!"
Mat 15:27 Men hun sagde: "[[Det er sandt]], HErre! - men hundene æder dog af de smuler, der falder fra deres herrers bord!"
Mat 15:28 Jesus svarede da og sagde til hende: "Kvinde! Din tro er stor - det ske dig, som du ønsker!" Og hendes datter blev helbredt i den samme time!
Mat 15:29 Da Jesus drog derfra, kom Han til Galilæas Sø og gik op i bjergene og satte Sig dér.
Mat 15:30 Og store skarer kom til Ham; med sig havde de lamme, blinde, døve, krøblinge og mange andre, og de lagde dem for Jesu fødder - og Han helbredte dem,
Mat 15:31 så at skarerne undrede sig, da de så stumme tale, krøblinge blive raske, lamme gå omkring og blinde se; og de priste Israels Gud!
Mat 15:32 Men Jesus kaldte Sine disciple til Sig og sagde: "Jeg ynkes inderligt over skaren; for de har allerede været hos Mig i tre dage, og de har intet at spise. Og sende dem fastende bort vil Jeg ikke, for at de ikke skal udmattes på vejen."
Mat 15:33 Da siger Hans disciple til Ham: "Hvorfra skal vi her i ørkenen skaffe så mange brød, at vi kan mætte så stor en skare?"
Mat 15:34 Jesus siger til dem: "Hvor mange brød har I?" De sagde: "Syv - og nogle få småfisk."
Mat 15:35 Så bød Han skarerne at lægge sig ned på bakken;
Mat 15:36 Han tog så de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav dem til Sine disciple, og disciplene [[gav dem til]] til skaren.
Mat 15:37 Og alle spiste og blev mætte! Og man samlede de tiloversblevne smuler op: syv kurve fulde!
Mat 15:38 Og de, som havde spist, var fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn!
Mat 15:39 Han sendte så mængden bort, steg ombord i båden og kom til Magadans egne.
Mat 16:1 Farisæerne og saddukæerne kom nu til Ham, og for at friste Ham bad de Ham om at vise dem et tegn fra Himmelen.
Mat 16:2 Men Han svarede og sagde til dem: "Når det er aften, siger I: "[[Det bliver]] godt vejr, thi himlen rødmer";
Mat 16:3 og om morgenen: "I dag bliver det uvejr, thi himlen mørkner og rødmer!" I hyklere! Himmelens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke [[tyde]]!
Mat 16:4 En ond og utro slægt kræver tegn - men der skal ikke gives den noget andet tegn end profeten Jonas'!" Og Han forlod dem og drog bort.
Mat 16:5 Da Hans disciple kom over til den anden side, [[opdagede de]], at de havde glemt at tage brød med.
Mat 16:6 Jesus sagde da til dem: "Se til, at I tager jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej!"
Mat 16:7 Men de tænkte på dette og sagde [[til hinanden]]: "Det [[siger Han]], fordi vi ikke har taget brød med."
Mat 16:8 Da Jesus nu vidste det, sagde Han til dem: "I lidettroende! Hvorfor tænkte I ved jer selv, at det var, fordi I ikke havde taget brød med?
Mat 16:9 Forstår I da stadig ikke? Husker I heller ikke de fem brød til de fem tusinde - hvor mange kurve, I da samlede op?
Mat 16:10 Eller de syv brød til de fire tusinde - og hvor mange kurve, I da samlede?
Mat 16:11 Hvorfor forstår I så ikke, at det ikke var om brød, Jeg sagde til jer: "I skal tage jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej?"
Mat 16:12 Da forstod de, at Han ikke sagde, at de skulle tage sig i vare for surdejen i brød, men for farisæernes og saddukæernes lære!
Mat 16:13 Da Jesus kom til Kæsarea Filippis egne, spurgte Han Sine disciple og sagde: "Hvem siger folk, at Jeg, Menneskets Søn, er?"
Mat 16:14 De svarede: "Nogle siger: "Johannes Døberen", andre: "Elias", andre igen: "Jeremias eller en anden af profeterne"."
Mat 16:15 Han spørger dem da: "Men I - Hvem siger I, at Jeg er?"
Mat 16:16 Simon Peter svarede og sagde: "Du er Kristus, Den levende Guds Søn!"
Mat 16:17 Da svarede Jesus og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas' søn; thi det har ikke kød og blod åbenbaret dig, men Min Fader, Som er i Himlene!
Mat 16:18 Og Jeg siger dig nu: du er Petrus, og på Denne Klippe vil Jeg bygge Min Kirke, og Dødsrigets porte skal aldrig få magt over Den!
Mat 16:19 Og Jeg vil give dig Himlenes Riges nøgler - og dét, du binder på jorden, skal være bundet i Himlene; og dét, du løser på jorden, skal være løst i Himlene!"
Mat 16:20 Og Han bød Sine disciple strengt, at de ikke måtte sige til nogen, at Jesus er Kristus!
Mat 16:21 Fra da af begyndte Jesus at forklare Sine disciple, at Han måtte drage op til Jerusalem og lide meget ondt af præsterne og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og blive dræbt - og opstå på den tredje dag!
Mat 16:22 Da tog Peter Ham til side og begyndte at irettesætte Ham, idet han bebrejdende siger til Ham: "Nåde for Dig, HErre - dette må ingenlunde ske Dig!"
Mat 16:23 Men Han vendte Sig om og sagde til Peter: "Vig fra Mig, Satan! - du er Mig til anstød! Thi du tænker ikke dét, som er Guds, nej, kun dét, som er menneskers!"
Mat 16:24 Da sagde Jesus til Sine disciple: "Hvis nogen vil følge Mig efter, skal han fornægte sig selv og tage sit kors og følge Mig!
Mat 16:25 Thi den, som vil bjærge sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for Min skyld, skal bjærge det!
Mat 16:26 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men mister sin sjæl? For hvad vil et menneske give til vederlag for sin sjæl?
Mat 16:27 Thi Menneskets Søn skal komme i Sin Faders herlighed sammen med Sine engle, og da skal Han give enhver igen efter hans gerninger.
Mat 16:28 Sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, der står her, som ikke skal smage døden, før de har set Menneskets Søn komme i Sit Rige!"
Mat 17:1 - og sex dage efter tager Jesus så Peter og Jakob og hans broder, Johannes, og fører dem op på et højt bjerg, de og Han alene;
Mat 17:2 og Han forandredes for deres øjne: Hans ansigt strålede som Solen, og Hans klæder blev hvide som lyset!
Mat 17:3 Og se: Moses og Elias viste sig for dem, samtalende med [[Jesus]]!
Mat 17:4 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: "HErre! Det er godt for os at være her! Hvis Du vil, så lad os lave tre hytter her: een til Dig og een til Moses og een til Elias!"
Mat 17:5 Endnu medens han talte, se: da overskyggede en lysende sky dem, og se: [[der lød]] fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har fundet velbehag - hør Ham!"
Mat 17:6 Da de hørte dette, faldt disciplene på deres ansigt og frygtede meget.
Mat 17:7 Jesus kom da hen til dem, rørte ved dem og sagde: "Rejs jer og frygt ikke!"
Mat 17:8 Men da de slog øjnene op, så de ingen uden Jesus alene.
Mat 17:9 Da de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem og sagde: "Fortæl ingen om dette syn, før Menneskets Søn er opstået fra de døde!"
Mat 17:10 Hans disciple spurgte Ham og sagde: "Hvorfor siger de skriftlærde, at Elias først må komme?"
Mat 17:11 Jesus svarede dem og sagde: "Elias kommer ganske vist først, og han skal genoprette alt -
Mat 17:12 men Jeg siger jer: Elias er allerede kommet, men de kendte ham ikke! Nej, de gjorde med ham, som de ville. Således skal også Menneskets Søn lide under dem!"
Mat 17:13 Da forstod disciplene, at Han talte til dem om Johannes Døberen.
Mat 17:14 Da de kom hen til folkemængden, kom en mand hen til Ham, knælede ned for Ham
Mat 17:15 og sagde: "HErre! Forbarm Dig over min søn; thi han er månesyg og lider meget, for han falder ofte i ild og i vand.
Mat 17:16 Og jeg har bragt ham til Dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham."
Mat 17:17 Jesus svarede og sagde: "Åh, du vantro og forvildede slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer, hvor længe skal Jeg tåle jer? - Før ham herhen til Mig!"
Mat 17:18 Jesus truede ham da, og dæmonen fór ud af ham, og drengen var helbredt fra denne time.
Mat 17:19 Da disciplene blev alene med Jesus, spurgte de: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?"
Mat 17:20 Jesus svarede dem: "På grund af jeres vantro! Thi sandelig siger Jeg jer: hvis I havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til dette bjerg: "Flyt dig herfra og dérhen!", og det ville flytte sig, ja, intet ville være umuligt for jer!
Mat 17:21 Men den slags drives ikke ud, uden ved bøn og faste!"
Mat 17:22 Mens de nu gik omkring i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskets Søn skal overgives i menneskenes hænder,
Mat 17:23 og de vil slå Ham ihjel, men på den tredje dag vil Han opstå!" Da blev de meget bedrøvede.
Mat 17:24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som indsamlede dobbeltdrakmen, til Peter og sagde: "Jeres Mester - betaler Han ikke dobbeltdrakmen?"
Mat 17:25 Han siger: "Jo!" Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: "Hvad synes du, Simon: jordens konger - af hvem kræver de told eller skat? Af deres egne [[børn]], eller af de fremmede?"
Mat 17:26 Peter svarer Ham: "Af de fremmede." Jesus sagde til ham: "Altså er sønnerne fri?
Mat 17:27 Men for at vi ikke skal støde dem, så gå ned til søen og kast en fiskekrog ud. Den fisk, du da først trækker op, tag den! Når du åbner dens gab, vil du finde en statér; tag den og giv den til dem for Mig og dig."
Mat 18:1 I det samme kom disciplene til Jesus og spurgte: "Hvem er den største i Himlenes Rige?"
Mat 18:2 Da kaldte Jesus et lille barn til Sig, stillede det midt iblandt dem
Mat 18:3 og sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himlenes Rige!
Mat 18:4 Den, som derfor vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himlenes Rige!
Mat 18:5 Og den, som tager imod et sådant barn i Mit navn, tager imod Mig!
Mat 18:6 Men den, som lægger anstød for een af disse små, som tror på Mig, for ham ville det være bedre, om der var blevet hængt en kværnsten om halsen på ham, og han var blevet sænket i havets dyb!
Mat 18:7 Vé over verden for forførelserne! Det er ganske vist nødvendigt, at forførelserne kommer - dog: vé det menneske, ved hvem de kommer!
Mat 18:8 Men hvis din hånd eller din fod volder dig anstød, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt, end at blive kastet i den evige ild med begge hænder eller begge fødder i behold!
Mat 18:9 Og hvis dit øje volder dig anstød, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at gå eenøjet ind til livet, end at blive kastet i Helvedes ild med begge øjne i behold!
Mat 18:10 Se til, at I ikke forarger een af disse små! Thi Jeg siger jer: deres engle i Himlene ser altid Min himmelske Faders ansigt!
Mat 18:11 Thi Menneskets Søn er kommet for at frelse det fortabte.
Mat 18:12 Hvad mener I: hvis et menneske har hundrede får, og eet af dem farer vild - vil han så ikke forlade de nioghalvfems på bjergene og gå ud for at søge efter dét, som er faret vild?
Mat 18:13 Og hvis han finder det - sandelig siger Jeg jer: han glæder sig mere over dét end over de nioghalvfems, som ikke fór vild.
Mat 18:14 Således er det jeres himmelske Faders vilje, at ikke een eeneste af disse små skal fortabes!
Mat 18:15 Hvis din broder synder mod dig, så gå hen til ham og irettesæt ham [[under fire øjne]]. Hører han på dig, har du vundet din broder.
Mat 18:16 Hører han ikke på dig, så tag endnu een eller to med dig, thi "ved to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres".
Mat 18:17 Overhører han også dem, så sig det til Kirken; men hører han heller ikke på Kirken, så lad ham for dig være som en hedning eller en tolder!
Mat 18:18 Sandelig, Jeg siger jer: dét, I binder på jorden, skal være bundet i Himlene; og dét, I løser på jorden, skal være løst i Himlene!
Mat 18:19 Og videre siger Jeg jer: hvad som helst, to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, skal de få af Min Fader, Som er i Himlene.
Mat 18:20 Thi hvor to eller tre er samlede i Mit navn, der er Jeg i deres midte!"
Mat 18:21 Da kom Peter til Ham og sagde: "HErre; hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han synder imod mig? Syv gange?"
Mat 18:22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke syv gange, nej, halvfjerdsindstyve gange syv gange!
Mat 18:23 Derfor er Himlenes Rige ligesom en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere:
Mat 18:24 da han begyndte på opgørelsen, blev een, der skyldte ti tusinde talenter, ført frem for ham!
Mat 18:25 Da han ikke havde noget at betale med, bød herren, at han skulle sælges tillige med sin hustru og sine børn og alt, hvad han ejede, og gælden betales!
Mat 18:26 Da kaster tjeneren sig ned for ham, bønfalder ham og siger: "Herre; vær langmodig med mig - så skal jeg betale dig alt!"
Mat 18:27 Da fik herren medynk med tjeneren, og han løslod ham og eftergav ham gælden!
Mat 18:28 Men da tjeneren gik ud, mødte han een af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer - og han greb ham, tog kvælertag på ham og sagde: "Betal mig, hvad du skylder!"
Mat 18:29 Da kaster medtjeneren sig ned for hans fødder, beder ham og siger: "Vær langmodig med mig - så skal jeg betale dig alt!"
Mat 18:30 Men det ville han ikke, så han gik hen og fik ham kastet i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte ham!
Mat 18:31 Da hans medtjenere nu så, hvad der skete, blev de meget bedrøvede, og de gik hen og fortalte deres herre alt, hvad der var sket.
Mat 18:32 Da tilkaldte hans herre ham og siger til ham: "Du onde tjener! Al denne gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig om det;
Mat 18:33 burde du så ikke også have forbarmet dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?"
Mat 18:34 Og hans herre blev vred og overgav ham til fangevogteren, indtil han betalte alt det, han skyldte ham!
Mat 18:35 Således vil også Min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sine brødre deres overtrædelser!"
Mat 19:1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt Sin Tale, at Han drog bort fra Galilæa og kom til Judæas egne, hinsides Jordan.
Mat 19:2 Og store folkeskarer fulgte Ham, og Han helbredte alle [[de syge]].
Mat 19:3 Da kom nogle farisæere til Ham og fristede Ham ved at sige: "Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af hvilken som helst grund?"
Mat 19:4 Men Han svarede og sagde til dem: "Har I ikke læst, at Han, Som skabte dem, fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde,
Mat 19:5 og at Han sagde: "Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive eet kød!"
Mat 19:6 Så er de da ikke længere to, men eet kød! Og hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille!"
Mat 19:7 De siger da til Ham: "Hvorfor har Moses da sagt, at man kan skille sig fra sin hustru, hvis man giver hende et skilsmissebrev?"
Mat 19:8 Han siger til dem: "Det var på grund af jeres hårdhjertethed, Moses tillod jer at lade jer skille fra jeres hustruer - fra begyndelsen var det dog ikke sådan!
Mat 19:9 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af nogen anden årsag end [[utroskab]] og gifter sig med en anden, han bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!"
Mat 19:10 Hans disciple siger til Ham: "Hvis det er sådan mellem manden og hustruen, er det bedre ikke at gifte sig!"
Mat 19:11 Men Han sagde til dem: "Ikke alle giver plads for Dette Ord - nej, kun dem, hvem det er givet!
Mat 19:12 Thi der er gildinger, som fra moders liv er født sådan, og der er gildinger, som er blevet gildet af menneskene - men der er også gildinger, som har gildet sig selv for Himlenes Riges skyld! Den, som er i stand til at tage imod det, han modtage!"
Mat 19:13 Da blev nogle små børn bragt til Ham, for at Han skulle lægge hænderne på dem og bede; og disciplene [[ville jage]] dem bort.
Mat 19:14 Men Jesus sagde til dem: "Giv de små børn lov, og hindrer dem ikke i at komme til Mig; thi sådanne hører Himlenes Rige til!"
Mat 19:15 Og Han lagde hænderne på dem; derefter drog Han derfra.
Mat 19:16 Og se: der kom een og sagde til Ham: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?"
Mat 19:17 Han sagde da til ham: "Hvorfor siger du, at Jeg er god? Kun Een er god: nemlig Gud! Men vil du gå ind til Livet, så hold budene!"
Mat 19:18 Han siger da til Ham: "Hvilke?" Jesus svarede: "Disse: du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd;
Mat 19:19 ær din fader og moder, og: du skal elske din næste som dig selv!"
Mat 19:20 Den unge mand siger til Ham: "Alt dette har jeg holdt fra min ungdom af; hvad mangler så endnu?"
Mat 19:21 Jesus sagde til ham: "Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige - så vil du få en skat i Himmelen; og kom så og følg Mig!"
Mat 19:22 Da den unge mand hørte Dette Ord, gik han bedrøvet bort - thi han havde megen ejendom!
Mat 19:23 Men Jesus sagde til Sine disciple: "Sandelig, Jeg siger jer: det er svært for en rig at komme ind i Himlenes Rige!
Mat 19:24 Ja, Jeg siger jer: det er lettere for et skibstov at gå gennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige!"
Mat 19:25 Da Hans disciple hørte dette, blev de meget forskrækkede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?"
Mat 19:26 Jesus så da på dem og sagde: "For mennesker er dette umuligt - men for Gud er alt muligt!"
Mat 19:27 Da tog Peter til orde og sagde til Ham: "Se: vi har forladt alt og fulgt Dig - hvad skal vi da få?"
Mat 19:28 Jesus svarede dem: "Sandelig, Jeg siger jer: i genfødelsen, når Menneskets Søn sætter Sig på Sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt Mig, sætte jer på tolv troner og dømme Israels tolv stammer!
Mat 19:29 Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for Mit navns skyld, skal få det hundredfold igen og arve evigt liv!
Mat 19:30 Dog: mange [[af]] de sidste skal være [[blandt de]] første, og mange af de første være [[blandt de]] sidste!
Mat 20:1 Thi Himlenes Rige kan lignes med en husbond, som ved daggry gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
Mat 20:2 Og han blev enig med arbejderne om een denar for dagen og sendte dem så til sin vingård.
Mat 20:3 Da han omkring den tredje time igen gik ud, så han nogle andre, der stod ledige på torvet.
Mat 20:4 Også til dem sagde han: "Gå også I til vingården, og jeg vil give jer, hvad der er retfærdigt."
Mat 20:5 Og de gik derhen. Da han omkring den sjette og den niende time atter gik ud, gjorde han ligeså.
Mat 20:6 Da han gik ud omkring den ellevte time, fandt han stadig nogle, som stod ledige, og han spurgte dem: "Hvorfor står I ledige her hele dagen?"
Mat 20:7 De svarer ham: "Fordi ingen har lejet os!" Han siger til dem: "Gå også I hen i vingården, og I skal få, hvad der er retfærdigt."
Mat 20:8 Da det så blev aften, siger vingårdens herre til sin forvalter: "Kald på arbejderne og giv dem deres løn, idet du begynder med de sidste og [[fortsætter]] derfra indtil de første."
Mat 20:9 De, som var lejet omkring den ellevte time, kom da og fik hver een denar.
Mat 20:10 De, som var kommet først, mente så, at de ville få mere - men også de fik hver een denar.
Mat 20:11 Da de havde fået den, brokkede de sig til husbonden
Mat 20:12 og sagde: "Disse sidste har arbejdet een time, og du har stillet dem lige med os, vi, som har båret dagens byrde og hede!"
Mat 20:13 Men han svarede og sagde til een af dem: "Ven! Jeg gør dig ingen uret! Blev du ikke enig med mig om een denar?
Mat 20:14 Tag, hvad der er dit, og gå! Men jeg vil nu give denne sidste det samme som dig!
Mat 20:15 Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?"
Mat 20:16 Således skal de sidste blive først og de første sidst! Thi mange er kaldede, men få er udvalgte!"
Mat 20:17 Jesus drog så op til Jerusalem. På vejen tog Han de tolv disciple til side og sagde til dem:
Mat 20:18 "Se: vi drager op til Jerusalem; og Menneskets Søn skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de skal dømme Ham til døden!
Mat 20:19 Og de skal overgive Ham til hedningerne til at hånes og piskes og korsfæstes - men på den tredje dag skal Han opstå!"
Mat 20:20 Da kom Zebedæus-sønnernes moder til Ham sammen med sine sønner, og hun faldt ned for Ham for at bede Ham om noget.
Mat 20:21 Han sagde da til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til Ham: "Sig, at disse mine to sønner må få lov at sætte sig, een på Din højre side og een på Din venstre side i Dit Rige!"
Mat 20:22 Men Jesus svarede og sagde: "I veed ikke, hvad I beder om! Kan I drikke den kalk, Jeg skal drikke, og døbes med den dåb, hvormed Jeg skal døbes?" De siger til Ham: "Ja, det kan vi!"
Mat 20:23 Han siger da til dem: "Min kalk skal I vel drikke, og døbes med den dåb, hvormed Jeg skal døbes - men dét at sidde på Min højre side og på Min venstre, det er ikke Min [[sag]] at give; nej, det [[er allerede]] givet til dem, som Min Fader har beredt det til!"
Mat 20:24 Da de ti [[andre]] hørte om dette, harmedes de på de to brødre.
Mat 20:25 Men Jesus kaldte dem til Sig og sagde: "I veed, at folkenes fyrster hersker over dem, og at de mægtige har magt over dem;
Mat 20:26 sådan skal det ikke være blandt jer! Nej, den, som vil være stor blandt jer, han skal være jeres tjener,
Mat 20:27 og den, som vil være den største blandt jer, skal være jeres tjener!
Mat 20:28 Således er Menneskets Søn heller ikke kommet for at lade Sig tjene, men for at tjene og give Sit liv som løsesum for mange!"
Mat 20:29 Da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor skare Ham.
Mat 20:30 Og se: to blinde, som sad ved vejen, hørte, at Det var Jesus, Der gik forbi; de råbte da og sagde: "Forbarm Dig over os, HErre, Du Davids Søn!"
Mat 20:31 Mængden truede da ad dem, for at de skulle tie. Men de råbte blot endnu højere og sagde: "Forbarm Dig over os, HErre, Du Davids Søn!"
Mat 20:32 Da standsede Jesus, kaldte på dem og spurgte: "Hvad vil I, at Jeg skal gøre for jer?"
Mat 20:33 De siger til Ham: "HErre - at vore øjne må åbnes!"
Mat 20:34 Og grebet af medynk rørte Jesus ved deres øjne, og strax fik de synet igen, og de fulgte Ham.
Mat 21:1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage, til Olietræernes Bjerg, sendte Jesus to disciple afsted og sagde til dem:
Mat 21:2 "Gå ind i landsbyen lige foran jer. Dér vil I strax finde et æsel, bundet, og hos det et føl; løs dem og før dem til Mig.
Mat 21:3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: "HErren har brug for dem", så vil han strax lade jer få dem.
Mat 21:4 Alt dette skete, for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
Mat 21:5 "Sig til Zions datter: se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, ja, på et trækdyrs føl!"
Mat 21:6 Da gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem,
Mat 21:7 og de kom med æslet og føllet; og de lagde deres klæder på dem, og Han satte Sig på æslet.
Mat 21:8 Og den store folkeskare bredte deres klæder på vejen, og nogle huggede grene af træerne og strøede dem på vejen.
Mat 21:9 Og mængden, som gik foran Ham, og de, som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna, Davids Søn! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn! Hosanna i Det Højeste!"
Mat 21:10 Og da Han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i oprør og spurgte: "Hvem er dog Han?"
Mat 21:11 Men skaren svarede: "Han er Jesus, Profeten, Ham fra Nazaret i Galilæa!"
Mat 21:12 Og Jesus gik ind i Guds tempel og kastede alle dem, som solgte og købte i templet, ud, og pengevexlernes borde og duesælgernes diske væltede Han,
Mat 21:13 mens Han sagde: "Det er skrevet: "Mit hus skal være et bønnens hus" - men I gør det til en røverhule!"
Mat 21:14 Og blinde og vanføre kom til Ham i templet, og Han helbredte dem.
Mat 21:15 Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de undere, Han gjorde, og børnene, som råbte i templet og sagde: "Hosanna, Davids Søn!", harmedes de
Mat 21:16 og sagde til Ham: "Hører Du, hvad de siger?" Jesus siger da til dem: "Ja! Har I da aldrig læst: "Af umyndiges og diendes mund har Du beredt Dig lovsang"?"
Mat 21:17 Og Han forlod dem og gik ud af byen til Betania og overnattede der.
Mat 21:18 Da Han tidligt næste dag var på vej tilbage til byen, blev Han sulten.
Mat 21:19 Da så Han et figentræ på vejen og gik hen til det; men da Han intet fandt på det undtagen blade, siger Han til det: "Aldrig mere skal du bære frugt i evigheden!" - og i det samme visnede figentræet!
Mat 21:20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: "Hvordan kunne figentræet visne så hurtigt?"
Mat 21:21 Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke blot kunne gøre dét med figentræet, nej, om så I sagde til dette bjerg: "Løft dig op og kast dig i havet", så ville det ske!
Mat 21:22 Og alt, hvad I beder om i jeres bøn - i tro! - skal I få!"
Mat 21:23 Da Han kom ind i templet, kom ypperstepræsterne og folkets ældste til Ham, mens Han lærte, og spurgte: "Med hvilken myndighed gør Du dette? Og Hvem har givet Dig denne myndighed?"
Mat 21:24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting; hvis I svarer Mig på den, vil Jeg også sige jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette;
Mat 21:25 Johannes' dåb - hvorfra var den: fra Himmelen eller fra mennesker?" Men de drøftede det indbyrdes og sagde: "Hvis vi siger: "Fra Himmelen", vil Han sige til os: "Hvorfor troede I så ikke på ham?";
Mat 21:26 men hvis vi siger: "Fra mennesker", så må vi frygte folkeskaren, thi de holder alle Johannes for en profet!"
Mat 21:27 De svarede da Jesus og sagde: "Det veed vi ikke!" Da sagde Han også til dem: "Så siger Jeg heller ikke jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette!
Mat 21:28 Hvad mener I iøvrigt [[om dette]]: en mand havde to sønner; og han gik til den første og sagde: "Søn! Gå hen i dag og arbejd i min vingård!",
Mat 21:29 men han svarede og sagde: "Nej, jeg vil ej!" Senere angrede han dog og gik derhen.
Mat 21:30 Og han gik til den anden og sagde det samme. Han svarede og sagde: "Ja, herre!" - men gik ikke derhen!
Mat 21:31 Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?" De siger til Ham: "Den første!" Jesus siger til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: toldere og skøger skal gå ind i Guds Rige førend I!
Mat 21:32 Thi Johannes kom til jer på retfærdigheds vej, og I troede ham ikke - men tolderne og skøgerne troede ham! Og skønt I så det, angrede I dog ikke bagefter og troede på ham!
Mat 21:33 Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde omkring den, gravede en vinperse i den og byggede et tårn; så lejede han den ud til nogle vindyrkere og drog udenlands.
Mat 21:34 Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til forpagterne, for at de skulle hente hans [[del af]] frugterne.
Mat 21:35 Men forpagterne greb hans tjenere, een slog de, en anden dræbte de, og een stenede de!
Mat 21:36 Han sendte da atter tjenere, flere end første gang, men de gjorde det samme med dem!
Mat 21:37 Til sidst sendte han så sin søn til dem, idet han tænkte: "De vil skåne min søn!"
Mat 21:38 Men da forpagterne så sønnen, sagde de til hinanden: "Dette er arvingen; kom, lad os dræbe ham og overtage hans arv!"
Mat 21:39 Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og dræbte ham!
Mat 21:40 Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gøre med disse forpagtere?"
Mat 21:41 De siger til Ham: "Disse onde mennesker skal han give en ond død, og vingården skal han leje ud til andre forpagtere, som vil give ham frugterne i rette tid!"
Mat 21:42 Jesus siger til dem: "Har I aldrig læst i Skrifterne: "Den Sten, bygmestrene vragede, er blevet Hovedhjørnesten! Dette skete ved HErren, og det er underfuldt i vore øjne!"
Mat 21:43 Derfor siger Jeg jer: Guds Rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer Dets frugter!
Mat 21:44 Den, som falder på Denne Sten, skal knuses, og den, som Den falder på, skal Den knuse!"
Mat 21:45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte Hans lignelser, forstod de, at det var om dem, Han talte!
Mat 21:46 De ville da gerne gribe Ham - men de frygtede folkemængden, eftersom de holdt Ham for En Profet!
Mat 22:1 Jesus tog da til Orde og talte atter til dem i lignelser og sagde:
Mat 22:2 "Med Himlenes Rige er det som med en konge, som skulle holde bryllup for sin søn.
Mat 22:3 Han sendte sine tjenere ud for at bede de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.
Mat 22:4 Så sendte han andre tjenere, idet han sagde: "Sig til de indbudte: "Se, mit festmåltid er rede, mine oxer og fedekvæget er slagtet og alt er gjort klart - kom nu til brylluppet!"
Mat 22:5 Men nogle misagtede det og gik bort, een til sin mark og een til sin forretning;
Mat 22:6 de øvrige greb hans tjenere, mishandlede og dræbte dem!
Mat 22:7 Da kongen nu hørte det, harmedes han, og han sendte sin hær ud og dræbte disse mordere og brændte deres by af!
Mat 22:8 Derefter siger han til sine tjenere: "Bryllupsfesten er jo rede, men de indbudte var ikke værdige.
Mat 22:9 Gå derfor ud på vejene og indbyd alle dem, I møder, til brylluppet."
Mat 22:10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de mødte, både onde og gode - og bryllupssalen fyldtes af gæster.
Mat 22:11 Men da kongen kom ind for at hilse på gæsterne, fik han øje på een, som ikke var klædt i bryllupsklæder.
Mat 22:12 Han siger da til ham: "Min ven! Hvordan er du dog kommet herind uden [[at have]] bryllupsklæder på?" Men han tav.
Mat 22:13 Da sagde kongen til tjenerne: "Bind ham på hænder og fødder og kast ham ud i mørket udenfor - dér skal der være gråd og tænders gnidsel!"
Mat 22:14 Thi mange er kaldede, men få er udvalgte!"
Mat 22:15 Da gik farisæerne hen og holdt rådslagning om, hvordan de kunne fange Ham i ord.
Mat 22:16 De sender så deres disciple til Ham sammen med herodianernes og siger: "Mester! Vi veed, at Du er sanddru, og at Du i sandhed lærer Guds Vej uden at bryde Dig om, hvad andre mener, thi Du ser ikke efter menneskets ydre;
Mat 22:17 sig os da, hvad mener Du: Er det tilladt at betale kejseren skat, eller [[er det]] ikke?"
Mat 22:18 Da Jesus dog kendte deres ondskab, sagde Han: "Hvorfor frister I Mig, I hyklere!
Mat 22:19 Vis Mig skattens mønt!" Og de rakte Ham en denar.
Mat 22:20 Han siger da til dem: "Hvis billede og navnetræk er dette?"
Mat 22:21 De siger til Ham: "Kejserens!" Da siger Han til dem: "Så giv da dét, som er kejserens, til kejseren, og dét, som er Guds, til Gud!"
Mat 22:22 22. Da de hørte det, undrede de sig og forlod Ham og gik bort.
Mat 22:23 Samme dag kom nogle saddukæere til Ham, de, som hævder, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Ham
Mat 22:24 og sagde: "Mester! Moses har sagt, at hvis nogen dør uden at have børn, så skal hans broder gifte sig med hans hustru og oprejse sin broder en slægt.
Mat 22:25 Nu var der hos os syv brødre. Den ældste giftede sig og døde; og da han ikke havde nogen børn, efterlod han sin hustru til sin broder.
Mat 22:26 Ligeså også den anden og den tredje, ja, alle syv!
Mat 22:27 Sidst af alle døde så også kvinden.
Mat 22:28 Hvad nu i opstandelsen - hvem af de syv skal nu have hende til hustru? Thi alle har de jo [[været gift med]] hende?"
Mat 22:29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I farer vild, fordi I hverken kender Skriften eller Guds kraft!
Mat 22:30 Thi i opstandelsen hverken tager man til ægte eller bortgiftes - nej, man er som Guds himmelske engle!
Mat 22:31 Men angående de dødes opstandelse: har I da ikke læst, hvad Gud har talt til jer, idet Han siger:
Mat 22:32 "JEG ER Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud!"? Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes!"
Mat 22:33 Da skaren hørte dette, blev de forundrede over Hans Lære.
Mat 22:34 Men da farisæerne hørte, at Han havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig om Ham,
Mat 22:35 og een af dem, en lovlærd, ville friste Ham og spurgte Ham og sagde:
Mat 22:36 "Mester! Hvilket bud i Loven er det største?"
Mat 22:37 Jesus svarede ham: "Du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din forstand!
Mat 22:38 Dette er det første og største bud!
Mat 22:39 Men et andet er det ligt: "Du skal elske din næste som dig selv!"
Mat 22:40 På disse to bud hviler hele Loven og Profeterne!"
Mat 22:41 Mens farisæerne nu var samlede, spurgte Jesus dem
Mat 22:42 og sagde: "Hvad mener I om Kristus - Hvis Søn er Han?" De siger til Ham: "Davids."
Mat 22:43 Han siger til dem: "Hvordan kan David da i Ånden kalde Ham "HErre", idet han siger:
Mat 22:44 "HErren sagde til min HErre: sæt Dig ved Min højre, indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder"?
Mat 22:45 Når nu David kalder Ham "HErre", hvordan kan Han så være hans Søn?"
Mat 22:46 Men ingen kunne svare Ham eet ord, og fra den dag var der ikke længere nogen, som vovede at spørge Ham om noget!
Mat 23:1 1. Da talte Jesus til folket og til Sine disciple
Mat 23:2 og sagde: "På Mose stol sidder de skriftlærde og farisæerne.
Mat 23:3 Alt, hvad de siger til jer, skal I derfor overholde og gøre! Men handl ikke efter deres gerninger - thi de siger det [[rette]], men gør det ikke selv!
Mat 23:4 De binder tunge og trykkende byrder og lægger dem på menneskenes skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger!
Mat 23:5 Nej, alle deres gerninger gør de, for at det skal blive set af menneskerne. De gør deres bederemme brede og laver store mindekvaster på deres kapper,
Mat 23:6 og de elsker hæderspladserne ved selskaberne og de forreste pladser i synagogerne
Mat 23:7 og at blive hilst på torvene og at blive kaldt "Rabbi" af menneskene.
Mat 23:8 Men I skal ikke lade jer kalde "Rabbi" - thi Een er jeres Lærer: Kristus; men I er alle brødre.
Mat 23:9 Og kald ikke nogen iblandt jer her på jorden "fader" - thi Een er jeres Fader: Han, Som er i Himlene!
Mat 23:10 Lad jer heller ikke blive kaldt "lærere" - thi Een er jeres Lærer: nemlig Kristus!
Mat 23:11 Men den største blandt jer skal være jeres tjener!
Mat 23:12 Den, som ophøjer sig, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes!
Mat 23:13 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I lukker Himlenes Rige for menneskene. Selv går I ikke ind, og de, som vil ind, tillader I det ikke!
Mat 23:14 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I opæder enkernes huse og beder længe for et syns skyld; derfor skal I få en des strengere dom!
Mat 23:15 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I farer omkring på havet og til lands for at vinde en tilhænger - og når han er blevet det, gør I ham til en Gehennas søn, dobbelt så slem som jer selv!
Mat 23:16 Vé jer, I blinde vejledere, som siger: "Den, der sværger ved templet, er ikke bundet af det, men den, som sværger ved templets guld, er bundet af det!
Mat 23:17 I blinde dårer! Hvad er vel størst: guldet eller templet, som helliger guldet?
Mat 23:18 Og [[I siger]]: "Den, som sværger ved alteret, er ikke bundet af det, men den, som sværger ved offergaven på det, er bundet!"
Mat 23:19 I blinde dårer! Hvad er vel størst: offergaven eller alteret, som helliger gaven?
Mat 23:20 Den, som sværger ved alteret, sværger altså både ved dét og ved alt, som er på det!
Mat 23:21 Og den, som sværger ved templet, sværger både ved dét og ved Ham, Som bor i det!
Mat 23:22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger både ved Guds trone og ved Ham, Som sidder på den!
Mat 23:23 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I giver tiende af mynte og anis og kommen, men lader dét, som vejer tungere i Loven, ligge: retfærdigheden og miskundheden og troskaben. Det eene bør man gøre, og ikke undlade det andet!
Mat 23:24 I blinde vejledere, som sier myggen fra, men sluger kamelen!
Mat 23:25 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I renser det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er I fulde af ran og urenhed!
Mat 23:26 Du blinde farisæer! Rens først det indvendige af bægeret og fadet, for at også det udvendige kan blive rent!
Mat 23:27 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I er som kalkede grave, der udvendigt synes smukke, men indvendigt er fulde af dødes ben og al slags urenhed!
Mat 23:28 Således synes I vel også udvendigt at være retfærdige for menneskene, men indvendigt er I fulde af hykleri og uret!
Mat 23:29 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I bygger profeterne gravmonumenter, og I pynter de helliges grave,
Mat 23:30 og I siger: "Hvis vi havde levet i vore fædres dage, så havde vi ikke været medskyldige med dem i profeternes blod!"
Mat 23:31 - på den måde vidner I om jer selv, at I er sønner af dem, som dræbte profeterne!
Mat 23:32 Fyld I blot jeres fædres mål op!
Mat 23:33 Orme og slangeyngel! Hvordan vil I flygte fra Gehennas dom?
Mat 23:34 Derfor, se: Jeg sender profeter og vismænd og skriftlærde til jer; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og andre af dem vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by.
Mat 23:35 Således skal alt det retfærdige blod, som er blevet udgydt på jorden, komme over jer, lige fra den retfærdige Abels blod til Zakarias' blod, ham, som I dræbte mellem templet og alteret!
Mat 23:36 Sandelig, Jeg siger jer: alt dette skal komme over denne slægt!
Mat 23:37 Jerusalem, Jerusalem! Du, som dræber profeterne og stener dem, som er udsendt til Hende! Hvor ofte har Jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger - men I ville ikke!
Mat 23:38 Se, jeres hus skal lades jer øde!
Mat 23:39 Thi Jeg siger jer: I skal ikke se Mig fra nu af og indtil I siger: "Velsignet være HAN, SOM KOMMER, I Herrens navn!"
Mat 24:1 Da Jesus var på vej ud af templet, kom Hans disciple til Ham for at vise Ham templets bygninger.
Mat 24:2 Men Jesus sagde til dem: "Se engang på alt dette! Sandelig, Jeg siger jer: her skal ikke lades sten på sten tilbage - alt skal brydes ned!"
Mat 24:3 Men da Jesus sad på Olietræernes Bjerg, kom Hans disciple til Ham, mens Han var afsides, og sagde: "Sig os: hvornår skal dette ske? Og hvad er tegnet på Dit komme og verdens ende?"
Mat 24:4 Jesus svarede og sagde til dem: "Se til, at ikke nogen fører jer vild!
Mat 24:5 Thi mange vil komme i Mit navn og sige: "JEG ER Kristus!" - og de skal vildlede mange!
Mat 24:6 I vil komme til at høre om krige og rygter om krige. Se til, at I ikke lader jer skræmme! Thi alt dette må ske - og dog er det endnu ikke enden!
Mat 24:7 Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal komme hungersnød og jordskælv mange steder.
Mat 24:8 Men alt dette er blot veernes begyndelse!
Mat 24:9 Da skal man udlevere jer til mishandling og dræbe jer, og I skal blive hadet af alle folk på grund af Mit navn.
Mat 24:10 Da skal mange tage anstød; og man skal forråde hverandre, og man skal hade hverandre.
Mat 24:11 Og mange falske profeter skal fremstå og forføre mange.
Mat 24:12 Og fordi lovløsheden bliver total, skal kærligheden blive kold hos de fleste -
Mat 24:13 men den, som holder ud til enden, skal blive frelst!
Mat 24:14 Og Evangeliet om Riget skal forkyndes i hele verden til vidnesbyrd for alle folkeslagene - og så skal enden komme!
Mat 24:15 Når I da ser "Ødelæggelsens Vederstyggelighed", som profeten Daniel har omtalt, stå på det hellige sted - den, som læser dette, han forstå det! -
Mat 24:16 da skal alle i Judæa flygte op i bjergene!
Mat 24:17 [[Da skal]] den, der er på taget, ikke stige ned for at tage noget fra sit hus med sig,
Mat 24:18 og den, der er på marken, skal ikke vende tilbage for at hente sine klæder!
Mat 24:19 Men vé dem, som venter barn, og dem, som giver die i disse dage!
Mat 24:20 Og bed om, at jeres flugt ikke må ske om vinteren eller på en sabbat!
Mat 24:21 Thi da skal der komme "en stor trængsel, hvis lige aldrig har været fra verdens begyndelse og indtil nu", og ej heller siden skal komme!
Mat 24:22 Og hvis disse dage ikke blev afkortede, ville intet kød blive frelst! Men for de udvalgtes skyld vil disse dage blive afkortet!
Mat 24:23 Hvis nogen da siger til jer: "Se: hér er Kristus!", eller: "Dér!", så tro det ikke!
Mat 24:24 Thi der skal fremstå falske Messiasser og løgneprofeter, og de skal gøre store tegn og undere, for - om muligt - at føre endog de udvalgte vild!
Mat 24:25 Se: Jeg har sagt jer det forud!
Mat 24:26 Hvis man altså siger til jer: "Se, Han er i ørkenen" - så gå ikke derud! eller "se: [[Han er]] i lønkamrene" - så tro det ikke!
Mat 24:27 Thi ligesom lynet udgår fra østen og lyser til vesten, således skal også Menneskets Søns genkomst være!
Mat 24:28 Hvor ådselet er, der vil også gribbene samles!
Mat 24:29 Men umiddelbart efter disse dages trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke skinne, og stjernerne skal falde fra himmelen, og Himlenes kræfter skal rystes!
Mat 24:30 Og da skal Menneskets Søns tegn vise sig på himmelen, og da skal alle jordens stammer jamre - og da skal de se "Menneskets Søn komme på Himmelens skyer" med stor herligheds kraft!
Mat 24:31 Og Han skal udsende Sine engle med kraftig basunklang, og de skal samle Hans udvalgte fra de fire [[verdenshjørner]], fra himmelens eene ende til den anden.
Mat 24:32 Lær dog lignelsen af figentræet: når grenen først fyldes af saft, og bladene skyder, så veed I, at sommeren er nær.
Mat 24:33 Således veed I også, når I ser alt dette [[ske]], at Han er nær for døren!
Mat 24:34 Sandelig, Jeg siger jer: denne slægt skal ingenlunde forgå, førend alt dette er sket!
Mat 24:35 Himmelen og jorden skal forgå, men Mine Ord skal aldrig forgå!
Mat 24:36 Men dagen og timen kender ingen, ikke engang Himmelens engle eller Sønnen, uden Min Fader!
Mat 24:37 Som det var i Noas dage, således skal det også være ved Menneskets Søns komme;
Mat 24:38 thi ligesom man levede i disse dage før vandfloden: man åd og drak, tog til ægte og bortgiftede, indtil den dag, Noa gik ind i arken
Mat 24:39 - og de skønnede intet, før vandfloden kom og rev alle bort - således skal det også være ved Menneskets Søns komme!
Mat 24:40 Da skal to være på marken - den eene skal blive taget [[med]], men den anden lades tilbage!
Mat 24:41 To skal male på kværnen - een skal tages med, men den anden lades tilbage!
Mat 24:42 Våg derfor, thi I veed ikke, i hvilken time jeres HErre kommer!
Mat 24:43 Men dette skal I vide: hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt, tyven kom, skulle han nok våge, og han ville ikke tillade, at der blev brudt ind i hans hus!
Mat 24:44 Derfor vær også I beredte! Thi Menneskets Søn kommer i den time, I ikke regner med!
Mat 24:45 Hvem er da den trofaste og kloge tjener, som HErren har sat over Sit [[tyende]] for at give dem føden i rette tid?
Mat 24:46 Salig den tjener, som hans HErre, når Han kommer, finder i færd med at gøre sådan!
Mat 24:47 Sandelig, Jeg siger jer: Han vil sætte ham over alle Sine ejendomme!
Mat 24:48 Men hvis den onde tjener siger i sit hjerte: "Min HErre tøver med at komme"
Mat 24:49 og så begynder at slå medtjenerne og at æde og drikke med drukkenboltene,
Mat 24:50 da skal denne tjeners HErre komme på en dag, på hvilken han ikke venter [[Ham]], og i en time, han ikke kender,
Mat 24:51 og Han skal sønderhugge ham og give ham lod og del med hyklerne - dér skal være gråd og tænders gnidsel!
Mat 25:1 Da skal Himlenes Rige være ligesom ti jomfruer, som tog deres lamper og gik Brudgommen i møde;
Mat 25:2 men de fem af dem var uforstandige og fem af dem kloge.
Mat 25:3 De uforstandige havde nemlig taget deres lamper med, men havde ikke taget olie med sig,
Mat 25:4 mens de kloge havde taget olie på deres kander tillige med deres lamper.
Mat 25:5 Da Brudgommen nu tøvede, blev alle søvnige og faldt i søvn.
Mat 25:6 Men midt på natten lød et råb: "Se, Brudgommen kommer! Gå Ham i møde!"
Mat 25:7 Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand.
Mat 25:8 Da sagde de uforstandige til de kloge: "Giv os af jeres olie, for vore lamper går ud!"
Mat 25:9 Men de kloge svarede og sagde: "Nej! Det rækker ikke til både os og jer! Gå hellere hen til købmanden og køb til jer selv!"
Mat 25:10 Men mens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som var parate, gik sammen med Ham ind til bryllupsfesten, og døren blev låst.
Mat 25:11 Senere kommer så også de andre jomfruer og siger: "HErre, HErre! Luk op for os!"
Mat 25:12 Men Han svarede og sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: Jeg kender jer ikke!"
Mat 25:13 Våg derfor! Thi I kender hverken dagen eller timen, i hvilken Menneskets Søn kommer!
Mat 25:14 Det er nemlig ligesom med En Mand, Som skulle rejse udenlands: Han kaldte Sine tjenere til Sig og overgav dem Sin formue:
Mat 25:15 een gav Han fem talenter, een to og een en enkelt, enhver efter vedkommendes evne - og drog så strax udenlands.
Mat 25:16 Da Han var draget bort, handlede han, som havde fået de fem talenter, med dem, og tjente fem talenter til.
Mat 25:17 Således også han med de to talenter: han tjente også to til.
Mat 25:18 Men han, som havde fået den eene talent, gik hen og gravede den ned i jorden og gemte sin HErres penge.
Mat 25:19 Lang tid efter kommer disse tjeneres HErre så og gør regnskabet op med dem.
Mat 25:20 Da kom han, som havde fået de fem talenter, og med sig havde han de andre fem talenter, og han sagde: "HErre; fem talenter gav Du mig; se: jeg har tjent fem talenter til!"
Mat 25:21 Og hans HErre sagde til ham: "Vel, du gode og trofaste tjener: du har været tro over lidt - Jeg vil sætte dig over meget! Gå ind til din HErres glæde!"
Mat 25:22 Også han, som havde fået de to talenter, kom, og han sagde: "HErre; to talenter gav Du mig - se: jeg har tjent to talenter til."
Mat 25:23 Hans HErre sagde til ham: "Vel, du gode og trofaste tjener: du har været tro over lidt - Jeg vil sætte dig over meget! Gå ind til din HErres glæde!"
Mat 25:24 Men da han, som havde fået den eene talent, kom, sagde han: "HErre! Jeg vidste, at Du er En hård Mand, Som høster, hvor Du ikke har sået og samler, hvor Du ikke har strøet;
Mat 25:25 derfor blev jeg bange og gik ud og gemte Din talent i jorden. Se: her har Du, hvad der er Dit!"
Mat 25:26 Men hans HErre svarede og sagde til ham: "Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at Jeg høster, hvor Jeg ikke har sået og samler, hvor Jeg ikke har strøet;
Mat 25:27 burde du så ikke have overladt Mine penge til vexelererne, så Jeg, når Jeg kom igen, kunne have fået dem tilbage med renter!
Mat 25:28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham, som har de ti talenter!
Mat 25:29 Thi enhver, som har, skal der gives, og han skal have overflod; men den, som ikke har, skal endog fratages dét, han har!
Mat 25:30 Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor - dér skal være gråd og tænders gnidsel!
Mat 25:31 Men når Menneskets Søn kommer i Sin herlighed og alle de hellige engle med Ham, da skal Han sidde på Sin herligheds trone;
Mat 25:32 og alle folkeslag skal samles foran Ham, og Han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.
Mat 25:33 Og Han skal stille fårene på Sin højre side, men bukkene på venstre.
Mat 25:34 Da skal Kongen sige til dem på Sin højre side: "Kom, I Min Faders velsignede, og arv Dét Rige, Som har været jer beredt siden verdens grundlæggelse!
Mat 25:35 Thi Jeg var sulten, og I gav Mig at spise; Jeg var tørstig, og I gav Mig at drikke; Jeg var fremmed, og I tog jer af Mig;
Mat 25:36 Jeg var nøgen, og I klædte Mig; Jeg var syg, og I så til Mig; Jeg var i fængsel, og I besøgte Mig!"
Mat 25:37 Da skal de retfærdige svare Ham og sige: "HErre! Hvornår så vi Dig sulten og nærede Dig eller tørstig og gav Dig vand?
Mat 25:38 Hvornår så vi Dig fremmed og tog os af Dig eller nøgen og klædte Dig?
Mat 25:39 Og hvornår så vi Dig syg eller i fængsel og besøgte Dig?"
Mat 25:40 Og Kongen svarede og sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: hvad I har gjort mod een af disse Mine mindste brødre, dét har I gjort mod Mig!"
Mat 25:41 Da skal Han også sige til dem på venstre side: "Vig bort fra Mig, I, som er forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle!
Mat 25:42 Thi Jeg var sulten, og I gav Mig ikke at spise; Jeg var tørstig, og I gav Mig ikke at drikke;
Mat 25:43 Jeg var fremmed, og I tog jer ikke af Mig, nøgen, og I klædte Mig ikke, syg og i fængsel, og I besøgte Mig ikke!"
Mat 25:44 Da skal også de svare Ham og sige: "HErre! Hvornår så vi Dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller i fængsel og tjente Dig ikke?"
Mat 25:45 Da skal Han svare dem og sige: "Sandelig, Jeg siger jer: hvad I ikke har gjort mod een af disse Mine mindste, har I heller ikke gjort mod Mig!"
Mat 25:46 Og de skal gå bort, de [[uretfærdige]] til evig straf, men de retfærdige til evigt liv!"
Mat 26:1 Og det skete, da Jesus havde afsluttet hele Sin Tale, at Han sagde til Sine disciple:
Mat 26:2 "I veed, at det om to dage er påske, og Menneskets Søn skal overgives til at korsfæstes!"
Mat 26:3 Da samlede ypperstepræsterne og de skriftlærde og folkets ældste sig i ypperstepræsten Kaifas' palads,
Mat 26:4 og de rådslog om, hvordan de kunne gribe Jesus med svig og dræbe Ham.
Mat 26:5 Men de sagde: "Ikke i højtiden - for at der ikke skal blive oprør blandt folket!"
Mat 26:6 Mens Jesus nu var i Betania i Simon den Spedalskes hjem,
Mat 26:7 kom en kvinde til Ham; hun havde en alabasterkrukke med meget kostbar myrra, og hun hældte den ud over Hans hovede dér, hvor Han lå.
Mat 26:8 Da Hans disciple så det, harmedes de og sagde: "Hvad skal dette spild til?
Mat 26:9 Denne myrra kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige."
Mat 26:10 Men da Jesus vidste dette, sagde Han til dem: "Hvorfor volder I denne kvinde besvær? En god gerning har hun gjort mod Mig!
Mat 26:11 De fattige har I jo altid hos jer - men Mig har I ikke altid!
Mat 26:12 Thi da hun hældte denne myrra over Mit legeme, beredte hun Mig til Min begravelse!
Mat 26:13 Sandelig, Jeg siger jer: hvor som helst dette Evangelium vil blive forkyndt i hele verden, skal også det, hun har gjort, fortælles til hendes ihukommelse!
Mat 26:14 Da gik een af de tolv, han, som kaldtes Judas Iskariot, til ypperstepræsterne
Mat 26:15 og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde Ham til jer?" Og de blev enige med ham om tredive sølvpenge;
Mat 26:16 fra da af søgte han en anledning til at forråde Ham.
Mat 26:17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil Du, at vi skal forberede påske[[måltidet]] for Dig?"
Mat 26:18 Han sagde da: "Gå ind i byen til ham, I veed, og sig til ham: "Mesteren siger: Min tid er nær! Hos dig vil Jeg holde påske sammen med Mine disciple."
Mat 26:19 Og disciplene gjorde, som Jesus bød dem og forberedte påske[[-måltidet]].
Mat 26:20 Da det nu blev aften, lagde Han Sig [[til bords]] sammen med de tolv.
Mat 26:21 Og mens de spiste, sagde Han: "Sandelig, Jeg siger jer: een af jer vil forråde Mig!"
Mat 26:22 Meget bedrøvede begyndte de da alle at sige til Ham: "Det er vel ikke mig, HErre?"
Mat 26:23 Men Han svarede og sagde: "Den, som nu dyppede med Mig i fadet, vil forråde Mig!
Mat 26:24 Menneskets Søn går vel bort, som det er skrevet om Ham - men vé det menneske, ved hvem Menneskets Søn bliver forrådt! Det ville have været bedre for dette menneske, om han aldrig var født!"
Mat 26:25 Men Judas, som forrådte Ham, spurgte og sagde: "Det er vel ikke Mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du sagde det selv!"
Mat 26:26 Mens de nu spiste, tog Jesus brødet, velsignede det, brød det, gav det til disciplene og sagde: "Tag og spis! Dette er Mit legeme!"
Mat 26:27 Og Han tog kalken, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle af den!
Mat 26:28 Thi dette er Mit blod, Den nye Pagts [[blod]], som udgydes for mange til syndernes forladelse!
Mat 26:29 Og Jeg siger jer: fra nu af skal Jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt, før Hin Dag, da Jeg skal drikke den ny med jer i Min Faders Rige."
Mat 26:30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Olietræernes Bjerg.
Mat 26:31 Da siger Jesus til dem: "Alle vil I tage anstød af Mig i denne nat! Thi det er skrevet: "Jeg vil slå Hyrden, og alle hjordens får skal adspredes!"
Mat 26:32 Men når Jeg er opstået, vil Jeg gå forud for jer til Galilæa."
Mat 26:33 Men Peter svarede og sagde til Ham: "Om så alle vil tage anstød af Dig, vil jeg dog aldrig gøre det!"
Mat 26:34 Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte Mig tre gange!"
Mat 26:35 Peter siger til Ham: "Om jeg så skulle dø med Dig, vil jeg dog aldrig fornægte Dig!" Det samme sagde også alle de andre disciple.
Mat 26:36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og Han siger til Sine disciple: "Sæt jer her, mens Jeg går hen for at bede!"
Mat 26:37 Og Han tog Peter og de to Zebedæussønner med Sig - og Han blev grebet af sorg og gru!
Mat 26:38 Da siger Han til dem: "Min sjæl er bedrøvet til døden! Bliv her og våg med Mig!"
Mat 26:39 Og Han gik et lille stykke frem, faldt på Sit ansigt, bad og sagde: "Min Fader! Om det er muligt, så lad denne kalk gå Mig forbi. Dog ikke, som Jeg vil, men som Du vil!"
Mat 26:40 Han går så tilbage til disciplene og finder dem sovende. Han siger da til Peter: "Så magtede I da ikke at våge een time med Mig!
Mat 26:41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Thi ånden er vel villig, men kødet er svagt!"
Mat 26:42 Han gik da atter bort, bad for anden gang og sagde: "Min Fader! Om ikke denne kalk kan gå Mig forbi, men Jeg må drikke den, så lad Din vilje ske!"
Mat 26:43 Og da Han kom tilbage, fandt Han dem atter sovende, thi deres øjne var tunge.
Mat 26:44 Han forlod dem da og gik atter bort og bad for tredje gang igen den samme bøn.
Mat 26:45 Da kommer Han til Sine disciple og siger til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskets Søn skal forrådes i synderes hænder!
Mat 26:46 Rejs jer og lad os gå! Se: han, som forråder Mig, er nær!"
Mat 26:47 Og endnu mens Han talte, se: da kom Judas, een af de tolv, og sammen med ham en stor skare fra ypperstepræsterne og folkets ældste, med sværd og stokke.
Mat 26:48 Og Hans forræder havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Ham, jeg kysser, Ham er det - grib Ham!"
Mat 26:49 Og strax han kom hen til Jesus, sagde Han: "Vær hilset, Rabbi!" og kyssede Ham flere gange.
Mat 26:50 Men Jesus sagde til Ham: "Ven! Gør dét, du er kommet for at gøre!" Da kom de og lagde hånd på Jesus og pågreb Ham.
Mat 26:51 Og se: een af dem, som var sammen med Jesus, rakte hånden ud og drog sit sværd, og han slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.
Mat 26:52 Da siger Jesus til ham: "Stik dit sværd i skeden igen! Thi alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd!
Mat 26:53 Eller mener du, at Jeg ikke kunne bede Min Fader, så Han strax ville sende Mig mere end tolv legioner engle?
Mat 26:54 Hvordan skulle Skrifterne ellers fuldbyrdes: at det bør ske således?"
Mat 26:55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke for at fange Mig. Dagligt har Jeg siddet hos jer og lært i templet, men I greb Mig ikke!
Mat 26:56 Dog: alt dette er sket, for at profeternes Skrifter skulle opfyldes!" Da forlod alle Hans disciple Ham og flygtede.
Mat 26:57 De, som havde pågrebet Jesus, førte Ham så til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftlærde og præsterne var samlede.
Mat 26:58 Men Peter fulgte efter Ham på afstand til ypperstepræstens gård, og han gik ind og satte sig sammen med tjenerne for at se, hvad ende [[det ville tage]].
Mat 26:59 Ypperstepræsterne og hele Synedriet søgte nu falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunne dræbe Ham -
Mat 26:60 - men de fandt det ikke, selvom mange falske vidner trådte frem.
Mat 26:61 Til sidst stod dog to falske vidner frem og sagde: "Han har sagt: "Jeg kan rive Guds tempel ned og genopbygge det på tre dage"!"
Mat 26:62 Ypperstepræsten rejste sig da og sagde til Ham: "Svarer Du intet på alt dét, de vidner imod Dig?"
Mat 26:63 Men Jesus tav. Ypperstepræsten sagde da til Ham: "Jeg besværger Dig ved Den levende Gud: sig os, om Du er Kristus, Guds Søn!"
Mat 26:64 Jesus siger da til ham: "Du har selv sagt det! Dog, Jeg siger dig: herefter skal I se Menneskets Søn sidde ved Kraftens højre og komme på Himmelens skyer!"
Mat 26:65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad brug har vi endnu for vidner? Se: nu har I selv hørt Hans bespottelse!
Mat 26:66 Hvad mener I?" De svarede og sagde: "Han er skyldig til døden!"
Mat 26:67 Og de spyttede på Ham og slog Ham i ansigtet, slog Ham med stokke
Mat 26:68 og sagde: "Profetér for os, Kristus: Hvem var det, som slog Dig?"
Mat 26:69 Imens sad Peter udenfor i gården; da kom en tjenestepige hen til ham og sagde: "Du var også sammen med Jesus, Galilæeren!"
Mat 26:70 Men han nægtede det for alles åsyn og sagde: "Jeg veed ikke, hvad du taler om!"
Mat 26:71 Da han gik ud til porten, så en anden kvinde ham, og hun siger til dem, der står der: "Han var også sammen med Jesus, Nazaræeren!"
Mat 26:72 Men atter nægtede han det med en ed og sagde: "Jeg kender ikke Dette Menneske!"
Mat 26:73 Kort tid efter kom een af dem, som stod der, og sagde til Peter: "Jovist er du også een af dem! Din [[dialekt]] røber dig jo!"
Mat 26:74 Da begyndte han at bande og sværge og sige: "Jeg kender ikke Dette menneske!" - og i det samme galede en hane!
Mat 26:75 Da kom Peter Det Ord i hu, Som Jesus havde talt til ham: "Førend hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange" - og han gik udenfor og græd bittert!
Mat 27:1 Da det blev morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste rådslagning mod Jesus om, hvordan de kunne dræbe Ham.
Mat 27:2 Og de bandt Ham og førte Ham bort og overgav Ham til guvernøren, Pontius Pilatus.
Mat 27:3 Da nu Judas, forræderen, så, at Han blev dømt, angrede han og leverede de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og præsterne
Mat 27:4 og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod!" Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? [[Det er din sag]]!"
Mat 27:5 Og han kastede pengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig!
Mat 27:6 Men ypperstepræsterne tog pengene og sagde: "Vi har ikke lov til at lægge dem i tempelkassen, for det er blodpenge!"
Mat 27:7 De besluttede sig så til at købe Pottemagerens Mark for dem, til gravsted for fremmede.
Mat 27:8 Derfor bliver denne mark lige til denne dag kaldt "Blodsager".
Mat 27:9 Da opfyldtes dét, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: "Jeg tog de tredive sølvpenge, prisen på Den Værdsatte, Han, Som Israels sønner lod værdsætte,
Mat 27:10 og de gav dem for Pottemagerens Mark, Som HErren pålagde Mig!"
Mat 27:11 Jesus blev nu stillet frem for guvernøren, og guvernøren spurgte Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Jesus svarede ham: "Du siger det selv!"
Mat 27:12 Men da Han blev anklaget af ypperstepræsterne og præsterne, svarede Han intet!
Mat 27:13 Da siger Pilatus til Ham: "Hører Du ikke alt dét, de anklager Dig for?"
Mat 27:14 Men Han svarede end ikke Eet eeneste Ord på det, så at guvernøren undrede sig meget.
Mat 27:15 Efter højtidens skik var det nu sådan, at guvernøren løslod skaren en fange, den, de ønskede,
Mat 27:16 og de havde da en berygtet fange, der hed Barabbas.
Mat 27:17 Da folket nu var samlet, spurgte Pilatus dem: "Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, Som kaldes Kristus?"
Mat 27:18 Thi han vidste, at det var på grund af misundelse, de havde udleveret Ham.
Mat 27:19 Mens han nu sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og siger: "Lad intet komme mellem dig og Denne retfærdige Mand! Thi jeg har i nat lidt meget i drømme for Hans skyld."
Mat 27:20 Ypperstepræsterne og præsterne overtalte da mængden til, at de skulle forlange Barabbas [[løsladt]], men at lade Jesus dræbe.
Mat 27:21 Da så guvernøren tog til orde og spurgte dem: "Hvem af de to vil I, at jeg skal løslade jer?", svarede de: "Barabbas!"
Mat 27:22 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, Som kaldes Kristus?" De siger da alle til ham: "Korsfæst Ham!"
Mat 27:23 Guvernøren spurgte da: "Hvad ondt har Han da gjort?", men de råbte blot endnu højere og sagde: "Korsfæst Ham!"
Mat 27:24 Da Pilatus så, at det intet nyttede, men at det snarere vakte større uro, tog han vand og vaskede sine hænder i mængdens påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i Denne retfærdiges blod! [[Det er jeres sag]]!"
Mat 27:25 Og hele folket svarede og sagde: "Hans blod komme over os og vore børn!"
Mat 27:26 Så løslod han dem Barabbas, men Jesus lod han hudstryge og overgav Ham til at blive korsfæstet.
Mat 27:27 Da tog guvernørens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om Ham.
Mat 27:28 Og de klædte Ham af og lagde en purpurrød kåbe om Ham.
Mat 27:29 Og de flettede en krans af torne, satte den på Hans hovede og stak Ham et rør i Hans højre hånd. Og de bøjede knæ for Ham og spottede Ham, idet de sagde: "Vær hilset, jødernes Konge!"
Mat 27:30 Og de spyttede på Ham og tog røret og slog Ham i hovedet.
Mat 27:31 Og de spottede Ham, tog kåben af Ham og iførte Ham Hans Egne klæder; og de førte Ham bort for at korsfæste Ham.
Mat 27:32 Da de kom ud, mødte de en mand, en kyrenæer ved navn Simon. Ham tvang de til at bære [[bjælken til]] Hans kors!
Mat 27:33 Og de kom til et sted, der hed "Golgata", det betyder "Hovedskal-sted."
Mat 27:34 Og de gav Ham vin blandet med galle at drikke; men da Han havde smagt på det, ville Han ikke drikke.
Mat 27:35 Så korsfæstede de Ham og delte Hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem, for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten: "De delte Mine klæder imellem sig, og om Min kappe kastede de lod."
Mat 27:36 Så satte de sig og holdt vagt over Ham dér.
Mat 27:37 Og over Hans hovede satte de en indskrift med anklagen mod Ham: "Denne er Jesus, jødernes Konge."
Mat 27:38 Da korsfæstedes sammen med Ham to røvere, een på Hans højre og een på venstre side.
Mat 27:39 Men de forbigående spottede Ham, rystede på hovederne
Mat 27:40 og sagde: "Du, Som nedriver templet og på tre dage genopbygger det: frels nu Dig Selv, hvis Du er Guds Søn, og stig ned fra korset!"
Mat 27:41 På samme måde spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftlærde og præsterne og sagde:
Mat 27:42 "Andre har Han frelst - Sig Selv kan Han ikke frelse! Hvis Han er Israels Konge, så lad Ham stige ned fra korset, så vil vi tro på Ham!
Mat 27:43 Han stolede på Gud - lad Ham nu fri Ham, om Han vil Ham! Thi Han har jo sagt: "Jeg er Guds Søn"!"
Mat 27:44 Også røverne, som var korsfæstede sammen med Ham, hånede Ham på samme måde.
Mat 27:45 Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende [[time]].
Mat 27:46 Men omkring den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: "Eli, Eli, lama sabachtani!", det betyder: "Min Gud, Min Gud! Hvorfor har Du forladt Mig?"
Mat 27:47 Men nogle af dem, som stod der, sagde, da de hørte det: "Han kalder på Elias!"
Mat 27:48 Og strax sprang een af dem frem, tog en svamp, fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav Ham at drikke.
Mat 27:49 Men de andre sagde: "Lad være! Lad os se, om Elias kommer for at frelse Ham."
Mat 27:50 Jesus råbte da atter med høj røst - og opgav Ånden.
Mat 27:51 Og se: templets forhæng flængedes i to, fra oven og ned, og jorden skælvede, og klipperne revnede!
Mat 27:52 Og gravene åbnedes, og mange af de hensovede helliges legemer opstod;
Mat 27:53 de gik ud af gravene og gik efter Hans opstandelse ind i Den hellige By og viste sig for mange!
Mat 27:54 Men da hundredmandsføreren og de, som sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og dét, som skete, blev de meget forfærdede og sagde: "Han var i sandhed Guds Søn!"
Mat 27:55 Der var også mange kvinder, som så til på lang afstand - alle de, som havde fulgt Jesus fra Galilæa for at tjene Ham.
Mat 27:56 Blandt dem var Maria Magdalena og Maria, Jakobs og Josefs moder, og Zebedæussønnernes moder.
Mat 27:57 Men da det blev aften, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som også selv var discipel af Jesus;
Mat 27:58 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus, at det skulle gives ham.
Mat 27:59 Josef tog da legemet og svøbte det i rent linned,
Mat 27:60 og han lagde det i en ny grav, som han havde ladet hugge ud i klippen, væltede en stor sten for gravens indgang og gik bort.
Mat 27:61 Også Maria Magdalena og den anden Maria var der og sad lige overfor graven.
Mat 27:62 På den dag, som kommer efter beredelsesdagen, samledes alle ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus
Mat 27:63 og sagde: "Herre! Vi mindes, at Denne Forfører, mens Han endnu levede, sagde: "Efter tre dage opstår Jeg!
Mat 27:64 Byd nu, at graven skal bevogtes indtil den tredje dag, så disciplene ikke kommer og stjæler Ham om natten og så siger til folket: "Han er stået op fra de døde!" - for så vil denne sidste forførelse blive værre end den første!"
Mat 27:65 Pilatus sagde da til dem: "Her har I en vagtstyrke! Gå hen og bevogt graven, så godt I kan!"
Mat 27:66 Og de gik hen og bevogtede graven, både med vagtstyrken og ved at sætte segl for stenen.
Mat 28:1 Da nu sabbaten var omme, og det dæmrede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria for at se til graven.
Mat 28:2 Og se: der blev et stort jordskælv! Thi en HErrens engel steg ned fra Himmelen og kom og væltede stenen bort fra indgangen og satte sig på den.
Mat 28:3 Og hans udseende var som et lyn, og hans klæder hvide som sne!
Mat 28:4 Og de, som holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde!
Mat 28:5 Men engelen tog til Orde og sagde til kvinderne: "I skal ikke frygte! Thi jeg veed, at I søger Jesus, Den Korsfæstede;
Mat 28:6 Han er ikke her - thi Han er opstået, som Han har sagt! Kom og se stedet, hvor Han lå!
Mat 28:7 Og skynd jer så og gå og sig til Hans disciple, at Han er opstået fra de døde. Og se: Han går forud for jer til Galilæa; dér skal I få Ham at se! Se: nu har jeg sagt jer det!"
Mat 28:8 Så skyndte de sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle Hans disciple det!
Mat 28:9 Men som de nu gik for at melde Hans disciple det, se: da kom Jesus dem i møde, og Han sagde: "Vær hilset!" Og de gik hen til Ham, omfavnede Hans fødder og tilbad Ham.
Mat 28:10 Da siger Jesus til dem: "Frygt ikke! Men gå hen og sig til Mine brødre, at de skal gå til Galilæa - dér skal de se Mig!"
Mat 28:11 Mens de gik, se: da var nogle fra vagtstyrken kommet ind til byen, og de meldte alt det, som var hændt, til ypperstepræsterne.
Mat 28:12 Da de nu var samlede med præsterne, besluttede de at give soldaterne en stor sum penge,
Mat 28:13 idet de sagde til dem: "I skal sige: "Hans disciple kom om natten og stjal Ham, mens vi sov!"
Mat 28:14 Hvis guvernøren skulle få det at høre, skal vi nok overtale ham - så I kan være ubekymrede!"
Mat 28:15 Da de havde fået pengene, gjorde de, som de havde fået besked på, og dette rygte spredtes blandt jøderne lige til denne dag!
Mat 28:16 Men de elleve disciple drog til Galilæa, til det bjerg, som Jesus havde aftalt med dem.
Mat 28:17 Og da de så Ham, tilbad de Ham - dog nogle tvivlede!
Mat 28:18 Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden!
Mat 28:19 Gå derfor ud og gør alle folkeslag til Mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Mat 28:20 og idet I lærer dem at holde alt dét, som Jeg har befalet jer! Og se, Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!" Amen! ----- [..... efter Mattæus]
Mar 1:1 Begyndelsen på Jesu Kristi, Guds Søns, Evangelium:
Mar 1:2 som der står skrevet hos profeten Esajas - "Se: Jeg sender Min engel foran Dit åsyn - han skal rydde Din vej foran Dig;
Mar 1:3 en røst, som råber i ørkenen: "Sæt HErrens vej i stand, gør HErrens stier rette!" -
Mar 1:4 [[således var]] Johannes i ørkenen, idet han døbte og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse.
Mar 1:5 Og [[folk fra]] hele Judæas land og Jerusalemitterne drog ud til ham, og alle blev døbt i Jordans flod af ham, idet de bekendte deres synder.
Mar 1:6 Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et bælte af læder om sin lænd, og han åd græshopper og vild honning.
Mar 1:7 Og han proklamerede og sagde: "Efter mig kommer Han, Som er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalremme jeg end ikke er værdig at bøje mig og løse!
Mar 1:8 Thi jeg døber jer i vand - men Han skal døbe jer i Helligånd!"
Mar 1:9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Mar 1:10 Og strax Han steg op af vandet, så Han Himlene dele Sig, og Ånden komme ned over Sig Som en Due,
Mar 1:11 og en røst lød fra Himlene: "Du er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har velbehag!"
Mar 1:12 Strax derefter driver Ånden Ham ud i ørkenen,
Mar 1:13 og Han var i ørkenen fyrre dage og blev fristet af Satan. Og Han var hos de vilde dyr, og englene tjente Ham.
Mar 1:14 Men efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og forkyndte Guds Riges Evangelium
Mar 1:15 og sagde: "Tiden er fuldendt, og Guds Rige er kommet nær! Omvend jer derfor og tro på Evangeliet!"
Mar 1:16 Da Han vandrede videre langs Galilæas sø, så Han Simon og Andreas, hans broder, i færd med at kaste et stort garn i søen; de var nemlig fiskere.
Mar 1:17 Og Jesus sagde til dem: "Følg Mig, og Jeg vil gøre jer til menneskefiskere!"
Mar 1:18 Og strax forlod de deres garn og fulgte Ham.
Mar 1:19 Da Han kom lidt videre, så Han Jakob, Zebedæus' [[søn]], og Johannes, hans broder; de sad i båden og bødede garnene.
Mar 1:20 Og strax kaldte Han på dem, og de lod deres fader, Zebedæus, tilbage i båden sammen med de lejede folk og drog med og fulgte Ham.
Mar 1:21 De kommer da ind i Kapernaum. Og på den første sabbat gik Han ind i synagogen og lærte.
Mar 1:22 Og folk undrede sig over Hans Lære, thi Han lærte dem som Een, Der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.
Mar 1:23 Og der var i deres synagoge en mand med en uren ånd, som råbte
Mar 1:24 og sagde: "Åh! Hvad er der mellem os og Dig, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg veed, Hvem Du er: Guds Hellige!"
Mar 1:25 Men Jesus truede ad den og sagde: "Ti stille og far ud af ham!"
Mar 1:26 Og den urene ånd rev og sled i ham og råbte med høj røst - og fór ud af ham.
Mar 1:27 Da blev alle forskrækkede og spurgte hinanden og sagde: "Hvad er dog dette? Hvad er dette for en ny Lære, siden Han endog med myndighed kan byde over de urene ånder, og de adlyder Ham?"
Mar 1:28 Og rygtet om Ham kom hurtigt ud overalt i hele Galilæas område.
Mar 1:29 Da Han gik ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas' hjem sammen med Jakob og Johannes.
Mar 1:30 Men Simons svigermoder lå i [[seng med]] feber; og de fortæller Ham om hende.
Mar 1:31 Da Han kom ind, tog Han derfor hendes hånd og rejste hende op, og i det samme forlod feberen hende, og hun vartede dem op.
Mar 1:32 Men da det blev aften, og solen var gået ned, bar de alle, som var syge, og alle dæmonbesatte til Ham,
Mar 1:33 og hele byen samledes ved døren.
Mar 1:34 Og Han helbredte mange, som led af forskellige sygdomme, og mange dæmoner drev Han ud. Men Han tillod ikke dæmonerne at tale, fordi de kendte Ham.
Mar 1:35 Og meget tidlig i dæmringen [[næste morgen]] stod Han op og gik ud til et øde sted for at bede.
Mar 1:36 Men Simon og de, som var sammen med ham, fulgte efter Ham.
Mar 1:37 Og da de fandt Ham, siger de til Ham: "Alle leder efter Dig!"
Mar 1:38 Og Han siger til dem: "Lad os drage til nabo-landsbyerne, så Jeg også kan prædike dér! Thi derfor er Jeg kommet!"
Mar 1:39 Og Han forkyndte i synagogerne i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.
Mar 1:40 Og en spedalsk kommer til Ham, falder på knæ for Ham, beder Ham og siger til Ham: "Hvis Du vil, kan Du rense mig!"
Mar 1:41 Og Jesus, Som havde dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og siger: "Jeg vil - bliv ren!"
Mar 1:42 Da Han sagde dette, veg spedalskheden øjeblikkeligt fra ham, og han blev ren.
Mar 1:43 Han formanede ham da strengt og sendte ham derefter bort,
Mar 1:44 idet Han sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen! Men gå hen og lad dig syne af præsten og frembær for din renselse det [[offer]], som Moses har pålagt, til vidnesbyrd for folk."
Mar 1:45 Men da han var gået, begyndte han med det samme at fortælle ivrigt om det og udsprede rygtet derom, så at Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i en by. Men Han holdt til udenfor, på øde steder. Og dog kom de til Ham alle steder fra.
Mar 2:1 Nogle dage senere gik Jesus atter ind i Kapernaum. Og da det blev kendt, at Han er hjemme,
Mar 2:2 samledes strax så mange mennesker, at der ikke længere var plads, ikke engang ved døren! Og Han talte Ordet til dem.
Mar 2:3 De kommer da til Ham med en lam, der blev båret af fire mand.
Mar 2:4 Da de nu ikke kunne komme frem til Ham på grund af mængden, brød de taget op over det sted, hvor Han var, og da de havde brudt det op, firede de sengen, på hvilken den lamme lå, ned.
Mar 2:5 Da Jesus så deres tro, siger Han til den lamme: "Søn! Dine synder er dig forladte!"
Mar 2:6 Men nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte i deres hjerter:
Mar 2:7 "Hvorfor taler Han blasfemisk på denne måde? Hvem kan tilgive synder, uden Een: nemlig Gud?"!
Mar 2:8 Da Jesus nu i Sin Ånd vidste, at de tænkte således ved sig selv, sagde Han til dem: "Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter?
Mar 2:9 Thi hvad er lettest at sige til den lamme: "Dine synder er dig forladte", eller at sige: "Rejs dig, tag din seng og gå"?
Mar 2:10 Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har myndighed på jorden til at tilgive synder".... så siger Han til den lamme:
Mar 2:11 "Jeg siger dig: rejs dig, tag din seng og gå hjem!"
Mar 2:12 Og i det samme rejste han sig, tog sengen og gik for alles øjne, så alle blev ude af sig selv og priste Gud, idet de sagde: "Aldrig har vi set noget sådant!"
Mar 2:13 Atter gik Han så ud til søen, og hele skaren kom til Ham, og Han lærte dem.
Mar 2:14 Da Jesus gik videre, så Han Levi, Alfæus' søn, sidde ved Toldboden, og Han siger til ham: "Følg Mig!" Og han rejste sig og fulgte Ham.
Mar 2:15 Og det skete, mens Han lå til bords i hans hus, at mange toldere og syndere lå sammen med Jesus og Hans disciple - de var nemlig mange, og de fulgte Ham.
Mar 2:16 Da nu de skriftlærde og farisæerne så, at Han spiste sammen med tolderne og synderne, sagde de til Hans disciple: "Hvorfor spiser og drikker Han sammen med tolderne og synderne?"
Mar 2:17 Men da Jesus hørte det, siger Han til dem: "De, som kan selv, har ikke brug for læge, nej, kun de, som har det ondt! Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse!"
Mar 2:18 Johannes' disciple og farisæernes fastede [[på den tid]]. De kommer derfor og spørger Ham: "Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes, men Dine disciple faster ikke?"
Mar 2:19 Da svarede Jesus dem: "Brudgommens venner kan vel ikke faste, mens Brudgommen er hos dem? Nej, så længe, de har Brudgommen hos sig, kan de ikke faste.
Mar 2:20 Men der kommer dage, da Brudgommen skal være taget fra dem, og da skal de faste, i de dage!
Mar 2:21 Ingen syr en ukrympet lap på en gammel klædning, for så river det nye den gamle klædning i stykker, og riften bliver værre.
Mar 2:22 Heller ingen hælder ny vin på gamle skindsække, for så sprænger vinen skindsækkene, vinen flyder ud og sækken ødelægges. Nej, ny vin skal hældes på nye sække!"
Mar 2:23 Engang Jesus på sabbaten gik gennem en kornmark, begyndte Hans disciple at plukke ax, hvor de gik.
Mar 2:24 Farisæerne sagde da til Ham: "Se: hvorfor gør de noget, som det ikke er tilladt at gøre på sabbaten?"
Mar 2:25 Han sagde til dem: "Har I da aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere var i nød og sultede:
Mar 2:26 hvordan han gik ind i Guds hus i Abjatars ypperstepræsteperiode og spiste skuebrødene, som det ikke er tilladt andre end præsterne at spise, og at han også gav til sine ledsagere?"
Mar 2:27 Og Han sagde til dem: "Sabbaten kom til for menneskets skyld - ikke mennesket for sabbatens skyld!
Mar 2:28 Så er Menneskets Søn da HErre også over sabbaten!"
Mar 3:1 Og Han gik atter ind i en synagoge. Dér var der en mand, som havde en vissen hånd.
Mar 3:2 Man vogtede da på Ham, om Han ville helbrede ham på sabbaten, for at man kunne få noget at anklage Ham for.
Mar 3:3 Han siger da til manden med den visne hånd: "Rejs dig og kom hen i vor midte!"
Mar 3:4 Og Han siger til dem: "Har man lov til at gøre godt på sabbaten eller at gøre ondt, at frelse liv eller at dræbe?" Men de tav!
Mar 3:5 Han så da omkring på dem med harme og sorg over deres hjerters hårdhed og siger så til manden: "Ræk din hånd frem!" Så rakte han den frem, og hånden blev som før, rask som den anden!
Mar 3:6 Da de gik ud, holdt farisæerne rådslagning med herodianerne imod Ham, om hvordan de kunne slå Ham ihjel.
Mar 3:7 Jesus drog da bort til søen med Sine disciple, og en stor mængde fra Galilæa fulgte efter Ham. Også fra Judæa
Mar 3:8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og landet hinsides Jordan og fra egnene omkring Tyrus og Sidon kom en stor mængde til Ham, fordi de havde hørt, hvor mange ting, Han havde gjort.
Mar 3:9 Han sagde da til Sine disciple, at en lille båd skulle holdes parat til Ham på grund af den store mængde, som trængte Ham.
Mar 3:10 Thi Han helbredte mange, så at alle, som havde lidelser, faldt over Ham for at komme til at røre ved Ham!
Mar 3:11 Og når de urene ånder så Ham, faldt de ned for Ham og skreg og sagde: "Du er Guds Søn!"
Mar 3:12 Men Han forbød dem meget strengt at åbenbare, Hvem Han var - for de vidste, at Han var Kristus!
Mar 3:13 Og Han går op i bjergene og kalder dem, Han ønsker, til Sig, og de kom til Ham.
Mar 3:14 Han udvalgte da tolv, som skulle være med Ham, og som Han ville sende ud for at forkynde
Mar 3:15 med magt til at helbrede sygdomme og uddrive dæmoner.
Mar 3:16 Han udvalgte de tolv; og det var Simon, som Han tillagde navnet "Peter",
Mar 3:17 og Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs broder - dem tillagde Han navnet "Boanerges", det betyder: "Tordenens sønner" -
Mar 3:18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Mattæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Taddæus og Simon, kanaanitten,
Mar 3:19 og Judas Iskariot, han, som forrådte Ham. Og da de kom hjem,
Mar 3:20 strømmede mængden sammen igen, så de ikke engang kunne [[få tid til at]] spise.
Mar 3:21 Da Hans nærmeste hørte det, gik de ud for at hente Ham, thi de sagde: "Han er ude af Sig Selv!"
Mar 3:22 Og de skriftlærde, som var kommet fra Jerusalem, sagde: "Han er besat af Beelzebul", og: "det er ved dæmonernes fyrste, Han uddriver dæmonerne."
Mar 3:23 Da kaldte Han dem til Sig og talte til dem i lignelser: "Hvordan kan Satan uddrive Satan?
Mar 3:24 Hvis et rige kommer i strid med sig selv, kan dette rige ikke bestå!
Mar 3:25 Og hvis et hjem kommer i strid med sig selv, kan dette hjem ikke bestå!
Mar 3:26 Og hvis Satan rejser sig mod sig selv og kommer i strid og bliver delt, kan han ikke bestå, nej, det er ude med ham!
Mar 3:27 Ingen kan gå ind i Den Stærkes hus og røve hans gods, uden at Han først har bundet Den Stærke - så kan Han plyndre hans hus!
Mar 3:28 Sandelig, Jeg siger jer: alle synder skal tilgives menneskenes [[børn]], også bespottelser, hvor meget de end har spottet -
Mar 3:29 men den, som spotter Helligånden, bliver ikke tilgivet i evigheden! Nej, han er skyldig til en evig dom!"
Mar 3:30 [[Dette sagde Han]], fordi de sagde: "Han har en uren ånd!"
Mar 3:31 Da kom Hans moder og Hans brødre; de blev stående udenfor og sendte bud til Ham og kaldte på Ham.
Mar 3:32 Og en stor skare sad omkring Ham og siger til Ham: "Se: Din moder og Dine brødre og Dine søstre står udenfor og spørger efter Dig!"
Mar 3:33 Han svarede dem og sagde: "Hvem er Min moder eller Mine brødre?"
Mar 3:34 Og Han så på dem, som sad i kreds omkring Ham, og siger: "Se: Min moder og Mine brødre!
Mar 3:35 Thi den, som gør Guds vilje, er Min broder og Min søster og Min moder!"
Mar 4:1 Han begyndte da atter at undervise nede ved søen, og en stor folkeskare var samlet om Ham, så Han måtte gå ombord i en båd og sidde i den ude på søen, mens hele skaren stod inde på land ved søen.
Mar 4:2 Og Han lærte dem mange ting i lignelser og sagde i Sin undervisning til dem:
Mar 4:3 "Hør [[nu efter]]! Se: en sædemand gik ud for at så;
Mar 4:4 og det skete, mens han såede, at noget faldt på vejen, men himlens fugle kom og åd det op.
Mar 4:5 Andet faldt på stengrunden, hvor der ikke var megen jord, og det skød strax op, fordi jorden ingen dybde havde;
Mar 4:6 men da solen stod op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde rod, visnede det.
Mar 4:7 Andet igen faldt blandt tidslerne, men tidslerne voxede op og kvalte det, så det ingen frugt bar.
Mar 4:8 Atter andet faldt i den gode jord - og dét voxede op, blev stort og bar frugt; og noget bar tredive, noget tres, ja, noget endog hundrede fold!"
Mar 4:9 Og Han sagde til dem: "Den, som har ører at høre med, han høre!"
Mar 4:10 Men da Han blev alene med de tolv og de andre ledsagere, spurgte de Ham, [[hvad]] lignelsen [[skulle betyde]].
Mar 4:11 Og Han sagde til dem: "Jer er det givet at kende Guds Riges Mysterium - men de andre, som er udenfor, gives alt i lignelser,
Mar 4:12 for at de, "når de ser, intet skal se og intet skelne, og når de hører, intet skal høre og intet forstå, så de ikke omvender sig, og deres synder ikke skal blive forladt dem"!"
Mar 4:13 Og Han siger til dem: "Fatter I ikke denne lignelse? Hvordan skal I da kunne forstå alle de andre lignelser?
Mar 4:14 Sædemanden sår Ordet;
Mar 4:15 men disse er dem, hvor Ordet såes på vejen: det er dem, til hvem Satan kommer, så snart de har hørt Ordet, og borttager Det, der er sået i deres hjerter!
Mar 4:16 Og disse er så dem, hos hvem der er sået på stengrund: det er dem, som, når de hører Ordet, strax tager imod Det med glæde,
Mar 4:17 og dog har de ikke rod i sig, men holder blot ud en tid. Når der så kommer trængsler eller forfølgelser for Ordets skyld, tager de strax anstød [[og falder fra]]!
Mar 4:18 Og disse er dem, hos hvem der blev sået blandt tidsler: det er dem, som hører Ordet,
Mar 4:19 men når denne verdens bekymringer og rigdommens forførelser og alskens andre lyster kommer, så kvæler de Ordet, så Det forbliver ufrugtbart.
Mar 4:20 Og disse er da dem, hos hvem der såes i den gode jord: det er dem, som hører Ordet og tager imod Det og bærer frugt, nogle tredive og nogle tres, ja, nogle endog hundrede fold!"
Mar 4:21 Og Han sagde til dem: "Lyset er ikke kommet, for at Det skal sættes under et kar eller under sengen! Nej, er det ikke, for at Det skal sættes i lysestagen?
Mar 4:22 Thi intet er skjult, uden at det skal åbenbares, ej heller er noget sket i det skjulte, uden at det skal komme åbenbart for dagen!
Mar 4:23 Om nogen har ører at høre med, han høre!"
Mar 4:24 Og Han sagde til dem: "Agt på, hvorledes I hører: det mål, hvormed I måler, med dét skal der måles jer tilbage - og der skal gives i tillæg til jer, som hører!
Mar 4:25 Thi den, som har, til ham skal der gives, men den, som ikke har, skal endog fratages dét, han måtte have!"
Mar 4:26 Og Han sagde: "Således er [[det med]] Guds Rige: som når et menneske kaster sædekornet i jorden,
Mar 4:27 og han sover og står op, nat og dag, og sædekornet spirer og voxer - hvordan veed han ikke!
Mar 4:28 Thi af sig selv bærer jorden grøde, først strå, så ax, så fuldmodent korn i axet!
Mar 4:29 Men når frugten er moden, svinger han strax seglen, thi høsten er kommet!"
Mar 4:30 Og Han sagde: "Med hvad skal Jeg sammenligne Guds Rige - eller med hvilken lignelse skal vi ligne Det?
Mar 4:31 [[Det er]] som med et sennepskorn, der, når det lægges i jorden, er mindre end alle andre frø på jorden,
Mar 4:32 men når det er sået, voxer det op og bliver større end alle havens andre væxter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge!"
Mar 4:33 Og med mange sådanne lignelser talte Han Ordet til dem, efter hvad de kunne fatte,
Mar 4:34 men uden lignelser talte Han ikke til dem; kun afsides med Sine disciple tydede Han alt!
Mar 4:35 Og samme dag, da det blev aften, siger Han til dem: "Lad os drage over til den anden side af søen!"
Mar 4:36 Og de forlod folkeskaren og tog med Ham i den båd, Han var i; også andre småbåde fulgte med Ham.
Mar 4:37 Da blev der en voldsom storm, og bølgerne slog ind over båden, så den var ved at fyldes.
Mar 4:38 Men Han Selv lå i bagstavnen og sov på en pude! De vækker Ham da og siger til Ham: "Mester! Er Du ligeglad med, om vi går under?"
Mar 4:39 Da rejser Han Sig op og truer ad stormen og siger til søen: "Ti! Vær stille!" - og vinden lagde sig, så det blev blikstille!
Mar 4:40 Og Han sagde til dem: "Hvorfor er I så bange? Har I da endnu ingen tro?"
Mar 4:41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hverandre: "Hvem er dog Han, siden endog vinden og søen adlyder Ham?"
Mar 5:1 De kom da til den anden side af søen, til Gerasenernes land.
Mar 5:2 Og strax Han steg ud af båden, kom en mand Ham i møde ud fra gravhulerne, en mand, der var besat af en uren ånd,
Mar 5:3 og som holdt til blandt gravene. Ingen var i stand til at binde ham, end ikke med lænker,
Mar 5:4 for han var ofte blevet bundet med fodjern og lænker, men han havde hver gang sønderrevet lænkerne og sprængt fodjernene, så ingen kunne tæmme ham.
Mar 5:5 Og til stadighed, nat og dag, opholdt han sig i bjergene og blandt gravene og skreg og slog sig selv med sten.
Mar 5:6 Da han nu på afstand så Jesus, løb han hen og faldt ned for Ham
Mar 5:7 og råbte med høj røst og sagde: "Hvad er der mellem mig og Dig, Jesus, Du, Den Højeste Guds Søn? Jeg besværger Dig ved Gud, at Du ikke plager mig!"
Mar 5:8 Thi Jesus sagde til ham: "Far ud af denne mand, du urene ånd!"
Mar 5:9 Og Han spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Og han svarede og sagde: "Legion er mit navn - thi vi er mange!"
Mar 5:10 Og han bad Ham inderligt om ikke at sende dem bort fra egnen.
Mar 5:11 Nu gik der ved bjerget en stor svineflok og græssede;
Mar 5:12 alle dæmonerne bad Ham da og sagde: "Send os ind i svinene, så vi kan fare i dem!"
Mar 5:13 Dette tillod Jesus dem, og de urene ånder fór da ud og fór i svinene - og flokken styrtede ud over brinken, ud i søen; der var omtrent to tusinde - og de druknede i søen!
Mar 5:14 De, som vogtede svinene, flygtede og fortalte det i byen og i landsbyerne. Og folk gik ud for at se, hvad der var sket.
Mar 5:15 Da de så kom til Jesus og så den dæmonbesatte, han, som havde haft "legionen", sidde påklædt og ved sans og samling, blev de forfærdede!
Mar 5:16 De, som havde set det, fortalte dem da, hvordan det var gået for sig med den dæmonbesatte og med svinene.
Mar 5:17 Så begyndte de at bede Ham om at drage bort fra deres egn.
Mar 5:18 Da Han gik ombord i båden, bad den dæmonbesatte Ham om at måtte komme med Ham.
Mar 5:19 Men Jesus tillod ham det ikke, men siger til ham: "Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor meget HErren har gjort for dig, og at Han har forbarmet Sig over dig!"
Mar 5:20 Og han gik bort og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor meget Jesus havde gjort for ham; og alle undrede sig.
Mar 5:21 Jesus satte da atter over til den anden side i båden, og en stor mængde samlede sig om Ham dér, hvor Han holdt til ved søen.
Mar 5:22 Og se: da kommer en synagogeforstander ved navn Jairus, og da han ser Ham, falder han ned for Hans fødder
Mar 5:23 og bad Ham indtrængende og siger: "Min datter ligger på det yderste! [[Jeg beder Dig:]] kom og læg hænderne på hende, så at hun kan blive frelst og leve!"
Mar 5:24 Han gik da med ham, og en stor skare fulgte Ham, og de trængte Ham.
Mar 5:25 Og en kvinde, som havde haft svære blødninger i tolv år,
Mar 5:26 og som havde lidt meget under mange læger[[-s behandling]], og som havde brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde nyttet noget, - tværtimod var det snarere blevet værre med hende -
Mar 5:27 og som havde hørt om Jesus, hun kom nu bagfra og rørte ved Hans klædning,
Mar 5:28 thi hun tænkte: "Hvis blot jeg kan komme til at røre Hans klæder, vil jeg blive frelst!"
Mar 5:29 Og strax udtørredes hendes blødningers kilde, og hun mærkede på sin krop, at hun var blevet helbredt for sin lidelse!
Mar 5:30 Og Jesus, Som vidste med Sig Selv, at en kraft var udgået fra Ham, vendte Sig i det samme midt i folkemængden og sagde: "Hvem var det, der rørte ved Mine klæder?"
Mar 5:31 Hans disciple sagde da til Ham: "Du ser, hvordan mængden trænger Dig,... og alligevel spørger Du: "Hvem var det, der rørte ved Mig"?"
Mar 5:32 Og Han så Sig omkring for at få øje på hende, som havde gjort det.
Mar 5:33 Kvinden, som skælvede af skræk, fordi hun vidste, hvad der var sket med hende, kom da og faldt ned for Ham og fortalte Ham hele sandheden.
Mar 5:34 Men Jesus sagde til hende: "Datter! Din tro har frelst dig! Gå bort i fred og vær helbredt for din plage!"
Mar 5:35 Endnu mens Han talte, kommer nogle fra synagogeforstanderen[[-s hus]] og siger: "Din datter er død! Hvorfor volder du stadig Mesteren besvær?"
Mar 5:36 Men Jesus, Som strax opfattede det ord, der blev talt, siger til synagogeforstanderen: "Frygt ikke! - Tro blot!"
Mar 5:37 Og Han tillod ikke nogen at følge med Sig, undtagen Peter og Jakob og Johannes, Jakobs broder.
Mar 5:38 Da Han så kommer til synagogeforstanderens hus og ser alt postyret og den megen gråd og dødeklage,
Mar 5:39 da går Han ind og siger til dem: "Hvorfor larmer I og græder? Barnet er ikke dødt - nej, hun sover!"
Mar 5:40 Og de lo Ham ud! Da jog Han alle ud, tager barnets fader og moder og Sine ledsagere med Sig og går ind, hvor barnet ligger.
Mar 5:41 Og Han griber barnets hånd og siger til hende: "Talitha kumi!", det betyder oversat: "Lille pige, Jeg siger dig, stå op!"
Mar 5:42 Og strax rejste pigen sig og gik omkring, - hun var nemlig tolv år - og de blev slået af stor forundring.
Mar 5:43 Og Han bød dem strengt, at ingen skulle få dette at vide, og sagde, at der skulle gives hende noget at spise.
Mar 6:1 Så drog Han derfra og kom til Sin hjemby, og Hans disciple følger med Ham.
Mar 6:2 Og da det blev sabbat, begyndte Han at undervise i synagogen. De mange, som hørte det, blev da forundrede og sagde: "Hvorfra har Han dette? Hvad er det for en visdom, der er givet Ham, at der endog sker sådanne kraftgerninger ved Hans hænder?
Mar 6:3 Er Han ikke Tømrer, Marias søn, Jakobs og Josefs Broder - og Judas' og Simons? Og bor ikke Hans søstre iblandt os?" - og de tog anstød af Ham!
Mar 6:4 Men Jesus sagde til dem: "Ingen profet er anerkendt i sin hjemby eller blandt slægtninge eller i sit hjem!"
Mar 6:5 Og Han kunne ikke gøre nogen kraftgerninger dér, undtagen på nogle få syge, som Han helbredte ved at lægge hænderne på dem -
Mar 6:6 og Han undrede Sig over deres vantro. Og Han gik omkring i landsbyerne på egnen og lærte.
Mar 6:7 Han kaldte så de tolv til Sig og begyndte at sende dem ud to og to og gav dem myndighed over de urene ånder.
Mar 6:8 Og Han bød dem, at de intet skulle tage med sig på vejen, undtagen blot en stav: ikke taske, ikke brød, ikke penge i bæltet,
Mar 6:9 nej, de skulle blot have sandaler på fødderne og ikke tage to kjortler med.
Mar 6:10 Og Han sagde til dem: "Hvor end I kommer ind i et hus, bliv dér, indtil I drager videre derfra.
Mar 6:11 Og er der et sted, hvor man ikke tager imod jer og ikke hører jer, da skal I, når I går ud derfra, afryste støvet under jeres fødder som vidnesbyrd imod dem! Sandelig, Jeg siger jer: det skal blive lettere for Sodoma og Gomorra på Dommens Dag, end for denne by!"
Mar 6:12 Og de drog ud og forkyndte, at man skulle omvende sig.
Mar 6:13 Og de uddrev mange dæmoner og salvede mange syge med olie og helbredte dem.
Mar 6:14 Kong Herodes hørte nu [[om Ham]], thi Hans navn blev åbenbart, og man sagde: "Johannes Døberen er stået op fra de døde, og derfor virker disse kraftgerninger ved Ham!"
Mar 6:15 Men andre sagde: "Det er Elias". Atter andre sagde: "Han er En Profet, ligesom een af de gamle profeter".
Mar 6:16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Han, som jeg har halshugget, Johannes - ham er det! Han er opstået fra døde!"
Mar 6:17 Thi han selv, Herodes, havde sendt folk ud og pågrebet Johannes og kastet ham i fængsel, på grund sin broder, Filips hustru, Herodias - for hende havde han taget til ægte.
Mar 6:18 Johannes havde nemlig sagt til Herodes: "Du har ikke lov til at have din broders hustru!"
Mar 6:19 Men Herodias kom til at hade ham og ønskede at dræbe ham - men hun kunne ikke,
Mar 6:20 thi Herodes frygtede Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt hånden over ham. Og når han hørte ham, gjorde han mange ting [[efter hans ord]], og skønt han blev forvirret, hørte han gerne på ham.
Mar 6:21 Så kom der en belejlig dag, da Herodes på sin fødselsdag gjorde et gæstebud for sine stormænd og tusindmandsførerne og de ledende i Galilæa.
Mar 6:22 Da kom Herodias' datter og dansede for dem, og derved behagede hun Herodes og dem, som lå til bords sammen med ham. Derfor sagde kongen til den unge pige: "Bed mig om, hvad du vil, og jeg vil give dig det!"
Mar 6:23 Og han tilsvor hende med en ed: "Hvad du end beder mig om, vil jeg give dig, lige til halvdelen af mit rige!"
Mar 6:24 Men hun gik ud og sagde til sin moder: "Hvad skal jeg bede om?" Hun sagde: "Johannes Døbers hovede!"
Mar 6:25 Så skyndte hun sig ind til kongen, bad ham og sagde: "Jeg vil, at du strax giver mig Johannes Døbers hovede på et fad!"
Mar 6:26 Da blev kongen dybt bedrøvet; men på grund af ederne og gæsterne ville han ikke afslå hende.
Mar 6:27 Kongen sendte da strax een af livvagten afsted med en ordre om, at [[Johannes']] hovede skulle bringes på et fad!
Mar 6:28 Og han gik ned og halshuggede ham i fængselet og bragte hans hovede på et fad og gav det til den unge pige, og den unge pige gav det til sin moder.
Mar 6:29 Da hans disciple fik det at høre, kom de og hentede hans lig og gravlagde ham.
Mar 6:30 Og apostlene samledes om Jesus og fortalte Ham alt, både det, de havde gjort, og det, de havde lært folket.
Mar 6:31 Og Han sagde til dem: "Kom I nu med afsides til et øde sted og hvil lidt ud." Thi de, som kom og gik, var så mange, at de ikke engang havde ro til at spise!
Mar 6:32 Og de drog med båden til et øde sted, hvor de kunne være eene.
Mar 6:33 Men skaren så dem drage afsted, og mange genkendte Ham; fra alle byerne løb de så til fods derud og nåede frem før dem.
Mar 6:34 Da Han så kom, så Jesus en stor skare! Og Han ynkedes inderligt over dem, for de var "som får, der ingen hyrde har"; og Han begyndte at lære dem mange ting.
Mar 6:35 Da det blev aften, kom Hans disciple til Ham og siger til Ham: "Stedet her er øde, og det er allerede sent på dagen;
Mar 6:36 send dem nu bort, så at de kan gå til bygderne og landsbyerne rundt omkring og købe sig mad, thi de har ikke noget at spise."
Mar 6:37 Men Han svarede og sagde til dem: "Giv I dem [[noget]] at spise!" De siger da til Ham: "Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød og give dem det at spise?"
Mar 6:38 Han spørger dem: "Hvor mange brød har I?.... gå og se efter!" Og da de havde fundet ud af det, siger de til Ham: "Fem - og to små fisk!"
Mar 6:39 Han bød dem da at lade alle sætte sig ned gruppevis på det grønne græs.
Mar 6:40 Og de satte sig, flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds.
Mar 6:41 Han tog da de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen, velsignede brødene, brød dem og gav dem til Sine disciple, for at de skulle give dem til folket; også de to fisk delte Han ud til alle.
Mar 6:42 Og alle spiste og blev mætte.
Mar 6:43 Og man opsamlede tolv kurve med smuler fra brødene og fiskene.
Mar 6:44 De, som havde spist brødene, var omtrent fem tusinde mænd!
Mar 6:45 Derefter nødte Han Sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den anden side, til Betsajda, medens Han Selv sendte folkeskaren bort.
Mar 6:46 Og da Han havde taget afsked med dem, gik Han op i bjergene for at bede.
Mar 6:47 Da det blev aften, var båden midt på søen, mens Han Selv var alene inde på land.
Mar 6:48 Han så da, at de var i havsnød under sejladsen - thi de havde modvind! Omkring den fjerde nattevagt kommer Han så til dem, vandrende på søen - og Han var ved at gå forbi dem.
Mar 6:49 Men da de så Ham, vandrende på søen, troede de, at Det var et spøgelse - og de skreg,
Mar 6:50 thi alle så de Ham, og de blev bange! Men i det samme taler Han til dem og siger: "Vær frimodige - JEG ER; frygt ikke!"
Mar 6:51 Han steg så op til dem i båden - og vinden løjede af! Og de var fuldstændig ude af sig selv af forundring,
Mar 6:52 thi de var ikke blevet klogere af dét med brødene, thi deres hjerter var forhærdede.
Mar 6:53 Da de nåede over, lagde de til land ved Genesaret og fortøjede dér.
Mar 6:54 Og da de steg ud af båden, genkendte folk på stedet Ham strax,
Mar 6:55 og de løb rundt i hele denne landsby og begyndte at bringe de syge på bårer derhen, hvor de havde hørt, at Han var.
Mar 6:56 Og hvor Han end drog ind, i landsbyer eller i byer eller i bygder, satte man de syge på torvet og bad Ham om, at de måtte røre om så blot ved dusken på Hans kappe - og alle, som rørte ved Ham, blev frelst!
Mar 7:1 Og farisæerne og nogle af de skriftlærde, som var kommet fra Jerusalem, samledes om Ham.
Mar 7:2 Da de så, at nogle af Hans disciple spiste maden med vanhellige - det vil sige: uvaskede - hænder, dadlede de det,
Mar 7:3 thi farisæerne og andre jøder spiser aldrig uden først at have vasket hænderne med en smule vand, fordi de holder fast på de gamles overleveringer.
Mar 7:4 Det, der kommer fra torvet, spiser de heller ikke, uden at det først er blevet vasket. Mange andre skikke har de også overtaget og overholder: afvaskninger af bægre og kar og kobberkedler og bænke.
Mar 7:5 Derfor spørger farisæerne og de skriftlærde Ham også: "Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overleveringer, men spiser maden med vanhellige hænder?"
Mar 7:6 Han svarede da og sagde til dem: "Esajas profeterede ret om jer hyklere - som det er skrevet: "Dette folk ærer Mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra Mig!
Mar 7:7 Men de dyrker Mig forgæves, fordi de lærer menneskers bud!"
Mar 7:8 Thi I har forladt Guds bud, men holder fast på menneskers overlevering: afvaskninger af kar og bægre og mange andre lignende ting!"
Mar 7:9 Og Han sagde til dem: "I får det til at tage sig smukt ud, når I tilsidesætter Guds bud, for at I kan overholde overleveringen!
Mar 7:10 Thi Moses sagde: "Ær din fader og din moder!" og: "Den, som bagtaler sin fader eller sin moder, skal lide døden!",
Mar 7:11 men I lærer: "Hvis et menneske siger til sin fader eller moder: "Dét, som du har tilgode hos mig, skal være en "korban", det vil sige: en gave [[til templet]]!",
Mar 7:12 så behøver han ikke længere gøre noget for sin fader eller moder!
Mar 7:13 Således afkræfter I Guds bud ved de overleveringer, I videregiver - og mange lignende ting gør I!"
Mar 7:14 Og Han kaldte atter hele folkeskaren til Sig og sagde til dem: "Hør alle på Mig - og forstå:
Mar 7:15 Intet, som er udenfor mennesket, kan vanhellige det, når det kommer ind i det! Nej, dét, som udgår fra mennesket, dét vanhelliger mennesket!
Mar 7:16 Om nogen har ører at høre med, han høre!"
Mar 7:17 Da Han gik ind i huset, bort fra mængden, spurgte Hans disciple Ham om denne lignelse.
Mar 7:18 Og Han siger til dem: "Er I da også så uforstående? Forstår I da ikke, at intet af det, som kommer ind i mennesket, kan vanhellige det,
Mar 7:19 fordi det ikke kommer ind i hans hjerte, men i maven og går ud gennem tarmene;" - og således erklærede Han al føde for ren!
Mar 7:20 Videre sagde Han: "Dét, som udgår fra mennesket, dét vanhelliger mennesket!
Mar 7:21 Thi indefra, fra hjertet, udgår menneskets onde tanker: hor, utugt, mord,
Mar 7:22 tyveri, havesyge, ondskab, svig, udskejelser, misundelse, spot, hovmod, uforstand!
Mar 7:23 Alt dette onde udgår indefra og vanhelliger mennesket!"
Mar 7:24 Så brød Han op derfra og drog til landsbyerne omkring Tyrus og Sidon. Dér tog Han ind i et hus og ønskede ikke, at nogen skulle vide det - men det kunne ikke holdes skjult!
Mar 7:25 Thi en kvinde, hvis datter havde en uren ånd, havde hørt om Ham, og hun kom og faldt ned for Hans fødder.
Mar 7:26 Denne kvinde var græsk, syrofønikisk af slægt - og hun bad Ham om at uddrive ånden af sin datter.
Mar 7:27 Men Jesus sagde til hende: "Lad først børnene blive mætte! Thi det er ikke ret at tage børnenes mad og kaste det til de små hunde!"
Mar 7:28 Men hun svarede og siger til Ham: "Du har ret, HErre! Men hvalpene under bordet æder dog af børnenes smuler!"
Mar 7:29 Og Han sagde til hende: "På grund af dette ord kan du trygt gå hjem: dæmonen er faret ud af din datter!"
Mar 7:30 Og da hun kom hjem, fandt hun datteren liggende på sengen - og dæmonen var faret ud!
Mar 7:31 Han drog så atter bort fra landsbyerne ved Tyrus og Sidon og ned til Galilæas Sø, midt gennem landsbyerne ved Dekapolis.
Mar 7:32 Og de fører Ham til en døv, som kun vanskeligt kunne tale, og beder Ham om at lægge hånden på ham.
Mar 7:33 Han tog ham da til side, bort fra mængden, stak Sine fingre i hans ører, spyttede på [[fingrene]] og rørte ved hans tunge;
Mar 7:34 så løftede Han Sit blik op mod Himmelen, sukkede og siger til ham: "Effata!", det betyder: "Åbnes!"
Mar 7:35 Og i det samme åbnedes hans ører, hans tunges bånd løsnedes, og han talte rent!
Mar 7:36 Og Han forbød dem at sige det til nogen. Men jo mere, Han forbød dem det, desto mere forkyndte de det!
Mar 7:37 Og de undrede sig meget og sagde: "Han har gjort alt vel! Han gør både, at de døve hører, og at de stumme taler!"
Mar 8:1 I de dage skete det atter, at der var en stor skare, og de havde ikke noget at spise. Da kaldte Jesus Sine disciple til Sig og siger til dem:
Mar 8:2 "Jeg ynkes inderligt over skaren; thi de har allerede været hos Mig i tre dage, og de har ikke noget at spise!
Mar 8:3 Og hvis Jeg sender dem fastende hjem, vil de bryde sammen på vejen - nogle af dem er jo kommet langvejs fra!"
Mar 8:4 Hans disciple svarede Ham: "Hvorfra skulle nogen kunne skaffe mad at mætte dem med her i ørkenen?"
Mar 8:5 Han spurgte dem: "Hvor mange brød har I?" De svarede: "Syv."
Mar 8:6 Han bød da mængden at sætte sig ned på bakken. Og Han tog de syv brød, bad takkebønnen, brød dem og gav dem til Sine disciple, for at de skulle give [[dem videre]], og de satte dem frem for skaren.
Mar 8:7 De havde også nogle få små fisk; også dem velsignede Han og sagde, at også de skulle sættes frem.
Mar 8:8 Og alle spiste og blev mætte. Og man samlede, hvad der blev til overs af smuler: syv kurve!
Mar 8:9 Der var omkring fire tusinde, som havde spist. Derefter sendte Han dem bort.
Mar 8:10 Strax efter gik Han ombord i båden sammen med Sine disciple og kom til landsbyerne ved Dalmanuta.
Mar 8:11 Og farisæerne kom ud og begyndte at diskutere med Ham, idet de søgte at friste Ham til at give et tegn fra Himmelen.
Mar 8:12 Da sukkede Han i Sin Ånd og sagde: "Hvorfor kræver denne slægt tegn? Sandelig siger Jeg jer: der skal ikke gives denne slægt noget tegn!"
Mar 8:13 Og Han forlod dem og steg atter i båden og satte over til den anden side.
Mar 8:14 Men [[disciplene]] havde glemt at tage mad med, så bortset fra eet brød havde de ikke noget med sig i båden.
Mar 8:15 Han bød dem da og sagde: "Se til, at I tager jer i agt for farisæernes og Herodes' surdej!"
Mar 8:16 De talte da med hinanden og sagde: "[[Det siger Han]], fordi vi ikke har taget brød med."
Mar 8:17 Da Jesus nu vidste det, siger Han til dem: "Hvorfor tror I, at det var, fordi I ingen brød har [[,at Jeg sagde dette]]? Forstår I da stadig ikke og skønner intet? Er jeres hjerter stadig forhærdede?
Mar 8:18 Har I øjne og ser dog ikke? Og har I ører og hører dog ikke? Husker I da ikke:
Mar 8:19 da Jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve fulde af smuler samlede I da op?" De svarer Ham: "Tolv!"
Mar 8:20 "Og da [[Jeg brød]] de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve fulde af smuler samlede I da op?" De svarer Ham: "Syv!"
Mar 8:21 Og Han sagde til dem: "Hvordan kan det da være, at I stadig intet forstår?"
Mar 8:22 Han kommer så til Betsajda, og man fører en blind til Ham og beder Ham om at røre ved ham.
Mar 8:23 Og Han greb den blindes hånd, ledte ham ud af landsbyen, fugtede hans øjne med spyt, lagde hænderne på ham og spurgte ham, om han kunne se noget.
Mar 8:24 Han så op og sagde: "Jeg kan se mennesker - for jeg ser noget ligesom træer, der går omkring!"
Mar 8:25 Derefter lagde Han hænderne på hans øjne og fik ham til at se op, og nu så han klart og var helbredt: han kunne på lang afstand se alting klart!
Mar 8:26 Så sendte Han ham hjem og sagde: "Du skal ikke gå ind i landsbyen og sige det til nogen!"
Mar 8:27 Jesus og Hans disciple drog så ud til landsbyerne ved Kæsarea Filippi. På vejen spurgte Han Sine disciple og sagde til dem: "Hvem siger folk, at Jeg er?"
Mar 8:28 De svarede Ham og sagde: "[[Nogle siger:]] "Johannes Døberen! - andre: "Elias"! Andre igen: "een af profeterne"!"
Mar 8:29 Så spurgte Han dem: "Men I - Hvem siger I, at Jeg er?" Og Peter svarer og siger til Ham: "Du er Kristus!"
Mar 8:30 Og Han forbød dem strengt at sige dette om Ham til nogen!
Mar 8:31 Da begyndte Han at lære dem, at Menneskets Søn bør lide meget og forkastes af præsterne og ypperstepræsterne og de skriftlærde og dræbes - og efter tre dage stå op!"
Mar 8:32 Og Han talte Ordet i fuld åbenhed! Da tog Peter Ham til side og begyndte at irettesætte Ham!
Mar 8:33 Men Han vendte Sig og så på Sine disciple, dadlede Peter og sagde: "Vig bag Mig, Satan! for du tænker ikke Guds [[tanker]], nej, kun menneskers!"
Mar 8:34 Og Han kaldte folkeskaren til Sig sammen med Sine disciple og sagde til dem: "Den, som vil efterfølge Mig, skal fornægte sig selv og tage sit kors op og følge Mig!
Mar 8:35 Thi dén, som vil frelse sit liv, skal miste det - men den, som mister sit liv for Min og Evangeliets skyld, han skal frelse det!
Mar 8:36 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden - men mister sin sjæl?
Mar 8:37 Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?
Mar 8:38 Thi den, som skammer sig over Mig og Mine Ord i denne troløse og syndige slægt, ham vil også Menneskets Søn skamme Sig over, når Han kommer i Sin Faders herlighed sammen med de hellige engle!"
Mar 9:1 Og Han sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, som står her, som ingenlunde skal smage døden, før de ser Guds Rige, kommet i kraft!",
Mar 9:2 og sex dage senere tager Han Peter og Jakob og Johannes med Sig og fører dem op på et højt bjerg, afsides og alene - og Hans skikkelse forandredes for deres øjne!
Mar 9:3 Hans klæder blev så strålende hvide som sne, så hvide, som ingen blegemand her på jorden kan gøre dem.
Mar 9:4 Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de samtalede med Jesus.
Mar 9:5 Peter tog da til orde og sagde til Jesus: "Rabbi! Det er godt for os at være her; lad os lave tre hytter: een til Dig og een til Moses og een til Elias!"
Mar 9:6 ..... thi han vidste ikke, hvad han skulle sige - de var jo skræmte!
Mar 9:7 Da kom der en sky og overskyggede dem, og der lød fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede! Hør Ham!"
Mar 9:8 Men med eet, da de så op, kunne de ikke længere se nogen, uden Jesus aleene hos dem.
Mar 9:9 Mens de nu gik ned fra bjerget, befalede Han dem, at de ikke måtte fortælle dét, de havde set, til nogen, før Menneskets Søn var opstået fra døde!
Mar 9:10 Og de bevarede Dette Ord hos sig selv og grundede over, hvad det er "at stå op fra døde."
Mar 9:11 De spurgte Ham da og sagde: "Hvorfor siger farisæerne og de skriftlærde, at Elias først må komme?"
Mar 9:12 Han svarede og sagde til dem: "Jo: Elias kommer først og genopretter alle ting - og hvordan er det skrevet om Menneskets Søn? [[Jo:]] at Han skal lide meget og foragtes;
Mar 9:13 dog, Jeg siger jer: Elias allerede er kommet - og de har gjort med ham, som de ville, sådan som det er skrevet om ham!"
Mar 9:14 Da de nu var kommet ned til [[de andre]] disciple, så Han en stor skare omkring dem og nogle skriftlærde, som diskuterede med dem.
Mar 9:15 Pludselig fik hele skaren øje på Ham, og de blev overraskede og løb hen og hilste Ham.
Mar 9:16 Han spurgte da de skriftlærde: "Hvad diskuterer I med hverandre om?"
Mar 9:17 Een fra skaren svarede Ham og sagde: "Mester! Jeg har bragt min søn, som har en stum ånd, til Dig;
Mar 9:18 og når som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer tænder og bliver svagere [[for hver gang]]. Og jeg bad Dine disciple om at drive den ud - men de kunne ikke!"
Mar 9:19 Da svarede Han og siger: "Åh! Du vantro slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer? Hvor længe skal Jeg tåle jer? - før ham til Mig!"
Mar 9:20 Og de førte ham til Ham. Og strax ånden fik øje på [[Jesus]], rev og sled den i [[drengen]], og han faldt til jorden og vred sig og frådede.
Mar 9:21 [[Jesus]] spurgte da hans fader: "Hvor længe har det været sådan med ham?" Han svarede: "Fra barndommen!
Mar 9:22 Ofte har den endog kastet ham i ild og i vand for at tage livet af ham. Men hvis Du formår noget, så forbarm Dig over os og hjælp os!"
Mar 9:23 Jesus sagde til ham: "Hvis [du] formår at tro! Alt er nemlig muligt for den, som tror!"
Mar 9:24 Da råbte barnets fader med tårer og sagde: "Jeg tror, HErre! Hjælp min vantro!"
Mar 9:25 Men da Jesus så, at skaren stimlede sammen, truede Han den urene ånd og sagde til den: "Du stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!"
Mar 9:26 Da skreg den og sled voldsomt i ham og fór så ud! Og han blev som død, så at mange sagde: "Han er død".
Mar 9:27 Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op.
Mar 9:28 Da Han nu kom indenfor, spurgte Hans disciple Ham afsides i eenrum: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?"
Mar 9:29 Han svarede dem: "Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste!"
Mar 9:30 Da de drog derfra, vandrede de videre gennem Galilæa, men Han ville ikke, at nogen skulle vide det,
Mar 9:31 thi Han lærte Sine disciple, og sagde til dem: "Menneskets Søn skal overgives i menneskers hænder, og de skal dræbe Ham; og når Han er blevet dræbt, skal Han opstå på den tredje dag!"
Mar 9:32 Men de forstod ikke, hvad Han sagde, og de var bange for at spørge Ham.
Mar 9:33 Så kom de til Kapernaum, og da Han kom hjem, spurgte Han dem: "Hvad talte I med hinanden om på vejen?"
Mar 9:34 Men de tav; [[thi]] de havde på vejen diskuteret med hinanden om, hvem af dem der var den største.
Mar 9:35 Han satte Sig da, kaldte de tolv til Sig og siger til dem: "Vil nogen være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener!"
Mar 9:36 Og Han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, lagde armene om det og sagde til dem:
Mar 9:37 "Den, som tager imod eet af disse små børn i Mit navn, tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager ikke imod Mig, men [[imod]] Ham, Som har sendt Mig!"
Mar 9:38 Johannes sagde til Ham: "Mester! Vi har set een, som i Dit navn uddriver dæmoner, men som ikke følger os. Og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os!"
Mar 9:39 Men Jesus sagde: "Forbyd ham det ikke! Thi der er ingen, som gør en kraftgerning i Mit navn, der strax efter vil bagtale Mig!
Mar 9:40 Nej, den, som ikke er imod os, er for os!
Mar 9:41 Ja, den, som giver jer et glas vand at drikke i Mit navn, fordi I hører Kristus til, sandelig, Jeg siger jer: han skal ingenlunde miste sin løn!
Mar 9:42 Og den, som fører een af disse små, som tror på Mig, vild, for ham ville det have været bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var blevet kastet i havet!
Mar 9:43 Og hvis din hånd fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går vanfør ind til Livet, end hvis du med begge hænder i behold må fare til Gehenna, til den uudslukkelige ild,
Mar 9:44 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!
Mar 9:45 Og hvis din fod fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går halt ind til Livet, end hvis du med begge fødder i behold bliver kastet i Gehenna, i den uudslukkelige ild,
Mar 9:46 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!
Mar 9:47 Og hvis dit øje fører dig til fald, så riv det ud! Thi du er bedre stedt, hvis du går eenøjet ind i Guds Rige, end hvis du med begge øjne i behold bliver kastet i Ildens Gehenna,
Mar 9:48 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!
Mar 9:49 Thi enhver skal saltes i ild, og ethvert offer skal saltes med salt!
Mar 9:50 Salt er godt - men hvis saltet [[mister sin kraft]], med hvad vil I da krydre det? Hav I salt I jer selv, og hold fred med hverandre!"
Mar 10:1 Så bryder Han op derfra og går til Judæas egne og landet hinsides Jordan. Og atter samles en stor folkeskare om Ham, og som Han plejede, underviste Han dem igen.
Mar 10:2 Og nogle farisæere kom til Ham og spurgte Ham - for at friste Ham! - om en mand har lov at skille sig fra sin hustru.
Mar 10:3 Men Han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses pålagt jer?"
Mar 10:4 De sagde: "Moses tillod [[manden]] at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende."
Mar 10:5 Jesus svarede og sagde til dem: "Det var på grund af jeres hårdhjertethed, han gav jer dette bud!
Mar 10:6 Men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde -
Mar 10:7 "derfor skal en mand forlade sin fader og moder og forene sig med sin hustru,
Mar 10:8 og de to skal blive eet kød", så at de ikke længere er to, men eet kød!
Mar 10:9 Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske derfor ikke adskille!"
Mar 10:10 Hjemme spurgte Hans disciple Ham atter om det samme.
Mar 10:11 Han sagde til dem: "Den, som skiller sig fra sin hustru og ægter en anden, bedriver hor med hende!
Mar 10:12 Og hvis en kvinde bliver skilt fra sin mand og så gifter sig med en anden, bedriver hun hor!"
Mar 10:13 Man førte da nogle småbørn til Ham, for at Han skulle røre ved dem. Men disciplene klandrede dem, som bar dem.
Mar 10:14 Men da Jesus så det, harmedes Han og sagde til dem: "Lad de små børn komme til Mig og hindrer dem ikke! Thi Guds Rige hører sådanne til!
Mar 10:15 Sandelig, Jeg siger jer: den, der ikke tager imod Guds Rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i Det!"
Mar 10:16 Og Han tog dem i favn, lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Mar 10:17 Og da Han ville drage videre, kom een løbende frem, knælede ned for Ham og spurgte Ham: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Mar 10:18 Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig "god"? Ingen er god, uden Een: nemlig Gud!
Mar 10:19 Men du kender da budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke bedrage nogen; du skal ære din fader og din moder."
Mar 10:20 Men han svarede og sagde til Ham: "Mester! Alt dette har jeg holdt fra min ungdom af."
Mar 10:21 Jesus så da på ham, fik ham kær og sagde til ham: "Eet mangler du: gå hen og sælg alt, hvad du ejer, og giv [[det]] til de fattige - og du skal få en skat i Himmelen! Og kom så, tag dit kors og følg Mig!"
Mar 10:22 Men han blev ked af det ved Dette Ord og gik bedrøvet bort - thi han havde umådelige rigdomme!
Mar 10:23 Da så Jesus Sig omkring og siger til Sine disciple: "Hvor er det dog vanskeligt for de rige at komme ind i Guds Rige!"
Mar 10:24 Disciplene blev forfærdede over Hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: "Børn! Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har sat deres lid til rigdommen, at komme ind i Guds Rige!
Mar 10:25 Det er lettere for et skibstov at komme gennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige!"
Mar 10:26 Men de forfærdedes endnu mere og sagde til hinanden: "Hvem kan så blive frelst?"
Mar 10:27 Da så Jesus på dem og siger: "For mennesker er dette umuligt! - men ikke for Gud; thi for Gud er alt muligt!"
Mar 10:28 Da tog Peter til orde og sagde til Ham: "Se: vi har forladt alt og fulgt Dig!"
Mar 10:29 Jesus svarede og sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for Min og Evangeliets skyld,
Mar 10:30 som ikke skal få det hundredfold igen, nu her i tiden: hjem og brødre og søstre og moder og børn og marker - tillige med forfølgelser! - og i den kommende verden: evigt liv!
Mar 10:31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste først!"
Mar 10:32 De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var opskræmte, og de, som fulgte med, frygtede! Da tog Han atter de tolv til side og begyndte at fortælle dem, hvad der ville komme til at ske med Ham:
Mar 10:33 "Se: vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskets Søn skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de skal dømme Ham til døden og overgive Ham til hedningerne!
Mar 10:34 Og de skal spotte Ham og piske Ham og spytte på Ham og piske Ham - og dræbe Ham! Men på den tredje dag skal Han opstå!"
Mar 10:35 Da kommer Jakob og Johannes, Zebedæus-sønnerne, til Ham og siger: "Mester! Vi vil gerne, at Du skal gøre for os, hvad vi nu beder Dig om!"
Mar 10:36 Han spurgte dem: "Hvad vil I, at Jeg skal gøre for jer?"
Mar 10:37 De svarede Ham: "Giv os, at een af os i Din herlighed må sidde på Din højre side og een på Din venstre!"
Mar 10:38 Men Jesus sagde til dem: "I veed ikke, hvad I beder om! Kan I tømme den kalk, Jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, hvormed Jeg skal døbes?"
Mar 10:39 De sagde til Ham: "Ja, vi kan!" Da sagde Jesus til dem: "Ja! kalken, Jeg skal tømme, skal [[også]] I tømme, og dåben, hvormed Jeg skal døbes, skal [[også]] I døbes med;
Mar 10:40 men dét at sidde ved Min højre eller ved Min venstre er det ikke Min sag at give! Nej, det gives til dem, det har været beredt for [[fra evig tid]]!"
Mar 10:41 Da de ti andre hørte om dette, harmedes de på Jakob og Johannes.
Mar 10:42 Men Jesus kaldte dem til Sig og siger til dem: "I veed, at de, som hersker over folkene, har magt over dem, og deres stormænd undertvinger dem;
Mar 10:43 sådan skal det ikke være blandt jer! Nej, den, som vil være stor blandt jer, skal være alles tjener!
Mar 10:44 Og den, som vil være den største blandt jer, skal være alles træl!
Mar 10:45 Menneskets Søn er heller ikke kommet for at lade Sig tjene, men for at tjene og give Sit liv som løsesum for mange!"
Mar 10:46 De kommer så til Jeriko. Da Han er på vej ud fra Jeriko sammen med Sine disciple og en stor folkeskare, sad Timæus' søn, den blinde Bartimæus, ved vejen og tiggede.
Mar 10:47 Da han nu hørte, at Det er Jesus, Nazaræeren, [[Der går forbi,]] gav han sig til at råbe og sige: "Jesus, Du Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"
Mar 10:48 Men mange skændte på ham og sagde, at han skulle tie stille; han råbte dog blot endnu højere: "Du Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"
Mar 10:49 Da standsede Jesus og sagde, at de skulle kalde på ham. De kaldte da på den blinde og sagde til ham: "Vær ved godt mod! Rejs dig op; Han kalder på dig!"
Mar 10:50 Og han kastede sin kappe af, rejser sig og kom hen til Jesus.
Mar 10:51 Og Jesus spurgte ham: "Hvad vil du, at Jeg skal gøre for dig?" Den blinde svarede Ham: "Rabbuni! - at jeg må få mit syn igen!"
Mar 10:52 Jesus sagde til ham: "Gå bort! Din tro har frelst dig!" Og strax fik han synet igen, og han fulgte Jesus på vejen.
Mar 11:1 Da de nærmede sig Jerusalem [[og kommer]] til Betfage og Betania ved Olietræernes Bjerg, sender Han to af Sine disciple afsted
Mar 11:2 og siger til dem: "Gå ind i landsbyen, der ligger lige foran jer. Så snart I kommer ind i den, vil I finde et æsel-føl bundet, på hvilket endnu intet menneske har siddet. Løs det og før det hid.
Mar 11:3 Og hvis nogen spørger jer: "Hvorfor gør I det", så sig: "HErren har brug for det!", og han vil strax sende det hid.
Mar 11:4 De gik da afsted og fandt føllet, bundet ved en dør udenfor på gaden, og de løser det.
Mar 11:5 Nogle af dem, som stod der, sagde da til dem: "Hvorfor løser I føllet?"
Mar 11:6 De svarede, som Jesus havde pålagt dem, og så tillod de dem det.
Mar 11:7 De ledte så føllet til Jesus og lagde deres klæder på det, og Han satte Sig på det.
Mar 11:8 Mange bredte da deres kapper på vejen, mens andre huggede grene af træerne og strøede dem på vejen.
Mar 11:9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn!
Mar 11:10 Velsignet være Det kommende Rige, vor fader Davids [[Rige]], i HErrens navn! Hosanna i Det Højeste!"
Mar 11:11 Og Jesus drog ind i Jerusalem og gik ind i templet. Og Han så Sig omkring overalt, men da det allerede var sent på dagen, gik Han ud til Betania sammen med de tolv.
Mar 11:12 Dagen efter, da de gik fra Betania, blev Han sulten.
Mar 11:13 Da så Han på afstand et figentræ med løv, og Han gik hen for at se, om Han skulle finde nogen frugt på det, for det var ikke tiden for figener; og da Han kom hen til det, fandt Han heller ingen, kun blade.
Mar 11:14 Da tog Jesus til Orde og sagde til det: "Aldrig mere i evigheden skal nogen æde frugt af dig!" Og Hans disciple hørte dette.
Mar 11:15 Han kommer så til Jerusalem. Og Han gik ind i templet og begyndte at jage dem ud, som solgte og købte i templet, og vexelerernes borde og duesælgernes bænke væltede Han,
Mar 11:16 og Han tillod ikke, at nogen bar deres sager over tempelpladsen.
Mar 11:17 Og Han lærte dem og sagde: "Er det ikke skrevet: "Mit hus skal kaldes et bønnens hus for alle folkeslag"? - men I har gjort det til en røverhule!"
Mar 11:18 Da de skriftlærde og præsterne og ypperstepræsterne hørte det, søgte de en måde, hvorpå de kunne få bugt med Ham; thi de frygtede Ham, fordi hele folket var ude af sig selv på grund af Hans Lære.
Mar 11:19 Da det blev sent, gik de ud af byen.
Mar 11:20 Tidligt [[næste morgen]], da de gik forbi figentræet, så de, at det var visnet fra roden af.
Mar 11:21 Og da Peter kom det i hu, siger han til Ham: "Rabbi! Se: figentræet, som Du forbandede, er visnet!"
Mar 11:22 Og Jesus svarer og siger til dem: "Hav tro på Gud!
Mar 11:23 Thi sandelig, Jeg siger jer: den, som siger til dette bjerg: "Løft dig og kast dig i havet!" - og ikke tvivler i sit hjerte, men tværtimod tror, at dét, han siger, sker - det skal ske ham, som han siger!
Mar 11:24 Derfor siger Jeg jer: Alt, hvad I end beder om og ønsker - tro, at I har fået det, og det skal ske jer!
Mar 11:25 Og når I står og beder, så tilgiv, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres Fader, Som er I Himlene, kan tilgive jer jeres overtrædelser.
Mar 11:26 For hvis I ikke tilgiver, vil jeres Fader, Som er i Himlene, heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser!"
Mar 11:27 De kommer så atter til Jerusalem. Og mens Han går omkring i templet, kommer ypperstepræsterne og de skriftlærde og præsterne til Ham,
Mar 11:28 og de siger til Ham: "Med hvilken myndighed gør Du dette? Eller Hvem har givet Dig myndigheden til at gøre disse ting?"
Mar 11:29 Jesus svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting; svar Mig, så vil Jeg også sige jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette:
Mar 11:30 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker? Svar Mig!"
Mar 11:31 De drøftede det da indbyrdes og sagde: "Hvis vi siger: "Fra Himmelen", vil Han sige: "Hvorfor troede I ham da ikke?",
Mar 11:32 men hvis vi siger: "Fra mennesker",..... så frygtede de folket, thi alle holdt Johannes for virkelig at være en profet!
Mar 11:33 De svarer så og siger til Jesus: "Vi veed det ikke!" Så svarer Jesus og siger til dem: "Så siger Jeg heller ikke jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette!"
Mar 12:1 Han begyndte da at tale i lignelser til dem: "En mand plantede en vingård, satte et gærde omkring den, gravede en vinperse og byggede et tårn; så lejede han den ud til nogle vindyrkere og drog udenlands.
Mar 12:2 Og til den aftalte tid sendte han en tjener til vindyrkerne, for at han af dem skulle få [[sin del]] af vingårdens frugter.
Mar 12:3 Men de tog fat i ham og slog ham og sendte ham tomhændet tilbage!
Mar 12:4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; også ham sendte de tilbage, efter at de havde stenet ham, slået ham i hovedet og spottet ham.
Mar 12:5 Og han sendte endnu een - ham dræbte de! Også mange andre [[sendte han]], men nogle slog de, og andre dræbte de.
Mar 12:6 Nu havde han imidlertid een tilbage: sin elskede søn. Til sidst sendte han så ham til dem, idet han tænkte: "De vil skåne min søn!"
Mar 12:7 Men vindyrkerne sagde til hinanden: "Han er arvingen! Kom, lad os dræbe ham, så vil arven blive vor!"
Mar 12:8 Og de greb ham og dræbte ham og slæbte ham udenfor vingården!
Mar 12:9 Hvad vil vingårdens herre nu gøre? Han vil komme og tilintetgøre vindyrkerne og give vingården til andre!
Mar 12:10 Har I ikke læst Dette Skriftord: "Den Sten, som bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnestenen!
Mar 12:11 HErren har ladet det ske, det er underfuldt i vore øjne"!"
Mar 12:12 De søgte da at gribe Ham, for de vidste, at det var om dem, Han havde fortalt denne lignelse - men de frygtede skaren. Så forlod de Ham og gik bort!
Mar 12:13 Derefter sender de nogle af farisæerne og herodianerne til Ham, for at de skulle fange Ham i ord.
Mar 12:14 Og da de kom, siger de til Ham: "Mester! Vi veed, at Du er sandfærdig og ikke bryder Dig om, [[hvad folk siger]], thi hos Dig er der ingen personsanseelse, nej, Du lærer i sandhed Guds Vej! Sig os nu: er det tilladt at betale kejseren skat eller ikke?
Mar 12:15 Skal vi betale eller ikke betale?" Men da Han kendte til deres hykleri, sagde Han til dem: "Hvorfor frister I Mig? Giv Mig en denar, så Jeg kan se den."
Mar 12:16 Og de gav Ham een; Han siger så til dem: "Hvis er dette billede og denne indskrift?" De svarede Ham: "Kejserens."
Mar 12:17 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Så giv da det, som er kejserens, til kejseren, og dét, som er Guds, til Gud!" Og de undrede sig over Ham.
Mar 12:18 Også nogle saddukæere kom til Ham, de, som siger, at der ingen opstandelse er. De spurgte Ham og sagde:
Mar 12:19 "Mester! Moses skrev til os, at hvis en broder dør og efterlader en hustru, men ingen børn, så skal hans broder tage hustruen og skaffe sin broder efterkommere.
Mar 12:20 Nu var der syv brødre; den første tog en kone og døde uden at efterlade sig afkom.
Mar 12:21 Også den anden tog hende og døde, og heller ikke han efterlod afkom - og den tredje ligeså,
Mar 12:22 ja, alle syv tog hende, men de efterlod ingen afkom. Sidst af alle døde også kvinden.
Mar 12:23 Nu i opstandelsen, når de opstår: hvis hustru skal hun da være - thi de syv har jo alle haft hende som hustru?"
Mar 12:24 Jesus svarede da og sagde til dem: "Det er derfor, I farer vild: fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft?
Mar 12:25 Thi når de opstår fra døde, hverken tager de til ægte eller bortgiftes - nej, de er som engle i Himmelen!
Mar 12:26 Men angående dét, at de døde opstår - har I da ikke læst i Mose Bog, på stedet med tornebusken, hvordan Gud taler og siger til ham: "Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud!"?
Mar 12:27 Han er ikke de dødes Gud, men de levendes! I er helt på vildspor!"
Mar 12:28 Da kom een af de skriftlærde, som havde hørt denne samtale, og som forstod, at Han havde svaret dem godt, og spurgte Ham: "Hvilket er det første af alle bud?"
Mar 12:29 Jesus svarede Ham: "Først af alle bud er dette: "Hør, Israel: HErren vor Gud, HErren er Een!
Mar 12:30 Og du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din forstand og af al din magt!" Dette er det første bud.
Mar 12:31 Og et andet er det ligt: "Du skal elske din næste som sig selv!" Noget andet bud større end disse findes ikke!"
Mar 12:32 Den skriftlærde sagde til Ham: "Godt, Mester! Du har i sandhed sagt, at Gud er Een, og at der ikke er nogen anden foruden Ham!
Mar 12:33 Og dét at elske Ham af hele hjertet og af al forstand og af hele sjælen og af al magt, og dét at elske næsten som sig selv er mere [[værd]] end brændofre og røgofre og alle andre ofre!"
Mar 12:34 Da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde Han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige!" Og ingen vovede længere at udspørge Ham!
Mar 12:35 Mens Jesus nu lærte i templet, tog Han til Orde og sagde: "Hvordan kan de skriftlærde sige, at Kristus er Davids Søn?
Mar 12:36 David selv siger jo ved Helligånden: "HErren sagde til Min HErre: Sæt Dig ved Min højre, indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel under Dine fødder!"
Mar 12:37 David selv kalder Ham altså "HErre"- hvordan kan Han da være hans Søn?" Og den store folkeskare hørte Ham gerne.
Mar 12:38 Og Han sagde til dem i Sin undervisning: "Vogt jer for de skriftlærde, som gerne vil gå omkring i brede kapper, og som holder af hilsenerne på torvene
Mar 12:39 og de forreste sæder i synagogerne og hæderspladserne i selskaberne -
Mar 12:40 de, som opæder enkernes huse, og som for et syns skyld beder længe; de skal få des hårdere dom!"
Mar 12:41 Jesus satte Sig da lige overfor tempelkisten og så, hvad folk lagde i den. Og mange rige lagde meget i.
Mar 12:42 Der kom da en fattig enke; hun lagde to småmønter i, det samme som en kodrant.
Mar 12:43 Da kaldte Han Sine disciple til Sig og siger til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: denne fattige enke lagde mere i, end alle de [[andre]], som lagde noget i tempelkisten.
Mar 12:44 Thi alle gav de af deres overflod, men hun gav af sin mangel alt, hvad hun ejede og havde at leve af!"
Mar 13:1 Da Jesus var på vej ud af templet, siger een af Hans disciple til Ham: "Mester! Se: hvilke sten og hvilke bygningsværker!"
Mar 13:2 Jesus svarede og sagde til ham: "Ser du disse store bygningsværker? Her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned!"
Mar 13:3 Og da de engang sad på Olietræernes Bjerg lige overfor templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas Ham, da de var alene:
Mar 13:4 "Sig os: hvornår skal dette ske, og hvad er tegnet på, at alt dette skal fuldbyrdes?"
Mar 13:5 Jesus svarede dem ved at sige: "Se til, at ingen fører jer vild!
Mar 13:6 Thi mange skal komme i Mit navn og sige: "JEG ER" - og de skal føre mange vild!
Mar 13:7 I skal høre om krige og rygter om krige - men vær ikke bange! Thi dette må ske - dog, det er endnu ikke enden!
Mar 13:8 Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige; og der skal ske jordskælv mange steder, og der skal komme hungersnød og uro. Men disse ting er blot veernes begyndelse!
Mar 13:9 Men agt på jer selv! Thi man skal overgive jer til domstolene og til synagogerne, og I skal blive slået og ført frem for guvernører og konger for Min skyld til vidnesbyrd for dem!
Mar 13:10 Men Evangeliet må først forkyndes for alle folkeslag!
Mar 13:11 Når man så fører jer frem og udleverer jer, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige eller forberede jer på det - nej, sig dét, som bliver indgivet jer i samme øjeblik. Thi det er ikke jer, som taler, men Helligånden!
Mar 13:12 Broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn! Og børn skal rejse sig mod deres forældre, og de skal dræbe dem!
Mar 13:13 Og I skal blive hadet af alle for Mit navns skyld. Men den, som holder ud til enden, skal blive frelst!
Mar 13:14 Men når I ser "Ødelæggelsens Vederstyggelighed", som er omtalt af profeten Daniel, stå, hvor han ikke bør stå - den, som læser dette, han forstå det! - da skal de, som er i Judæa, flygte op i bjergene!
Mar 13:15 Den, som er på taget, skal da ikke stige ned i huset for at tage noget med derfra!
Mar 13:16 Og den, som er ude på marken, skal ikke vende tilbage for at hente sin kappe!
Mar 13:17 Vé dem, som venter sig og de, som giver die i de dage!
Mar 13:18 Og bed om, at jeres flugt ikke må ske om vinteren!
Mar 13:19 Thi i de dage skal der komme "en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra skabelsens begyndelse, da Gud skabte verden, og indtil nu", og heller ikke senere skal komme!
Mar 13:20 Og hvis ikke HErren afkortede disse dage, ville velsagtens intet kød blive frelst! - dog: for de udvalgtes skyld vil Han afkorte disse dage!
Mar 13:21 Hvis nogen da siger til jer: "Se: hér er Kristus!", eller: "Se: dér!" - så tro det ikke!
Mar 13:22 Thi der skal fremstå falske Messiaser og falske profeter, og de skal gøre tegn og undere for om muligt at føre endog de udvalgte vild!
Mar 13:23 Vogt jer! Thi se: Jeg har sagt jer alting forud!
Mar 13:24 Men i de dage, efter denne trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke skinne,
Mar 13:25 og himmelens stjerner skal falde ned fra himlen, og Himmelens kræfter skal rystes!
Mar 13:26 Og da skal I se "Menneskets Søn komme i skyen" med stor herligheds kraft!
Mar 13:27 Og da skal Han sende Sine engle ud og samle Sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til Himmelens ende!
Mar 13:28 Lær lignelsen af figentræet: når dets grene først bliver saftfyldte, og bladene springer ud, så veed I, at sommeren er nær;
Mar 13:29 således veed I også, når I ser alt dette ske, at [[HErrens komme]] er nær for døren!
Mar 13:30 Sandelig, Jeg siger jer: denne slægt skal aldeles ikke forgå, førend alt dette vil ske!
Mar 13:31 Himmelen og jorden skal forgå, men Mine Ord skal ikke forgå!
Mar 13:32 Men dagen eller timen kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, om ikke [[Han var eet med]] Faderen!
Mar 13:33 Vær på vagt, våg og bed! Thi I veed ikke, når tiden er inde!
Mar 13:34 Det er som med en mand, der er udenlands og har efterladt sit hus og overgivet ledelsen af det til sine tjenere og overdraget enhver sin opgave og pålagt dørvogteren, at han skal våge!
Mar 13:35 Våg altså! Thi I veed ikke, når husets HErre kommer - om [[Han kommer]] sent på aftenen eller ved midnat, eller ved hanegal eller om morgenen -
Mar 13:36 så at Han ikke, når Han pludselig kommer, skal finde jer sovende!
Mar 13:37 Dét Jeg siger til jer, siger Jeg til alle: Våg!"
Mar 14:1 Der var to dage til påsken og de usyrede brød[[-s fest]]. Og ypperstepræsterne og de skriftlærde søgte en måde, hvorpå de kunne gribe Ham med list og dræbe Ham.
Mar 14:2 Men de sagde: "Ikke i højtiden, for at der ikke skal blive oprør blandt folket!"
Mar 14:3 Mens Han nu var i Betania, i Simon den Spedalskes hus og lå til bords, kom en kvinde, som havde en alabasterkrukke med salve af ægte, kostbar nardus, og hun brød krukken op og udgød den over Hans hovede.
Mar 14:4 Men der var nogle, som talte harmfuldt med hinanden og sagde: "Hvad skal dette spild af salve til for?
Mar 14:5 Denne salve kunne jo have været solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige!" - og de skændte på hende.
Mar 14:6 Men Jesus sagde: "Lad hende være! Hvorfor volde hende bryderi? En god gerning har hun gjort imod Mig!
Mar 14:7 De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre vel imod dem - men Mig har I ikke altid!
Mar 14:8 Dét, hun kunne, det gjorde hun: hun har forud salvet Mit legeme til Min begravelse!
Mar 14:9 Sandelig, Jeg siger jer: hvor end Evangeliet vil blive forkyndt i hele verden, skal også dét, hun har gjort, forkyndes til hendes ihukommelse!"
Mar 14:10 Judas Iskariot, som var een af de tolv, gik da til ypperstepræsterne for at forråde Ham til dem.
Mar 14:11 Da de hørte det, glædede de sig og lovede at give ham penge. Derefter søgte han et gunstigt øjeblik, i hvilket han kunne forråde Ham!
Mar 14:12 Og på den første dag af de usyrede brøds højtid, da påske[[-lammet]] var slagtet, siger Hans disciple til Ham: "Hvor vil Du, at vi skal gå hen og forberede, at Du kan spise påske [[-måltidet]]?"
Mar 14:13 Han sender så to af Sine disciple afsted og siger til dem: "Gå ind i byen; der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke - følg efter ham!
Mar 14:14 Der, hvor han går ind, skal I sige til husbonden: "Mesteren siger: "Hvor er rummet, hvor Jeg kan spise påske med Mine disciple"?"
Mar 14:15 Så vil han vise jer et rum ovenpå, stort og færdigmøbleret; dér skal I gøre i stand til os!"
Mar 14:16 Og disciplene gik afsted og kom ind i byen og fandt det, som Han havde sagt dem. Og de gjorde i stand til påsken.
Mar 14:17 Og da det blev aften, kom Han sammen med de tolv.
Mar 14:18 Og da de havde lagt sig [[til bords]] og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, Jeg siger jer: een af jer skal forråde Mig, een, som spiser sammen med Mig!"
Mar 14:19 Da blev de bedrøvede og begyndte at spørge Ham een efter een: "Vel ikke jeg?"
Mar 14:20 Men Han svarede og sagde til dem: "Een af jer tolv: han, som dypper i fadet sammen med Mig!
Mar 14:21 Thi vel går Menneskets Søn bort, som det er skrevet om Ham; men vé det menneske, ved hvem Menneskets Søn forrådes! Det ville have været bedre for dette menneske, om han aldrig var født!"
Mar 14:22 Og mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede det og brød det, gav dem det og sagde: "Tag det og spis! Dette er Mit legeme!"
Mar 14:23 Og Han tog kalken, takkede og gav dem den, og de drak alle af den;
Mar 14:24 og Han sagde til dem: "Dette er Mit blod, Den nye Pagts [[blod]], som udgydes for mange!
Mar 14:25 Sandelig, Jeg siger jer: Jeg skal ikke længere drikke af vintræets frugt, før Den Dag, da Jeg skal drikke den ny i Guds Rige!"
Mar 14:26 Og da de havde sunget [[Lovsangen]], gik de ud til Olietræernes Bjerg.
Mar 14:27 Og Jesus siger til dem: "Alle skal tage anstød af Mig i denne nat! Thi det er skrevet: "Jeg vil slå Hyrden, og fårene skal spredes!"
Mar 14:28 Dog: når Jeg er opstået, vil Jeg gå forud for jer til Galilæa."
Mar 14:29 Peter sagde da til Ham: "Om så alle vil tage anstød, vil jeg dog aldrig [[gøre det]]!"
Mar 14:30 Men Jesus siger til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i denne nat, førend hanen galer to gange, vil du fornægte Mig tre gange!"
Mar 14:31 [[Peter]] sagde da med endnu større styrke: "Om så jeg skulle dø med Dig, vil jeg aldrig fornægte Dig!" Det samme sagde også alle [[de andre]].
Mar 14:32 De kommer da til et sted, hvis navn er "Getsemane", og Han siger til Sine disciple: "Sæt jer her, mens Jeg beder."
Mar 14:33 Han tager da Peter og Johannes med Sig; og Han blev grebet af forfærdelse og gru.
Mar 14:34 Og Han siger til dem: "Min sjæl er dybt bedrøvet til døden - bliv her og våg!"
Mar 14:35 Så gik Han lidt længere bort, og der faldt Han til jorden og bad: "Hvis det er muligt, så lad denne time gå Mig forbi!"
Mar 14:36 Og Han sagde: "Abba, Fader! Alt er muligt for Dig! Tag denne kalk bort fra Mig! Dog: ikke, hvad Jeg vil - nej, hvad Du vil!"
Mar 14:37 Han kommer da tilbage og finder dem sovende! Han siger så til Peter: "Simon! Sover du? Orkede du ikke at våge een time?
Mar 14:38 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er vel villig, men kødet er svagt!"
Mar 14:39 Og Han gik atter bort, bad og sagde De samme Ord.
Mar 14:40 Da Han vendte tilbage, fandt Han dem atter sovende; thi deres øjne var tyngede; og de vidste ikke, hvad de skulle svare Ham.
Mar 14:41 Han kommer så for tredje gang og siger til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Det er sket! Timen er kommet! Se: Menneskets Søn forrådes i synderes hænder!
Mar 14:42 Rejs jer, lad os gå! Se: han, som forråder Mig, er nær!"
Mar 14:43 Og endnu medens Han talte, ankommer Judas Iskariot, een af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og de skriftlærde og præsterne.
Mar 14:44 Og Hans forræder havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Ham, jeg kysser - Ham er Det! Grib Ham og før Ham sikkert bort!"
Mar 14:45 Og da han kom, gik han strax hen til Ham og siger: "Rabbi, Rabbi!", og kyssede Ham.
Mar 14:46 Så lagde de hånd på Ham og tog Ham til fange.
Mar 14:47 Men een af dem, som stod der, trak sit sværd og slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af!
Mar 14:48 Men Jesus tog til Orde og sagde til dem: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange Mig;
Mar 14:49 dagligt har Jeg været hos jer og undervist i templet - men I har ikke grebet Mig! Dog: [[dette er sket]], for at Skrifterne skal opfyldes!"
Mar 14:50 Og disciplene forlod Ham alle og flygtede!
Mar 14:51 Der var også en ung mand, som havde fulgt Ham, og som havde kastet et linnedklæde over sin nøgne krop; ham greb de fat i,
Mar 14:52 men han kastede linklædet fra sig og flygtede nøgen fra dem!
Mar 14:53 Så førte de Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne og præsterne og de skriftlærde samledes om Ham.
Mar 14:54 Også Peter fulgte Ham på afstand helt ind i ypperstepræstens gård, og han satte sig sammen med tjenerne og varmede sig ved bålet.
Mar 14:55 Ypperstepræsterne og hele Synedriet søgte nu at skaffe vidnesbyrd mod Jesus, så de kunne henrette Ham - men de fandt intet!
Mar 14:56 Mange vidnede ganske vist mod Ham med løgn - men vidnesbyrdene stemte ikke overens!
Mar 14:57 Da stod nogle frem og vidnede med løgn imod Ham og sagde:
Mar 14:58 "Vi har selv hørt Ham sige: "Jeg vil nedrive dette tempel, som er gjort med hænder, og på tre dage vil Jeg bygge et andet, som ikke er gjort med hænder"!"
Mar 14:59 Men heller ikke hér stemte deres vidnesbyrd overens!
Mar 14:60 Da rejste ypperstepræsten sig iblandt dem, spørger Jesus og siger: "Svarer Du ikke noget på alt dét, de vidner imod Dig?"
Mar 14:61 Men Han tav og svarede intet! Ypperstepræsten spurgte Ham da atter og siger til Ham: "Er Du Kristus, Den Velsignedes Søn?"
Mar 14:62 Jesus svarede: "JEG ER! Og herefter skal I se Menneskets Søn sidde ved Kraftens højre og komme i Himmelens skyer!"
Mar 14:63 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og siger: "Hvad brug har vi længere for vidner?
Mar 14:64 Nu har I selv hørt gudsbespottelsen! Hvad mener I?" Og alle dømte de, at Han var skyldig til døden!
Mar 14:65 Nogle gav sig da til at spytte på Ham og at tilhylle Hans ansigt og slå Ham med knyttet næve og sige til Ham: "Profetér!" Også tjenerne slog Ham i ansigtet!
Mar 14:66 Medens Peter nu var i gården nedenfor, kommer een af ypperstepræstens tjenestepiger;
Mar 14:67 da hun ser Peter, der sidder og varmer sig, stirrer hun på ham og siger: "Du var også sammen med Nazaræeren Jesus!"
Mar 14:68 Men han nægter og siger: "Jeg veed ikke, hvad du taler om!" Og han gik ud i portrummet - og hanen galede!
Mar 14:69 Men tjenestepigen så på ham og sagde atter til dem, som stod der: "Han er een af dem!"
Mar 14:70 Men han nægtede det atter! Og kort efter sagde de, som stod der, igen til Peter: "Vist er du een af dem! Du er jo også galilæer, dit sprog røber dig!"
Mar 14:71 Da begyndte han at bande og sværge: "Jeg kender ikke Det Menneske, I taler om!"
Mar 14:72 I det samme galede hanen for anden gang, og Peter kom Det Ord i hu, som Jesus havde sagt til ham: "Før hanen galer to gange, skal du fornægte Mig tre gange!" - og han brast i gråd!
Mar 15:1 Tidligt om morgenen holdt ypperstepræsterne samråd med præsterne og de skriftlærde og hele Synedriet; og de bandt Jesus, førte Ham bort og overgav Ham til Pilatus.
Mar 15:2 Pilatus spurgte Ham: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede og sagde til ham: "Du siger det selv!"
Mar 15:3 Og ypperstepræsterne anklagede Ham for mange ting!
Mar 15:4 Pilatus spurgte Ham atter og siger: "Svarer Du intet? Se dog, hvor alvorlige ting, de anklager Dig for!"
Mar 15:5 Men Jesus svarede ikke Eet Ord, så Pilatus undrede sig.
Mar 15:6 Efter højtidsskikken plejede han nu at løslade folket en fange, den, som de ønskede.
Mar 15:7 Der var nu een, som kaldtes "Barabbas"; han var blevet fængslet sammen med nogle medsammensvorne oprørere, som under et oprør havde begået mord.
Mar 15:8 Da nu mængden var blevet kaldt sammen, bad de ham om at gøre, som han plejede.
Mar 15:9 Pilatus svarede og sagde til dem: "Vil I, at jeg skal løslade jer "Jødernes Konge"?",
Mar 15:10 thi han vidste, at det var på grund af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret Ham!
Mar 15:11 Men ypperstepræsterne ophidsede mængden til at bede om, at han hellere skulle løslade dem Barabbas.
Mar 15:12 Pilatus sagde atter til dem: "Hvad vil I da, at jeg skal gøre med Ham, I kalder "Jødernes Konge"?"
Mar 15:13 De råbte da atter og sagde: "Korsfæst Ham!"
Mar 15:14 Pilatus sagde da til dem: "Hvad ondt har Han da gjort?", men de råbte blot endnu højere: "Korsfæst Ham!"
Mar 15:15 Pilatus, som ønskede at gøre mængden tilpas, løslod dem da Barabbas og overgav Jesus - da han havde ladet Ham piske - til at korsfæstes.
Mar 15:16 Soldaterne førte Ham så ind i gården - det er paladsborgen - og sammenkaldte hele vagtmandskabet.
Mar 15:17 Og de klæder Ham i purpur og sætter på Ham en tornekrone, som de har flettet.
Mar 15:18 Og de gav sig til at hilse Ham: "Vær hilset, Jødernes Konge!"
Mar 15:19 Og de slog Ham i hovedet med et rør og spyttede på Ham, og de bøjede knæene og "tilbad" Ham!
Mar 15:20 Da de havde spottet Ham, tog de purpuret af Ham, iførte Ham Hans Egne klæder og førte Ham ud for at korsfæste Ham.
Mar 15:21 De tvinger da en forbipasserende, Simon, en kyrenæer, der kom ude fra marken, faderen til Alexander og Rufus, til at bære [[bjælken til]] Hans kors.
Mar 15:22 De fører Ham så til det sted, der hedder Golgata, det betyder oversat: "Hovedskal-sted".
Mar 15:23 Og de gav Ham myrrablandet vin at drikke, men Han tog ikke imod den.
Mar 15:24 Da de havde korsfæstet Ham, delte de Hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad.
Mar 15:25 Det var ved den tredje time, da de korsfæstede Ham.
Mar 15:26 Og indskriften med anklagen mod Ham stod skrevet over Ham: "Jødernes Konge".
Mar 15:27 Sammen med Ham korsfæstede de to røvere, een på Hans højre og een på venstre [[side]].
Mar 15:28 Da blev Skriften opfyldt, Som siger: "Og Han blev regnet blandt lovovertrædere!"
Mar 15:29 Også de forbipasserende spottede Ham, de rystede på deres hoveder og sagde: "Nå, Du, Som nedriver templet og på tre dage genopbygger det -
Mar 15:30 frels nu Dig Selv og stig ned fra korset!"
Mar 15:31 På samme måde spottede også ypperstepræsterne og de skriftlærde Ham og sagde til hinanden: "Andre har Han frelst - Sig Selv kan Han ikke frelse!
Mar 15:32 Kristus, Israels Konge! Lad Ham nu stige ned fra korset, så vi kan se det og tro!" Også de, som var korsfæstet sammen med Ham, spottede Ham.
Mar 15:33 Men da den sjette time kom, blev der mørke over hele jorden indtil den niende time!
Mar 15:34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og siger: "Eloï! Eloï! Lamma sabaktani?" - det betyder oversat: "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har Du forladt Mig?"
Mar 15:35 Og nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Se: Han kalder på Elias!"
Mar 15:36 Og een løb hen og fyldte en svamp med eddike, fæstnede den på et rør og bød Ham at drikke, idet han sagde: "Vent! Lad os se, om Elias kommer for at tage Ham ned!"
Mar 15:37 Men Jesus råbte med høj røst - og udåndede!
Mar 15:38 Og templets forhæng revnede i to, fra øverst til nederst!
Mar 15:39 Da hundredmandsføreren, som stod dér lige foran Ham, så, at Han udåndede efter at have råbt således, sagde han: "Sandelig! Denne Mand var Guds Søn!"
Mar 15:40 Der var også nogle kvinder, som så til på afstand; blandt dem var Maria Magdalena og Maria, Jakob den Yngres og Joses' moder, og Salome.
Mar 15:41 De havde også fulgt Ham og tjent Ham, da Han var i Galilæa; [[der stod også]] mange andre kvinder, som var draget med Ham op til Jerusalem.
Mar 15:42 Da det nu blev aften - og da det jo var beredelsesdagen, det betyder helligaftenen før sabbaten -
Mar 15:43 kom Josef fra Arimatæa, en højt agtet rådsherre, som også selv ventede Guds Rige; han tog mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu legeme.
Mar 15:44 Pilatus undrede sig dog over, at Han allerede skulle være død. Han tilkaldte så hundredmandsføreren og spurgte ham om, hvor længe Han havde været død.
Mar 15:45 Da han havde fået det at vide af hundredmandsføreren, overlod han legemet til Josef.
Mar 15:46 Han havde købt et linklæde, og han tog Ham så ned, svøbte han Ham i linklædet og lagde Ham i en grav, som var hugget ud i en klippe, og han rullede en stor sten for gravens indgang.
Mar 15:47 Og Maria Magdalena og Maria, Joses' moder så, hvor Han blev lagt.
Mar 16:1 Da sabbaten var forbi, købte Maria Magdalena og Maria, Jakobs moder, og Salome vellugtende olier for at salve Ham, når de kom derud.
Mar 16:2 Og meget tidligt på den første dag [[i ugen]] kommer de til graven, da solen var stået op.
Mar 16:3 Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vælte os stenen bort fra gravens indgang?"
Mar 16:4 Men da de ser op, opdager de, at stenen er væltet fra - den var nemlig meget stor!
Mar 16:5 Og da de gik ind i graven, så de en ung mand sidde på højre side, iklædt en hvid kjortel - og de blev forfærdede!
Mar 16:6 Men han siger til dem: "Frygt ikke! I søger efter Jesus, Nazaræeren, Den Korsfæstede! Han er opstået, Han er ikke her! Se: [[dér er]] stedet, hvor de lagde Ham!
Mar 16:7 Men gå hen og sig til Hans disciple og til Peter, at Han går forud for jer til Galilæa; dér skal I se Ham, som Han har sagt jer det!"
Mar 16:8 De gik da ud og flygtede hurtigt fra graven, thi skælven og rædsel havde grebet dem! Og de sagde ikke noget til nogen, thi de var bange!
Mar 16:9 Men da Han var stået op tidligt den første dag i ugen, viste Han Sig først for Maria Magdalena, af hvem Han havde uddrevet syv dæmoner.
Mar 16:10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med Ham, men som nu sørgede og græd.
Mar 16:11 Men da de hørte, at Han lever og var set af hende, troede de det ikke!
Mar 16:12 Derefter viste Han Sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de gik på vejen ude på landet.
Mar 16:13 De gik også [[tilbage]] og fortalte det til de andre; men heller ikke dem troede de!
Mar 16:14 Til sidst viste Han Sig dog for de elleve, mens de lå til bords, og Han revsede dem for deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet på dem, som havde set Ham opstået fra de døde!
Mar 16:15 Og Han sagde til dem: "Gå ud i al verden og forkynd Evangeliet for al skabningen!
Mar 16:16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den, som ikke tror, skal blive fordømt!
Mar 16:17 Og disse tegn skal følge dem, som tror: I Mit navn skal de uddrive dæmoner; de skal tale i nye tunger;
Mar 16:18 de skal tage slanger i hænderne, og hvis de drikker noget dødbringende, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske."
Mar 16:19 HErren Jesus blev nu imidlertid - efter at have sagt [[dette]] til dem - optaget til Himmelen og satte Sig ved Guds højre!
Mar 16:20 Og de gik ud og forkyndte overalt, og HErren virkede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende tegn! Amen! [----- Evangeliet efter Markus.]
Luk 1:1 Eftersom mange er gået igang med at sammensætte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdede iblandt os,
Luk 1:2 sådan som de, der fra begyndelsen var Ordets øjenvidner og tjenere, har overleveret os dem,
Luk 1:3 har også jeg besluttet, efter nøje at have prøvet alt lige fra begyndelsen af, at nedskrive det i sammenhæng for dig, kære Teofilus,
Luk 1:4 for at du kan erkende, hvor pålidelige de beretninger, du har hørt, er.
Luk 1:5 Der var i Herodes', Judas konges, dage en præst ved navn Zakarias, af Abias' ugeskifte; hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet.
Luk 1:6 De var begge retfærdige for Gud og vandrede ulasteligt i alle HErrens bud og forskrifter.
Luk 1:7 Men de havde ingen børn, da Elisabet var ufrugtbar, og da de begge var højt oppe i årene.
Luk 1:8 Det skete nu engang under [[Zakarias']] præstetjeneste for Guds åsyn, da det efter turen var hans ugeskifte,
Luk 1:9 at det ved den sædvanlige lodkastning mellem præsterne faldt på ham at bringe røgelsesofferet. Han gik da ind i HErrens tempel,
Luk 1:10 og hele folket stod udenfor og bad, mens [[han frembar]] røgelsesofferet.
Luk 1:11 Men en HErrens engel viste sig for ham, stående på højre side af røgelsesalteret.
Luk 1:12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og rædsel faldt på ham.
Luk 1:13 Men engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Zakarias! thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.
Luk 1:14 Og han skal være dig til glæde og fryd, og mange skal glæde sig over hans fødsel;
Luk 1:15 thi han skal blive stor for HErrens åsyn. Vin og stærke drikke skal han ikke drikke, og han skal være fyldt af Helligånd lige fra moders liv.
Luk 1:16 Han skal omvende mange af Israels [[børn]] til HErren, deres Gud,
Luk 1:17 og selv skal han gå foran Ham i Elias' kraftfulde ånd, idet han "omvender fædres hjerter til børnene" og genstridige til retfærdiges sindelag, og han skal berede HErren et velrustet folk!"
Luk 1:18 Zakarias sagde da til engelen: "Hvorledes skal jeg kende, at dette er sandt? Jeg er jo gammel, og min hustru højt oppe i årene."
Luk 1:19 Og engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og forkynde dig dette glædesbudskab;
Luk 1:20 men se: du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord - Som dog skal opfyldes, når tiden er inde!"
Luk 1:21 Alt imens ventede folket på Zakarias, og de undrede sig over, at han tøvede så længe i templet.
Luk 1:22 Men da han kom ud og ikke kunne tale, forstod de, at han havde haft et syn i templet. Og han gav tegn til dem med hænderne, men forblev stum.
Luk 1:23 Og det skete, da dagene for hans præstetjeneste var til ende, at han gik til sit hjem.
Luk 1:24 Nogen tid efter undfangede hans hustru Elisabet, og hun gemte sig i fem måneder, idet hun sagde:
Luk 1:25 "Det er HErren, Som har gjort således med mig i disse dage, i hvilke Han har set til mig i nåde for at borttage min vanære blandt menneskene."
Luk 1:26 I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa ved navn Nazaret
Luk 1:27 til en jomfru, der var trolovet med en mand ved navn Josef af Davids hus; og jomfruens navn var Maria.
Luk 1:28 Da engelen kom ind til hende, sagde han: "Hil dig, [[Maria]], fuld af nåde, HErren er med dig! Velsignet er du blandt kvinder!"
Luk 1:29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet på grund af hans Ord og tænkte over, hvad denne hilsen mon skulle betyde.
Luk 1:30 Da sagde engelen til hende: "Frygt ikke, Maria, thi du har fundet nåde hos Gud.
Luk 1:31 Og se: du skal undfange i dit moderliv og føde En Søn, og Ham skal du give navnet "Jesus".
Luk 1:32 Han skal være stor, og Han skal kaldes Den Højestes Søn! Og Gud HErren skal give Ham Davids, Hans faders, trone.
Luk 1:33 Han skal herske [[Som Konge]] over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på Hans Kongedømme!"
Luk 1:34 Men Maria sagde til engelen: "Hvorledes skal dette gå til; jeg kender jo ikke til nogen mand?"
Luk 1:35 Engelen svarede og sagde til hende: "Helligånden skal komme over dig, og Den Højestes kraft skal overskygge dig! Derfor skal også Det Hellige, du føder, kaldes Guds Søn!
Luk 1:36 Og se: også Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn i sin alderdom; denne måned er allerede den sjette for hende, som ellers blev kaldt ufrugtbar -
Luk 1:37 thi for Gud er intet umuligt!"
Luk 1:38 Da sagde Maria: "Se, [[jeg er]] HErrens tjenerinde; det ske mig efter dit Ord!" Og engelen forlod hende.
Luk 1:39 Kort efter brød Maria op og drog i hast til bjerglandet, til en by i Juda,
Luk 1:40 og hun tog ind i Zakarias' hjem og hilste Elisabet.
Luk 1:41 Og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, at fosteret sprang i hendes liv. Og Elisabet fyldtes af Helligånden,
Luk 1:42 råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs Frugt!
Luk 1:43 Men hvorfor times det mig, at min HErres moder besøger mig?
Luk 1:44 Thi se: da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af fryd!
Luk 1:45 Men salig er hun, som troede, thi dét, som er sagt hende af HErren, skal gå i opfyldelse!"
Luk 1:46 Da sagde Maria: "Min sjæl ophøjer HErren,
Luk 1:47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser!
Luk 1:48 Thi Han har set i nåde til Sin ringe tjenerinde - se: herefter skal alle slægter prise mig salig!
Luk 1:49 Thi Den Mægtige har gjort store ting imod mig, og Hans navn er helligt!
Luk 1:50 Og Hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter Ham!
Luk 1:51 Han har øvet vælde med Sin arm: Han har adspredt dem, som er hovmodige i deres hjertes tanke,
Luk 1:52 Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe,
Luk 1:53 hungrige har Han mættet med gode gaver, og rige har Han sendt bort med tomme hænder;
Luk 1:54 Han har taget Sig af Israel, Sin tjener, for at ihukomme barmhjertighed
Luk 1:55 imod Abraham og hans sæd til evig tid, således Som Han lovede vore fædre!"
Luk 1:56 Og Maria blev hos [[Elisabeth]] omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.
Luk 1:57 Men for Elisabet fuldendtes tiden til, at hun skulle føde, og hun fødte en søn.
Luk 1:58 Da naboerne og hendes slægtninge nu hørte, at HErren havde øvet så stor en barmhjertighed mod hende, glædede de sig sammen med hende.
Luk 1:59 Og det skete på den ottende dag, da de kom for at omskære barnet, at de ville opkalde ham efter hans fader og give ham navnet Zakarias.
Luk 1:60 Men hans moder svarede og sagde: "Nej! - han skal hedde Johannes!"
Luk 1:61 De sagde da til hende: "Der er ingen i din slægt, som kaldes ved dette navn!"
Luk 1:62 Så gjorde de tegn til hans fader, hvad han ville, at barnet skulle hedde.
Luk 1:63 Han bad da om en tavle og skrev disse ord: "Johannes er hans navn!" Og de undrede sig alle.
Luk 1:64 Men i det samme løsnedes hans tunges mæle, og han talte og lovpriste Gud!
Luk 1:65 Og der kom frygt over alle, som boede omkring dem, og i hele Judæas bjergland taltes der meget om alle disse hændelser.
Luk 1:66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette lille barn?" Thi HErrens hånd var med ham!
Luk 1:67 Og Zakarias, hans fader, fyldtes af Helligånden, talte profetisk og sagde:
Luk 1:68 "Lovet være HErren, Israels Gud; thi Han har besøgt og forløst Sit folk!
Luk 1:69 Han har oprejst os et frelsens horn i Sin tjener Davids hus
Luk 1:70 således, som Han lovede ved Sine hellige profeters mund fra fordums tid:
Luk 1:71 en frelse fra vore fjender og fra alle deres hånd, som hader os,
Luk 1:72 for at øve barmhjertighed mod vore fædre og ihukomme Sin hellige Pagt,
Luk 1:73 den ed, som Han svor vor fader Abraham, at Han ville give os,
Luk 1:74 så at vi, udfriede af vore fjenders hånd, skulle tjene Ham uden frygt
Luk 1:75 i hellighed og retfærdighed for Hans åsyn alle vore dage.
Luk 1:76 Men også du, barnlille, skal kaldes Den Højestes profet; thi du skal gå foran HErrens åsyn for at rydde Hans veje,
Luk 1:77 for at give Hans folk kundskab om frelse ved deres synders forladelse
Luk 1:78 ved vor Guds inderlige barmhjertighed, i hvilken Solopgangen fra Det Høje vil besøge os
Luk 1:79 for at skinne for dem, som sidder i dødsmørkets skygge, og for at lede vore fødder på fredens Vej!"
Luk 1:80 Og det lille barn voxede og blev stærkt i Ånden, og [[han]] var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel.
Luk 2:1 Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle indskrives.
Luk 2:2 Denne indskrivning var den første [[af dem,]] Quirinius [[lod afholde,]] mens han var guvernør i Syrien.
Luk 2:3 Og alle gik hen for at lade sig indskrive, enhver til sin by.
Luk 2:4 Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,
Luk 2:5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var med barn.
Luk 2:6 Og det skete, mens de var der, at tiden fuldendtes til, at hun skulle føde.
Luk 2:7 Og hun fødte sin Søn, Den Førstefødte, og svøbte Ham og lagde Ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget.
Luk 2:8 I den samme egn var der hyrder ude på marken, som holdt til i det fri og holdt nattevagt over deres hjord.
Luk 2:9 Og se: en HErrens engel stod for dem, og HErrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.
Luk 2:10 Men engelen sagde til dem: "Frygt ikke! Thi se: jeg forkynder jer et glædeligt budskab, en stor glæde, som skal blive hele folket til del:
Luk 2:11 thi jer er i dag En Frelser født i Davids by - Han er Kristus, HErren!
Luk 2:12 Og dette skal være jer tegnet: I skal finde Et Barn, svøbt og liggende i en krybbe."
Luk 2:13 Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde:
Luk 2:14 "Ære være Gud i Det Højeste, og på jorden fred i mennesker, i hvem Han har velbehag!"
Luk 2:15 Og det skete, da englene fór bort fra dem til Himmelen, at hyrderne sagde til hinanden: "Lad os dog gå til Betlehem og se det, som dér er sket, dét, HErren har kundgjort os!"
Luk 2:16 Og de skyndte sig derhen, og de fandt Maria og Josef tillige med Barnet, Som lå i en krybbe.
Luk 2:17 Og da de havde set Ham, åbenbarede de Det Ord, Som var blevet forkyndt dem om Dette Barn.
Luk 2:18 Og alle, som hørte det, undrede sig over dét, hyrderne fortalte dem.
Luk 2:19 Men Maria gemte alle Disse Ord i sit hjerte og grundede over Dem.
Luk 2:20 Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som det var blevet sagt til dem.
Luk 2:21 Da otte dage var gået, så at Spædbarnet skulle omskæres, fik Han navnet Jesus, Som Han var blevet kaldt af engelen, før Han undfangedes i Sin moders liv.
Luk 2:22 Og da hendes renselsesdage efter Moseloven var omme, bragte de Ham igen op til Jerusalem for at fremstille Ham for HErren -
Luk 2:23 som skrevet i HErrens Lov: "Alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for HErren" -
Luk 2:24 og for at bringe det offer, som er foreskrevet i HErrens Lov: et par turtelduer eller to dueunger.
Luk 2:25 Og se: der levede i Jerusalem en mand, der hed Simeon; han var retfærdig og gudfrygtig og ventede altid Israels Trøst, og Helligånden var over ham.
Luk 2:26 Og Helligånden havde varslet ham, at han ikke skulle se døden, førend han havde set HErrens Salvede.
Luk 2:27 Tilskyndet af Ånden kom han nu til templet, mens forældrene førte Spædbarnet Jesus ind for at gøre med Ham efter Lovens sædvane.
Luk 2:28 Og han tog Barnet i sine arme, lovpriste Gud og sagde:
Luk 2:29 "HErre; nu lader Du Din tjener fare efter Dit Ord i fred,
Luk 2:30 thi mine øjne har set Din frelse,
Luk 2:31 Som Du har beredt for alle folkeslagenes åsyn:
Luk 2:32 Et Lys til åbenbaring for hedningerne og til ære for Dit folk, Israel!"
Luk 2:33 Og Hans fader og moder undrede sig over det, der blev sagt om Ham.
Luk 2:34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, Hans moder: "Se: Han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel, og Som et Tegn, Der vil blive modsagt -
Luk 2:35 ja, også din egen sjæl skal gennembores af et sværd, så at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret!"
Luk 2:36 Der var også en profetinde, Anna Fanuels datter, af Asers stamme; hun var højt oppe i årene og havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrutid.
Luk 2:37 Hun var nu en enke på omtrent fireogfirs år, og hun forlod aldrig templet, men tjente Gud med faster og bønner nat og dag.
Luk 2:38 Hun stod frem i samme stund, lovpriste HErren og talte om [[Barnet]] til alle dem, som ventede Jerusalems forløsning.
Luk 2:39 Da de så havde fuldført alt det, som er foreskrevet efter HErrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by, Nazaret.
Luk 2:40 Og Det lille Barn voxede og blev stærkt i Ånden, Han fyldtes af visdom, og Guds nåde var over Ham.
Luk 2:41 Hans forældre drog årligt op til Jerusalem til påskens højtid.
Luk 2:42 Da Han var tolv år, drog de også op til Jerusalem efter højtidens sædvane,
Luk 2:43 og da [[højtids-]]dagene var fuldendte, og de var i færd med at vende hjem, blev Barnet Jesus tilbage i Jerusalem, men Josef og Maria, Hans forældre, vidste det ikke -
Luk 2:44 de regnede med, at Han var i rejsefølget. De kom da een dagsrejse frem og ledte så efter Ham blandt deres slægtninge og bekendte.
Luk 2:45 Men da de ikke fandt Ham, vendte de tilbage til Jerusalem og søgte efter Ham.
Luk 2:46 Og det skete efter tre dage, at de fandt Ham i templet, hvor Han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og udspurgte dem.
Luk 2:47 Og alle, som hørte Ham, undrede sig over Hans kundskabsfulde svar.
Luk 2:48 Da de nu så Ham, blev de ude af sig selv af forundring, og Hans moder sagde til Ham: "Barn! Hvorfor har Du gjort dette mod os? Se: Din fader og jeg har ledt efter Dig med smerte!"
Luk 2:49 Han sagde da til dem: "Hvorfor ledte I efter Mig? Vidste I ikke, at Jeg bør være i Min Faders -?"
Luk 2:50 Men de forstod ikke, hvad Han [[mente]] med det, Han sagde til dem.
Luk 2:51 Så drog Han med dem og kom til Nazaret; og Han var lydig mod dem. Og Hans moder bevarede alle Disse Ord i sit hjerte.
Luk 2:52 Og Jesus voxede i visdom og alder og i gunst hos Gud og mennesker.
Luk 3:1 Men i kejser Tiberius' femtende regeringsår, da Pontius Pilatus var guvernør i Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, mens hans broder Filip var landsfyrste over Ituræa og Trakonitis' land, og Lysanias var Abilenes landsfyrste,
Luk 3:2 i ypperstepræsterne Annas' og Kajfas' tid, kom Guds Ord til Johannes, Zakarias' søn, i ørkenen.
Luk 3:3 Han drog omkring i Jordans egne og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse,
Luk 3:4 som skrevet i Bogen med profeten Esajas' Ord, der siger: "En røst af een, der råber i ørkenen: "Ryd HErrens Vej, gør Hans stier rette!
Luk 3:5 Hver dal skal fyldes op, og hvert bjerg, hver høj skal sænkes; de krogede [[stier]] skal blive rette, og de knudrede veje jævne,
Luk 3:6 og alt kød skal se Guds frelse"!"
Luk 3:7 Og han sagde til dem, som kom for at blive døbt af ham: "Slange-yngel! Hvem har givet jer den tanke at [[I kan]] flygte fra den kommende vrede?
Luk 3:8 Bær I frugter, som er omvendelsen værdige, og sig ikke ved jer selv: "Vi har en fader: nemlig Abraham!", thi jeg siger jer: Gud kan opvække Abraham børn af disse sten!
Luk 3:9 Øxen ligger allerede ved træernes rod; ethvert træ, som ikke bærer god frugt, vil altså blive hugget om og kastet på ilden!"
Luk 3:10 Skarerne spurgte ham da og sagde: "Hvad skal vi da gøre?"
Luk 3:11 Han svarede og sagde til dem: "Den, som har to kjortler, skal dele med den, som ingen har, og den, som har føde, skal gøre ligeså!"
Luk 3:12 Også toldere kom for at blive døbt, og de sagde til ham: "Mester! Hvad skal vi gøre?"
Luk 3:13 Og han sagde til dem: "Gør intet udover dét, som er pålagt jer!"
Luk 3:14 Også soldater spurgte ham og sagde: "Og vi, hvad skal vi gøre?" Og han sagde til dem: "Skræm ingen og afpres heller ikke nogen noget, nej, lad jer nøje med jeres lønninger."
Luk 3:15 Da folket nu var i forventning og grundede i deres hjerter over alt det med Johannes - om han mon ikke skulle være Kristus -
Luk 3:16 svarede Johannes dem alle og sagde: "Jeg døber jer vel med vand til omvendelse; men HAN, SOM KOMMER, er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalrem jeg end ikke er værdig at løse! Han skal døbe jer i Helligåndens ild.
Luk 3:17 Han har kasteskovlen i Sin hånd, og Han vil gennemrense Sin lo og samle hveden i Sin lade - men avnerne vil Han brænde med uudslukkelig ild!"
Luk 3:18 - og med mange sådanne formaninger forkyndte han Evangeliet for folket.
Luk 3:19 Men Herodes, landsfyrsten, som var blevet irettesat af ham på grund af Herodias, hans broder Filips hustru, og for alle de andre onde ting, han havde gjort,
Luk 3:20 gjorde nu også i tillæg til alt dette dét, at han indespærrede Johannes i fængslet.
Luk 3:21 Men det skete, da alt folket lod sig døbe, at også Jesus blev døbt; og mens Han var i færd med at bede, åbnedes Himmelen,
Luk 3:22 og Helligånden dalede i legemlig skikkelse som En Due ned over Ham, og en røst lød fra Himmelen og sagde: "Du er Min Søn, Den Elskede; i Dig har Jeg velbehag!"
Luk 3:23 Jesus var omkring tredive år, da Han begyndte [[Sin gerning]], og Han var - efter hvad man mente - Søn af Josef, [[der var]] søn af Eli,
Luk 3:24 af Mattat, af Levi, af Melki, af Jannai, af Josef,
Luk 3:25 af Mattatias, af Amos, af Nahum, af Esli, af Naggaj,
Luk 3:26 af Mahat, af Mattatias, af Sjim'i, af Josek, af Joda,
Luk 3:27 af Johanan, af Resa, af Zerubbabel, af Sjealtiel, af Neri,
Luk 3:28 af Melki, af Addi, af Kosam, af Elmadam, af Er,
Luk 3:29 af Josua, af Eliezer, af Jorim, af Mattat, af Levi,
Luk 3:30 af Simeon, af Juda, af Josef, af Jonam, af Eljakim,
Luk 3:31 af Melea, af Menna, af Mattata, af Natan, af David,
Luk 3:32 af Isaj, af Obed, af Boaz, af Salmon, af Nahasjon,
Luk 3:33 af Amminadab, af Admin, af Arni, af Hezron, af Perez, af Juda,
Luk 3:34 af Jakob, af Isak, af Abraham, af Tara, af Nakor,
Luk 3:35 af Serug, af Re'u, af Peleg, af Eber, af Sjela,
Luk 3:36 af Kenan, af Arpaksjad, af Sem, af Noa, af Lemek,
Luk 3:37 af Metusalem, af Enok, af Jered, af Mahallal'el, af Kenan,
Luk 3:38 af Enosj, af Set, af Adam, af Gud.
Luk 4:1 Fuld af Helligånd vendte Jesus tilbage fra Jordan og blev så af Ånden ført ud i ørkenen
Luk 4:2 i fyrre dage, hvor Han blev fristet af Djævelen. Og Han spiste intet i disse dage, så da de var til ende, led Han sult.
Luk 4:3 Djævelen sagde da til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så sig til denne sten, at den skal blive til brød!"
Luk 4:4 Men Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: "Mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert Guds Ord"!"
Luk 4:5 Djævelen førte Ham så til et højt bjerg og viste Ham i eet øjeblik alle verdens riger.
Luk 4:6 Og Djævelen sagde til Ham: "Jeg vil give Dig al magten over disse og al deres herlighed - thi mig er den givet, og jeg giver den, til hvem jeg vil!
Luk 4:7 Hvis Du nu vil tilbede mig, skal alt dette være Dit!"
Luk 4:8 Men Jesus svarede ham og sagde: "Vig bag Mig, Satan! Thi der er skrevet: "Du skal tilbede HErren din Gud, og Ham aleene skal du tjene"!"
Luk 4:9 Så førte han Ham til Jerusalem, stillede Ham på templets tinde og sagde til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så kast Dig ned herfra;
Luk 4:10 thi der er skrevet: "Han skal give Sine engle befaling om Dig, at de skal vogte Dig!"
Luk 4:11 og: "De skal bære Dig på hænder, så at Du ikke skal støde Din fod på nogen sten"!"
Luk 4:12 Da svarede Jesus og sagde til ham: "Der er også sagt: "Du må ikke friste HErren, din Gud"!"
Luk 4:13 Og da han havde fuldført hele fristelsen, forlod Djævelen Ham for en tid.
Luk 4:14 Jesus vendte så i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om Ham kom ud over hele egnen,
Luk 4:15 og Han underviste i deres synagoger og blev prist af alle.
Luk 4:16 Han kom også til Nazaret, hvor Han var opfostret, og efter Sin sædvane gik Han på sabbatsdagen ind i synagogen, og Han rejste Sig for at læse op.
Luk 4:17 Man gav Ham da profeten Esajas' Bog, og Han rullede bogen op og fandt det sted, hvor der står skrevet:
Luk 4:18 "HErrens Ånd er over Mig, fordi Han har salvet Mig til at forkynde Evangeliet for fattige! Han har sendt Mig for at helbrede dem, som er sønderbrudte i hjertet, for at forkynde løsladelse for fanger, og for blinde, at de skal få deres syn igen, for at sætte undertrykte i frihed,
Luk 4:19 og for at proklamere et HErren velbehageligt år......!"
Luk 4:20 Så rullede Han bogen sammen, gav den til tjeneren og satte Sig, og alle i synagogen fæstede deres øjne på Ham.
Luk 4:21 Da begyndte Han at tale til dem: "I dag er Dette Skriftord, som lød for jeres ører, gået i opfyldelse!"
Luk 4:22 Og alle gav Ham godt vidnesbyrd og undrede sig over De nådens Ord, Som udgik af Hans mund. Men nogle sagde: "Er Han ikke Josefs Søn?"
Luk 4:23 Han sagde da til dem: "I vil sikkert bruge dette ordsprog om Mig: "Læge, helbred Dig Selv! alt dét, som vi har hørt, at [[Du har gjort]] i Kapernaum - gør også dét her på Dit hjemsted"!"
Luk 4:24 Men Han sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: ingen profet er værdsat i sin hjemby!
Luk 4:25 Og Jeg siger jer i sandhed: der var mange enker i Israel i Elias' dage, da himmelen blev lukket i tre år og sex måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet -
Luk 4:26 til ingen af dem blev Elias dog sendt, men til en enke i Sarepta i Sidonien!
Luk 4:27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid - ingen af dem blev dog renset, men syreren Na'aman."
Luk 4:28 Da de hørte dette, fyldtes alle i synagogen af harme.
Luk 4:29 Og de rejste sig og drev Ham ud af byen, og de førte Ham hen til randen af det bjerg, på hvilket deres by var bygget, for at styrte Ham ned!
Luk 4:30 Men Han gik blot ud midt gennem skaren og drog bort derfra!
Luk 4:31 Han drog så ned til Kapernaum, en by i Galilæa, og der underviste Han på sabbaten.
Luk 4:32 Og de blev slået af forundring over Hans Lære, for Hans Ord var talt med myndighed.
Luk 4:33 I synagogen var der en mand, som havde en uren dæmons ånd; den råbte med høj røst
Luk 4:34 og sagde: "Åh! hvad er der mellem os og Dig, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg veed, Hvem Du er, Du Guds Hellige!"
Luk 4:35 Men Jesus truede den og sagde: "Ti stille! - og far ud af ham!" Da kastede ånden ham ned iblandt dem og fór så ud af ham uden at have skadet ham.
Luk 4:36 Da kom der forfærdelse over alle, og de talte indbyrdes og sagde: "Hvad er dog Dette for Et Ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, så de farer ud!"
Luk 4:37 Og rygtet om Ham kom ud overalt i hele omegnen.
Luk 4:38 Da rejste Han Sig, forlod synagogen og gik til Simons hus. Men Simons svigermoder led under en høj feber, og de bad Ham om at hjælpe hende.
Luk 4:39 Han trådte så hen til hende og truede ad feberen - og den forlod hende, og strax rejste hun sig vartede dem op.
Luk 4:40 Da solen gik ned, blev alle, som led af forskellige sygdomme, ført til Ham. Og Han lagde hænderne på hver og een af dem og helbredte dem.
Luk 4:41 Og af mange fór også dæmoner ud, mens de råbte og sagde: "Du er Kristus, Guds Søn!", men Han formanede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at Han var Kristus!
Luk 4:42 Da det blev dag, gik Han ud til et øde sted. Men skarerne søgte efter Ham, og de kom til Ham og holdt på Ham, for at Han ikke skulle gå fra dem.
Luk 4:43 Men Han sagde til dem: "Også i de andre byer bør Jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil er Jeg blevet sendt!"
Luk 4:44 Og Han forkyndte i Galilæas synagoger.
Luk 5:1 Men det skete, at en mængde trængte sig sammen om Ham, mens Han stod ved Genesarets Sø, fordi de ville høre Guds Ord.
Luk 5:2 Han så da to både ligge ved søen; fiskerne var gået fra dem og vaskede garnene.
Luk 5:3 Han gik da ombord i een af bådene - det var Simons - og bad ham om at lægge lidt ud fra land. Så satte Han Sig og underviste mængden fra båden.
Luk 5:4 Da Han var færdig med at tale, sagde Han til Simon: "Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst."
Luk 5:5 Simon svarede og sagde til Ham: "Mester! Vi har slidt hele natten og intet fanget - på Dit Ord vil jeg dog alligevel kaste garnet ud!"
Luk 5:6 Og de gjorde det - og fangede så mange fisk, at deres garn var ved at sprænges!
Luk 5:7 De gav så tegn til kammeraterne i den anden båd om, at de skulle komme og hjælpe dem. Og de kom, og de fyldte begge bådene, så at de var nær ved at synke.
Luk 5:8 Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: "Gå bort fra mig, HErre! - for jeg er en syndig mand!"
Luk 5:9 Thi rædsel havde grebet ham og alle dem, som var sammen med ham, over den fangst, de havde fået!
Luk 5:10 Også Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som var Simons arbejdsfæller, [[faldt ned for Jesus]]. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker!"
Luk 5:11 De lagde så bådene til land, forlod alt og fulgte Ham.
Luk 5:12 Og det skete, mens Han var i een af byerne, se: da fik en mand fuld af spedalskhed øje på Jesus, faldt på sit ansigt, bad Ham og sagde: "HErre! Hvis Du vil, kan Du rense mig!"
Luk 5:13 Han rakte da hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil! Bliv ren!" Og i det samme veg spedalskheden fra ham!
Luk 5:14 Og Han [[forbød]] ham at sige det til nogen; "men gå hen", sagde Han, "og lad dig syne af præsterne og frembær dét offer for din renselse, som Moses har pålagt, til et vidnesbyrd for dem!"
Luk 5:15 Rygtet om Ham kom dog blot videre ud! Derfor samledes store skarer for at høre Ham og for at blive helbredt for deres sygdomme!
Luk 5:16 Men Han trak Sig tilbage til ørkenerne og bad.
Luk 5:17 Og det skete een af dagene, mens Han underviste, at der sad nogle farisæere og skriftlærde, som var kommet fra landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem - og HErrens kraft helbredte dem!
Luk 5:18 Og se: nogle mænd bar på en båre en mand, som var lam. De forsøgte at bære ham ind og sætte ham frem foran [[HErren]].
Luk 5:19 Da de på grund af skaren ikke kunne finde en måde, hvorpå de kunne bære ham ind, gik de op på taget og firede ham sammen med båren ned mellem tagstenene, lige foran Jesus!
Luk 5:20 Da Han nu så deres tro, sagde Han til [[den lamme]]: "Menneske! dine synder er dig forladt!"
Luk 5:21 De skriftlærde og farisæerne begyndte da at diskutere og sagde: "Hvem er dog Han, Som taler så blasfemisk? Thi Hvem kan forlade synder, uden Gud alene!?"
Luk 5:22 Men da Jesus kendte deres tanker, svarede Han og sagde til dem: "Hvad er det, I tænker i jeres hjerter?
Luk 5:23 Hvad er lettest at sige: "Dine synder er dig forladt", eller: "Rejs dig og gå?"
Luk 5:24 Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har myndighed på jorden til at forlade synder" - så sagde Han til den lamme: "Jeg siger dig: rejs dig, tag din seng og gå hjem!"
Luk 5:25 Og strax rejste han sig for øjnene af dem og tog båren, på hvilken han havde ligget, og gik hjem, mens han priste Gud!
Luk 5:26 Og de blev alle grebet af forundring og priste Gud! Og fulde af frygt sagde de: "I dag har vi set forunderlige ting"!
Luk 5:27 Derefter gik Han bort. Han så da en tolder ved navn Levi sidde på toldboden, og Han sagde til ham: "Følg Mig!"
Luk 5:28 Og øjeblikkeligt forlod han alt, rejste sig og fulgte Ham!
Luk 5:29 Levi holdt da et stort gæstebud for Ham i sit hjem, og en stor mængde toldere og andre lå til bords sammen med dem.
Luk 5:30 Men de skriftlærde og farisæerne blandt dem brokkede sig overfor Hans disciple og sagde: "Hvorfor spiser og drikker I med toldere og syndere?"
Luk 5:31 Jesus svarede og sagde til dem: "De sunde har ikke brug for læge, nej, kun de, som lider ondt!
Luk 5:32 Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."
Luk 5:33 De spurgte Ham da: "Hvorfor faster Johannes' disciple og overholder bønnerne, ligesom farisæernes - mens Dine spiser og drikker?"
Luk 5:34 Han svarede dem: "Faster Brudgommens venner, mens Brudgommen er hos dem?
Luk 5:35 Nej! men dage skal komme, da Brudgommen skal tages fra dem - da skal de faste, i de dage!"
Luk 5:36 Han fortalte dem også en lignelse: "Ingen river en lap af en ny klædning og sætter den på en gammel klædning, som er revet itu, for så vil det nye rive [[det gamle itu]], og lappen fra det nye vil ikke passe sammen med det gamle.
Luk 5:37 Der er heller ingen, der hælder ny vin i gamle skindsække, for så vil den nye vin sprænge skindsækkene, vinen blive spildt, og skindsækkene blive ødelagt!
Luk 5:38 Nej, ny vin skal hældes på nye skindsække, og begge dele vil blive bjærget.
Luk 5:39 Men ingen, som har drukket af den gamle vin, ønsker den nye; thi han vil sige: "Den gamle er bedre!"
Luk 6:1 Men det skete på en sabbat, den næstførste, at [[Jesus]] gik gennem en kornmark, og Hans disciple plukkede ax og spiste dem efter at have gnedet dem i hænderne.
Luk 6:2 Nogle af farisæerne sagde da til dem: "Hvorfor gør I noget, som man ikke har lov at gøre på sabbaten?"
Luk 6:3 Jesus svarede dem og sagde: "Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne:
Luk 6:4 hvordan han gik ind i Guds hus og tog skuebrødene, ja, han tog dem og spiste dem og gav også til sine ledsagere - de brød, som ingen har lov at spise, undtagen præsterne?"
Luk 6:5 Og Han sagde til dem: "Menneskets Søn er HErre også over sabbaten!"
Luk 6:6 Det skete også på en anden sabbat, at Han gik ind i synagogen for at undervise, og der var en mand, hvis højre hånd var vissen.
Luk 6:7 Farisæerne og de skriftlærde vogtede nu på, om Han ville helbrede på sabbaten, for at de kunne finde noget at anklage Ham for.
Luk 6:8 Men da Han kendte deres tanker, sagde Han til manden med den visne hånd: "Rejs dig og træd frem"; og han rejste sig og trådte frem.
Luk 6:9 Jesus sagde da til dem: "Jeg vil spørge jer: har man lov til på sabbaten at gøre godt eller at gøre ondt, at bjærge liv eller at dræbe?"
Luk 6:10 Og Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Og da han gjorde det, blev hans hånd genoplivet og var rask som den anden.
Luk 6:11 Da fyldtes de af raseri og talte med hinanden om, hvad de skulle gøre med Jesus.
Luk 6:12 Men det skete i de dage, at Han gik op i bjergene for at bede; hele natten igennem var Han i bøn til Gud.
Luk 6:13 Da det blev dag, kaldte Han Sine disciple til Sig, og Han udvalgte af dem tolv, som Han kaldte "apostle":
Luk 6:14 Simon, som Han også kaldte "Peter", og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Luk 6:15 og Mattæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som blev kaldt "Zelotes",
Luk 6:16 og Judas, Jakobs broder, og Judas Iskariot, som jo blev forræder.
Luk 6:17 Engang gik Han sammen med dem til et jævnt sted; og en stor mængde af Hans disciple og en stor skare af folk fra hele Judæa og Jerusalem og havnebyerne ved Tyrus og Sidon var kommet for at høre Ham og blive helbredt for deres sygdomme.
Luk 6:18 Også de, som var plaget af urene ånder, blev helbredte.
Luk 6:19 Og hele mængden søgte at berøre Ham, for en kraft udgik fra Ham og helbredte alle.
Luk 6:20 Han løftede da Sine øjne på Sine disciple og sagde: "Salige [[er]] de fattige, thi Guds Rige er deres!
Luk 6:21 Salige [[er]] I, som nu sulter, thi I skal mættes! Salige [[er]] I, som nu græder, thi I skal le!
Luk 6:22 Salige er I, når menneskene hader jer, og når de udstøder jer og spotter jer og forkaster jeres navn som ondt på grund af Menneskets Søn!
Luk 6:23 På Hin Dag skal I glæde jer og springe af fryd; thi se: jeres løn skal være stor i Himlene! Thi således har deres fædre gjort med profeterne!
Luk 6:24 Men vé jer, I rige, thi I får jeres trøst [[i denne verden]]!
Luk 6:25 Og vé jer, som nu er mætte, thi I skal sulte! Vé jer, som nu ler, thi I skal sørge og græde!
Luk 6:26 Vé jer, når alle mennesker taler vel om jer; thi således har jeres fædre gjort med de falske profeter!
Luk 6:27 Men til jer, som hører Mig, siger Jeg: elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer,
Luk 6:28 velsign dem, der forbander jer og bed for dem, der håner jer!
Luk 6:29 Og vend den anden kind til den, der slår dig på den eene, og den, der tager din kappe fra dig, nægt ham ikke kjortelen heller!
Luk 6:30 Giv til enhver, som beder dig, og kræv ikke tilbage fra dem, som fratager dig, hvad der er dit!
Luk 6:31 Som I vil, at menneskene skal gøre mod jer, således skal I gøre mod dem!
Luk 6:32 Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad tak får I for det? Synderne elsker jo også dem, som elsker dem!
Luk 6:33 Og hvis I gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak får I for det? Synderne gør jo det samme!
Luk 6:34 Og hvis I låner ud til dem, fra hvem I håber at få igen, hvad tak får I for det? Synderne låner jo også ud for at få det samme igen!
Luk 6:35 Nej, elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe at få noget tilbage; og jeres løn skal blive stor i Himlene, og I skal være Den Højestes sønner! Thi Han er god mod de utaknemmelige og onde!
Luk 6:36 Vær derfor barmhjertige, Som også jeres Fader er barmhjertig!
Luk 6:37 Døm ikke, og I skal ikke blive dømt; fordøm ikke, og I skal ikke blive fordømt; tilgiv, og I skal blive tilgivet!
Luk 6:38 Giv, og der skal gives jer: et godt, stampet, rystet og topfyldt mål skal man give i jeres favn. Thi med samme mål, hvormed I måler,7 skal der måles jer igen."
Luk 6:39 Han fortalte også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?
Luk 6:40 En discipel står ikke over sin mester; men [[når man er]] udlært, vil man blive som sin lærer.
Luk 6:41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje bemærker du ikke?
Luk 6:42 Eller hvordan kan du sige til din broder: "Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje", når du ikke ser den bjælke, du har i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så du kan se; så kan du tage den splint ud, som er i din broders øje.
Luk 6:43 Thi et godt træ bærer ikke dårlige frugter, ej heller bærer et dårligt træ gode frugter.
Luk 6:44 Ethvert træ kendes på sin frugt. Man kan jo ikke plukke figener af tjørnebuske, og man kan heller ikke høste vindruer af tornebuske!
Luk 6:45 Et godt menneske bærer godt frem af sit hjertes gode forråd; men et ondt menneske bærer ondt frem af sit hjertes onde forråd! Thi hvad hjertet er fuldt af, taler eens mund!
Luk 6:46 Hvorfor kalder I Mig: "HErre, HErre!", men gør ikke, hvad Jeg siger?
Luk 6:47 Enhver, som kommer til Mig og hører Mine Ord og gør efter Dem, ham vil Jeg vise, hvem han ligner:
Luk 6:48 han er ligesom en mand, der byggede et hus, og han gravede, ja, han gravede dybt og lagde en grundmur på klippen. Da der så kom en stormflod, slog strømmen mod dette hus - men den kunne ikke rokke det, thi det var grundfæstet på klippen!
Luk 6:49 Men den, som har hørt, og ikke gør efter Ordet, er ligesom en mand, der byggede et hus på jorden uden grundmur; og strømmen slog mod det, og det faldt med det samme - og dette hus' fald blev stort!"
Luk 7:1 Da Han havde fuldendt hele Sin tale for folket, drog Han ind i Kapernaum.
Luk 7:2 Der var en hundredmandsfører, hvis tjener var syg, ja, døden nær, og hundredmandsføreren var meget glad for ham.
Luk 7:3 Da han nu hørte om Jesus, sendte han jødernes præster til Ham for at bede Ham om at komme og helbrede sin tjener.
Luk 7:4 Da de kom til Jesus, bad de Ham indtrængende og sagde: "Han er værdig til, at Du gør dette for ham,
Luk 7:5 thi han elsker vort folk, og han har bygget synagogen til os!"
Luk 7:6 Jesus gik så med dem; men da Han var nær ved huset, sendte hundredmandsføreren nogle venner til Ham, som sagde: "HErre! gør Dig ikke ulejlighed - thi jeg er ikke værdig til, at Du går ind under mit tag;
Luk 7:7 derfor har jeg heller ikke agtet mig selv værdig til at komme til Dig; men sig blot Eet Ord, så bliver min tjener helbredt!
Luk 7:8 Jeg er jo også et menneske, som står under kommando, og jeg har soldater under mig. Og siger jeg til den eene: "Gå!", så går han, og til en anden: "Kom!", så kommer han, og til min tjener: "Gør dette!", så gør han det!"
Luk 7:9 Da Jesus hørte dette, undrede Han Sig over ham. Og Han vendte Sig mod skaren, som fulgte Ham, og sagde: "Jeg siger jer: end ikke i Israel har Jeg fundet så stor en tro!"
Luk 7:10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de den syge tjener rask.
Luk 7:11 Og det skete den følgende dag, at Han gik til en by kaldet Nain, og Hans disciple og en stor folkeskare ledsagede Ham.
Luk 7:12 Men da Han nærmede Sig byens port, se: da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte hende.
Luk 7:13 Da HErren så hende, ynkedes Han over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
Luk 7:14 Han trådte så hen og rørte ved båren; og de, som bar, standsede. Han sagde så: "Unge mand, Jeg siger dig: stå op!"
Luk 7:15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og Jesus gav ham til hans moder.
Luk 7:16 Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: "En stor Profet er oprejst iblandt os, ja, Gud har besøgt Sit folk!"
Luk 7:17 Og Dette Ord om Ham kom ud i hele Judæa og i hele omlandet.
Luk 7:18 Johannes' disciple fortalte ham nu om alle disse ting.
Luk 7:19 Han kaldte så to af sine disciple til sig og sendte dem til HErren Jesus for at spørge: "Er Du "DEN, SOM KOMMER", eller skal vi vente en anden?"
Luk 7:20 Da de kom til Ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til Dig for at spørge: "Er Du "DEN, SOM KOMMER", eller skal vi vente en anden?"
Luk 7:21 I samme stund helbredte Han mange for sygdomme og plager og onde ånder, og mange blinde gav Han synet igen.
Luk 7:22 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Gå og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: blinde får synet igen, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op og Evangeliet forkyndes for fattige -
Luk 7:23 og salig er den, som ikke tager anstød af Mig!"
Luk 7:24 Da sendebudene fra Johannes så var gået bort, begyndte Han at tale til skaren om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et rør, som svajer for vinden?
Luk 7:25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske, klædt i bløde klæder? Se, de, som går i prægtige klæder og lever i vellevned, er i paladserne.
Luk 7:26 Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, Jeg siger jer: [[han er]] endog mere end en profet!
Luk 7:27 Han er den, om hvem det er skrevet: "Se, Jeg sender Min engel foran Dit åsyn; han skal rydde Din Vej foran Dig!"
Luk 7:28 Thi Jeg siger jer: Ingen blandt kvindefødte er større end profeten Johannes Døber - dog: den mindste i Guds Rige er større end han!"
Luk 7:29 Og hele folket, som havde hørt det - selv tolderne - gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb.
Luk 7:30 Men farisæerne og de lovlærde forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Luk 7:31 HErren sagde da: "Hvad skal Jeg ligne denne slægts mennesker med, og hvad er de lig?
Luk 7:32 De er ligesom børn, der sidder på torvet og råber til hinanden og siger: "Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; og vi sang klagesange for jer, men I græd ikke!"
Luk 7:33 Thi Johannes Døberen kom, han, som hverken spiser mad eller drikker vin, og I siger: "Han har en dæmon!"
Luk 7:34 Så kommer Menneskets Søn, Som spiser og drikker, og I siger: "Se, Hvilken Mand, en Frådser og Dranker, tolderes og synderes Ven!"
Luk 7:35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle Sine børn!"
Luk 7:36 Een af farisæerne bad Ham da om at spise hos sig, og da Han kom ind i farisæerens hus, lagde Han Sig til bords.
Luk 7:37 Og se, der var i byen en kvinde, som var en synderinde, og som havde fået at vide, at Han lå til bords i farisæerens hus; [[hun]] kom derhen, og hun havde bragt en alabasterkrukke med myrra med sig.
Luk 7:38 Og hun stod ved Hans fødder, bag ved Ham, og græd; så begyndte hun at væde Hans fødder med sine tårer, og med sine hovedhår tørrede hun dem, kyssede Hans fødder og salvede dem med myrra.
Luk 7:39 Men da farisæeren, som havde indbudt Ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis Denne Mand var en profet, ville Han dog vide, hvem og hvad slags kvinde det er, der berører Ham: at hun er en synderinde!"
Luk 7:40 Jesus svarede da og sagde til ham: "Simon; Jeg har noget at sige dig!" Han siger: "Mester! sig frem!"
Luk 7:41 "En pengeudlåner havde to skyldnere; den eene skyldte ham fem hundrede denarer, den anden halvtreds.
Luk 7:42 Da nu ingen af dem havde noget at betale med, eftergav han dem begge gælden. Sig Mig: hvem af dem vil nu elske ham mest?"
Luk 7:43 Simon svarede og sagde: "Jeg går ud fra, at det er ham, hvem han eftergav mest." Han sagde til ham: "Du dømte ret!"
Luk 7:44 Så vendte Han Sig mod kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav Mig ikke vand til mine fødder, men hun har vædet Mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår.
Luk 7:45 Du gav Mig intet kys; men fra det øjeblik, Jeg kom ind, er hun ikke ophørt med at kysse Mine fødder.
Luk 7:46 Du salvede ikke Mit hovede med olie; men hun har salvet Mine fødder med myrra!
Luk 7:47 Derfor Siger Jeg dig: hendes mange synder skal være forladte, for hun elsker meget; men du, hvem kun lidet forlades, elsker kun lidt!"
Luk 7:48 Og Han sagde til hende: "Dine synder er dig forladt!"
Luk 7:49 Da begyndte de, som lå sammen med Ham, at sige til hinanden: "Hvem er Han, Som endog forlader synder?"
Luk 7:50 Men Han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig! Gå bort i fred!"
Luk 8:1 Og det skete i den følgende tid, at Han vandrede fra by til by og fra landsby til landsby, idet Han forkyndte og prædikede Evangeliet om Guds Rige; og de tolv var sammen med Ham,
Luk 8:2 ligeså også nogle kvinder, som var blevet helbredt for onde ånder og for sygdomme: Maria, som kaldes Magdalena, af hvem syv ånder var faret ud,
Luk 8:3 og Johanna, Kuzas hustru, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre, som tjente Ham med det, de ejede.
Luk 8:4 Da nu en stor mængde havde samlet sig, og de fra alle byerne kom strømmende til Ham, sagde Han med en lignelse:
Luk 8:5 "En sædemand gik ud for at så sin sæd; og da han nu såede, faldt noget på vejen, men det blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op.
Luk 8:6 Andet faldt på stengrunden, men da det var spiret op, visnede det, fordi det ikke havde væde.
Luk 8:7 Andet igen faldt blandt tornebuske; men da de voxede op sammen, kvalte tornebuskene det.
Luk 8:8 Andet faldt i den gode jord, og da det var spiret op, bar det frugt, hundrede fold." Da Han havde sagt dette, råbte Han: "Den, som har ører at høre med, han høre!"
Luk 8:9 Men een af Hans disciple spurgte Ham og sagde: "Hvad betyder denne lignelse?"
Luk 8:10 Han svarede: "Jer er det givet at kende Guds Riges mysterier; men de andre gives det i lignelser, for at de, når de ser, ikke skal se, og når de hører, ikke skal forstå!
Luk 8:11 Men dette er lignelsens [[betydning]]: sædekornet er Guds Ord.
Luk 8:12 Og de på vejen er dem, som hører, men når de har hørt, kommer Djævelen og tager Ordet bort fra deres hjerter, for at de ikke skal komme til tro og blive frelst.
Luk 8:13 Og de på stengrunden er dem, som, når de får Ordet at høre, modtager Det med glæde, men de lader Det ikke slå rod, så de tror en tid, men i prøvelsens tid falder de fra.
Luk 8:14 Og det, som faldt blandt tornebuske, er dem som, når de har hørt, kvæles af bekymringer og rigdom og nydelser, når de vandrer frem i livet, og de modnes ikke.
Luk 8:15 Men det i den gode jord, det er dem, som bevarer Ordet i et smukt og godt hjerte, når de har hørt Det, og bærer frugt i udholdenhed.
Luk 8:16 Ingen, der har tændt et lys, gemmer det under et kar eller sætter det under en seng; nej, man sætter det i lysestagen, for at de, som kommer ind i huset, skal se lyset.
Luk 8:17 Thi intet er skjult, som ikke skal blive åbenbart; intet er heller hemmeligt, som ikke skal blive kendt og komme for dagen.
Luk 8:18 Se derfor til, hvordan I hører! Thi den, der har, til ham skal der gives; og den, som ikke har, skal også fratages det, som han synes at have!"
Luk 8:19 Og Hans moder og Hans brødre kom til Ham; men de kunne ikke komme hen til Ham på grund af folkemængden.
Luk 8:20 Og det blev meldt Ham: "Din moder og Dine brødre står udenfor og ønsker at se Dig."
Luk 8:21 Men Han svarede og sagde til dem: "Min moder og Mine brødre er de, som hører Guds Ord og gør efter Det!"
Luk 8:22 Og det skete een af dagene, at Han og Hans disciple gik ombord i en båd, og Han sagde til dem: "Lad os sætte over til den anden side af søen", og de satte af sted.
Luk 8:23 Medens de sejlede, sov Han. Da slog en storm ned over søen, og båden fyldtes af vand, så den kom i fare.
Luk 8:24 De gik da til Ham, vækkede Ham og sagde: "Mester, Mester! vi går under!" Så rejste Han Sig, truede ad vinden og søens bølger - og det stilnedes, så det blev blikstille!
Luk 8:25 Han sagde da til dem: "Hvor er jeres tro?" Men de var blevet grebet af frygt, undrede sig og sagde til hinanden: "Hvem er dog Han? Endog vindene byder Han over, og havet - og de adlyder Ham!"
Luk 8:26 Og de sejlede Ham ind til Gerasenernes land, som ligger overfor Galilæa.
Luk 8:27 Da Han gik i land, kom en mand fra byen Ham i møde; han havde været besat af dæmoner i lang tid, han var ikke iført klæder, og han boede ikke i noget hus, men i gravene.
Luk 8:28 Da han så Jesus, råbte han og faldt ned for Ham, og med høj røst sagde han: "Hvad har Du med mig at gøre, Jesus, Du Guds, Den Højestes Søn? Jeg beder Dig: pin mig ikke!",
Luk 8:29 thi Han bød den urene ånd at fare ud af manden; den havde nemlig i lange tider haft tag i ham, og han var blevet bundet med lænker og fodjern, og man havde holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ørkenerne.
Luk 8:30 Jesus spurgte ham da og sagde: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Legion!", for mange dæmoner var faret i ham.
Luk 8:31 Og de bad [[Jesus]] om ikke at byde dem at fare ned i afgrunden.
Luk 8:32 Nu var der en stor svineflok, som græssede på bjerget. De bad Ham da om at lade dem fare i dem, og det tillod Han dem.
Luk 8:33 Da dæmonerne så fór ud af manden, fór de i svinene, og flokken styrtede ud over randen, ned i søen og druknede.
Luk 8:34 Men da svinehyrderne så, hvad der skete, flygtede de, og de gik hen og fortalte om det i byen og i landsbyerne.
Luk 8:35 Folk gik da ud for at se, hvad der var sket; da de kom til Jesus, fandt de manden, af hvem dæmonerne var faret ud, siddende påklædt og ved sans og samling ved Jesu fødder, og de blev grebet af frygt.
Luk 8:36 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvordan den dæmonbesatte var blevet helbredt.
Luk 8:37 Og hele folket fra Gerasenernes område bad Ham om at gå bort fra dem, for de var grebet af stor frygt. Han gik så ombord i båden og vendte tilbage.
Luk 8:38 Manden, af hvem dæmonerne var faret ud, bad om at få lov til at tage med Ham, men Jesus sendte ham bort og sagde:
Luk 8:39 "Vend tilbage til dit hjem og fortæl om alt, hvad Gud har gjort for dig!" Og han gik bort, og i hele byen forkyndte han alt det, Jesus havde gjort for ham.
Luk 8:40 Men det skete, da Jesus vendte tilbage, at folkeskaren tog imod Ham; thi de ventede alle på Ham.
Luk 8:41 Og se, der kom en mand, hvis navn var Jairus, og han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og beder Ham komme til sit hjem;
Luk 8:42 for han havde en datter, hans eeneste, på omkring tolv år, og hun var døende. Og det skete, mens Han gik med ham, at mængden trængte sig ind på Ham.
Luk 8:43 Og [[der var]] en kvinde, som havde haft blødninger i tolv år, og som havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, uden at nogen havde kunnet helbrede hende.
Luk 8:44 Hun rørte bagfra ved kvasten på Hans kappe - og strax standsede hendes blødning.
Luk 8:45 Jesus sagde da: "Hvem var det, der rørte ved Mig?" Men da alle nægtede, sagde Peter og de, som var sammen med Ham: "Mester! mængden trænger Dig på alle sider og presser på, og dog spørger Du: "Hvem var det, der rørte ved Mig"?"
Luk 8:46 Men Jesus sagde: "Nogen rørte ved Mig, thi Jeg mærkede, at en kraft udgik fra Mig!"
Luk 8:47 Da kvinden nu så, at det ikke var til at skjule, kom hun skælvende og faldt ned for Ham og fortalte for hele folket, af hvilken grund hun havde rørt ved Ham, og hvordan hun strax var blevet helbredt.
Luk 8:48 Men Han sagde til hende: "Vær ved godt mod, datter! Din tro har frelst dig; gå bort med fred!"
Luk 8:49 Endnu medens Han talte, kom een fra synagogeforstanderens hus og sagde: "Din datter er død; vold ikke Mesteren mere ulejlighed!"
Luk 8:50 Men da Jesus hørte det, sagde Han [[til ham]]: "Frygt ikke, tro blot - og hun skal blive frelst!"
Luk 8:51 Da Han gik ind i huset, lod Han ingen gå med ind, undtagen Peter og Jakob og Johannes og barnets fader og moder.
Luk 8:52 Og alle græd og [[holdt dødeklage]] over hende. Men Han sagde: "Græd ikke! Thi hun er ikke død - hun sover!"
Luk 8:53 Og de lo ad Ham, for de vidste, at hun var død.
Luk 8:54 Men Han drev alle ud, greb hendes hånd, råbte og sagde: "Barn! Stå op!"
Luk 8:55 Og hendes ånd vendte tilbage, og hun rejste sig strax. Han befalede da, at der skulle gives hende noget at spise.
Luk 8:56 Og hendes forældre var ude af sig selv - men Han bød dem ikke at fortælle det, der var sket, til nogen!
Luk 9:1 Da kaldte Han Sine tolv disciple sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdom.
Luk 9:2 Så udsendte Han dem for at forkynde Guds Rige og for at helbrede de syge;
Luk 9:3 og Han sagde til dem: "Tag intet med på vejen, hverken stav eller drikke eller mad eller sølv; ej heller skal I have to kjortler!
Luk 9:4 Og hvor I end går ind i et hus, bliv dér, og drag så videre derfra.
Luk 9:5 Og alle dem, som ikke tager imod jer, så I må forlade deres by, mod dem skal I ryste støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd mod dem!"
Luk 9:6 De drog da afsted og gik fra by til by, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte overalt.
Luk 9:7 Men landsfyrsten Herodes hørte også om alt det, som skete ved Ham; og han blev forvirret, fordi nogle sagde: "Det er Johannes, der er oprejst fra døde",
Luk 9:8 men andre: "Elias er kommet tilsyne", andre igen: "Een af de gamle profeter er stået op".
Luk 9:9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg halshugget! Hvem er så Denne, om Hvem jeg hører sådanne ting?"; og han forsøgte at få Ham at se.
Luk 9:10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Ham alt det, de havde gjort; og Han tog dem med Sig og trak Sig tilbage til en by, der hed Betsajda, for at de kunne være eene.
Luk 9:11 Men folkeskarerne havde fået det at vide og fulgte efter Ham. Og Han tog godt imod dem og talte til dem om Guds Rige, og de, som havde brug for helbredelse, helbredte Han.
Luk 9:12 Men da dagen begyndte at hælde, kom de tolv til Ham og sagde: "Send skarerne bort, for at de kan gå til de omkringliggende byer og landsbyer og få husly og finde noget at spise. For vi er på et meget øde sted her."
Luk 9:13 Men Han sagde til dem: "Giv I dem noget at spise!" Men de sagde: "Vi har ikke mere end fem brød og to små fisk; hvis vi da ikke skal tage hen og købe mad til hele folkeskaren."
Luk 9:14 Thi der var omtrent fem tusinde mænd! Men Han sagde til Sine disciple: "Sæt dem i grupper på omkring halvtreds hver!"
Luk 9:15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig ned.
Luk 9:16 Jesus tog så de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen, velsignede dem, brød dem og gav dem til disciplene, så at de kunne byde dem rundt til skaren.
Luk 9:17 Og alle spiste og blev mætte. Og det tiloversblevne blev samlet op: tolv kurve med smuler!
Luk 9:18 Og det skete, da Han engang var i bøn på et ensomt sted, hvor også disciplene var sammen med Ham, at Han spurgte dem og sagde: "Hvem siger folk, at Jeg er?"
Luk 9:19 De svarede og sagde: "[[Nogle siger:]] Johannes Døberen! - andre siger: "Elias", og atter andre: "Een af de gamle profeter er stået op"."
Luk 9:20 Men Han sagde til dem: "Men I - Hvem siger I, at Jeg er?" Peter svarede og sagde: "Guds Kristus!"
Luk 9:21 Han formanede dem da og pålagde dem ikke at sige dette til nogen,
Luk 9:22 idet Han sagde: "Det er nødvendigt, at Menneskets Søn må lide meget, og at Han skal blive forkastet af præsterne og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og at [[Han]] bliver dræbt - men på den tredje dag [[skal Han]] opstå!"
Luk 9:23 Og Han sagde til dem alle: "Om nogen vil efterfølge Mig, så skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge Mig!
Luk 9:24 Thi den, som vil bjærge sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for Min skyld, skal bjærge det!
Luk 9:25 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden, men ødelægger eller mister sig selv?
Luk 9:26 Thi den, som skammer sig ved Mig og Mine Ord, ham skal Menneskets Søn også skamme Sig over, når Han kommer i Sin og Faderens og de hellige engles herlighed!
Luk 9:27 Men sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, som står her, som slet ikke skal smage døden, førend de skal se Guds Rige!"
Luk 9:28 Og det skete, otte dage efter at Disse Ord var sagt, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med Sig og gik op på bjerget for at bede;
Luk 9:29 og det skete, mens Han bad, at Hans ansigts udseende ændredes, og Hans klædning blev skinnende hvid.
Luk 9:30 Og se, to mænd samtalede med Ham - det var Moses og Elias.
Luk 9:31 De åbenbarede sig i herlighed og talte med Ham om Hans bortgang, Som Han skulle fuldføre i Jerusalem.
Luk 9:32 Men Peter og de, som var med ham, var tyngede af søvn; og da de vågnede, så de Hans herlighed og de to mænd, som stod sammen med Ham.
Luk 9:33 Og det skete, da disse skiltes fra Ham, at Peter sagde til Jesus: "Mester! Det er godt for os at være her! Lad os lave tre telte, eet til Dig og eet til Moses og eet til Elias!" - thi han vidste ikke, hvad han sagde!
Luk 9:34 Mens han sagde dette, kom der en sky og overskyggede dem; og de blev bange, da de kom ind i skyen.
Luk 9:35 Og der lød fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede, Som Jeg har Udvalgt - hør Ham!"
Luk 9:36 Og da røsten lød, fandt de, at Jesus [[var]] alene. Og de tav og fortalte ingen, hvad de havde set i disse dage!
Luk 9:37 Men det skete den følgende dag, da de gik ned fra bjerget, at en stor skare kom Ham i møde.
Luk 9:38 Og se, en mand fra mængden råbte og sagde: "Mester! jeg beder Dig: se til min søn, for han er min eeneste;
Luk 9:39 og se, en ånd griber ham, og pludselig skriger han, og den river i ham, så han fråder, og den viger næppe fra ham, før den har dræbt ham!
Luk 9:40 Og jeg bad Dine disciple om at drive den ud, men det magtede de ikke!"
Luk 9:41 Men Jesus svarede og sagde: "Åh, du vantro og fordærvede slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer og tåle jer? Før din søn hid!"
Luk 9:42 Og mens de førte [[drengen]] frem, rev og sled dæmonen stadig i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte barnet og gav ham til hans fader.
Luk 9:43 Og alle var ude af sig selv over Guds storhed! Da nu alle undrede sig over det, Jesus havde gjort, sagde Han til Sine disciple:
Luk 9:44 "Læg jer Disse Ord på sinde: Menneskets Søn skal overgives i menneskers hænder!"
Luk 9:45 De forstod dog ikke denne tale, og det var skjult for dem, for at de ikke skulle forstå det. Men de var bange for at spørge Ham om dét, Han sagde!
Luk 9:46 Der begyndte da en diskussion imellem dem, nemlig om hvem af dem der mon var den største.
Luk 9:47 Da Jesus imidlertid kendte deres hjerters tanke, tog Han et lille barn, satte det foran Sig
Luk 9:48 og sagde til dem: "Den, som tager imod dette lille barn i Mit navn, tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager imod Ham, Som har sendt Mig. Thi den, som er den mindste blandt jer, skal være [[den største]]!"
Luk 9:49 Johannes sagde da til Ham: "Mester! vi så een, som drev dæmoner ud i Dit navn, men vi forbød ham det, fordi han ikke slutter sig til os."
Luk 9:50 Men Jesus sagde til ham: "Hindrer ham ikke! Thi den, som ikke er imod os, er for os!"
Luk 9:51 Men det skete, da dagen for Hans optagelse nærmede sig, at Han vendte Sit ansigt mod Jerusalem for at drage derop.
Luk 9:52 Og Han sendte budbringere foran Sit åsyn. På deres vandring gik de ind i en samaritanerlandsby for at gøre alt parat til Ham.
Luk 9:53 Men folk dér tog ikke imod Ham, fordi Hans ansigt var rettet mod Jerusalem.
Luk 9:54 Da Hans disciple Jakob og Johannes så det, sagde de: "HErre! vil Du, at vi skal byde ild fra Himmelen fare ned og fortære dem, ligesom Elias gjorde det!"
Luk 9:55 Men Han vendte Sig, formanede dem og sagde: "I veed ikke, af hvad slags ånd, I er!
Luk 9:56 Thi Menneskets Søn er ikke kommet for at ødelægge menneskers liv, men for at frelse". Og de drog videre til en anden by.
Luk 9:57 Og det skete, mens de vandrede på vejen, at een sagde til Ham: "Jeg vil følge Dig, hvor end Du går hen, HErre!"
Luk 9:58 Jesus sagde da til ham: "Rævene har huler og himmelens fugle reder; men Menneskets Søn har ikke noget sted, hvor Han kan lægge Sit hovede til hvile!"
Luk 9:59 Til en anden sagde Han: "Følg Mig!" Men han sagde: "HErre! lad mig først drage hen og begrave min fader!"
Luk 9:60 Jesus sagde da til ham: "Lad de døde begrave deres egne døde! Men drag du ud og forkynd Guds Rige!"
Luk 9:61 Der var også en anden, der sagde: "Jeg vil følge Dig, HErre!, men lad mig først tage afsked med dem derhjemme."
Luk 9:62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som har lagt sin hånd på ploven og så ser sig tilbage, er skikket til Guds Rige!"
Luk 10:1 Derefter udpegede HErren halvfjerds andre og udsendte dem to og to foran Sit åsyn, til enhver by og ethvert sted, hvorhen Han Selv ville gå.
Luk 10:2 Og Han sagde til dem: "Høsten er stor, men arbejderne få; bed derfor høstens HErre om at drive arbejdere ud til Sin høst!
Luk 10:3 Gå nu! Thi se, Jeg sender jer som lam midt iblandt ulve!
Luk 10:4 Bær ikke pung, ikke vadsæk og heller ikke sko; og [[besøg]] ikke nogen undervejs.
Luk 10:5 Og i hvilket hus, I end går ind, skal I først sige: "Fred være med dette hus!"
Luk 10:6 Hvis der da er en fredens søn dér, skal jeres fred komme over ham. Men hvis ikke, vil jeres fred vende tilbage til jer!
Luk 10:7 Og bliv i dét hus, idet I spiser og drikker det, man byder jer; thi arbejderen er sin løn værd. Gå ikke fra hus til hus.
Luk 10:8 Og i hvilken by, I end går ind, og man tager imod jer, skal I spise dét, som bliver sat for jer;
Luk 10:9 og helbred de syge og sig til dem: "Guds Rige er kommet jer nær!"
Luk 10:10 Men hvis I går ind i en by, og de ikke tager imod jer, skal I gå ud på gaden og sige:
Luk 10:11 "Selv det støv fra denne by, som hænger ved vore fødder, ryster vi af mod jer! Dog skal I vide dette: at Guds Rige er kommet jer nær!"
Luk 10:12 Jeg siger jer: for Sodoma skal det blive tåleligere på Hin Dag end for denne by!
Luk 10:13 Vé dig, Korazin - og vé dig, Betsajda! Thi hvis de kraftgerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de forlængst omvendt sig og siddet i sæk og aske!
Luk 10:14 Dog det skal blive tåleligere for Tyrus og Sidon i Dommen end for jer!
Luk 10:15 Og du, Kapernaum - mon du skal løftes op til Himmelen? Til Dødsriget skal du stødes ned!
Luk 10:16 Den, som hører jer, hører Mig, og den, som forkaster jer, forkaster Mig; men den, som forkaster Mig, forkaster Den, Som har sendt Mig!"
Luk 10:17 De halvfjerds vendte da tilbage med stor glæde og sagde: "HErre! selv dæmonerne adlyder os i Dit navn!"
Luk 10:18 Men Han sagde til dem: "Jeg så Satan falde som et lyn fra Himmelen!
Luk 10:19 Se, Jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over al fjendens magt; og intet skal kunne skade jer på nogen måde!
Luk 10:20 Dog: glæd jer ikke over dét, at ånderne adlyder jer; nej, glæd jer hellere over, at jeres navne er indskrevet i Himlene!"
Luk 10:21 I samme stund frydede Jesus Sig i Helligånden og sagde: "Jeg priser Dig, Fader, Himmelens og jordens HErre, fordi Du har skjult dette for de viise og forstandige og åbenbaret det for de umyndige! Ja, Fader - thi dette er sket til Dit velbehag!"
Luk 10:22 Og vendt mod Sine disciple sagde Han: "Alle ting er blevet Mig overgivet af Min Fader! Og ingen veed, Hvem Sønnen er, uden Faderen, eller Hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare Ham!"
Luk 10:23 Og da Han havde vendt Sig mod disciplene, da de var alene, sagde Han: "Salige de øjne, som ser Det, I ser!
Luk 10:24 Thi Jeg siger jer: mange profeter og konger har ønsket at se Det, I ser - men fik Det ikke at se! og at høre Det, I hører - men fik Det ikke at høre!"
Luk 10:25 Og se, en lovlærd stod frem og spurgte for at friste Ham: "Mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Luk 10:26 Han svarede: "Hvad står der skrevet i Loven? Hvordan læser du?"
Luk 10:27 Han svarede og sagde: "Du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af al din magt og af al din forstand - og din næste som dig selv!"
Luk 10:28 Og Han sagde til ham: "Du svarede ret! Gør dette, og du skal leve!"
Luk 10:29 Men idet han ville retfærdiggøre sig selv, spurgte han Jesus: "Og hvem er så min næste?"
Luk 10:30 Jesus tog da dette op og sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt blandt røvere. De klædte ham da først af og slog ham så; så gik de bort og efterlod ham halvdød.
Luk 10:31 Ved en tilfældighed gik en præst ned ad samme vej, men da han så ham, veg han til side og gik forbi.
Luk 10:32 Ligeledes kom også en levit forbi; da han kom til stedet og så ham, veg også han til side og gik forbi.
Luk 10:33 Men også en samaritaner, som var på rejse, kom forbi; da han så ham, fik han medlidenhed med ham.
Luk 10:34 Han trådte til, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem; så satte han ham op på sit eget dyr, førte ham til et herberge og plejede ham.
Luk 10:35 Og næste morgen, da han skulle drage videre, tog han to denarer frem, gav dem til værten og sagde til ham: "Plej ham! Og hvad du yderligere måtte lægge ud, skal jeg godtgøre dig, når jeg kommer tilbage."
Luk 10:36 Hvem af disse tre synes du nu har været en næste for ham, der faldt blandt røvere?"
Luk 10:37 Han svarede: "Han, som øvede barmhjertighed mod ham!" Da sagde Jesus til ham: "Så gå du hen og gør ligeså!"
Luk 10:38 Og det skete, da de drog videre, at Han kom ind i en landsby; og en kvinde ved navn Martha modtog Ham i sit hjem.
Luk 10:39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ned ved HErren Jesu fødder og lyttede til Hans Ord.
Luk 10:40 Men Martha, som havde meget travlt med at varte op, gik da hen og sagde: "HErre! Tager Du Dig slet ikke af, at min søster lader mig alene om at tjene? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig!"
Luk 10:41 Men HErren Jesus svarede og sagde til hende: "Martha, Martha! du bekymrer dig og er travlt optaget af mange ting;
Luk 10:42 men eet er nødvendigt! Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."
Luk 11:1 Og det skete, da Han var et sted for at bede, at een af Hans disciple, da Han var holdt op, sagde til Ham: "HErre! lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det."
Luk 11:2 Da sagde Han til dem: "Når I beder, så sig: "Fader vor; Du, Som er i Himlene! Helliget vorde Dit navn; komme Dit Rige; ske Din vilje, som i Himmelen, [[således]] også på jorden;
Luk 11:3 giv os hver dag vort daglige brød;
Luk 11:4 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; og før os ikke i fristelse, men udfri os fra det onde!"
Luk 11:5 Og Han sagde til dem: "Hvis nu een af jer har en ven og kommer til ham ved midnat og siger til ham: "Kære ven! lån mig tre brød,
Luk 11:6 for een af mine venner er kommet til mig fra en rejse, og jeg har ikke noget at sætte frem for ham",
Luk 11:7 skulle han så indefra svare og sige: "Vold mig ikke besvær! Døren er allerede lukket, og både mine børn og jeg er gået i seng; jeg kan ikke stå op og give dig det!"
Luk 11:8 Jeg siger jer: selvom han ikke vil stå op og give ham det, fordi han er hans ven, så vil han dog stå op og give ham det, han behøver, på grund af hans påtrængenhed!
Luk 11:9 Og Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer! Søg, så skal I finde! Bank på, så skal der lukkes op for jer!
Luk 11:10 Thi enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og for den, der banker på, skal der lukkes op!
Luk 11:11 Hvem af jer, som er fader, ville dog, hvis hans søn beder om brød, give ham en sten? eller hvis han beder om en fisk, så i stedet for en fisk give ham en slange?
Luk 11:12 eller hvis han beder om et æg, så give ham en skorpion?
Luk 11:13 Hvis da I, som er onde, veed at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil da ikke jeres Fader fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder Ham?"
Luk 11:14 Engang drev Han en dæmon ud, og den var stum. Og det skete, da dæmonen var faret ud, at den stumme talte - og folkeskaren undrede sig.
Luk 11:15 Men nogle af dem sagde: "Han uddriver dæmonerne ved Beelzebul, dæmonernes fyrste!"
Luk 11:16 Men andre fristede Ham ved at kræve et tegn fra Himmelen af Ham.
Luk 11:17 Da Han imidlertid kendte deres tanker, sagde Han til dem: "Ethvert rige i strid med sig selv vil blive ødelagt, og hus falder på hus;
Luk 11:18 men hvis Satan er blevet splittet og strider mod sig selv, hvordan skal hans rige da kunne bestå? For I siger, at Jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul;
Luk 11:19 men hvis Jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Derfor skal de være jeres dommere!
Luk 11:20 Men hvis Jeg uddriver dæmonerne ved Guds finger, så er Guds Rige jo kommet til jer!
Luk 11:21 Når Den Stærke væbnet vogter sin gård, er hans ejendom i fred;
Luk 11:22 men når Den, som er stærkere end han, kommer over ham og besejrer ham, tager Han hans rustning, på hvilken han stolede, og deler hans bytte ud!
Luk 11:23 Den, som ikke er med Mig, er imod Mig, og den, som ikke samler med Mig, spreder!
Luk 11:24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: "Jeg vil vende tilbage til dét hus, hvorfra jeg fór ud!"
Luk 11:25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet;
Luk 11:26 da går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og når de er faret ind, tager de bolig dér - og da bliver dette sidste værre for dette menneske end det første!"
Luk 11:27 Men det skete, mens Han sagde dette, at en kvinde fra skaren opløftede sin røst og sagde til Ham: "Saligt det moderliv, som bar Dig, og de bryster, Du diede!"
Luk 11:28 Men Han sagde: "Nej! Snarere er de salige, som hører Guds Ord og bevarer Det!"
Luk 11:29 Da skarerne nu trængte sig sammen, tog Han til Orde og sagde: "Denne slægt er en ond slægt! Den spørger efter tegn - men der skal ikke gives den andet tegn end profeten Jonas' tegn:
Luk 11:30 thi ligesom Jonas var et tegn for ninevitterne, således skal Menneskets Søn også være det for denne slægt!
Luk 11:31 Dronningen fra Syden skal ved Dommen stå op sammen med denne slægts mænd og fordømme dem! Thi hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom - og se: her er mere end Salomon!
Luk 11:32 Mænd fra Nineve skal ved Dommen stå op sammen med denne slægt, og de skal fordømme den! Thi de omvendte sig ved Jonas' forkyndelse - og se: her er mere end Jonas!
Luk 11:33 Ingen tænder et lys og sætter det i kælderen eller under et kar; nej, [[man sætter det]] i lysestagen, for at de, der kommer, kan se lyset skinne.
Luk 11:34 Øjet er dit legemes lys; når da dit øje er sundt, er også hele dit legeme i lys. Men er det sygt, er også dit legeme i mørke.
Luk 11:35 Se altså til, at lyset i dig ikke er mørke!
Luk 11:36 Hvis altså hele dit legeme er i lys og ingen del deraf i mørke, vil det være helt lyst, som når lyset fra et lyn lyser på dig!"
Luk 11:37 Da Han havde sagt dette, spurgte en farisæer Ham, om Han ville spise frokost hos ham; og Han kom og lagde Sig til bords.
Luk 11:38 Men da farisæeren så det, undrede han sig over, at Han ikke vaskede Sig før måltidet.
Luk 11:39 HErren sagde da til ham: "I farisæere renser det udvendige af bægeret og fadet - men jeres indre er fuldt af ran og ondskab!
Luk 11:40 I dårer! Mon ikke Han, Som skabte det udvendige, også skabte det indvendige?
Luk 11:41 Giv det, som er indeni, som almisse - og se, [[så vil]] alle ting være rene for jer!
Luk 11:42 Men vé jer, I farisæere! Thi I giver tiende af mynte og rude og alle grøntsager, men I forsømmer retfærdigheden og Guds kærlighed. Det eene burde I gøre og ikke undlade det andet!
Luk 11:43 Vé jer, I farisæere! Thi I elsker de forreste sæder i synagogerne og hilsenerne på torvet [[og de øverste pladser ved måltiderne]].
Luk 11:44 Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I er som usynlige grave, som folk går hen over uden at vide det."
Luk 11:45 Een af de lovlærde svarer da og siger til Ham: "Mester! Når Du siger dette, krænker Du også os!"
Luk 11:46 Men Han sagde: "Vé også over jer, I lovlærde! Thi I belæsser menneskene med tunge byrder - men selv rører I ikke byrderne med en finger!
Luk 11:47 Vé jer! Thi I bygger profeterne mindesmærker - [[men det var]] jeres fædre, der dræbte dem!
Luk 11:48 Altså vidner I om og samtykker i jeres fædres gerninger; for de dræbte dem ganske vist, men I bygger mindesmærker over dem.
Luk 11:49 Derfor sagde også Guds Visdom: "Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de dræbe og fordrive,
Luk 11:50 for at alle profeternes blod, som er blevet udgydt fra verdens grundlæggelse af, skal kræves af deres slægt,
Luk 11:51 lige fra Abels blod til Zakarias' blod, han, som blev dræbt mellem alteret og templet!" Ja, Jeg siger jer: Det skal kræves af denne slægt!
Luk 11:52 Vé jer, I lovlærde! Thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og den, som vil ind, hindrer I deri!"
Luk 11:53 Da Han havde sagt dette til dem og var gået derfra, begyndte de skriftlærde og farisæerne heftigt at trænge sig ind på Ham og at udspørge Ham om mange ting,
Luk 11:54 idet de lurede på Ham og søgte at opfange noget fra Hans mund, for hvilket de kunne anklage Ham.
Luk 12:1 I mellemtiden, da titusinder af folk havde samlet sig, så de næsten trådte hinanden ned, begyndte Han at tale, først og fremmest til Sine disciple: "Tag jer i vare for farisæernes surdej, som er hykleri!
Luk 12:2 Dog: intet er tildækket, som ikke skal afdækkes, og intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret.
Luk 12:3 Derfor: alt det, I siger i mørket, skal høres i lyset, og det, I har hvisket nogen i øret i lønkammeret, skal råbes ud fra tagene!
Luk 12:4 Men Jeg siger jer, Mine venner: frygt ikke for dem, som dræber legemet og derefter ikke kan gøre mere!
Luk 12:5 Nej, Jeg skal sige jer, Hvem I skal frygte: frygt Ham, Som, efter at have dræbt, har magt til at kaste i Helvede! Ja, Jeg siger jer: frygt Ham!
Luk 12:6 Sælges ikke fem spurve for et par småskillinger? Og [[dog er]] ikke een af dem er glemt hos Gud!
Luk 12:7 Ja, endog alle jeres hovedhår er talte; frygt altså ikke - I er mere [[værd]] end mange spurve!
Luk 12:8 Og Jeg siger jer: enhver, som kendes ved Mig overfor menneskene, ham skal Menneskets Søn også kendes ved overfor Guds engle.
Luk 12:9 Men den, som har fornægtet Mig overfor menneskene, skal også blive fornægtet overfor Guds engle!
Luk 12:10 Og enhver, som taler et ord mod Menneskets Søn vil blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, vil ikke blive tilgivet!
Luk 12:11 Men når de fører jer frem for synagogerne og øvrighederne og myndighederne, skal I ikke bekymre jer for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige,
Luk 12:12 thi Helligånden skal i samme stund lære jer, hvad I bør sige!"
Luk 12:13 Men een fra skaren sagde til Ham: "Mester! sig til min broder, at han skal dele arven med mig!"
Luk 12:14 Men Han sagde: "Menneske! hvem har sat Mig til at dømme eller skifte mellem jer?"
Luk 12:15 Og Han sagde til dem: "Se til, at I vogter jer for al havesyge! For selvom een har overflod, er hans liv dog ikke [[afhængigt]] af hans ejendomme."
Luk 12:16 Og Han fortalte dem en lignelse og sagde: "En rigmands jord bar godt;
Luk 12:17 han tænkte da ved sig selv og sagde: "Hvad skal jeg gøre? - jeg har jo ikke noget sted, hvor jeg kan samle min afgrøde?"
Luk 12:18 Og han sagde: "Dette vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge større, og dér vil jeg samle al den hvede, jeg har avlet, og alt mit gods.
Luk 12:19 Og jeg vil sige til min sjæl: "Sjæl! du har meget gods liggende - nok til mange år! Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!"
Luk 12:20 Men Gud sagde til ham: "Du dåre! I denne nat kræves din sjæl af dig! Hvem skal da have det, du har oplagret?"
Luk 12:21 Sådan går det dem, der samler sig selv skatte, men ikke er rige i Gud!"
Luk 12:22 Og Han sagde til Sine disciple: "Derfor siger Jeg jer: bekymrer jer ikke for jeres liv, hvad I skal spise, eller for jeres legeme, hvad I skal klæde jer i!
Luk 12:23 Thi livet er mere end maden og legemet mere end klæderne.
Luk 12:24 Læg mærke til ravnene: de hverken sår eller høster, de har hverken spisekammer eller lade - men Gud føder dem! Og hvor meget mere [[værd]] er ikke I end fuglene?
Luk 12:25 Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin alder?
Luk 12:26 Hvis I altså ikke kan gøre dette mindste, hvorfor er I da bekymrede for de andre ting?
Luk 12:27 Læg mærke til liljerne, hvordan de voxer: de arbejder ikke, heller ikke spinder de; men Jeg siger jer: end ikke Salomon i al sin herlighed var klædt som een af dem!
Luk 12:28 Hvis Gud da således klæder græsset på marken,som er i dag og i morgen kastes i ovnen,hvor meget mere da ikke jer,I lidettroende?
Luk 12:29 Og bekymrer jer ikke for, hvad I skal spise og hvad I skal drikke, og vær ikke urolige;
Luk 12:30 thi efter disse ting søger hedningerne i verden; men jeres Fader veed, at I trænger til dette.
Luk 12:31 Nej, søg Guds Rige, så vil alt dette blive givet jer i tilgift!
Luk 12:32 Frygt ikke, du lille hjord; thi det er jeres Faders agt at give jer Riget!
Luk 12:33 Sælg jeres ejendele og giv almisse; lav jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor tyve ikke kommer nær, og hvor heller ikke møl fortærer.
Luk 12:34 Thi hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være!
Luk 12:35 Lad jeres lænder være ombundne og lysene være tændte,
Luk 12:36 og vær I ligesom mennesker, der venter på deres herre, når han vender hjem fra brylluppet, for at I, når han kommer og banker på, da strax kan lukke op for ham.
Luk 12:37 Salige de tjenere, som HErren, når Han kommer, finder vågne! Sandelig, Jeg siger jer: Han skal ombinde Sig og bede dem til bords og Selv træde til og varte dem op!
Luk 12:38 Og enten Han kommer i den anden nattevagt, eller Han kommer i den tredje vagt og finder dem således - salige er disse tjenere!
Luk 12:39 Men dette skal I vide: hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom, ville han våge, og så lod han ikke nogen bryde ind i sit hus.
Luk 12:40 Vær derfor også I rede! Thi Menneskets Søn kommer i den time, I ikke regner med!"
Luk 12:41 Peter sagde til Ham: "HErre! Taler Du i denne lignelse om os eller om alle?"
Luk 12:42 Men HErren svarede: "Hvem er vel den trofaste og kloge husholder, som HErren vil sætte over Sin husholdning for at uddele kost-rationerne i rette tid?
Luk 12:43 Salig den tjener, som HErren, når Han kommer, finder i færd med at gøre således!
Luk 12:44 Sandelig, Jeg siger jer: Han vil sætte ham over al Sin ejendom!
Luk 12:45 Men hvis denne tjener siger i sit hjerte: "Min HErre tøver med at komme" og så begynder at slå tjenerne og tjenerinderne og både æde og drikke og svire,
Luk 12:46 da skal denne tjeners HErre komme på en dag, som han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og Han skal sønderhugge ham og give ham del med de vantro!
Luk 12:47 Den tjener, som kender sin HErres vilje og ikke har gjort sig rede eller gjort efter Hans vilje, skal få mange slag!
Luk 12:48 Men den, som ikke kender til den, og har gjort ting, for hvilke han fortjener slag, skal få få slag! Den, hvem meget blev givet, af ham skal forlanges meget, og den, hvem meget blev overgivet, af ham skal kræves des mere!
Luk 12:49 Ild er Jeg kommet at kaste ud over jorden! - og hvor ville Jeg ønske, at den allerede havde fænget!
Luk 12:50 Men en dåb må Jeg døbes med - og hvor Jeg gruer, indtil det er fuldendt!
Luk 12:51 Tror I, at Jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger Jeg jer! - snarere strid!!
Luk 12:52 Thi fra nu af skal fem i et hus være i indbyrdes splid: tre mod to og to mod tre!
Luk 12:53 Fader skal strides med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder!"
Luk 12:54 Han sagde også til skarerne: "Når I ser skyen stige op fra solens nedgang, siger I strax, at der kommer regn; og det sker også.
Luk 12:55 Og når en søndenvind blæser, siger I, at det bliver hedt; og det sker også således.
Luk 12:56 I hyklere! jordens og himmelens åsyn forstår I at tyde - hvorfor kan I da ikke tyde tiden[[-s tegn]]?
Luk 12:57 Og hvorfor dømmer I ikke af jer selv, hvad ret er?
Luk 12:58 Thi mens du går med din modstander for øvrigheden, så gør dig umage for at forliges med ham på vejen, for at han ikke skal slæbe dig for dommeren, og dommeren overgive dig til fangevogteren, og fangevogteren kaste dig i fængsel!
Luk 12:59 Jeg siger dig: du skal ikke slippe ud derfra, før du har betalt selv den sidste skilling!"
Luk 13:1 På samme tid var der nogle tilstede, som fortalte Ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres [[slagt-]]ofre.
Luk 13:2 Jesus tog da til Orde og sagde til dem: "Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle andre galilæere, fordi de måtte lide dette?
Luk 13:3 Nej, siger Jeg jer! Men hvis I ikke omvender jer, skal I alle gå til grunde på samme måde!
Luk 13:4 Eller de atten, over hvem tårnet i Siloam faldt, så de dræbtes - mener I, at de var større syndere end alle de [[andre]] mennesker i Jerusalem?
Luk 13:5 Nej, siger Jeg jer! Men hvis I ikke omvender jer, skal I alle gå til grunde på samme måde!"
Luk 13:6 Og Han fortalte denne lignelse: "En mand havde plantet et figentræ i sin vingård; og han kom og søgte efter frugt på det, men fandt ingen.
Luk 13:7 Han sagde da til gartneren: "Se, i tre år er jeg nu kommet og har søgt efter frugt på dette figentræ, men har ikke fundet nogen. Hug det derfor ned! Hvorfor skal det tillige udsuge jorden?"
Luk 13:8 Men [[gartneren]] svarede og siger til ham: "Herre! Lad det stå dette år med, til jeg får gravet omkring det og gødet det;
Luk 13:9 måske det da bærer frugt? Men hvis ikke, kan du hugge det ned næste år"."
Luk 13:10 Mens Han var ved at undervise i een af synagogerne på sabbaten,
Luk 13:11 se, da var der en kvinde, som havde haft en sygdomsånd i atten år, så hun var krumbøjet og ikke kunne rette sig op.
Luk 13:12 Da nu Jesus så hende, kaldte Han og sagde til hende: "Kvinde! Du er løst fra din sygdom!"
Luk 13:13 Så lagde Han hænderne på hende, og strax rettedes hun op, og hun priste Gud.
Luk 13:14 Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på sabbaten, tog til orde og sagde til skaren: "Der er sex dage, på hvilke man skal arbejde; på disse kan I komme og blive helbredt - men ikke på sabbatens [[dag]]!"
Luk 13:15 Men HErren svarede ham og sagde: "I hyklere! Mon ikke enhver af jer også på sabbaten løser sin oxe eller sit æsel fra krybben og leder det hen og giver det vand?
Luk 13:16 Og se: denne [[kvinde]], som er en Abrahams datter, og som Satan har bundet i atten år! - burde hun ikke løses fra dette bånd [[også]] på sabbatens dag?"
Luk 13:17 Ved at sige dette, gjorde Han alle dem, som stod Ham imod, til skamme; og hele skaren glædede sig over de herlige ting, som skete ved Ham.
Luk 13:18 Han sagde da: "Hvad er Guds Rige ligt, og med hvad skal Jeg ligne Det?
Luk 13:19 Det er ligesom et sennepsfrø, som en mand tog og lagde i sin have; og det voxede og blev til et stort træ, og himlens fugle byggede reder på dets grene."
Luk 13:20 Og videre sagde Han: "Med hvad skal Jeg ligne Guds Rige?
Luk 13:21 Det er ligesom en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål mel, indtil alt var gennemsyret."
Luk 13:22 Og Han gik gennem byer og landsbyer og lærte, mens Han rejste mod Jerusalem.
Luk 13:23 Og een spurgte Ham: "HErre! Er det kun få, som bliver frelst?" Men Han sagde til dem:
Luk 13:24 "Kæmp for at komme ind gennem den trange port! For det siger Jeg jer: mange skal søge at komme ind, men ikke magte det!
Luk 13:25 Fra det øjeblik, Husbonden har rejst Sig og låst døren, og I begynder udenfor at slå og banke på døren og sige: "HErre, HErre! Luk op for os!", vil Han svare og sige til jer: "Jeg veed ikke, hvorfra I er!"
Luk 13:26 Da vil I sige: "Vi har da spist og drukket for Dit åsyn, og Du har lært på vore gader....."
Luk 13:27 men Han vil sige: "Jeg siger jer: Jeg kender jer ikke og veed ikke, hvorfra I er; gå bort fra Mig, alle I, som øver uret!
Luk 13:28 Der skal være gråd og tænders gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds Rige - mens I selv er kastet udenfor!
Luk 13:29 Og de skal komme fra solens opgang og nedgang og fra nord og syd og lægge sig til bords i Guds Rige;
Luk 13:30 og se: der er nogle af de sidste, som skal være blandt de første, og der er nogle af de første, som skal være blandt de sidste!"
Luk 13:31 I den samme stund kom nogle farisæere frem og sagde til Ham: "Drag bort og rejs herfra, for Herodes vil dræbe Dig!"
Luk 13:32 Han sagde da til dem: "Gå hen og sig til denne ræv: "Se, Jeg uddriver dæmoner og helbreder i dag og i morgen, og på den tredje dag har Jeg opfyldt alt!"
Luk 13:33 Men Jeg må drage videre i dag og i morgen og de følgende dage; for det går ikke an, at En Profet dræbes andre steder end i Jerusalem!
Luk 13:34 Jerusalem, Jerusalem! [[Du,]] som ihjelslår profeterne og stener dem, som er udsendte til Hende! Hvor ofte har Jeg ikke villet samle dine børn, ligesom en høne samler sine kyllinger under vingerne - men I ville ikke!
Luk 13:35 Se: jeres hus lades jer tomt! Men sandelig, Jeg siger jer: I skal ingenlunde se Mig, førend den tid kommer, da I siger: "Velsignet [[være]] HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn!"
Luk 14:1 Og det skete, at Han på en sabbat kom til een af de ledende farisæeres hus for at spise; og de vogtede på Ham.
Luk 14:2 Og se: en mand, som havde vattersot, stod foran Ham.
Luk 14:3 Jesus tog da til Orde og sagde til de lovlærde og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten, eller er det ikke?"
Luk 14:4 Men de tav! Og Han lagde hånden på ham, helbredte ham og sendte ham derfra.
Luk 14:5 Og Han sagde til dem: "Hvis et æsel eller en oxe falder i brønden hos jer, drager I den da ikke strax op, selv på sabbatens dag?"
Luk 14:6 Og de kunne ikke svare Ham på dette.
Luk 14:7 Da Han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte de forreste sæder, fortalte Han dem en lignelse og sagde til dem:
Luk 14:8 "Når du er bedt til bryllup, så læg dig ikke på den forreste plads; thi hvis nu een, som er fornemmere end du, også skulle være indbudt,
Luk 14:9 og han så kommer, så vil han, som har indbudt både dig og ham, sige til dig: "Giv din plads til ham!", og så må du med skam gå ned og sætte dig på den bageste plads.
Luk 14:10 Nej, når du er indbudt, så læg dig, når du kommer, på den bageste plads, for at han, som har indbudt dig, når han kommer, skal sige til dig: "Ven! sæt dig højere op!" Så vil det blive dig til ære for øjnene af alle dem, som ligger [[til bords]] sammen med dig!
Luk 14:11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes!"
Luk 14:12 Men Han sagde også til ham, som havde indbudt Ham: "Når du gør et middags- eller aftenselskab, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de så skal indbyde dig igen, og du dermed få gengæld.
Luk 14:13 Nej, når du gør et gæstebud, så indbyd fattige, krøblinge, lamme, blinde -
Luk 14:14 så skal du være salig! De har nemlig intet at give dig igen; thi så skal der gives dig gengæld derfor ved de retfærdiges opstandelse!"
Luk 14:15 Da een af dem, som lå sammen med Ham, hørte dette, sagde han til Ham: "Salig den, som sidder til bords i Guds Rige!"
Luk 14:16 Men Han sagde til ham: "En mand gjorde et stort gæstebud og indbød mange;
Luk 14:17 ved gæstebudets time sendte han sine tjenere ud for at sige til de indbudte: "Kom! thi nu er alt rede!"
Luk 14:18 Men de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til [[een af tjenerne]]: "Jeg har købt et stykke jord, jeg må nødvendigvis tage ud og se på det; jeg beder dig have mig undskyldt!"
Luk 14:19 En anden sagde: "Jeg har købt fem par oxer, og jeg skal ud at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt!"
Luk 14:20 Atter en anden sagde: "Jeg har ægtet en kvinde, derfor kan jeg ikke komme!"
Luk 14:21 Da tjenerne nu kom tilbage, meldte [[een af dem]] dette til sin herre. Da blev husbonden vred, og han sagde til sin tjener: "Skynd dig ud på byens gader og smøger og før de fattige og krøblingene og de lamme og de blinde hid!"
Luk 14:22 Og tjeneren meldte: "Herre! Det er sket, som du befalede, men der er stadig plads!"
Luk 14:23 Da sagde herren til tjeneren: "Gå ud på vejene og til gærderne og nød folk til at gå ind, så at mit hus kan blive fyldt.
Luk 14:24 Thi jeg siger jer: ingen af de indbudte mænd skal smage mit måltid"!"
Luk 14:25 Mens store folkeskarer drog afsted sammen med Ham, vendte Han Sig og sagde til dem:
Luk 14:26 "Hvis nogen kommer til Mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja, endog sit eget liv, kan han ikke være Min discipel!
Luk 14:27 Og den, som ikke bærer sit kors og efterfølger Mig, kan ikke være Min discipel!
Luk 14:28 Thi hvem af jer ville bygge et tårn, uden først at have sat sig ned og beregnet omkostningerne, om han har nok til at fuldføre det? -
Luk 14:29 for at ikke alle skal begynde at spotte ham, når de ser, at han lagde grundstenen og ikke magtede at fuldføre det,
Luk 14:30 og sige: "Denne mand begyndte at bygge, men magtede ikke at fuldføre det".
Luk 14:31 Eller: hvilken konge ville drage ud for at kæmpe mod en anden konge i krig, uden først at have sat sig ned og rådslået, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?
Luk 14:32 Hvis ikke, vil han, mens han endnu er langt borte, sende et sendebud for at anmode om fred.
Luk 14:33 Således kan altså ingen af jer være Min discipel, hvis han ikke giver afkald på alle sine ejendele!
Luk 14:34 Salt er ganske vist godt; men hvis saltet mister sin smag, hvad skal det da krydres med?
Luk 14:35 Det duer hverken til jord eller gødning - man kaster det ud! Den, som har ører at høre med, han høre!"
Luk 15:1 Alle toldere og syndere holdt sig nær til Ham for at høre Ham.
Luk 15:2 Og både farisæerne og de skriftlærde skumlede over det og sagde: "Han tager imod syndere og spiser sammen med dem."
Luk 15:3 Men Han fortalte dem denne lignelse og sagde:
Luk 15:4 "Hvem iblandt jer, som har hundrede får og har mistet eet af dem, ville ikke forlade de nioghalvfems i ørkenen og gå ud [[og søge]] efter det, han har mistet, indtil han finder det?
Luk 15:5 Og når han har fundet det, lægger han det på sin skulder og glæder sig;
Luk 15:6 og når han kommer hjem, kalder han alle sine venner og naboer sammen og siger til dem: "Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet."
Luk 15:7 Jeg siger jer: således vil der blive mere glæde i Himmelen over een synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse!
Luk 15:8 Eller hvilken kvinde, som har ti drakmer, ville ikke, hvis hun tabte een drakme, tænde lys og feje huset og lede omhyggeligt, indtil hun finder den?
Luk 15:9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboer til sig og siger: "Glæd jer sammen med mig; for jeg har fundet den drakme, som jeg havde tabt!"
Luk 15:10 Således, siger Jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over een synder, som omvender sig!"
Luk 15:11 Han sagde også: "En mand havde to sønner.
Luk 15:12 Den yngste af dem sagde til faderen: "Fader! giv mig den del af ejendommen, som tilkommer mig!" Så skiftede han formuen imellem dem.
Luk 15:13 Ikke mange dage efter samlede den yngste søn alt sit og udvandrede til et fjernt land. Dér ødte han sin formue bort, idet han levede et udsvævende liv.
Luk 15:14 Men da han havde ødet alt bort, kom der en hungersnød over dette land, og han begyndte at lide nød.
Luk 15:15 Da gik han hen og fik lov til at holde til hos een af landets borgere; han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.
Luk 15:16 Og han ønskede blot at fylde sin mave med dét, svinene åd, for ingen gav ham noget.
Luk 15:17 Da gik han i sig selv og sagde: "Hvor mange af min faders daglejere har ikke overflod af mad, mens jeg forgår af sult hér?
Luk 15:18 Jeg vil rejse mig og drage til min fader, og jeg vil sige til ham: "Fader! jeg har syndet indtil Himlen, og dét overfor dig!
Luk 15:19 Jeg er ikke længere værdig at kaldes din søn! Lad mig gå som een af dine daglejere."
Luk 15:20 Og han rejste sig og drog til sin fader; men endnu mens han var langt borte, så hans fader ham og fik medynk med ham. Han gik ham i møde, faldt ham om halsen og kyssede ham.
Luk 15:21 Men sønnen sagde til ham: "Fader! Jeg har syndet indtil Himmelen, og dét overfor dig! Jeg er ikke længere værdig at kaldes din søn!"
Luk 15:22 Men faderen sagde til sine tjenere: "Skynd jer at komme med den bedste klædning og giv ham den på, sæt ham en ring på fingeren og giv ham sko på fødderne!
Luk 15:23 Og hent fedekalven og slagt den, og lad os så spise og glæde os!
Luk 15:24 For denne min søn var død, men er blevet levende igen, ja, han var bortkommet, men er blevet fundet igen!" Og de begyndte at glæde sig.
Luk 15:25 Men hans ældste søn var ude på marken. Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.
Luk 15:26 Så kaldte han een af karlene til sig og spurgte ham, hvad det mon kunne være.
Luk 15:27 Han svarede ham: "Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold."
Luk 15:28 Da harmedes [[broderen]] og ville ikke gå ind. Derfor gik hans fader ud og bad ham indtrængende [[om at komme ind]].
Luk 15:29 Men han svarede og sagde til sin fader: "Se, jeg har tjent dig i så mange år, og jeg har aldrig overtrådt [[eet eeneste af]] dine bud - men mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne glæde mig sammen med mine venner!
Luk 15:30 Men nu da denne din søn, som har ødet din formue bort sammen med skøger, kom, slagtede du fedekalven for ham."
Luk 15:31 Da sagde [[faderen]] til ham: "Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit!
Luk 15:32 Men nu bør vi frydes og være glade, fordi denne din broder var død, men er blevet levende igen, ja, han var bortkommet, men er blevet fundet igen"!"
Luk 16:1 Han sagde også til Sine disciple: "Der var en rig mand, som havde en forvalter, der overfor ham blev anklaget for at øde hans ejendomme bort.
Luk 16:2 Da lod han ham kalde til sig og sagde til ham: "Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning - thi du kan ikke længere være [[min]] forvalter!"
Luk 16:3 Forvalteren sagde da til sig selv: "Hvad skal jeg gøre - min herre fratager mig jo forvaltningen? Grave orker jeg ikke, tigge skammer jeg mig ved...?
Luk 16:4 Jo, nu veed jeg, hvad jeg skal gøre, for at folk vil modtage mig i deres hjem, når jeg er afsat fra forvaltningen!"
Luk 16:5 Så kaldte han alle sin herres skyldnere til sig een for een. Og han spurgte den første: "Hvor meget skylder du min herre?"
Luk 16:6 Han svarede: "Hundrede ankre olie." Så sagde han til ham: "Tag dit gældsbrev, og sæt dig strax ned og skriv: "halvtreds"!"
Luk 16:7 Derefter spurgte han en anden: "Og du, hvor meget skylder du?" Han sagde: "Hundrede tønder hvede." Og han siger til ham: "Tag dit gældsbrev og skriv: "firs"!"
Luk 16:8 Herren roste da den uretfærdige forvalter, fordi han havde handlet klogt! Thi denne verdens sønner er klogere end Lysets sønner overfor deres egen slægt!
Luk 16:9 Så Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af uretfærdighedens mammon, for at de, når den slipper op, kan modtage jer i de evige boliger!
Luk 16:10 Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store!
Luk 16:11 Hvis I altså ikke er tro med den uretfærdige mammon, hvem vil da betro jer den sande?
Luk 16:12 Og hvis I ikke er tro med det, som hører andre til, hvem vil da give jer noget at eje selv?
Luk 16:13 Ingen kan tjene to herrer! Han vil nemlig enten hade den eene og elske den anden, eller holde sig til den eene og foragte den anden; I kan ikke tjene både Gud og Mammon!"
Luk 16:14 Alt dette hørte dog også farisæerne, som var pengekære, og de hånede Ham.
Luk 16:15 Da sagde Han til dem: "Det er jer, som retfærdiggør jer selv overfor menneskene - men Gud kender jeres hjerter! Thi det, som er højt anset blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud!
Luk 16:16 Loven og Profeterne [[rådede]] indtil Johannes; fra da af forkyndes Guds Rige - og enhver maser sig ind i Det med magt!
Luk 16:17 Men snarere skal Himmelen og jorden forgå, end blot en tøddel af Loven bortfalde!
Luk 16:18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og ægter en anden, bedriver hor! Og enhver, som ægter en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor!
Luk 16:19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og dagligt glædede sig i overdådig pragt.
Luk 16:20 Men ved hans port lå en fattig mand ved navn Lazarus, fuld af sår;
Luk 16:21 han ønskede blot at mættes af de smuler, som faldt fra den riges bord, ja, endog hundene kom og slikkede hans sår.
Luk 16:22 Men det skete, at den fattige døde og af englene blev båret til Abrahams skød; også den rige døde og blev gravlagt.
Luk 16:23 Da han nu slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.
Luk 16:24 Da råbte han og sagde: "Fader Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og svale min tunge - thi jeg lider i denne lue!"
Luk 16:25 Men Abraham sagde: "Barn! Husk på, at du har fået dine goder, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde! Nu trøstes han her, mens du pines!
Luk 16:26 Og fremfor alt er der mellem os og jer lagt en stor kløft, for at de, som ønsker at gå herfra over til jer, ikke kan det; heller ikke kan de derfra komme over til os."
Luk 16:27 Da sagde [[den rige]]: "Så beder jeg dig, fader, at du sender ham til min faders hus -
Luk 16:28 jeg har nemlig fem brødre - for at han kan vidne for dem, så at ikke også de skal ende i dette pinested!"
Luk 16:29 Abraham siger da til ham: "De har Moses og Profeterne! Lad dem høre Dem!"
Luk 16:30 Men han sagde: "Nej, fader Abraham! Men hvis een kom til dem fra de døde, ville de omvende sig!"
Luk 16:31 Men han svarede ham: "Hvis ikke de hører Moses og Profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selvom een opstod fra døde"!"
Luk 17:1 Og Han sagde til Sine disciple: "Det er umuligt at undgå, at anstødene kommer; men vé den, ved hvem de kommer!
Luk 17:2 Det ville være bedre for ham, om en kværnsten var blevet hængt om hans hals, og han var kastet i havet, end at han skal lægge anstød for een af disse små!
Luk 17:3 Tag jer i agt! Hvis din broder synder mod dig, så irettesæt ham, og hvis han angrer, så tilgiv ham!
Luk 17:4 Ja, hvis han syv gange om dagen synder mod dig, og hvis han syv gange om dagen vender tilbage til dig og siger: "Jeg angrer", så skal du tilgive ham!"
Luk 17:5 Apostlene sagde da til HErren: "Forøg vor tro!"
Luk 17:6 Men HErren sagde: "Hvis I havde tro som et sennepskorn, og I sagde til dette morbærtræ: "Ryk dig op med rode og plant dig i havet!", så ville det adlyde jer!
Luk 17:7 Hvem af jer, som har en tjener, der pløjer eller vogter får, ville, når han kommer ind fra marken, sige til ham: "Kom og læg dig til bords?"
Luk 17:8 Nej, mon ikke han vil sige til ham: "Tilbered noget, jeg kan spise, og bind så op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; derefter kan du selv spise og drikke"?
Luk 17:9 Og mon han er tjeneren taknemmelig, fordi han har gjort det, som var pålagt ham? Nej, det tror Jeg ikke!
Luk 17:10 Således [[er det]] også med jer: når I har gjort alt, hvad der er pålagt jer, skal I sige: "Vi er kun unyttige tjenere; vi har blot gjort dét, vi var skyldige at gøre"!"
Luk 17:11 Og det skete, mens Han drog videre mod Jerusalem, at Han fulgte grænsen mellem Samaria og Galilæa.
Luk 17:12 Da Han kom ind i en landsby, blev Han mødt af ti spedalske mænd, som stod langt borte,
Luk 17:13 råbte og sagde: "Jesus, Mester! Forbarm Dig over os!"
Luk 17:14 Da Han så dem, sagde Han til dem: "Gå hen og lad jer syne af præsterne!" Og det skete, mens de gik derhen, at de blev renset!
Luk 17:15 Og een af dem vendte tilbage, da han havde set, at han var blevet helbredt, og priste Gud med høj røst.
Luk 17:16 Han faldt på sit ansigt for [[Jesu]] fødder og takkede Ham; det var en samaritaner!
Luk 17:17 Men Jesus sagde: "Var det ikke ti, der blev renset? Hvor er de ni?
Luk 17:18 Var der ingen, som vendte tilbage for at give Gud ære, udover denne eene fremmede?"
Luk 17:19 Men til ham sagde Han: "Rejs dig og gå bort! Din tro har frelst dig!"
Luk 17:20 Da Han engang af farisæerne blev spurgt om, hvornår Guds Rige kommer, svarede Han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke, så man kan iagttage det!
Luk 17:21 Heller ikke skal man sige: "Se hér", eller "Se dér"; thi se, Guds Rige er midt iblandt jer!"
Luk 17:22 Så sagde Han til disciplene: "Se, dage skal komme, da I vil længes efter at se blot een af Menneskets Søns dage, men I skal ikke se den!
Luk 17:23 Og man vil sige til jer: "Se hér", eller: "Se dér!" - men gå ikke derhen og følg ikke efter!
Luk 17:24 Thi ligesom lynet skinner fra den eene ende af himmelen til den anden, når det lyner, således skal også Menneskets Søn være på Sin Dag!
Luk 17:25 Men først må Han lide meget og forkastes af denne slægt!
Luk 17:26 Som det var i Noas dage, således skal det også være i Menneskets Søns dage:
Luk 17:27 de åd, drak, giftede sig og bortgiftedes lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og floden kom og dræbte dem alle!
Luk 17:28 Eller som det var i Lots dage: de åd, drak, købte, solgte, plantede og byggede -
Luk 17:29 men på dén dag, da Lot drog ud af Sodoma, regnede ild og svovl fra himmelen og dræbte dem alle!
Luk 17:30 På samme måde skal det være på Dén Dag, da Menneskets Søn åbenbares!
Luk 17:31 På Dén Dag skal den, som er på taget og har sine redskaber i huset, ikke stige ned og hente dem; ej heller skal den, som er ude på marken, vende tilbage;
Luk 17:32 ihukom Lots hustru!
Luk 17:33 Den, som søger at bjærge sit liv, skal miste det, og den, som mister det, skal bevare det!
Luk 17:34 Jeg siger jer: i den nat skal to ligge i samme seng - den eene skal tages med og den anden lades tilbage!
Luk 17:35 To skal male på samme kværn - den eene skal tages med, men den anden lades tilbage!
Luk 17:36 To skal være på marken - den eene skal tages med, men den anden lades tilbage!"
Luk 17:37 De svarer og siger til Ham: "Hvor, HErre?" - men Han svarede dem: "Hvor ådselet er, der vil også gribbene samles!"
Luk 18:1 Han fortalte dem også en lignelse om, at de altid burde bede og ikke blive trætte,
Luk 18:2 idet Han sagde: "I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke skånede noget menneske.
Luk 18:3 Der var også en enke i denne by, og hun gik uafladeligt til ham og sagde: "Skaf mig ret over min modpart!"
Luk 18:4 En tid lang ville han ikke, men efter nogen tid sagde han til sig selv: "Selv om jeg ikke frygter Gud og ikke tager hensyn til mennesker,
Luk 18:5 så vil jeg dog skaffe hende ret, fordi denne enke bereder mig møje, og så at hun ikke til sidst kommer og slår mig i ansigtet"!"
Luk 18:6 Og HErren sagde: "Hør, hvad den uretfærdige dommer siger!
Luk 18:7 Skulle Gud da ikke skaffe Sine udvalgte ret, dem, som råber til Ham dag og nat; og tøver Han, når det gælder dem?
Luk 18:8 Jeg siger jer: Han skal skaffe dem deres ret i hast! Men mon Menneskets Søn vil finde troen på jorden, når Han kommer?"
Luk 18:9 Han fortalte også nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede andre, denne lignelse:
Luk 18:10 "To mænd gik op til templet for at bede; den eene var farisæer og den anden tolder.
Luk 18:11 Farisæeren stod og bad således for sig selv: "Gud! Jeg takker Dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker: røvere, uretfærdige, horkarle - og heller ikke som denne tolder!
Luk 18:12 Jeg faster to gange om ugen og giver tiende af alt, hvad jeg tjener."
Luk 18:13 Tolderen derimod stod langt borte og turde end ikke løfte sine øjne mod Himmelen; nej, han slog sig for brystet og sagde: "O Gud! vær mig synder nådig!"
Luk 18:14 Jeg siger jer: han gik retfærdiggjort hjem - den anden ikke! Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, men den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes!"
Luk 18:15 De bar også småbørn til Ham, for at Han skulle lægge hånden på dem; men da disciplene så det, irettesatte de dem.
Luk 18:16 Jesus kaldte dem dog til Sig og sagde: "Lad de små børn komme til Mig og hindrer dem ikke! Thi Guds Rige hører sådanne til!
Luk 18:17 Sandelig, Jeg siger jer: den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille barn, kommer overhovedet ikke ind i Det!"
Luk 18:18 Og en rådsherre spurgte Ham og sagde: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Luk 18:19 Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig "god"? Ingen er god, uden Een: nemlig Gud!
Luk 18:20 Men du kender budene: "Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og moder....."!"
Luk 18:21 Han sagde: "Alt dette har jeg taget vare på lige fra min ungdom."
Luk 18:22 Da Jesus hørte dette, sagde Han til ham: "Endnu eet mangler du: sælg alt, hvad du har, og del ud til de fattige, så skal du få en skat i Himlene - og kom så og følg Mig!"
Luk 18:23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet - thi han var meget rig.
Luk 18:24 Da Jesus nu så, at han blev dybt bedrøvet, sagde Han: "Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har store rigdomme, at komme ind i Guds Rige!
Luk 18:25 Det er lettere for et skibstov at gå gennem et nåleøje, end for en rig at gå ind i Guds Rige!"
Luk 18:26 De, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
Luk 18:27 Da svarede Han: "Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud!"
Luk 18:28 Peter sagde så: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig!"
Luk 18:29 Han svarede dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er ingen, som har forladt hjem eller forældre eller brødre eller hustru eller børn for Guds Riges skyld,
Luk 18:30 som ikke skal få [[det]] mangedobbelt igen i denne tid, og i den tid, som kommer: evigt liv!"
Luk 18:31 Og Han tog de tolv til Sig og sagde til dem: "Se, vi drager op til Jerusalem, og alt dét, som er skrevet ved profeten om Menneskets Søn, skal opfyldes!
Luk 18:32 Thi Han skal overgives til hedningerne og blive hånet og mishandlet og spyttet på,
Luk 18:33 og når de har pisket Ham, skal de dræbe Ham; og på den tredje dag skal Han opstå!"
Luk 18:34 Men de fattede intet af dette; Dette Ord var skjult for dem, og de forstod ikke dét, som blev sagt!
Luk 18:35 Men det skete, da Han nærmede Sig Jeriko, at en blind sad ved vejen og tiggede.
Luk 18:36 Da han hørte en stor skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Luk 18:37 De fortalte ham da, at Jesus, Nazaræeren, gik forbi.
Luk 18:38 Så råbte han og sagde: "Jesus, Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"
Luk 18:39 Og de, som gik foran, irettesatte ham og sagde, at han skulle tie. Men han råbte blot endnu højere: "Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"
Luk 18:40 Da standsede Jesus og bød, at de skulle føre ham til Ham; og da han var kommet nærmere, spurgte Han ham:
Luk 18:41 "Hvad vil du, at Jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "HErre! at jeg må kunne se!"
Luk 18:42 Og Jesus sagde til ham: "Se igen! Din tro har frelst dig!"
Luk 18:43 Og strax fik han sit syn igen, og han fulgte Jesus, idet han priste Gud! Og hele folket, som havde set dette, priste Gud!
Luk 19:1 [[Derefter]] kom Han til Jeriko og drog gennem byen;
Luk 19:2 og se: der var en mand ved navn Zakæus, han var overtolder, og han var rig.
Luk 19:3 Han prøvede at få at se, Hvem Der var Jesus, men kunne ikke for folkeskaren, fordi han var lille af væxt.
Luk 19:4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ, for at han kunne få Ham at se, for dér måtte Han komme forbi.
Luk 19:5 Og da Jesus kom til stedet, så Han op, fik øje på ham og sagde til ham: "Zakæus! Skynd dig at komme ned, thi i dag bør Jeg være i dit hus!"
Luk 19:6 Og han skyndte sig at komme ned og modtog Ham med stor glæde.
Luk 19:7 Men alle, som så det, murrede og sagde: "Han er taget ind for at holde hvil hos en syndig mand!"
Luk 19:8 Men Zakæus stod frem og sagde til HErren: "Se,HErre: halvdelen af min ejendom vil jeg give til de fattige; og har jeg presset noget ud af nogen, vil jeg give det firedobbelt tilbage!"
Luk 19:9 Da sagde Jesus om ham: "I dag er frelsen kommet til dette hus, thi også han er Abrahams søn!
Luk 19:10 Thi Menneskets Søn er kommet for at opsøge og frelse det fortabte!"
Luk 19:11 Mens de hørte alt dette, fortalte Han dem endnu en lignelse, fordi Han var nær ved Jerusalem, og de troede, at Guds Rige strax skulle åbenbares;
Luk 19:12 Han sagde da: "En mand af ædel slægt drog til et land langt borte for at vinde sig et kongedømme og så vende tilbage.
Luk 19:13 Han kaldte da [[ti af]] sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde til dem: "Driv handel [[med dem]], indtil jeg kommer igen!"
Luk 19:14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte en delegation efter ham, som sagde: "Vi vil ikke, at denne mand skal være vor konge!"
Luk 19:15 Og det skete, da han var kommet tilbage, efter at han havde vundet kongedømmet, at han sagde, at de tjenere skulle kaldes til ham, til hvem han havde givet pengene, for at han kunne få at vide, hvem der havde tjent hvad.
Luk 19:16 Og den første kom frem og sagde: "Herre! dit pund har kastet ti pund af sig."
Luk 19:17 Og han sagde til ham: "Godt, du gode tjener! Fordi du har været tro i det små, skal du sættes over ti byer."
Luk 19:18 Også den anden kom frem og sagde: "Herre! dit pund har indbragt fem pund."
Luk 19:19 Og til denne sagde han: "Så skal du også sættes over 5 byer!"
Luk 19:20 Og en anden kom og sagde: "Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde;
Luk 19:21 thi jeg frygtede dig, fordi du er en streng mand; du samler op, hvad du ikke har lagt ned og høster, hvad du ikke har sået!"
Luk 19:22 Men han sagde til ham: "Efter din egen mund vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, der samler op, hvad jeg ikke har lagt ned og høster, hvad jeg ikke har sået;
Luk 19:23 hvorfor gav du da ikke mine penge til vexelererne, så jeg, når jeg kom igen, kunne have fået dem igen med renter?"
Luk 19:24 Og til de omkringstående sagde han: "Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund!"
Luk 19:25 Og de sagde til ham: "Herre! Han har allerede ti pund!"
Luk 19:26 "Jeg siger jer: enhver, som har, skal der gives; men dén, som ikke har, skal endog fratages dét, han har!
Luk 19:27 Men mine fjender dér, som ikke ville have mig til at være konge over dem: før dem hid og hug dem ned for mine øjne"!"
Luk 19:28 Og da Han havde sagt dette, drog Han videre, op mod Jerusalem.
Luk 19:29 Og det skete, da Han nærmede Sig Betfage og Betania, ved det bjerg, som kaldes "Olietræernes", at Han udsendte to af Sine disciple,
Luk 19:30 idet Han sagde: "Gå ind til landsbyen, som ligger foran jer; i den vil I, når I går derind, finde et føl bundet, på hvilket endnu intet menneske har siddet; løs det og før det hid!
Luk 19:31 Og hvis nogen spørger jer: "Hvorfor gør I det?", skal I svare ham således: "HErren har brug for det!"
Luk 19:32 Da de, som var udsendt, var gået afsted, fandt de det, som Han havde sagt dem.
Luk 19:33 Og da de løste føllet, spurgte ejerne dem: "Hvorfor løser I føllet?"
Luk 19:34 De svarede: "HErren har brug for det!"
Luk 19:35 Så førte de det til Jesus. Og da de havde lagt deres klæder på føllet, satte de Jesus op.
Luk 19:36 Og som Han drog frem, bredte folk deres klæder på vejen.
Luk 19:37 Men allerede da Han nærmede Sig nedstigningen fra Olietræernes Bjerg, begyndte hele discipelskaren jublende at prise Gud med høj røst for alle de kraftgerninger, de havde set,
Luk 19:38 idet de sagde: "Velsignet være HAN, SOM KOMMER, Kongen, i HErrens navn! Fred i Himmelen og ære i Det Højeste!"
Luk 19:39 Men nogle af farisæerne i skaren sagde til Ham: "Mester! irettesæt dog Dine disciple!"
Luk 19:40 Han svarede og sagde til dem: "Jeg siger jer: hvis disse skulle tie, ville stenene råbe!"
Luk 19:41 Da Han nærmede Sig og så byen, græd Han over den
Luk 19:42 og sagde: "Om blot også du kendte - om så først på denne dag - hvad der tjener dig til fred! Men nu er det blevet skjult for dine øjne!
Luk 19:43 Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, og de skal omringe dig og trænge dig fra alle kanter!
Luk 19:44 Og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke efterlade sten på sten i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid!"
Luk 19:45 Og Han gik ind i templet og begyndte at smide dem ud, som solgte og købte i det,
Luk 19:46 idet Han sagde til dem: "Det er skrevet: "Mit hus er et bønnens hus!" - men I har gjort det til en røverhule"!"
Luk 19:47 Og Han underviste dagligt i templet; men ypperstepræsterne og de skriftlærde og de ledende blandt folket søgte at komme Ham til livs!
Luk 19:48 De kunne dog ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, thi hele folket hang ved Ham og lyttede til Ham.
Luk 20:1 Og det skete een af disse dage, mens Han underviste folket i templet og forkyndte Evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftlærde trådte frem sammen med præsterne,
Luk 20:2 og de sagde til Ham: "Sig os: med hvilken myndighed gør Du disse ting, eller Hvem har givet Dig denne myndighed?"
Luk 20:3 Men Han svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting, sig Mig:
Luk 20:4 Johannes' dåb - var den fra Himmelen eller fra mennesker?"
Luk 20:5 De rådslog da indbyrdes og sagde: "Hvis vi siger: "Fra Himmelen", vil Han spørge os: "Hvorfor troede I ham da ikke?",
Luk 20:6 men siger vi: "Fra mennesker", vil hele folket stene os, thi de er overbeviste om, at Johannes var en profet!"
Luk 20:7 Så svarede de, at de ikke vidste hvorfra [[den var]].
Luk 20:8 Da sagde Jesus til dem: "Så siger Jeg heller ikke jer, med hvilken myndighed, Jeg gør disse ting!"
Luk 20:9 Han begyndte da at fortælle folket en lignelse: "En mand plantede en vingård, lejede den ud til vingårdsmænd og drog udenlands i lange tider;
Luk 20:10 og til den aftalte tid sendte han vingårdsmændene en tjener, for at de skulle give ham [[hans del af]] vingårdens frugt. Men vingårdsmændene piskede ham og sendte ham tomhændet bort.
Luk 20:11 Han fortsatte og sendte en anden tjener, men også ham sendte de tomhændet bort, efter at have pisket ham og hånet ham.
Luk 20:12 Og han fortsatte og sendte en tredje; men også ham kastede de ud, efter at have slået ham til blods.
Luk 20:13 Da sagde vingårdens herre: "Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min søn, den elskede! Måske vil de, når de har set ham, skåne ham."
Luk 20:14 Men da vingårdsmændene så ham, sagde de til hinanden: "Det er arvingen! Kom, lad os dræbe ham, så arven bliver vor!"
Luk 20:15 Og de kastede ham ud, udenfor vingården, og dræbte ham! Hvad skal vingårdens herre nu gøre med dem?
Luk 20:16 Han vil komme og dræbe disse vingårdsmænd og give vingården til andre!" Da de havde hørt dette, sagde de: "Nej, det må ikke ske!"
Luk 20:17 Men Han så på dem og sagde: "Hvad betyder da dét, som er skrevet: "Den Sten, Som bygmestrene vragede, er blevet Hovedhjørnesten"?
Luk 20:18 Enhver, som falder over Denne Sten, vil blive knust, og på hvem Den end falder, ham vil Den knuse!"
Luk 20:19 I samme stund søgte ypperstepræsterne og de skriftlærde at lægge hånd på Ham - men de frygtede for folket; de vidste nemlig, at det var om dem, Han havde fortalt denne lignelse!
Luk 20:20 Og de vogtede på Ham og udsendte spioner, som hyklende lod, som om de var retfærdige, for at fange Ham i Ord, så de kunne overgive Ham til øvrigheden og statholderens magt!
Luk 20:21 De spurgte Ham og sagde: "Mester! vi veed, at Du taler og lærer ret og ikke gør forskel på folk, men i sandhed lærer Guds Vej!
Luk 20:22 Har vi nu lov at give kejseren skat eller ej?"
Luk 20:23 Men da Han mærkede Sig deres list, sagde Han til dem: "Hvorfor frister I Mig?
Luk 20:24 Kom, vis Mig en denar!" De viste Ham da een; og Han sagde: "Hvis billede og påskrift bærer den?" De svarede og sagde: "Kejserens."
Luk 20:25 Da sagde Han til dem: "Så giv da kejseren dét, som kejserens er, og Gud dét, som Guds er!"
Luk 20:26 Og de magtede ikke at fange Ham i Ord foran folket! Og da de undrede sig over Hans svar, tav de.
Luk 20:27 Da kom nogle af saddukæerne - dem, som nægter, at der er nogen opstandelse - til Ham, spurgte Ham
Luk 20:28 og sagde: "Mester! Moses foreskrev os [[dette]]: hvis en broder havde en hustru, og han så dør barnløs, så skal hans broder tage enken til ægte og oprejse en efterslægt for sin broder.
Luk 20:29 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru og døde barnløs;
Luk 20:30 og den anden tog hende til hustru - også han døde barnløs;
Luk 20:31 så tog den tredje hende, og ligeså alle de syv, men alle døde uden at efterlade sig børn;
Luk 20:32 sidst af alle døde også kvinden.
Luk 20:33 Hvem af dem skal nu have hende til hustru i opstandelsen? Thi de syv har jo alle været gift med hende!"
Luk 20:34 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Denne verdens børn tager til ægte og gives til ægte,
Luk 20:35 men de, som er blevet fundet værdige til at få del i den kommende verden og opstandelsen fra de døde, hverken tager til ægte eller gives til ægte,
Luk 20:36 thi de de kan ikke mere dø; de er jo lig engle og er Guds børn, idet de er opstandelsens sønner.
Luk 20:37 Men at de døde opstår, har også Moses kundgjort på tornebuske-stedet, hvor han kalder Gud for "Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud";
Luk 20:38 Thi Gud er ikke dødes, men levendes [[Gud]], thi for Ham er nemlig alle levende!"
Luk 20:39 Da svarede nogle af de skriftlærde og sagde: "Mester! Du har talt vel!",
Luk 20:40 thi de vovede ikke mere at udspørge Ham om noget!
Luk 20:41 Men Han sagde til dem: "Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids Søn?
Luk 20:42 Han selv, David, siger jo i Salmernes Bog: "HErren sagde til Min HErre: "Sæt Dig ved Min højre,
Luk 20:43 indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder!"
Luk 20:44 David kalder Ham altså "HErre"; hvordan kan Han da være Hans Søn?"
Luk 20:45 Og mens hele folket hørte det, sagde Han til Sine disciple:
Luk 20:46 "Tag jer i agt for de skriftlærde, de, som gerne går omkring i lange kapper og elsker at blive hilst på torvene og at have de forreste sæder i synagogerne og at sidde på de forreste pladser ved gæstebudene,
Luk 20:47 de, som fortærer enkers bolig og for et syns skyld beder lange bønner! De skal få des strengere dom!"
Luk 21:1 Og da Han så op, fik Han øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelkisten;
Luk 21:2 Han så også en fattig enke, som lagde to småskillinger i den.
Luk 21:3 Og Han sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: denne fattige enke lagde mere end alle [[de andre]]!
Luk 21:4 Thi alle disse lagde gaver til Gud af deres overflod - men hun lagde af sin fattigdom al den ejendom, hun havde!"
Luk 21:5 Og til nogle, som talte om templet, at det var smukt med smukke sten og tempelgaver, sagde Han:
Luk 21:6 "Dette, som I nu ser - der skal komme dage, da der ikke her skal lades sten på sten; alt skal nedbrydes!"
Luk 21:7 De spurgte Ham da og sagde: "Mester! Hvornår skal dette ske? Og hvad er tegnet på, at det vil ske?"
Luk 21:8 Men Han sagde: "Se til, at I ikke bliver ført vild! Thi mange skal komme i Mit navn og sige: "JEG ER!", og "Tiden er nær!" - følg ikke efter dem!
Luk 21:9 Men når I hører om krige og oprør, så bliv ikke bange! Thi disse ting må ske først - enden kommer dog ikke strax!"
Luk 21:10 Da sagde Han til dem: "Folk skal rejse sig mod folk og kongedømme mod kongedømme;
Luk 21:11 store jordskælv skal ske på flere steder, og både her og der skal der være hungersnød og pest; og da skal der også ske store, frygtelige tegn på Himmelen!
Luk 21:12 Men før alle disse ting skal man lægge hånd på jer og forfølge jer og overgive jer til synagoger og fængsler og føre jer frem for konger og statholdere for Mit navns skyld!
Luk 21:13 Men for jer skal det være en lejlighed til at aflægge vidnesbyrd!
Luk 21:14 Læg jer derfor på hjerte ikke på forhånd at udtænke, hvordan I skal forsvare jer!
Luk 21:15 Thi Jeg skal give jer visdoms mæle, som ingen af jeres modstandere skal kunne modsige eller modstå!
Luk 21:16 Men I skal endog forrådes af forældre og brødre og slægtninge og venner, og nogle af jer skal de dræbe;
Luk 21:17 og I skal blive hadet af alle for Mit navns skyld!
Luk 21:18 Dog: end ikke et hår på jeres hovede skal tilintetgøres!
Luk 21:19 Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle!
Luk 21:20 Men når I ser Jerusalem omringet af hære, så viid, at Hendes ødelæggelse er nær!
Luk 21:21 Da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene, og de, der er i Hendes midte, skal drage ud! Og de, der er på marken, skal ikke drage ind i Hende!
Luk 21:22 For dette er Dommens Dage, da alt dét, som er skrevet, skal opfyldes:
Luk 21:23 "Vé de svangre og de, som giver die i de dage! Thi der skal komme stor nød på jorden og vrede over dette folk!"
Luk 21:24 Og de skal falde for sværdets od, og de skal føres i fangenskab til alle folkene; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er fuldendte!
Luk 21:25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folk ængstes i rådvildhed over havets brænding og brus.
Luk 21:26 Mennesker skal dåne af frygt og gru for det, som skal komme over den beboede jord - thi Himmelens kræfter skal rystes.
Luk 21:27 Og da skal de se "Menneskets Søn, kommende i skyen", med stor herligheds kraft.
Luk 21:28 Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoveder - thi jeres forløsning nærmer sig!"
Luk 21:29 Og Han sagde dem en lignelse: "Se på figentræet og alle træerne:
Luk 21:30 allerede når I ser, at de knoppes, veed I af jer selv, at sommeren er nær.
Luk 21:31 Således veed I også, når I ser disse ting ske, at Guds Rige er nær.
Luk 21:32 Sandelig, Jeg siger jer: denne slægt ingenlunde skal forgå, førend det er sket altsammen!
Luk 21:33 Himmelen og jorden skal forgå, men Mine Ord skal ingenlunde forgå!
Luk 21:34 Men tag vare på jer selv, for at jeres hjerter ikke skal sløves af rus og svir og timelige bekymringer, så Denne Dag kommer pludseligt over jer!
Luk 21:35 Thi Den skal komme som en snare over alle dem, som bor på hele jordens flade;
Luk 21:36 våg derfor til enhver tid under bøn, for at I skal blive agtet værdige til at undfly alle disse ting, som kommer til at ske, og til at bestå for Menneskets Søn!"
Luk 21:37 Og om dagen var Han i templet og underviste, men om natten gik Han ud og overnattede på det bjerg, som kaldes "Olietræernes".
Luk 21:38 Og hele folket kom til Ham meget tidligt i templet for at høre Ham.
Luk 22:1 Men de usyrede brøds fest, som bliver kaldet "påske", nærmede sig;
Luk 22:2 og ypperstepræsterne og de skriftlærde pønsede på, hvordan de kunne dræbe Ham; thi de frygtede folket.
Luk 22:3 Men Satan fór i Judas, der også kaldes "Iskariot", og som var een af de tolv.
Luk 22:4 Han gik hen og talte med ypperstepræsterne og de skriftlærde og officererne om, hvordan han kunne forråde Ham til dem.
Luk 22:5 Og de blev glade og blev enige om at give ham penge for det.
Luk 22:6 Og han godtog det og søgte siden en anledning til at forråde Ham til dem uden at volde optøjer.
Luk 22:7 Så kom da den dag i de usyrede brøds fest, på hvilken påskelammet skulle slagtes;
Luk 22:8 og Han sendte Peter og Johannes afsted, idet Han sagde: "Gå hen og bered påsken for os, så vi kan spise den."
Luk 22:9 De spurgte Ham: "Hvor vil Du, at vi skal berede det for Dig?"
Luk 22:10 Men Han sagde til dem: "Se: når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, der bærer en krukke med vand; følg ham til det hus, han går ind i!
Luk 22:11 Og sig til husets ejer: "Mesteren spørger dig: hvor er det rum, hvor Jeg kan spise påsken med Mine disciple?"
Luk 22:12 Så vil han vise jer en stor loftssal, hvor der er dækket op; dér skal I berede den!"
Luk 22:13 Og da de var gået afsted, fandt de det, som Han havde sagt dem. Og de beredte påsken.
Luk 22:14 Og da tiden kom, lagde Han Sig til bords, og de tolv apostle sammen med Ham.
Luk 22:15 Og Han sagde: "Jeg har inderligt længtes efter at spise denne påske med jer, før Jeg skal lide!
Luk 22:16 Thi Jeg siger jer, at Jeg ingenlunde skal gøre det mere, før det bliver fuldendt i Guds Rige!"
Luk 22:17 Og da Han havde modtaget kalken og fremsagt takkebønnen, sagde Han: "Tag dette og del det mellem jer!
Luk 22:18 Thi Jeg siger jer, at Jeg fra nu af ingenlunde skal drikke af vintræets frugt, før Guds Rige er kommet!"
Luk 22:19 Og da Han havde taget et brød og havde fremsagt takkebønnen, brød Han det og gav dem det, idet Han sagde: "Dette er Mit legeme, som hengives for jer! Gør dette til Min ihukommelse!"
Luk 22:20 Ligeledes tog Han også kalken, efter at de havde spist aftenmåltidet, og sagde: "Denne kalk er Den nye Pagt i Mit blod, som udgydes for jer!
Luk 22:21 Men se, han, som forråder Mig, rækker sin hånd sammen med Min ind over bordet!
Luk 22:22 Thi Menneskets Søn går vel bort, som det forud er bestemt - dog vé det menneske, ved hvem Han forrådes!"
Luk 22:23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hinanden, hvem af dem det dog kunne være, der ville gøre dette.
Luk 22:24 Der opstod også en strid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største.
Luk 22:25 Men Han sagde til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt, kaldes "velgørere";
Luk 22:26 men sådan skal I ikke være! Nej, den største af jer, han skal være som den ringeste, og den, som er fører, [[skal være]] som den, der tjener.
Luk 22:27 Thi hvem er størst: den, som ligger til bords, eller den, som tjener? Mon ikke han, som ligger til bords? Men JEG ER i jeres midte er Som Den, Der tjener!
Luk 22:28 Men I er dem, som har holdt ud sammen med Mig i Mine prøvelser;
Luk 22:29 og Jeg overgiver jer, hvad Min Fader overgav Mig: nemlig Riget! -
Luk 22:30 for at I skal spise og drikke ved Mit bord i Mit Rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer!"
Luk 22:31 Og HErren sagde: "Simon, Simon! Se, Satan har begæret jer for at sigte jer som hveden;
Luk 22:32 men Jeg har bedt for dig, at din tro ikke skal svigte! Og du: når du har omvendt dig, så styrk dine brødre!"
Luk 22:33 Han sagde da til Ham: "HErre! med Dig er jeg rede til at gå i fængsel, ja, i døden!"
Luk 22:34 Men Han svarede: "Jeg siger dig, Peter: hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet at kende Mig!"
Luk 22:35 Og Han sagde til dem: "Da Jeg sendte jer ud uden pung og taske og sandaler - manglede I da noget?" De sagde: "Intet!"
Luk 22:36 Derfor sagde Han til dem: "Men nu skal den, som har en pung, tage den med; ligeså også den, der har en taske, og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et!
Luk 22:37 Thi Jeg siger jer: endnu må dét, som er skrevet om Mig, opfyldes på Mig, dette at ".... Han blev regnet blandt overtrædere"; thi med Mig går det mod enden!"
Luk 22:38 Men de sagde: "HErre! se, her er to sværd!" Og Han sagde til dem: "Det er nok!"
Luk 22:39 Så brød Han op og gik efter Sin sædvane til Olietræernes Bjerg, og Hans disciple fulgte Ham.
Luk 22:40 Men da de var kommet til stedet, sagde Han til dem: "Bed om, at I ikke må komme i fristelse!"
Luk 22:41 Og Han trak Sig tilbage fra dem, omtrent så langt som et stenkast; og idet Han faldt på knæ, bad Han
Luk 22:42 og sagde: "Fader! Om Du vil, så lad denne kalk gå Mig forbi; dog ske ikke Min vilje, men Din!"
Luk 22:43 Da viste en engel fra Himmelen sig for Ham og styrkede Ham.
Luk 22:44 Og Han kom i dødskamp og bad endnu mere indtrængende; og Hans sved blev som bloddråber, der faldt til jorden.
Luk 22:45 Da Han rejste Sig fra bønnen og kom til Sine disciple, fandt Han dem sovende af sorg.
Luk 22:46 Og Han sagde til dem: "Hvorfor sover I? Rejs jer og bed, for at I ikke skal komme i fristelse!"
Luk 22:47 Endnu mens Han talte, se, da kom en skare, og han, som kaldes Judas, een af de tolv, gik forrest; og han gik hen til Jesus for at kysse Ham.
Luk 22:48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskets Søn med et kys?"
Luk 22:49 Men da de, som var omkring Ham så, hvad der ville ske, sagde de til Ham: "HErre! Skal vi slå med sværd?"
Luk 22:50 Og een af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af.
Luk 22:51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem blot gøre dette!" Og Han rørte ved hans øre og helbredte ham.
Luk 22:52 Da sagde Jesus til dem, som var kommet imod Ham, ypperstepræsterne og templets ledere og præsterne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke!
Luk 22:53 Da Jeg dagligt var hos jer i templet, udrakte I ikke jeres hænder imod Mig - men dette er jeres time og mørket har magten!"
Luk 22:54 Så greb de Ham og førte Ham bort, ind i ypperstepræstens hus; og Peter fulgte efter på afstand.
Luk 22:55 Da de nu havde tændt et bål midt i gården og havde sat sig ved det, satte også Peter sig iblandt dem.
Luk 22:56 Men da en tjenestepige så ham siddende i lysskæret, stirrede hun på ham og sagde: "Denne mand var også sammen med Ham!"
Luk 22:57 Men han fornægtede Ham, idet han sagde: "Kvinde, jeg kender Ham ikke!"
Luk 22:58 Og kort efter var der en anden, som så ham og sagde: "Du er også een af dem!" Men Peter sagde: "Nej, menneske - det er jeg ikke!"
Luk 22:59 Og omtrent en time senere var der en anden, der forsikrede og sagde: "I sandhed! Denne mand var også sammen med Ham - han er jo også en galilæer!"
Luk 22:60 Men Peter svarede: "Menneske! jeg veed ikke, hvad du taler om!" Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen!
Luk 22:61 Da vendte HErren Sig om og så på Peter; og Peter kom HErrens Ord i hu, hvordan Han havde sagt til ham: "Før hanen galer i nat, skal du fornægte Mig tre gange!"
Luk 22:62 Og Peter gik udenfor og græd bitterligt!
Luk 22:63 De mænd, som holdt vagt over Jesus, hånede Ham nu og slog Ham;
Luk 22:64 og de indhyllede Ham i et klæde, slog Ham i ansigtet, spurgte Ham og sagde: "Profetér: Hvem var det, som slog Dig?"
Luk 22:65 Også mange andre spottende ting sagde de til Ham.
Luk 22:66 Og da det blev dag, samledes folkets præsteråd, ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de førte Ham til Synedriet og sagde:
Luk 22:67 "Hvis Du er Kristus, så sig os det!" Men Han sagde til dem: "Selvom Jeg siger jer det, ville I dog ikke tro det;
Luk 22:68 og selvom Jeg ville spørge, ville I ikke svare Mig eller lade Mig gå!
Luk 22:69 Men fra nu af skal Menneskets Søn sidde ved Guds Krafts højre!"
Luk 22:70 Da spurgte alle: "Du er altså Guds Søn?" Men Han sagde til dem: "I siger det selv: JEG ER!"
Luk 22:71 Men de sagde: "Hvilket vidnesbyrd har vi endnu behov? Nu har vi jo selv hørt det af Hans mund!"
Luk 23:1 Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte Ham for Pilatus.
Luk 23:2 Dér begyndte de at anklage Ham ved at sige: "Vi har fundet, at Denne Mand forfører vort folk og forbyder dem at betale kejseren skat og siger, at Han Selv er Kristus, En Konge!"
Luk 23:3 Pilatus spurgte Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede og sagde: "Du siger det selv!"
Luk 23:4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: "Jeg finder ingen skyld hos Denne Mand!"
Luk 23:5 Men de pressede på og sagde: "Han ophidser folket med det, Han lærer over hele Judæa, lige fra Galilæa, hvor Han begyndte, og helt hertil!"
Luk 23:6 Men da Pilatus hørte ordet "Galilæa", spurgte han, om Manden er Galilæer;
Luk 23:7 og da han havde erfaret, at Han var under Herodes' autoritet, sendte han Ham til Herodes, da også han var i Jerusalem i disse dage.
Luk 23:8 Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad, thi han havde længe ønsket at se Ham, fordi han havde hørt mange ting om Ham, og han håbede at se Ham gøre et tegn.
Luk 23:9 Han stillede Ham nu mange spørgsmål - men Han svarede intet!
Luk 23:10 Men ypperstepræsterne og de skriftlærde stod der og anklagede Ham heftigt.
Luk 23:11 Og da også Herodes og hans tropper havde hånet Ham og spottet Ham ved at iføre Ham en skinnende hvid klædning, sendte de Ham tilbage til Pilatus.
Luk 23:12 På denne dag blev Pilatus og Herodes venner; tidligere havde der nemlig været fjendskab imellem dem.
Luk 23:13 Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folkets ledere
Luk 23:14 og sagde til dem: "I har ført Denne Mand til mig Som Een, Der forfører folket; og se: jeg har nu forhørt Ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet Denne Mand skyldig i noget af det, I anklager Ham for,
Luk 23:15 ej heller Herodes! Jeg sendte Ham nemlig til ham, [[og han sendte Ham tilbage]]. Se: Han har altså intet gjort, for hvilket man fortjener døden!
Luk 23:16 Jeg vil derfor lade Ham piske og så løslade Ham!"
Luk 23:17 Han var nemlig nødt til at løslade folket een i højtiden.
Luk 23:18 Men hele skaren råbte og sagde: "Bort med Ham! - nej, løslad os Barabbas!"
Luk 23:19 Han var een, som var blevet kastet i fængsel på grund af et oprør, der havde fundet sted i byen, og på grund af mord.
Luk 23:20 Derfor råbte Pilatus atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus.
Luk 23:21 Men de råbte tilbage og sagde: "Korsfæst! Korsfæst Ham!"
Luk 23:22 For tredje gang sagde han da til dem: "Hvad ondt har Han da gjort? Jeg har intet fundet hos Ham, for hvilket Han er skyldig at dø; når jeg har pisket Ham vil jeg derfor løslade Ham!"
Luk 23:23 Men de trængte på med høje råb, idet de krævede, at Han skulle korsfæstes; og deres råb fik overtaget!
Luk 23:24 Pilatus dømte da, at deres vilje skulle ske!
Luk 23:25 Og han løslod dem [[ham, der var]] fængslet på grund af oprør og mord, som de bad om; men Jesus overlod han til deres vilje!
Luk 23:26 Og som de nu førte Han bort, greb de fat i Simon, een fra Kyrene, som var på vej ind fra marken, og de lagde [[bjælken til]] korset på ham, for at han skulle bære det bag efter Jesus.
Luk 23:27 Og med Ham fulgte en stor skare af folket, deriblandt kvinder, som slog sig for brystet og sørgede over Ham.
Luk 23:28 Da vendte Jesus Sig mod dem og sagde: "Jerusalems døtre! Græd ikke over Mig! Græd snarere over jer selv og over jeres børn!
Luk 23:29 Thi se, der kommer dage, på hvilke I skal sige: "Salige er de ufrugtbare og de moderliv, som ikke har født, og de bryster, som ikke har givet die!
Luk 23:30 Da skal man sige til bjergene: "Fald over os!" og til højderne: "Skjul os!"
Luk 23:31 Thi hvis man gør således med Det grønne Træ, hvad vil da ske med det visne?"
Luk 23:32 De førte også to andre forbrydere ud for at henrette dem sammen med Ham.
Luk 23:33 Og da de kom til det sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de Ham og forbryderne dér, den eene på Hans højre og den anden på venstre side.
Luk 23:34 Men Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem! Thi de veed ikke, hvad de gør!" Og de delte Hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem!
Luk 23:35 Og folket stod og betragtede det; men også rådsherrerne hånede Ham sammen med dem og sagde: "Andre har Han frelst; lad Ham nu frelse Sig Selv, hvis Han er Kristus, Guds Udvalgte!"
Luk 23:36 Også soldaterne hånede Ham, idet de bragte Ham eddike at drikke
Luk 23:37 og sagde: "Hvis Du er jødernes Konge, så frels Dig Selv!"
Luk 23:38 Der var nemlig sat en indskrift oven over Ham, skrevet med græske, latinske og hebraiske bogstaver: "Dette er jødernes Konge."
Luk 23:39 Og een af forbryderne, som hang der, spottede Ham og sagde: "Hvis Du er Kristus, så frels Dig Selv og os!"
Luk 23:40 Men den anden svarede, irettesatte ham og sagde: "Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom?
Luk 23:41 Og vi er det jo med rette! Thi efter det, vi har gjort, har vi fortjent dét, vi nu får - men Han har intet ondt gjort!"
Luk 23:42 Og han sagde til Jesus: "Ihukom mig, HErre, når Du kommer i Dit Rige!"
Luk 23:43 Og Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i dag skal du være med Mig i Paradiset!"
Luk 23:44 Det var omkring den sjette time, og der kom mørke over hele landet indtil den niende [[time]],
Luk 23:45 idet solen formørkedes. Og templets forhæng flængedes midt igennem.
Luk 23:46 Og idet Jesus råbte med høj røst, sagde Han: "Fader! I Dine hænder overgiver Jeg Min Ånd!" - og da Han havde sagt dette, udåndede Han.
Luk 23:47 Men da hundredmandsføreren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: "Sandelig, Denne Mand var retfærdig!"
Luk 23:48 Og alle i den skare, der var tilstede for at overvære dette skue, slog sig for brystet, da de så, hvad der skete, og vendte hjem.
Luk 23:49 Men alle Hans bekendte og de kvinder, som havde fulgt Ham fra Galilæa, stod og så disse ting på afstand.
Luk 23:50 Og se: der var en mand ved navn Josef, som var rådsherre og en god og retfærdig mand;
Luk 23:51 han havde ikke været enig med rådet i deres handlinger. Han var fra Arimathæa, en by i Judæa, og også han ventede Guds Rige;
Luk 23:52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme.
Luk 23:53 Og da han havde taget Ham ned, svøbte han Ham i et linklæde og lagde Ham i en grav, udhugget i klippen, hvori endnu ingen havde ligget.
Luk 23:54 Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til.
Luk 23:55 Også de kvinder, som var kommet med Ham fra Galilæa, var fulgt bagefter, og de så graven og hvordan Hans legeme blev lagt deri.
Luk 23:56 Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og myrra, men sabbaten over holdt de sig i ro efter [[Lovens]] bud.
Luk 24:1 Men tidligt i dæmringen på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende urter, de havde tillavet -
Luk 24:2 men de fandt stenen væltet bort fra graven!
Luk 24:3 Og da de gik derind, fandt de ikke HErren Jesu legeme;
Luk 24:4 mens de nu stod rådvilde overfor dette, se: da skete det, at to mænd i skinnende klæder stod hos dem.
Luk 24:5 Da de blev bange og bøjede deres ansigter til jorden, sagde han til dem: "Hvorfor søger I efter DEN LEVENDE blandt de døde?
Luk 24:6 Han er ikke her - Han er opstanden! Ihukom, hvordan Han talte til jer, mens I endnu var i Galilæa
Luk 24:7 og sagde: "Menneskets Søn bør overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes - og på den tredje dag [[skal Han]] opstå!"
Luk 24:8 Og de kom Hans Ord i hu!
Luk 24:9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre,
Luk 24:10 Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs moder og de andre, der var sammen med dem. De fortalte disse ting til apostlene,
Luk 24:11 men deres ord syntes dem at være tom snak, og de troede dem ikke!
Luk 24:12 Men Peter rejste sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig og kiggede derind, ser han linklæderne ligge for sig selv; og han gik hjem, idet han undrede sig over det, der var sket.
Luk 24:13 Og se, to af dem var samme dag undervejs til fods til en landsby, ved navn Emmaus, der ligger tres stadier fra Jerusalem.
Luk 24:14 Og de talte med hinanden om alle de ting, der var sket.
Luk 24:15 Og det skete, mens de talte sammen og drøftede det, at Jesus Selv kom hen til dem og fulgtes med dem.
Luk 24:16 Men deres øjne holdtes i, så at de ikke kendte Ham.
Luk 24:17 Og Han sagde til dem: "Hvad er det, I går og taler med hinanden om og er nedtrykte over?"
Luk 24:18 Og den eene af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til Ham: "Er Du Den Eeneste Fremmede i Jerusalem, siden Du ikke veed om de ting, der er sket i disse dage?"
Luk 24:19 Han spurgte dem: "Hvilket?" Og de svarede Ham: "Dét om Jesus, Nazaræeren, Som var En Mand, En Profet, mægtig i gerning og Ord for Gud og hele folket;
Luk 24:20 og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer overgav Ham til dødsdom og korsfæstede Ham.
Luk 24:21 Vi havde håbet, at Han er Den, Som skulle forløse Israel; men udover dette er det tillige i dag den tredje dag, siden dette skete,
Luk 24:22 og nogle kvinder blandt os har forskrækket os, for meget tidligt i morges var de ude ved graven,
Luk 24:23 og de fandt ikke Hans legeme, men de kom tilbage og fortalte os, at de i et syn havde set engle, som siger, at Han lever!
Luk 24:24 Og nogle af dem, som er sammen med os, gik så ud til graven og fandt, at det var, som kvinderne havde sagt - men Ham så de ikke!"
Luk 24:25 Da sagde Han til dem: "O, hvor er I dog uforstandige og træge i hjertet til at tro på alt det, profeterne har talt!
Luk 24:26 Burde Kristus ikke lide dette og så gå ind til Sin herlighed?"
Luk 24:27 Og idet Han gik ud fra Moses og alle Profeterne, udlagde Han for dem alt dét, som i alle Skrifterne gælder Ham.
Luk 24:28 Og da de nærmede sig landsbyen, de var på vej til, lod Han, som om Han ville drage videre.
Luk 24:29 Men de nødte Ham og sagde: "Bliv hos os, for det går mod aften, og dagen hælder allerede!" Og Han gik ind for at blive hos dem.
Luk 24:30 Og det skete, da Han havde lagt Sig til bords med dem, at Han tog brødet, velsignede det, og da Han havde brudt det, gav Han det til dem.
Luk 24:31 Da åbnedes deres øjne, og de kendte Ham! - men så blev Han usynlig for dem.
Luk 24:32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vore hjerter i os, da Han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?"
Luk 24:33 Og de brød op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem, og dér fandt de de elleve samlede med de andre, der var med dem;
Luk 24:34 de sagde: "HErren er virkelig opstanden og er set af Simon!"
Luk 24:35 Og selv fortalte de om dét, der var sket på vejen, og om hvordan de havde genkendt Ham, da Han brød brødet.
Luk 24:36 Men mens de talte om disse ting, stod Han Selv, Jesus, midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer! JEG ER! Frygt ikke!"
Luk 24:37 Men da de blev bange og fulde af frygt, troede de, at de så en ånd.
Luk 24:38 Men Han sagde til dem: "Hvorfor er I forfærdede, og hvorfor stiger tvivlens tanker op i jeres hjerter?
Luk 24:39 Se Mine hænder og Mine fødder, at Det er JEG ER Selv! Føl på Mig og se: thi en ånd har ikke kød og ben, som I ser, Jeg har!"
Luk 24:40 Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sine fødder.
Luk 24:41 Men da de af lutter glæde stadig ikke kunne tro og undrede sig, sagde Han til dem: "Har i noget spiseligt her?"
Luk 24:42 Så gav de Ham et stykke stegt fisk og noget af en honningkage.
Luk 24:43 Og Han tog imod det og spiste det for øjnene af dem.
Luk 24:44 Og Han sagde til dem: "Dette er Mine Ord, Som Jeg talte til jer, da Jeg endnu var hos jer: at alt dét må opfyldes, som er skrevet om Mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne!"
Luk 24:45 Da åbnede Han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne.
Luk 24:46 Og Han sagde til dem: "Således er det skrevet: at Kristus måtte lide således og opstå fra de døde på den tredje dag.
Luk 24:47 Og i Mit navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag, idet der begyndes fra Jerusalem.
Luk 24:48 Og I er vidner om dette!
Luk 24:49 Og se: Jeg sender Det, Som Min Fader har lovet, over jer; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iklædt Kraft fra Det Høje!"
Luk 24:50 Så førte Han dem ud til Betania, og Han løftede Sine hænder og velsignede dem.
Luk 24:51 Og det skete, mens Han velsignede dem, at Han skiltes fra dem og blev optaget til Himmelen.
Luk 24:52 Da tilbad de Ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.
Luk 24:53 Og de var til stadighed i templet, idet de priste og velsignede Gud! Amen! --- [Evangeliet efter Lukas.]
Joh 1:1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var for Guds åsyn, og Ordet var Gud!
Joh 1:2 Han var i begyndelsen hos Gud.
Joh 1:3 Alt er blevet til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det, som er.
Joh 1:4 I Ham var Liv, og Livet var menneskenes Lys.
Joh 1:5 Og Lyset skinner i mørket, men mørket tog ikke imod Ham!
Joh 1:6 Der fremstod et menneske, udsendt fra Gud; hans navn var Johannes.
Joh 1:7 Han kom som et vidnesbyrd for at vidne om Lyset, så at alle skulle komme til tro ved Ham.
Joh 1:8 Selv var han ikke Lyset, nej, han skulle vidne om Lyset:
Joh 1:9 Det sande Lys, Som, idet Han kommer til verden, oplyser alle mennesker.
Joh 1:10 Han var i verden, og verden er blevet til ved Ham - men verden kendte Ham ikke!
Joh 1:11 Han kom til Sit Eget - men Hans Egne tog ikke imod Ham!
Joh 1:12 Alle dem, som tog imod Ham, gav Han ret til at blive Guds børn: dem, som tror på Hans navn,
Joh 1:13 nemlig de, som ikke er født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud!
Joh 1:14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed som dén, En Eenbåren Søn har den fra En Fader: fuld af nåde og sandhed!
Joh 1:15 Johannes vidner om Ham, han råbte og sagde: "Ham var det, om Hvem jeg sagde: HAN, SOM KOMMER efter mig, er kommet forud for mig, thi Han var før mig!"
Joh 1:16 Af Hans fylde har vi alle modtaget, og dét nåde over nåde!
Joh 1:17 Thi Loven blev givet ved Moses, men den sande nåde er kommet ved Jesus Kristus!
Joh 1:18 Ingen har nogen sinde set Gud; Den Eenbårne Søn, [[Som Selv er]] Gud, og Som er i Faderens favn, Han har [[set Gud og]] åbenbaret Ham!
Joh 1:19 Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne sendte levitpræster fra Jerusalem til ham, for at de skulle spørge ham: "Hvem er du?"
Joh 1:20 Da bekendte han og nægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus!"
Joh 1:21 De spurgte ham så: "Hvem da? Er du Elias?", han siger: "Nej, jeg er ej!"; "Er du Profeten?", men han svarede: "Nej!"
Joh 1:22 Da spurgte de ham: "Hvem er du da? Svar os, så vi kan give dem, som har sendt os, et svar! Hvad siger du om dig selv?"
Joh 1:23 Han svarede da: "Jeg er [[ham, om hvem det er skrevet:]] "en røst, der råber i ørkenen: ryd HErrens Vej!", som profeten Esajas har sagt!"
Joh 1:24 De var udsendte fra farisæerne,
Joh 1:25 og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, hvis du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?"
Joh 1:26 Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber i vand. Midt iblandt jer står Han, Som I ikke kender!
Joh 1:27 Han er DEN, SOM KOMMER efter mig; Han har været før mig, Han, Hvis sandalrem jeg end ikke er værdig at løse!"
Joh 1:28 Dette skete i Betania, hinsides Jordan, hvor Johannes opholdt sig og døbte.
Joh 1:29 Dagen efter ser Johannes Jesus komme hen imod sig, og han siger: "Se Det Guds Lam, Som borttager verdens synder!
Joh 1:30 Ham er Det, om Hvem jeg sagde: Efter mig kommer En Mand, Som er kommet forud for mig, thi Han var før mig -
Joh 1:31 og jeg kendte Ham ikke! Men for at Han skulle åbenbares for Israel, er jeg kommet og døber med vand."
Joh 1:32 Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg så Ånden dale ned fra Himmelen Som En Due og forblive over Ham!
Joh 1:33 Og jeg kendte Ham ikke - men Han, Som sendte mig for at døbe med vand, sagde mig: "Ham, over Hvem du ser Ånden dale ned og forblive over, Han er Den, Som døber med Helligånd!
Joh 1:34 Og nu har jeg selv set det og vidnet, at Han er Guds Søn!"
Joh 1:35 Dagen efter stod Johannes og to af hans disciple der atter.
Joh 1:36 Da de nu så Jesus gå omkring, siger Johannes: "Se Det Guds Lam, Som borttager verdens synder!"
Joh 1:37 Da hans to disciple hørte ham sige det, fulgte de Jesus.
Joh 1:38 Men Jesus vendte Sig om, og da Han så, at de fulgte efter Ham, siger Han til dem: "Hvad søger I?" De sagde til Ham: "Rabbi!" - det betyder oversat: "Mester" - "hvor bor Du?"
Joh 1:39 Han siger til dem: "Kom og se!" De kom da og så, hvor Han boede, og de blev hos Ham denne dag - det var omkring den tiende time.
Joh 1:40 Andreas, Simon Peters broder, var een af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og som havde fulgt Jesus;
Joh 1:41 han finder nu sin broder, Simon, og siger til ham: "Vi har fundet Messias" - det betyder oversat: "Den Salvede" -
Joh 1:42 og han førte ham til Jesus. Da Jesus så ham, sagde Han: "Du er Simon, søn af Johannes; du skal kaldes: Kefas!" - det betyder oversat: "Klippe".
Joh 1:43 Dagen efter ville Jesus drage videre til Galilæa; Han finder så Filip og siger til ham: "Følg Mig!"
Joh 1:44 Filip var fra Betsajda, Andreas' og Peters by.
Joh 1:45 Filip finder så Natanael og siger til ham: "Ham, Som Moses i Loven og også Profeterne har skrevet om, Ham har vi fundet: Jesus, Josefs Søn fra Nazaret!"
Joh 1:46 Natanael sagde da til ham: "Kan noget godt være fra Nazaret?" Filip svarer ham: "Kom og se!"
Joh 1:47 Da Jesus nu så Natanael komme hen imod Sig, siger Han om ham: "Se, der er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig!"
Joh 1:48 Natanael spørger Ham: "Hvorfra kender Du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Før Filip kaldte på dig, så Jeg dig, da du sad under figentræet."
Joh 1:49 Natanael svarede og sagde til Ham: "Rabbi! Du er Guds Søn, Du er Israels Konge!"
Joh 1:50 Jesus sagde til ham: "Tror du, fordi Jeg sagde dig, at Jeg så dig under figentræet? Sandelig - du skal se større ting end disse!"
Joh 1:51 Og Han siger videre: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: fra nu af skal I se Himmelen åben, og Guds engle stige op og stige ned over Menneskets Søn!"
Joh 2:1 Tredjedagen derefter var der bryllup i Kana i Galilæa; Jesu moder var med,
Joh 2:2 og også Jesus og Hans disciple var indbudt til brylluppet.
Joh 2:3 Da der nu blev mangel på vin, fordi bryllupsvinen var sluppet op, siger Jesu moder til [[Jesus]]: "De har ikke [[mere]] vin!"
Joh 2:4 Jesus siger til hende: "Hvad vil du Mig, kvinde? Min time er endnu ikke inde!"
Joh 2:5 Hans moder siger da til tjenerne: "Hvad end Han siger til jer, gør det!"
Joh 2:6 Nu stod der efter jødernes renselsesskik sex vandkar af sten, hvert af dem rummende to eller tre ankre.
Joh 2:7 Jesus siger til dem: "Fyld karrene med vand!", og de fyldte dem helt op.
Joh 2:8 Han siger så til dem: "Øs nu op og bær det til mundskænken!", og de bar det ind.
Joh 2:9 Da mundskænken nu smagte vandet, som var blevet til vin, og ikke vidste, hvorfra det kom - men tjenerne, som havde øst vandet op, vidste det - kalder han på brudgommen
Joh 2:10 og siger til ham: "Man plejer ellers først at sætte den gode vin frem, og når [[gæsterne]] er blevet fulde, da den ringere; men du har gemt den gode vin til nu!"
Joh 2:11 Således gjorde Jesus begyndelsen på Sine tegn i Kana i Galilæa - og Hans disciple troede på Ham!
Joh 2:12 Derefter drog Han og Hans moder og brødre og disciple ned til Kapernaum og forblev der nogle få dage.
Joh 2:13 Da jødernes påske nu var nær, drog Jesus op til Jerusalem.
Joh 2:14 Da fandt Han alle dem, som solgte oxer og får og duer, og også pengevexlerne siddende i templet.
Joh 2:15 Da lavede Han Sig en svøbe af reb og drev dem alle ud af templet, også fårene og oxerne; og pengevexlernes penge spredte Han ud, og bordene væltede Han!
Joh 2:16 Og til dem, som solgte duerne, sagde Han: "Tag disse ting bort herfra! Gør ikke Min Faders hus til et markedshus!"
Joh 2:17 Hans disciple kom da i hu, at det er skrevet: "Nidkærhed for Dit hus skal fortære Mig!"
Joh 2:18 Da tog jøderne til orde og sagde til Ham: "Hvilket tegn viser Du os ved at gøre dette?"
Joh 2:19 Jesus svarede og sagde til dem: "Riv dette tempel ned, og på tre dage vil Jeg genrejse det!"
Joh 2:20 Da sagde jøderne: "I sexogfyrre år er der blevet bygget på dette tempel - og Du vil genrejse det på tre dage?"
Joh 2:21 Han havde dog talt om Sit legems Tempel!
Joh 2:22 Da Han var opstået fra døde, kom Hans disciple derfor i hu, at Han havde sagt dette til dem - og de troede Skriften og Dét Ord, Jesus havde talt!
Joh 2:23 Mens Han nu var i Jerusalem i påsken, kom mange til tro på Hans navn, da de så de tegn, Han gjorde,
Joh 2:24 men Selv betroede Jesus Sig ikke til dem, fordi Han kendte alle,
Joh 2:25 og fordi Han ikke havde brug for, at nogen skulle vidne om mennesket; thi Han vidste Selv, hvad der er i mennesket!
Joh 3:1 Der var nu blandt farisæerne en mand, hvis navn var Nikodemus, een af jødernes rådsherrer;
Joh 3:2 han kom til Jesus om natten og sagde til Ham: "Rabbi! Vi veed, at Du er En Lærer, kommet fra Gud, thi ingen kan gøre de tegn, Du gør, hvis ikke Gud er med Ham!"
Joh 3:3 Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: Ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født påny!"
Joh 3:4 Nikodemus siger da til Ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når han er gammel? Han kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes?"
Joh 3:5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: ingen kan komme ind i Guds Rige, hvis han ikke bliver født af Åndens vand!
Joh 3:6 Dét, som er født af kødet, er kød, men dét, som er født af Ånden, er ånd!
Joh 3:7 Du skal ikke undre dig over, at Jeg sagde til dig: "I må fødes påny";
Joh 3:8 Ånden blæser, hvorhen Han vil, og du hører Hans lyd, men du veed ikke, hvorfra Han kommer, ej heller, hvor Han farer hen! Således er det med enhver, som er født af Ånden!"
Joh 3:9 Nikodemus svarede og sagde til Ham: "Hvorledes kan dette ske?"
Joh 3:10 Jesus svarede og sagde til ham: "Du er lærer i Israel, og veed ikke dette?
Joh 3:11 Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: Vi taler om det, Vi veed og vidner om dét, Vi har set - men I tager ikke imod Vort vidnesbyrd!
Joh 3:12 Hvis Jeg ikke kan tale til jer om de jordiske ting på en sådan måde, at I tror på det, hvordan skulle Jeg da kunne tale til jer om de himmelske, så at I vil tro på det?
Joh 3:13 Og: ingen er steget op til Himmelen uden Han, Som er steget ned fra Himmelen, nemlig Menneskets Søn, Som er i Himmelen?
Joh 3:14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, således bør Menneskets Søn ophøjes,
Joh 3:15 for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv i Ham!
Joh 3:16 Thi således elskede Gud verden, at Han gav Sin Søn, Den Eenbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv!
Joh 3:17 Thi Gud sendte ikke Sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle frelses ved Ham!
Joh 3:18 Den, som tror på Ham, bliver ikke dømt! Den derimod, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds Eenbårne Søns navn!
Joh 3:19 Og dette er dommen: at Lyset er kommet til verden! Dog: menneskene elskede mørket mere end Lyset - thi deres gerninger var onde!
Joh 3:20 Enhver, som gør det onde, hader nemlig Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres!
Joh 3:21 Den derimod, som gør sandheden, kommer til Lyset, for at det kan blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud!"
Joh 3:22 Derefter kom Jesus og Hans disciple til Judæa, og dér opholdt Han Sig sammen med dem og døbte.
Joh 3:23 Også Johannes døbte i Aenon nær Salim, fordi der var meget vand dér; og folk kom og blev døbt,
Joh 3:24 thi Johannes var endnu ikke blevet kastet i fængsel.
Joh 3:25 Der opstod da en diskussion mellem Johannes' disciple og nogle jøder om renselsen.
Joh 3:26 De gik så til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! Han, Som var hos dig hinsides Jordan, Han, om Hvem du har vidnet, se: Han døber, og alle kommer til Ham!"
Joh 3:27 Johannes svarede og sagde: "Et menneske kan ikke tage noget, uden det er givet Ham fra Himmelen!
Joh 3:28 I kan selv bevidne, at jeg sagde: "Jeg er ikke Kristus", men derimod: "jeg er udsendt forud for Ham"!
Joh 3:29 Den, som har bruden, er Brudgommen! Men Brudgommens ven, som står og hører Ham, glæder sig inderligt over Brudgommens røst! Denne min glæde er nu fuldkommet!
Joh 3:30 Han bør voxe, men jeg blive mindre!
Joh 3:31 HAN, SOM KOMMER ovenfra, er over alle! Den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden! DEN, SOM KOMMER fra Himmelen, er over alle!
Joh 3:32 Og hvad Han har set og hørt, vidner Han om - men ingen tager imod Hans vidnesbyrd!
Joh 3:33 Den, som tager imod Hans vidnesbyrd, stadfæster derved, at Gud er sanddru.
Joh 3:34 Thi Han, Som Gud har sendt, taler Guds Ord; thi Gud giver ikke Ånden efter mål!
Joh 3:35 Faderen elsker Sønnen, og Han har givet alle ting i Hans hånd!
Joh 3:36 Den, som tror på Sønnen, har evigt liv! Den derimod, som er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, nej, Guds vrede forbliver over ham!"
Joh 4:1 Da HErren altså vidste, at farisæerne havde hørt, at Han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes,
Joh 4:2 - selvom Jesus dog ikke Selv døbte, nej: Hans disciple [[døbte]] -
Joh 4:3 forlod Han Judæa og drog atter til Galilæa.
Joh 4:4 Han måtte dog drage gennem Samaria.
Joh 4:5 Han kommer da til en by i Samaria, kaldet Sykar, nær det stykke jord, som Jakob gav sin søn Josef.
Joh 4:6 Dér var Jakobs brønd. Træt efter vandringen satte Jesus Sig da ved brønden; det var omkring den sjette time.
Joh 4:7 En samaritansk kvinde kommer da for at øse vand op. Jesus siger til hende: "Giv Mig noget at drikke",
Joh 4:8 thi Hans disciple var gået ind til byen for at købe mad.
Joh 4:9 Da siger den samaritanske kvinde til Ham: "Hvordan kan dog Du, Som er Jøde, bede mig, der er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder omgås nemlig ikke med samaritanerne!
Joh 4:10 Jesus svarede og sagde til hende: "Hvis du kendte Guds Gave og vidste, Hvem Han er, Som nu siger til dig: "Giv Mig at drikke", så ville du bede Ham, og Han ville give dig levende vand!"
Joh 4:11 Kvinden siger til Ham: "HErre! Du har intet øsekar, og brønden er dyb; hvorfra har Du da det levende vand?
Joh 4:12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom også hans sønner og hans kvæg?"
Joh 4:13 Jesus svarede og sagde til hende: "Enhver, som drikker af dette vand, vil tørste igen.
Joh 4:14 Den derimod, som drikker af dét vand, Jeg giver ham, vil ikke tørste i evigheden! Nej, dét vand, Jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand, der vælder frem til evigt liv!"
Joh 4:15 Kvinden siger til Ham: "HErre! giv mig dette vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud for at øse!"
Joh 4:16 Jesus siger til hende: "Gå og kald på din mand og kom så herud!"
Joh 4:17 Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen mand!" Jesus siger til hende: "Det var sandt, dét, du sagde: "Jeg har ingen mand!"
Joh 4:18 Thi du har haft fem mænd, og ham, du har nu, er ikke din mand! Dér talte du virkelig sandhed!"
Joh 4:19 Kvinden siger til Ham: "HErre! Jeg ser, at Du er En Profet!
Joh 4:20 Vore fædre har tilbedt på dette bjerg - men I siger, at man bør tilbede i Jerusalem?"
Joh 4:21 Jesus siger da til hende: "Kvinde, tro Mig: der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen!
Joh 4:22 I tilbeder Ham, I ikke kender; Vi tilbeder Ham, Vi kender - thi frelsen [[udgår fra]] fra jøderne!
Joh 4:23 Men der kommer en time - ja, den er nu! - da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i Sandhedens Ånd! Thi Faderen søger dem, der tilbeder Ham således!
Joh 4:24 Ånd er Gud - og de, som tilbeder Ham, skal tilbede i Sandhedens Ånd!"
Joh 4:25 Kvinden siger til Ham: "Jeg veed, at Messias, Som kaldes Kristus, kommer, og at Han, når Han kommer, skal åbenbare os alt."
Joh 4:26 Jesus siger til hende: "JEG ER, - Som taler med dig!"
Joh 4:27 Alt imens kom Hans disciple. Og de undrede sig over, at Han talte med en kvinde. Men ingen sagde: "Hvad vil du?", eller: "Hvorfor taler Du med hende?"
Joh 4:28 Kvinden lod da sit vandkar stå og gik afsted mod byen, og hun siger til folk:
Joh 4:29 "Kom og se En Mand, Som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! Skulle Han mon ikke være Kristus?"
Joh 4:30 De drog da ud fra byen og kom til Ham.
Joh 4:31 I mellemtiden nødte disciplene Ham og sagde: "Rabbi! Kom og spis!"
Joh 4:32 Men Han sagde til dem: "Jeg har mad at spise, som I ikke veed om!"
Joh 4:33 Da sagde disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt Ham noget at spise?"
Joh 4:34 Men Jesus siger til dem: "Min mad er at gøre Hans gerninger, Som har sendt Mig, og at fuldføre Hans gerning!
Joh 4:35 Siger I ikke: "Der endnu er fire måneder, så kommer høsten?" Se, Jeg siger jer: løft jeres øjne - se: markerne er hvide til høst!
Joh 4:36 Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv, så den, der såer, kan glæde sig sammen med den, der høster.
Joh 4:37 Her er nemlig Dét Ord sandt, Som siger: "Een er Den, Som såer, en anden er den, som høster!".
Joh 4:38 Jeg har sendt jer for at høste det, I ikke har arbejdet med. Andre har arbejdet, I er gået ind i deres arbejde."
Joh 4:39 Fra denne by kom mange af samaritanerne til tro på Ham ved kvindens ord, da hun vidnede og sagde: "Han sagde mig alt dét, jeg har gjort."
Joh 4:40 Samaritanerne kom så til Ham og bad Ham om at blive hos dem; og Han blev der to dage.
Joh 4:41 Mange flere kom nu til tro ved Hans Ord.
Joh 4:42 De sagde så til kvinden: "Nu er det ikke længere på grund af din tale, vi tror, thi nu har vi selv hørt Ham, og vi veed, at Han virkelig er Kristus, verdens Frelser!"
Joh 4:43 To dage efter gik Han derfra og drog bort til Galilæa.
Joh 4:44 Thi Han Selv vidnede: "En Profet er ikke agtet i Sin Eegen hjemby!"
Joh 4:45 Da Han nu kom til Galilæa, tog galilæerne vel imod Ham, fordi de havde set alle de ting, Han havde gjort i Jerusalem i højtiden, thi de var også kommet op til højtiden.
Joh 4:46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor Han havde gjort vandet til vin. Der var nu i Kapernaum en kongelig embedsmand, hvis søn var syg.
Joh 4:47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, drog han hen til Ham og bad Ham om at komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden.
Joh 4:48 Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke ser tegn og undere, vil I ikke tro!"
Joh 4:49 Embedsmanden siger til Ham: "HErre! Kom, før mit barn dør!"
Joh 4:50 Jesus siger til ham: "Gå kun! Din søn lever!" Og manden troede Det Ord, Jesus talte til ham, og drog bort.
Joh 4:51 Og allerede, da han var på vej hjem, kom hans tjenere ham imøde og sagde: "Din søn lever!"
Joh 4:52 Han udspurgte dem da om timen, i hvilken han havde fået det bedre, og de sagde til ham: "I går ved den syvende time forlod feberen ham."
Joh 4:53 Da erkendte faderen, at det var i dén time, i hvilken Jesus havde sagt til ham: "Din søn lever!" Og han kom til tro, han selv og hele hans hus!
Joh 4:54 Dette, det andet tegn, gjorde Jesus, da Han var kommet fra Judæa til Galilæa.
Joh 5:1 Derefter kom een af jødernes højtider, og Jesus drog op til Jerusalem.
Joh 5:2 Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes "Betesda", og som har fem søjlegange.
Joh 5:3 I disse lå en stor mængde syge: blinde, lamme og visne, som alle ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse.
Joh 5:4 Thi en HErrens engel steg fra tid til anden ned i dammen og bragte vandet i bevægelse. Den, som da, efter at vandet var kommet i bevægelse, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end plagedes af!
Joh 5:5 Nu var der en mand, der havde lidt under sygdom i otteogtredive år.
Joh 5:6 Da nu Jesus så ham ligge dér og vidste, at han allerede havde ligget der i lang tid, siger Han til ham: "Vil du være rask?"
Joh 5:7 Den syge mand svarede Ham: "HErre! Jeg har ikke nogen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse; nej, når jeg kommer, er en anden steget ned før mig!"
Joh 5:8 Jesus siger da til ham: "Rejs dig op, tag din seng og gå!"
Joh 5:9 Og strax blev manden rask, bar sin seng og gik omkring! - men det var sabbat den dag!
Joh 5:10 Derfor sagde jøderne til den helbredte: "Det er sabbat! Du har ikke lov til at bære din seng!"
Joh 5:11 Men han svarede dem: "Han, Som helbredte mig, sagde til mig: "Tag din seng og gå!"
Joh 5:12 De spurgte ham derfor: "Hvem er Den Mand, Som sagde til dig: "Tag din seng og gå!"?"
Joh 5:13 Men den helbredte vidste ikke, Hvem Han er - for Jesus havde trukket Sig tilbage, da der var en stor skare til stede.
Joh 5:14 Senere finder Jesus ham i templet og siger til ham: "Se, nu er du rask! Synd nu ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!"
Joh 5:15 Manden gik da hen og fortalte jøderne, at Det var Jesus, Der havde helbredt ham.
Joh 5:16 Derfor forfulgte jøderne Jesus, ja, de søgte at dræbe Ham, fordi Han havde gjort dette på en sabbat!
Joh 5:17 Han svarede dem dog: "Min Fader arbejder indtil nu - og også Jeg arbejder!"
Joh 5:18 Derfor stræbte jøderne end mere at dræbe Ham, fordi Han ikke blot brød sabbaten men også kaldte Gud Sin Eegen Fader og [[derved]] gjorde Sig Selv Gud lig.
Joh 5:19 Da svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Sønnen kan ikke af Sig Selv gøre noget, uden dét, Han ser Faderen gøre; thi hvad Han gør, dét gør Sønnen ligeså!
Joh 5:20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser Ham alt, hvad Han Selv gør. Ja, Han skal vise Ham større gerninger end disse, så at I skal undres!
Joh 5:21 Thi ligesom Faderen opvækker de døde og levendegør dem, således vil også Sønnen levendegøre, hvem Han vil!
Joh 5:22 Faderen dømmer jo heller ikke nogen, nej, al dom har Han overladt til Sønnen,
Joh 5:23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, Som har sendt Ham!
Joh 5:24 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som hører Mit Ord og tror på Ham, Som har sendt Mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet!
Joh 5:25 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: der kommer en time - ja, den er nu! - da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve!
Joh 5:26 Thi ligesom Faderen har liv i Sig Selv, således har Han også givet Sønnen at have liv i Sig Selv.
Joh 5:27 Ja, Han har givet Ham magt til at holde dom, fordi Han er Menneskets Søn.
Joh 5:28 Undres ikke over dette! Thi der kommer en time, i hvilken alle de, som er i gravene, skal høre Hans røst,
Joh 5:29 og de skal gå ud - de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, de derimod, som har gjort det onde, for at opstå til dom!
Joh 5:30 Jeg kan ikke gøre noget af Mig Selv! Jeg dømmer efter dét, Jeg hører, og Min dom er retfærdig, for Jeg søger ikke Min vilje, men Hans vilje, Som har sendt Mig: nemlig Faderens!
Joh 5:31 Hvis Jeg vidner om Mig Selv, er Mit vidnesbyrd ikke gyldigt!
Joh 5:32 Nej, Det er En Anden, Som vidner om Mig, og Jeg veed, at dét vidnesbyrd, Han aflægger om Mig, er sandt!
Joh 5:33 I sendte bud til Johannes, og han vidnede om Sandheden.
Joh 5:34 Jeg modtager dog ikke et menneskes vidnesbyrd - dette siger Jeg, for at I skal blive frelst:
Joh 5:35 Han var lyset, som brændte og skinnede, men I ville ikke andet end for en stund glædes i hans lys!
Joh 5:36 Men Jeg har et vidnesbyrd, større end Johannes': de gerninger, Faderen har givet Mig at fuldføre; thi selve de gerninger, Jeg gør, de vidner om Mig: at Faderen har sendt Mig!
Joh 5:37 Ja, Han, Som Har sendt Mig, Faderen, Han har vidnet om Mig. I har hverken nogensinde hørt Hans røst eller set Hans skikkelse,
Joh 5:38 og I har ikke Hans Ord blivende i jer - for I tror ikke på Ham, Som Han har sendt!
Joh 5:39 I gransker Skrifterne, fordi I tror i Dem at have evigt liv - og det er Dem, Som vidner om Mig -
Joh 5:40 og dog I vil ikke komme til Mig for at få liv!
Joh 5:41 Ære fra mennesker modtager Jeg ikke -
Joh 5:42 men Jeg kender jer: I har ikke Guds kærlighed i jer!
Joh 5:43 Jeg er kommet i Min Faders navn, men I tager ikke imod Mig! Hvis en anden kommer i sit eget navn - ham ville I tage imod!
Joh 5:44 Hvordan skulle I kunne tro, når I tager imod ære fra hinanden, men ikke søger æren fra Den eeneste Gud?
Joh 5:45 Tro ikke, at Jeg vil anklage jer hos Faderen! Nej, det er Moses, som anklager jer, ham, på hvem I har håbet!
Joh 5:46 Thi havde I troet Moses, havde I også troet Mig - det var jo om Mig, han skrev!
Joh 5:47 Men tror I ikke hans Skrifter, hvordan skulle I da kunne tro Mine Ord?"
Joh 6:1 Derefter drog Jesus bort til den anden side af Galilæas sø, Tiberiassøen,
Joh 6:2 og en stor skare fulgte Ham, fordi de så de tegn, Han gjorde på de syge.
Joh 6:3 Men Jesus gik op i bjergene og satte Sig dér sammen med Sine disciple.
Joh 6:4 Nu var påsken, jødernes højtid, nær.
Joh 6:5 Da Jesus nu så op og fik øje på en stor skare, som kom til Ham, siger Han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan [[få noget at]] spise?"
Joh 6:6 - dette sagde Han dog for at sætte ham på prøve, thi Selv vidste Han, hvad Han ville gøre!
Joh 6:7 Filip svarede Ham: "Brød for to hundrede denarer ville ikke være nok til, at hver af dem kunne få blot en smule [[at spise]]!"
Joh 6:8 Een af Hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, siger da til Ham:
Joh 6:9 "Der er en lille dreng her, som har fem bygbrød og to småfisk - men hvad er dét til så mange?"
Joh 6:10 Jesus sagde da: "Få folk til at sætte sig!" Der var meget græs der på stedet. Da lagde mændene sig ned - der var omtrent fem tusinde!
Joh 6:11 Jesus tog da brødene, fremsagde takkebønnen, delte ud til disciplene, og disciplene [[delte ud]] til de, som lå der. Ligeså [[delte de ud]] af småfiskene, så meget de ville.
Joh 6:12 Da alle var mætte, siger [[Jesus]] til Sine disciple: "Saml de tiloversblevne smuler sammen, så intet går til spilde."
Joh 6:13 De samlede derfor sammen og fyldte tolv kurve med smuler fra de fem bygbrød, dét, som var blevet tilovers efter dem, som havde spist!
Joh 6:14 De mennesker, som havde set det tegn, Jesus havde gjort, sagde nu: "Han er virkelig PROFETEN, SOM KOMMER til verden!"
Joh 6:15 Da Jesus nu vidste, at de ville komme og gribe Ham for at gøre Ham til Konge, gik Han atter op i bjergene, Han Selv alene.
Joh 6:16 Da det blev sent, gik Hans disciple ned til søen.
Joh 6:17 De gik så ombord i en båd og satte over søen til Kapernaum. Da var det allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommet til dem.
Joh 6:18 Da kom søen i oprør, fordi der blæste en kraftig vind.
Joh 6:19 Da de nu havde roet omtrent femogtyve eller tredive stadier, får de øje på Jesus, Der vandrer på søen og nærmer Sig båden - og de blev bange!
Joh 6:20 Men Han siger til dem: "JEG ER! Frygt ikke!"
Joh 6:21 De ville da tage Ham op i båden - men i det samme var båden ved den bred, de sejlede mod!
Joh 6:22 Dagen efter så skaren, som stod på den anden side af søen, at der ikke var andre både end den, i hvilken Hans disciple var gået ombord, og de havde set, at Jesus ikke var gået sammen med Sine disciple ombord i den lille båd, men at kun Hans disciple var draget bort.
Joh 6:23 Andre småbåde kom nu fra Tiberias og lagde til nær det sted, hvor de havde spist brødet, da HErren havde fremsagt takkebønnen.
Joh 6:24 Da skaren nu så, at Jesus ikke var der, og heller ikke Hans disciple, gik også de i bådene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Joh 6:25 Da de så fandt Ham på den anden side af søen, sagde de til Ham: "Mester! hvornår er Du kommet hertil?"
Joh 6:26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: I søger Mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte!
Joh 6:27 Arbejd ikke for den forgængelige føde, men for dén føde, som varer til evigt liv, dén, som Menneskets Søn vil give jer! Thi Ham har Gud Fader Selv beseglet!"
Joh 6:28 Derfor sagde de til Ham: "Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?"
Joh 6:29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds gerning: at I tror på Ham, Som Han har sendt!"
Joh 6:30 De sagde da til Ham: "Hvilket tegn gør Du, så vi kan se og tro på Dig? Hvad gør Du?
Joh 6:31 Vore fædre åd manna i ørkenen, som det er skrevet: "Brød fra Himmelen gav Han dem at æde"!"
Joh 6:32 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, nej, Min Fader giver jer Det Sande Brød fra Himmelen!
Joh 6:33 Thi Guds Brød er Det, Som kommer ned fra Himmelen og giver liv til verden!"
Joh 6:34 Da sagde de til Ham: "HErre! Giv os Dette Brød!"
Joh 6:35 Jesus svarede dem: "JEG ER Livets Brød! Den, som kommer til Mig, skal aldrig hungre, og den, som tror på Mig, skal aldrig tørste.
Joh 6:36 Men Jeg siger jer: I har set Mig - og dog tror I ikke!
Joh 6:37 Alt dét, Faderen giver Mig, skal komme til Mig; og den, som kommer til Mig, vil Jeg aldrig støde bort,
Joh 6:38 thi Jeg er kommet ned fra Himmelen, ikke for at gøre Min vilje, men Hans vilje, Som har sendt Mig!
Joh 6:39 Og dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at Jeg ikke skal miste noget af dét, Han har givet Mig, men oprejse det på Den yderste Dag!
Joh 6:40 Thi dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!"
Joh 6:41 Da brokkede jøderne sig over Ham, fordi Han sagde: "JEG ER Brødet, Som kommer ned fra Himmelen."
Joh 6:42 Og de sagde: "Er Han ikke Jesus, Josefs Søn, Hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan Han da sige: "Jeg er kommet ned fra Himmelen"?"
Joh 6:43 Jesus svarede da og sagde til dem: "Brok jer ikke indbyrdes!
Joh 6:44 Ingen kan komme til Mig, hvis ikke Faderen, Som har sendt Mig, drager ham. Og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!
Joh 6:45 Det er skrevet hos Profeterne: "..... og de skal alle være oplærte af Gud;" altså vil enhver, som hører dét, der er fra Faderen og lærer deraf, komme til Mig!
Joh 6:46 Ikke at nogen har set Faderen; nej, kun HAN, SOM ER fra Gud - Han har set Faderen!
Joh 6:47 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tror på Mig, har evigt liv!
Joh 6:48 JEG ER Livets Brød!
Joh 6:49 Jeres fædre åd mannaen i ørkenen - og døde dog!
Joh 6:50 Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen, for at man skal æde af Det - og ikke dø!
Joh 6:51 JEG ER Det Levende Brød, Som kommer ned fra Himmelen! Hvis nogen æder af Dette Brød, skal han leve i evigheden! Og Det Brød, Jeg vil give jer, er Mit kød, som Jeg vil give til liv for verden!"
Joh 6:52 Jøderne diskuterede nu med hinanden og sagde: "Hvordan kan Han give os Sit kød at spise?"
Joh 6:53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Hvis ikke I spiser Menneskets Søns kød og drikker Hans blod, har I ikke Liv i jer!
Joh 6:54 Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, har evigt liv, og Jeg vil oprejse ham på Den yderste Dag!
Joh 6:55 Thi Mit kød er sand Føde, og Mit blod er sand Drik!
Joh 6:56 Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, bliver i Mig og Jeg i ham!
Joh 6:57 Ligesom Faderen, DEN LEVENDE, har sendt Mig, og Jeg lever ved Faderen, således skal også den, som æder Mig, leve ved Mig!
Joh 6:58 Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen - ikke som mannaen, jeres fædre åd og dog døde - den, som æder Dette Brød, skal leve i evigheden!"
Joh 6:59 Dette sagde Han i en synagoge, mens Han underviste i Kapernaum.
Joh 6:60 Da sagde mange af Hans disciple, som hørte det: "Hårdt er Dette Ord! Hvem kan [[holde ud at]] høre Det?"
Joh 6:61 Men da Jesus ved Sig Selv vidste, at Hans disciple knurrede over dette, sagde Han til dem: "Støder dette jer?
Joh 6:62 Hvad så, hvis I får at se, at Menneskets Søn stiger op, hvor Han var tidligere?
Joh 6:63 Det er Ånden, Som levendegør - kødet gavner intet! De Ord, Jeg har talt til jer, er Ånd, ja, De er Liv!
Joh 6:64 Men der er nogle af jer, som ikke tror!" Thi Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, som ikke troede, og hvem det var, som ville forråde Ham!
Joh 6:65 Han sagde da: "Derfor har Jeg sagt jer, at ingen kan komme til Mig, uden at det er givet ham af Min Fader!"
Joh 6:66 På grund af dette trak mange af Hans disciple sig tilbage og drog ikke længere omkring sammen med Ham!
Joh 6:67 Da sagde Jesus til de tolv: "Vil også I gå bort?"
Joh 6:68 Men Simon Peter svarede Ham: "HErre! Til hvem skulle vi gå hen? Du har Det evige Livs Ord!
Joh 6:69 Og vi tror og har erkendt, at Du er Kristus, Den Levende Guds Søn, Den Hellige!"
Joh 6:70 Jesus svarede dem: "Har Jeg ikke Selv udvalgt jer tolv - og dog er een af jer en djævel!"
Joh 6:71 Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; thi han skulle forråde Ham, selvom han var een af de tolv!
Joh 7:1 Derefter drog Jesus omkring i Galilæa, thi Han ville ikke vandre omkring i Judæa, fordi jøderne søgte at dræbe Ham.
Joh 7:2 Men jødernes Løvhyttehøjtid var nær.
Joh 7:3 Hans brødre sagde da til Ham: "Gå herfra og drag til Judæa, så at også Dine disciple dér kan se de gerninger, Du gør.
Joh 7:4 Thi ingen gør noget i det skjulte, når Han Selv søger at være i det åbenbare. Når Du gør disse ting, så åbenbar Dig Selv for verden!"
Joh 7:5 - thi heller ikke Hans brødre troede på Ham!
Joh 7:6 Jesus siger da til dem: "Min time er endnu ikke inde; men jeres time er altid for hånden.
Joh 7:7 Verden kan ikke hade jer - men Mig hader den, fordi Jeg vidner om den: at dens gerninger er onde!
Joh 7:8 Drag I nu op til denne højtid; Jeg drager endnu ikke op til denne fest, fordi Min time endnu ikke er fuldendt."
Joh 7:9 Da Han havde sagt dette til dem, forblev Han i Galilæa.
Joh 7:10 Men da Hans brødre var draget op til festen, drog også Han Selv op, dog ikke åbenlyst, men i hemmelighed.
Joh 7:11 Derfor søgte de efter Ham under højtiden og sagde: "Hvor er Han?"
Joh 7:12 Og skarerne brokkede sig meget over Ham. Thi nogle sagde, at Han er god, men andre sagde: "Nej! Han vildleder folkene!"
Joh 7:13 Ingen talte dog åbenlyst om Ham af frygt for jøderne.
Joh 7:14 Men allerede midt i højtiden gik Jesus op til templet og underviste.
Joh 7:15 Jøderne undrede sig da og sagde: "Hvordan kan Han kende Skrifterne, når Han ikke er [[Skrift-]]lærd?"
Joh 7:16 Jesus svarede dem og sagde: "Min Lære er ikke Min Egen, men Hans, Som har sendt Mig.
Joh 7:17 Hvis nogen vil gøre Hans vilje, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller om Jeg taler af Mig Selv.
Joh 7:18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen ære; men Den, Som søger Hans ære, Som har sendt Ham, Han er sandfærdig, og der er ingen uret i Ham.
Joh 7:19 Har Moses ikke givet jer Loven - og dog gør ingen af jer efter Loven! Hvorfor søger I da at dræbe Mig?"
Joh 7:20 Folkeskaren svarede og sagde: "Du har en dæmon! Hvem søger at dræbe Dig?"
Joh 7:21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een gerning har Jeg gjort, og alle undres;
Joh 7:22 derfor undres I over dette. Moses har givet jer omskærelsen - ikke at den dermed er fra Moses, men fra fædrene - og I omskærer også mennesker på sabbaten.
Joh 7:23 Hvis nu et menneske modtager omskærelsen på en sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes - hvorfor harmes I da på Mig, fordi Jeg har helbredt et helt menneske på en sabbat?
Joh 7:24 Døm ikke efter dét, I ser, nej, fæld en retfærdig dom!"
Joh 7:25 Da sagde nogle af Jerusalemitterne: "Er det ikke Ham, de søger at dræbe?
Joh 7:26 Og se: Han taler åbenlyst, og de siger Ham ikke imod; det er vel ikke, fordi rådsherrerne regner det for sandt, at Han virkelig er Kristus?
Joh 7:27 Dog: om Ham veed vi, hvorfra Han er; men når Kristus kommer, vil ingen vide, hvorfra Han er!"
Joh 7:28 Jesus råbte da i templet, mens Han underviste, og sagde: "I både kender Mig og veed, hvorfra Jeg er! Dog: af Mig Selv er Jeg ikke kommet, men Han, Som har sendt Mig, er sandfærdig, Ham, Som I ikke kender!
Joh 7:29 Men Jeg kender Ham, fordi JEG ER fra Ham, og Han har sendt Mig."
Joh 7:30 Derfor søgte de at gribe Ham. Men ingen lagde hånd på Ham, fordi Hans time endnu ikke var kommet.
Joh 7:31 Men mange folk kom til tro på Ham og sagde: "Mon Kristus, når Han kommer, vil gøre større tegn end dem, Han gør?"
Joh 7:32 Da farisæerne hørte mængden mumle dette om Ham, sendte de og ypperstepræsterne tjenere, for at de skulle gribe Ham.
Joh 7:33 Jesus sagde da til dem: "Endnu en liden stund er Jeg hos jer, så går Jeg bort til Ham, Som har sendt Mig.
Joh 7:34 I skal søge Mig og ikke finde Mig; og hvor Jeg er, kan I ikke komme!"
Joh 7:35 Derfor sagde jøderne til hinanden: "Hvor vil Han gå hen, så vi ikke skal kunne finde Ham? Han vil vel ikke gå til dem i "adspredelsen" og undervise grækerne?
Joh 7:36 Hvad betyder Dette Ord, Han sagde: "I skal søge Mig og ikke finde Mig", og: "Hvor Jeg er, kan I ikke komme"?"
Joh 7:37 Men på den store fests sidste dag stod Jesus frem, råbte og sagde: "Om nogen tørster, skal han komme til Mig og drikke!
Joh 7:38 Den, som tror på Mig, "fra hans indre skal", som Skriften sagde, "flyde strømme af levende vand"!"
Joh 7:39 Men dette sagde Han om Ånden, som de, der tror på Ham, skulle få. Thi endnu var Helligånden ikke givet, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Joh 7:40 Mange af dem, som hørte Disse Ord, sagde da: "Han er virkelig Profeten!"
Joh 7:41 Men andre sagde: "Han er Kristus!" Andre igen sagde: "Kommer Kristus da fra Galilæa?
Joh 7:42 Har Skriften da ikke sagt, at Kristus kommer af Davids slægt og fra landsbyen Betlehem, hvor David var fra?"
Joh 7:43 Der opstod derfor splittelse i skarerne på grund af Ham.
Joh 7:44 Men nogle af dem ville gribe Ham; ingen lagde dog hånd på Ham!
Joh 7:45 Derfor kom tjenerne til farisæerne og ypperstepræsterne, og disse sagde til dem: "Hvorfor har I ikke ført Ham hid?"
Joh 7:46 Tjenerne svarede: "Aldrig har Et Menneske talt, Som Denne Mand taler!"
Joh 7:47 Farisæerne svarede da: "Er I også vildførte?
Joh 7:48 Mon nogle af rådsherrerne eller af farisæerne tror på Ham?
Joh 7:49 Men denne mængde, som ikke kender Loven, er forbandet!"
Joh 7:50 Nikodemus - han, som om natten var kommet til Ham, og som var een af dem - siger da til dem:
Joh 7:51 "Dømmer vor Lov et menneske, uden at man først har hørt på ham og erkendt, hvad han har gjort?"
Joh 7:52 De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Gransk, så vil du se, at ingen profet skal fremstå fra Galilæa!"
Joh 7:53 Og alle gik bort, enhver til sit hjem.
Joh 8:1 Men Jesus gik ud til Olietræernes Bjerg.
Joh 8:2 Og meget tidligt kom Han atter til templet, hvor hele folket kom til Ham, og Han satte Sig og underviste dem.
Joh 8:3 De skriftlærde og farisæerne fører så en kvinde, som er pågrebet i hor, til Ham, stiller hende frem i deres midte,
Joh 8:4 og siger til Ham: "Mester! Denne kvinde er blevet pågrebet på fersk gerning i hor!
Joh 8:5 I Mose Lov er det blevet pålagt os, at sådanne skal stenes; hvad siger nu Du om hende?"
Joh 8:6 Men dette sagde de for at friste Ham, så de kunne have noget at anklage Ham for. Men Jesus bøjede Sig ned og skrev på jorden med fingeren.
Joh 8:7 Da de nu fortsatte med at spørge Ham, rettede Han Sig op og sagde til dem: "Den iblandt jer, som er syndfri, kan jo kaste den første sten på hende!"
Joh 8:8 Så bøjede Han Sig atter ned og skrev på jorden.
Joh 8:9 Men da de hørte dette - og revsede af [[deres egen]] samvittighed - gik de bort, een efter een, lige fra præsterne og til de sidste. Og Jesus blev ladt alene, og kvinden stod i midten, [[foran Ham]].
Joh 8:10 Da rettede Jesus Sig op, og da Han ikke så nogen uden kvinden, sagde Han til hende: "Kvinde! Hvor er dine anklagere? Var der ingen, som fordømte dig?"
Joh 8:11 Men hun sagde: "Ingen, HErre!" Jesus sagde da til hende: "Heller ikke Jeg fordømmer dig! Gå bort, og synd ikke mere!"
Joh 8:12 Jesus talte da atter til dem og sagde: "JEG ER verdens Lys! Den, som følger Mig, skal aldrig vandre i mørke, men have Livets Lys!"
Joh 8:13 Farisæerne sagde da til Ham: "Du vidner om Dig Selv! Dit vidnesbyrd er ikke troværdigt!"
Joh 8:14 Jesus svarede og sagde til dem: "Selvom Jeg også skulle vidne om Mig Selv, er Mit vidnesbyrd dog troværdigt; thi Jeg veed, hvorfra Jeg er kommet og hvorhen Jeg går. Men I veed ikke, hvorfra Jeg kommer, eller hvorhen Jeg går!
Joh 8:15 I dømmer efter kødet - Jeg dømmer ingen;
Joh 8:16 men selvom Jeg skulle dømme, ville Min dom dog være sand, for Jeg er ikke alene - nej, Faderen, Som har sendt Mig, er med Mig.
Joh 8:17 I Loven står det skrevet, at to menneskers vidnesbyrd er gyldigt;
Joh 8:18 JEG ER Den, Som vidner om Mig Selv, og Faderen, Som har sendt Mig, vidner også om Mig!"
Joh 8:19 De sagde da til Ham: "Hvor er Din Fader?" Jesus svarede: "I kender hverken Mig eller Min Fader! Hvis I kendte Mig, ville I også kende Min Fader!"
Joh 8:20 Disse Ord talte Jesus ved tempelkisten, mens Han underviste i templet; og ingen greb Ham, for endnu var Hans time ikke kommet!
Joh 8:21 Jesus sagde da atter til dem: "Jeg går bort, og I vil søge Mig - men I skal dø i jeres synd! Hvor Jeg går hen, kan I ikke komme!"
Joh 8:22 Jøderne sagde da: "Han vil vel ikke tage livet af Sig, siden Han siger: "Hvor Jeg går hen, kan I ikke komme"?"
Joh 8:23 Han sagde til dem: "I er nedenfra, Jeg er ovenfra; I er af denne verden, JEG ER ikke af denne verden!
Joh 8:24 Derfor sagde Jeg jer, at I skal dø i jeres synder. Thi hvis I ikke tror, at JEG ER DEN, JEG ER, skal I dø i jeres synder!"
Joh 8:25 Derfor sagde de til Ham: "Hvem er Du da?" Jesus svarede dem: "Ophavet - netop Det, Jeg siger jer!
Joh 8:26 Vel har Jeg endnu meget at sige jer og [[meget at]] dømme jer for; men Han, Som har sendt Mig, er sanddru, og kun dét, Jeg har hørt hos Ham, taler Jeg til verden!"
Joh 8:27 Men de forstod ikke, at det var om Faderen, Han talte til dem!
Joh 8:28 Jesus sagde da til dem: "Når I får ophøjet Menneskets Søn, da skal I forstå, at JEG ER [[DEN, JEG ER]], og at Jeg intet gør af Mig Selv; nej, kun det, Min Fader har lært Mig, kun dét taler Jeg.
Joh 8:29 Og Han, Som har sendt Mig, er med Mig. Han har ikke ladet Mig alene, for Jeg gør altid dét, som er velbehageligt for Ham."
Joh 8:30 Da Han sagde dette, kom mange til tro på Ham.
Joh 8:31 Derfor sagde Jesus til de jøder, som var kommet til tro på Ham: "Hvis I bliver i Mit Ord, er I i sandhed Mine disciple!
Joh 8:32 Og I skal kende Sandheden, og Sandheden skal frigøre jer!"
Joh 8:33 De svarede: "Vi er Abrahams slægt og har aldrig nogensinde trællet under nogen; hvordan kan Du da sige: "I skal frigøres"?"
Joh 8:34 Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: enhver, som synder, er syndens træl!
Joh 8:35 Men trællen forbliver ikke i huset til evigheden; Sønnen forbliver til evigheden!
Joh 8:36 Hvis altså Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie!
Joh 8:37 Jeg veed, at I er af Abrahams slægt; men I søger at dræbe Mig, fordi I ikke giver plads for Mit Ord i jer!
Joh 8:38 Jeg taler dét, Jeg har set hos Min Fader; ligeså gør I det, I har set hos jeres fader."
Joh 8:39 De svarede og sagde til Ham: "Abraham er vor fader!" Jesus siger til dem: "Hvis I var Abrahams børn, ville I også gøre Abrahams gerninger!
Joh 8:40 Men nu søger I at dræbe Mig, Et Menneske, Som har sagt jer sandheden, som Jeg har hørt hos Gud; sådan gjorde Abraham ikke!
Joh 8:41 I gør jeres faders gerninger!" De sagde da til Ham: "Vi er ikke født i hor - vi har Een Fader, nemlig Gud!"
Joh 8:42 Jesus sagde da til dem: "Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske Mig! Thi fra Gud er Jeg udgået og kommet! Thi Jeg er ikke kommet af Mig Selv - nej, Han har sendt Mig."
Joh 8:43 Hvorfor forstår I ikke Min tale? Fordi I ikke tåler at høre Mit Ord!
Joh 8:44 I har Djævelen til fader, og I gør det, jeres fader ønsker. Han har været en morder fra begyndelsen og stod ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham! Når han taler løgn, taler han af sit eget, thi en løgner er han, ja, løgnens fader!
Joh 8:45 Men fordi Jeg siger jer sandheden, tror I Mig ikke!
Joh 8:46 Hvem af jer kan bebrejde Mig for nogen synd? Men hvis Jeg taler sandhed, hvorfor tror I Mig da ikke?
Joh 8:47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er af Gud!"
Joh 8:48 Da svarede jøderne og sagde til Ham: "Mon ikke vi med rette siger, at Du er En Samaritaner og har en dæmon?"
Joh 8:49 Jesus svarede: "Jeg har ikke en dæmon! Nej, Jeg ærer Min Fader - og I vanærer Mig!
Joh 8:50 Men Jeg søger ikke Min ære; der er Een, Der søger den - og dømmer!
Joh 8:51 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Hvis nogen bevarer Mit Ord, skal han aldrig se død i evigheden!"
Joh 8:52 Da sagde jøderne til Ham: "Nu veed vi, at Du har en dæmon! Abraham er død, og profeterne er døde, og dog siger Du: "Hvis nogen bevarer Mit Ord, skal han aldrig se død i evigheden.....?
Joh 8:53 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som døde? Også profeterne døde - Hvem gør Du Dig Selv til?"
Joh 8:54 Jesus svarede: "Hvis Jeg ærer Mig Selv, er Min ære intet værd; men nu er det Min Fader, Som ærer Mig, Ham, om Hvem I siger: "Han er vor Gud",
Joh 8:55 - skønt I ikke kender Ham! Men Jeg kender Ham! Hvis Jeg ville sige, at Jeg ikke kender Ham, ville Jeg være ligesom jer: en løgner! Men Jeg kender Ham, og Jeg bevarer Hans Ord!
Joh 8:56 Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle få Min dag at se - og Han fik den at se og glædede sig!"
Joh 8:57 Da sagde jøderne til Ham: "Du er endnu ikke halvtreds år, og Du har set Abraham?"
Joh 8:58 Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Før Abraham blev til, ER JEG!"
Joh 8:59 Da tog de sten op for at stene Ham; men Jesus skjulte Sig og gik ud af templet, idet Han gik lige gennem deres midte - sådan gik Han ud!
Joh 9:1 Da Han gik videre, så Han en mand, der havde været blind fra fødselen af.
Joh 9:2 Hans disciple spurgte Ham da og sagde: "Rabbi! Hvem har syndet: han selv eller hans forældre, siden han er født blind?"
Joh 9:3 Jesus svarede: "[[Det er]] hverken, [[fordi]] han eller hans forældre har syndet; nej, [[det er sket,]] for at Guds gerninger skulle åbenbares på ham!
Joh 9:4 Jeg bør udføre Hans gerninger, Som har sendt Mig, mens det er dag - for der kommer en nat, da ingen kan arbejde!
Joh 9:5 Mens Jeg er i verden, er Jeg verdens Lys!"
Joh 9:6 Da Han havde sagt dette, spyttede Han på jorden, lavede en dej af spyttet og smurte dejen på den blindes øjne.
Joh 9:7 Og Han sagde til ham: "Gå hen og vask dig i dammen "Siloam" - det betyder oversat: "udsendt". Han gik da hen og vaskede sig - og da han kom tilbage, kunne han se!
Joh 9:8 Da sagde naboerne og de, som tidligere havde set ham som blind tigger: "Er det ikke ham, der sad og tiggede?"
Joh 9:9 Nogle sagde: "Det er ham", men andre sagde: "Nej! det er een, der ligner ham!" Men selv sagde han: "Det er mig!"
Joh 9:10 De sagde da til ham: "Hvordan er dine øjne da blevet åbnet?"
Joh 9:11 Han svarede og sagde: "Den Mand, Som hedder Jesus, lavede en dej, smurte den på mine øjne og sagde til mig: "Gå hen til dammen Siloam og vask dig"; og da jeg var gået hen og havde vasket mig, kunne jeg se!"
Joh 9:12 Da sagde de til ham: "Hvor er Han?" Han siger: "Det veed jeg ikke."
Joh 9:13 De fører så den tidligere blinde til farisæerne;
Joh 9:14 men det var sabbat den dag, Jesus lavede dejen og åbnede hans øjne!
Joh 9:15 Atter spurgte de og også farisæerne ham da, hvordan han havde fået synet igen. Men han sagde til dem: "Han lagde en dej på mine øjne, og jeg vaskede mig - og nu kan jeg se!"
Joh 9:16 Nogle af farisæerne sagde da: "Denne Mand er ikke fra Gud, for Han overholder ikke sabbaten!" Andre sagde: "Hvordan skulle et syndigt menneske kunne gøre sådanne tegn?" - og der var uenighed iblandt dem.
Joh 9:17 De siger da atter til den blinde: "Hvad siger du om Ham, siden Han har åbnet dine øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet!"
Joh 9:18 Jøderne ville da ikke tro om ham, at han havde været blind og havde fået synet igen, før de havde kaldt på forældrene til ham, som havde fået synet igen.
Joh 9:19 Og de spurgte dem og sagde: "Er dette jeres søn, om hvem I siger, at han blev født blind? Hvordan kan han da se nu?"
Joh 9:20 Hans forældre svarede dem da og sagde: "Vi veed, at han er vor søn, og at han blev født blind;
Joh 9:21 men hvordan han nu kan se, veed vi ikke, og vi veed heller ikke, Hvem Der har åbnet hans øjne. Han er gammel nok - spørg ham selv, han kan tale for sig selv!"
Joh 9:22 Dette sagde hans forældre, fordi de frygtede jøderne! Thi jøderne var allerede blevet enige om, at hvis nogen bekendte Ham Som Kristus, skulle han udelukkes af synagogen!
Joh 9:23 Derfor sagde hans forældre: "Han er gammel nok, spørg ham selv."
Joh 9:24 De kaldte da for anden gang manden, som havde været blind, til sig og sagde til ham: "Giv Gud æren! Vi veed, at Denne Mand er en synder!"
Joh 9:25 Da svarede han og sagde: "Om Han er en synder, veed jeg ikke. Men eet veed jeg: at jeg har været blind, og at jeg nu kan se!"
Joh 9:26 De sagde da til ham: "Hvad gjorde Han med dig? Hvordan åbnede Han dine øjne?"
Joh 9:27 Han svarede dem: "Jeg har jo allerede fortalt jer det, men I hørte ikke efter! Hvorfor vil I nu høre det igen? Vil I nu også være Hans disciple?"
Joh 9:28 Da skældte de ham ud og sagde: "Du er selv Hans discipel! - men vi er Mose disciple!
Joh 9:29 Vi veed, at Gud har talt til Moses - men hvorfra Denne er, veed vi ikke."
Joh 9:30 Manden svarede og sagde til dem: "Det er da mærkværdigt, at I ikke veed, hvorfra Han er, når Han dog har åbnet mine øjne!
Joh 9:31 Vi veed, at Gud ikke hører på syndere; men hvis nogen er gudfrygtig og gør Hans vilje, hører Han ham.
Joh 9:32 Fra evigheden af er det ikke hørt, at nogen har åbnet øjnene på een, der er født blind;
Joh 9:33 hvis ikke Han var fra Gud, kunne Han intet gøre!"
Joh 9:34 De svarede og sagde til ham: "Du fødtes fuldt og helt i synd - og du vil belære os?" - og de stødte ham ud!
Joh 9:35 Da Jesus hørte, at de havde stødt ham ud, fandt Han ham og sagde til ham: "Tror du på Guds Søn?"
Joh 9:36 Han svarede og sagde: "Hvem er Han, HErre - for at jeg kan tro på Ham?"
Joh 9:37 Jesus sagde til ham: "Du har set Ham - ja, Han, Som taler med dig, Ham er Det!"
Joh 9:38 Og han sagde: "Jeg tror, HErre!" - og han tilbad Ham.
Joh 9:39 Jesus sagde da: "Til dom er Jeg kommet til denne verden, for at de, som ikke ser, skal se, og de, som ser, skal blive blinde!"
Joh 9:40 Da nogle af de farisæere, som var hos Ham, hørte dette, sagde de til Ham: "Er også vi blinde?"
Joh 9:41 Jesus sagde til dem: "Hvis I var blinde, ville I ingen synd have - men nu siger I: "Vi kan se!", så derfor forbliver jeres synd!
Joh 10:1 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over andetsteds, han er en tyv og en røver,
Joh 10:2 men den, som kommer ind gennem døren, er fårenes Hyrde.
Joh 10:3 For Ham lukker dørvogteren op, og fårene hører Hans røst, og Han kalder Sine får ved navn og fører dem ud.
Joh 10:4 Og når Han driver Sine Egne får ud, går Han foran dem, og fårene følger Ham, fordi de kender Hans røst.
Joh 10:5 En fremmed ville de derimod ikke følge, nej, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans røst."
Joh 10:6 Denne lignelse fortalte Jesus dem - men de forstod ikke, hvad det var, Han sagde til dem.
Joh 10:7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: JEG ER fårenes Dør!
Joh 10:8 Alle, som er kommet før Mig, er tyve og røvere; men fårene hørte ikke på dem.
Joh 10:9 JEG ER Døren! Hvis nogen går ind gennem Mig, skal han blive frelst, og han skal gå ind og gå ud og finde føde.
Joh 10:10 Tyven kommer kun for at stjæle og myrde og ødelægge. Jeg er kommet, for at I skal have overflod af liv.
Joh 10:11 JEG ER Den gode Hyrde! Den gode Hyrde sætter livet til for fårene.
Joh 10:12 Men når lejesvenden, som ikke er hyrde, og hvem fårene ikke tilhører, ser ulven komme, forlader han fårene og flygter; og ulven røver fårene og spreder dem!
Joh 10:13 Ja, lejesvenden flygter, fordi han er lejesvend og ikke tager sig af fårene.
Joh 10:14 JEG ER Den gode Hyrde; Jeg kender Mine, og Mine kender Mig,
Joh 10:15 ligesom Faderen kender Mig, og Jeg kender Faderen; og Jeg sætter Mit liv til for fårene!
Joh 10:16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør Jeg lede, og de skal høre Min røst. Og der skal blive een hjord og Een Hyrde!
Joh 10:17 Derfor elsker Faderen Mig: fordi Jeg sætter Mit liv til for at tage det igen.
Joh 10:18 Ingen tager det fra Mig, nej, Jeg sætter det til af Mig Selv! Jeg har magt til at sætte det til, og Jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik Jeg af Min Fader."
Joh 10:19 På grund af Disse Ord blev der atter splid blandt jøderne.
Joh 10:20 Nogle af dem sagde: "Han har en ond ånd og er gal! Hvorfor hører I på Ham?"
Joh 10:21 Andre sagde: "Disse Ord er ikke en dæmonbesats! Kan en dæmon måske åbne blindes øjne?"
Joh 10:22 Så kom tempelvielse[[-sfesten]] i Jerusalem; det var vinter.
Joh 10:23 Og Jesus gik omkring i templet, i Salomons søjlegang.
Joh 10:24 Da omringede jøderne Ham og sagde til Ham: "Hvor længe holder du vor sjæl [[i uvished]]? Hvis Du er Kristus, så sig os det lige ud!"
Joh 10:25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt jer det - men I tror det ikke! De gerninger, Jeg gør i Min Faders navn, de vidner om Mig!
Joh 10:26 Men I tror ikke, fordi I ikke hører til Mine får, som Jeg har sagt jer det!
Joh 10:27 Mine får hører Min røst, og Jeg kender dem, og de følger Mig,
Joh 10:28 og Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig fortabes i evigheden, og ingen skal rive dem ud af Min hånd!
Joh 10:29 Min Fader, Som har givet Mig dem, er større end alle, og ingen kan rive dem ud af Min Faders hånd!
Joh 10:30 Jeg og Faderen er Eet!"
Joh 10:31 Da tog jøderne atter sten for at stene Ham;
Joh 10:32 men Jesus sagde til dem: "Mange gode gerninger har Jeg vist jer fra Min Fader - hvilken af disse gerninger er det, I stener Mig for?"
Joh 10:33 Jøderne svarede Ham og sagde: "Vi stener Dig ikke for en god gerning, men for bespottelse, og fordi Du, Som er Et Menneske, gør Dig Selv til Gud!"
Joh 10:34 Jesus svarede dem: "Står der ikke skrevet i jeres Lov: "Jeg har sagt jer, at I er guder!"
Joh 10:35 Hvis nu Loven har kaldt dem guder, til hvem Guds Ord kom - og Skriften kan ikke sættes ud af kraft! -
Joh 10:36 hvordan kan I da sige til Ham, Som Faderen har helliget og sendt til verden: "Du spotter [[Gud]]!", fordi Jeg har sagt: "Jeg er Guds Søn!"?
Joh 10:37 Hvis ikke Jeg gør Min Faders gerninger, så tro Mig ikke!
Joh 10:38 Men hvis Jeg gør dem - om I så ikke vil tro Mig, så tro gerningerne, så at I kan erkende og tro, at Faderen er i Mig og Jeg i Ham!"
Joh 10:39 De søgte da atter at gribe Ham - men Han undslap deres hænder.
Joh 10:40 Han drog da atter over til den anden side af Jordan til det sted, hvor Johannes først havde døbt, og dér forblev Han.
Joh 10:41 Mange kom da til Ham og sagde, at vel gjorde Johannes ingen tegn, men alt det, Johannes havde sagt om Ham, var sandt!
Joh 10:42 Og mange dér kom til tro på Ham.
Joh 11:1 Men der var een, der var syg: Lazarus fra Betania, fra Marias og hendes søster Marthas landsby;
Joh 11:2 det var Marias broder - hun, som havde salvet HErren med myrrasalve og tørret Hans fødder med sit hår - der var syg.
Joh 11:3 Søstrene sendte da bud til Ham og sagde: "HErre! Se: ham, Du elsker, er syg!"
Joh 11:4 Da Jesus hørte det, sagde Han: "Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds Søn skal forherliges ved den."
Joh 11:5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus.
Joh 11:6 Men skønt Han nu hørte, at [[Lazarus]] var syg, forblev Han dog to dage dér, hvor Han var.
Joh 11:7 Så siger Han til disciplene: "Lad os gå til Judæa igen!"
Joh 11:8 Disciplene siger til Ham: "Rabbi! Fornylig søgte jøderne at stene Dig - og dog drager Du derhen igen?"
Joh 11:9 Jesus svarede: "Har dagen ikke tolv timer? Hvis nogen vandrer om dagen, snubler han ikke, fordi han ser denne verdens lys;
Joh 11:10 men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, fordi lyset ikke er i ham!"
Joh 11:11 Således sagde Han, og videre siger Han til dem: "Lazarus, vor ven, er sovet ind; men Jeg drager hen for at opvække ham!"
Joh 11:12 Da sagde Hans disciple til Ham: "HErre! Hvis han er sovet ind, bliver han rask!"
Joh 11:13 Jesus havde dog talt om hans død - men de troede, at han med "sovet ind" mente den normale søvn.
Joh 11:14 Derfor sagde Jesus lige ud til dem: "Lazarus er død!
Joh 11:15 Og for jeres skyld, for at I kan tro, er Jeg glad for, at Jeg ikke var der; men lad os nu gå til ham!"
Joh 11:16 Da sagde Thomas, som blev kaldt "Didymus", til meddisciplene: "Lad os gå med, så vi kan dø sammen med Ham!"
Joh 11:17 Da de kom frem, fandt Jesus, at Lazarus allerede havde ligget i graven fire dage.
Joh 11:18 Betania lå nær Jerusalem, omtrent femten stadier derfra,
Joh 11:19 og mange af jøderne var kommet ud til Maria og Martha for at trøste dem på grund af deres broder [[-s død]].
Joh 11:20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun Ham i møde; men Maria blev siddende hjemme.
Joh 11:21 Martha sagde da til Jesus: "HErre! Hvis Du havde været her, ville min broder ikke være død!
Joh 11:22 Men selv nu veed jeg, at alt, hvad Du beder Gud om, vil Han give Dig!"
Joh 11:23 Jesus siger til hende: "Din broder skal opstå!"
Joh 11:24 Martha siger til Ham: "Jeg veed, at han skal opstå i Opstandelsen på Den yderste Dag!"
Joh 11:25 Men Jesus sagde til hende: "JEG ER Livets opstandelse! Den, som tror på Mig, skal leve, om han end dør!
Joh 11:26 Og enhver, som lever og tror på Mig, skal aldrig dø i evigheden! Tror du dette?"
Joh 11:27 Hun siger da til Ham: "Ja, HErre! Jeg tror på, at Du er Kristus, Guds Søn, HAN, SOM KOMMER til verden!"
Joh 11:28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt på Maria, sin søster, og sagde: "Mesteren er her og kalder på dig!"
Joh 11:29 Da hun hørte det, rejste hun sig strax op og gik ud til Ham.
Joh 11:30 Jesus var stadig ikke kommet til landsbyen, men var endnu dér, hvor Martha havde mødt Ham.
Joh 11:31 Da nu de jøder, som var hjemme hos hende og trøstede hende, så, at Maria rejste sig så hastigt og gik ud, fulgte de hende, fordi de troede, at hun gik ud til graven for at græde dér.
Joh 11:32 Da Maria kom hen, hvor Jesus var, og så Ham, faldt hun ned for Hans fødder og sagde til Ham: "HErre! Hvis Du havde været her, var min broder ikke død!"
Joh 11:33 Da Jesus nu så, at hun græd, og at de jøder, som var sammen med hende, græd, blev Han oprørt i Ånden og stærkt rystet,
Joh 11:34 og Han sagde: "Hvor har I lagt ham?" De siger til Ham: "HErre! kom og se!"
Joh 11:35 Jesus græd!
Joh 11:36 Da sagde jøderne: "Se, hvor Han elskede ham!"
Joh 11:37 Men nogle af dem sagde: "Mon ikke Han, Som åbnede den blindes øjne, også kunne have gjort, at [[Lazarus]] ikke var død?"
Joh 11:38 Jesus blev da atter stærkt oprørt i Sit indre. Og Han kom til graven; det var en hule, og der lå en sten for den.
Joh 11:39 Jesus siger da: "Tag stenen bort!" Martha, søsteren til ham, som var død, siger til Ham: "HErre! Han stinker allerede - det er jo fjerde dag!"
Joh 11:40 Jesus siger til hende: "Har Jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?"
Joh 11:41 De tog da stenen bort, hvor den døde lå. Og Jesus opløftede øjnene og sagde: "Fader! Jeg takker Dig, fordi Du har bønhørt Mig;
Joh 11:42 vel vidste Jeg, at Du altid bønhører Mig, men Jeg sagde det for skarens skyld, som står her omkring, for at de skal tro på, at Du har sendt Mig."
Joh 11:43 Og da Han havde sagt dette, råbte Han med høj røst: "Lazarus, [[kom]] herud!"
Joh 11:44 Og den døde kom ud med fødderne og hænderne ombundne med ligklæde, og hans ansigt var ombundet med en svededug. Jesus siger da til dem: "Løs ham og lad ham gå!"
Joh 11:45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og så det, Han gjorde, kom da til tro på Ham.
Joh 11:46 Men nogle af dem gik hen til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort.
Joh 11:47 Ypperstepræsterne og farisæerne samlede så Synedriet og sagde: "Hvad skal vi gøre? Denne Mand gør jo mange tegn!
Joh 11:48 Hvis vi lader Ham blive ved på denne måde, vil alle komme til tro på Ham, og så vil romerne komme og tage både os og [[Det hellige]] Sted og folket!"
Joh 11:49 Men een af dem, Kajfas, som dette år var ypperstepræst, sagde til dem: "I forstår intet,
Joh 11:50 og I betænker ikke, at det ville gavne os, at eet menneske dør for folket, så hele folket ikke skal gå til grunde!"
Joh 11:51 Dette sagde han dog ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst dette år, profeterede han, at Jesus skulle dø for folket,
Joh 11:52 ja, ikke blot for folket, men også for at samle Guds adspredte børn til eet!
Joh 11:53 Fra denne dag tog de derfor den beslutning, at de ville slå Ham ihjel.
Joh 11:54 Jesus gik derfor heller ikke længere åbenlyst omkring blandt jøderne, men drog bort derfra til landet nær ørkenen, til en by, der hed Efraim, og dér forblev Han sammen med Sine disciple.
Joh 11:55 Nu var jødernes påske nær, og mange fra landet drog op til Jerusalem før påsken, for at de kunne rense sig.
Joh 11:56 De søgte da efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod i templet: "Hvad tror I - mon Han slet ikke kommer til højtiden?"
Joh 11:57 Ypperstepræsterne og farisæerne gav også befaling om, at hvis nogen vidste, hvor Han var, skulle han angive Ham, for at de kunne pågribe Ham!
Joh 12:1 Sex dage før påsken kom Jesus så til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde opvakt fra døde;
Joh 12:2 dér gjorde de da et gæstebud for Ham, og Martha vartede op; Lazarus var een af dem, som lå til bords sammen med [[Jesus]].
Joh 12:3 Men Maria tog en litra salve af ægte, kostbar nardus og salvede Jesu fødder og tørrede Hans fødder med sit hår; og huset fyldtes af salvens duft.
Joh 12:4 Da siger een af Hans disciple, Judas, Simon Iskariots søn, han, som siden forrådte Ham:
Joh 12:5 "Hvorfor er denne salve ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?"
Joh 12:6 Dette sagde han dog ikke, fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han havde nemlig pengekassen, og han havde taget dét, som lå i den.
Joh 12:7 Derfor sagde Jesus: "Lad hende være! For hun har gemt det til Min begravelsesdag;
Joh 12:8 de fattige har I jo altid hos jer, men Mig har I ikke altid!"
Joh 12:9 En stor mængde af jøderne fik nu at vide, at Han var der. Og de kom, ikke blot på grund af Jesus, men også fordi de ville se Lazarus, som Han havde opvakt fra døde.
Joh 12:10 Da besluttede ypperstepræsterne, at de også ville slå Lazarus ihjel,
Joh 12:11 for mange af jøderne gik derhen for hans skyld og kom til tro på Jesus.
Joh 12:12 Dagen efter havde en stor skare, som var kommet til højtiden, hørt, at Jesus kom til Jerusalem.
Joh 12:13 De tog da palmegrene og gik Ham i møde, og de råbte og sagde: "Hosanna! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn, Israels Konge!"
Joh 12:14 Men Jesus havde fundet et æselføl og sat Sig på det, som det er skrevet:
Joh 12:15 "Frygt ikke, Zions datter! Se, din Konge kommer, siddende på et æsels føl!"
Joh 12:16 Disse ting forstod Hans disciple ikke i første omgang; men da Jesus var blevet herliggjort, kom de i hu, at dette var skrevet om Ham, og at man havde gjort disse ting for Ham.
Joh 12:17 Således vidnede altså skaren, som havde været sammen med Ham, da Han kaldte Lazarus ud af graven og vakte ham fra døde, om det.
Joh 12:18 Derfor gik skaren Ham også imøde, fordi de havde hørt, at Han havde gjort dette tegn.
Joh 12:19 Farisæerne sagde da til hinanden: "I ser, at det ikke nytter noget - se: hele verden løber jo efter Ham!"
Joh 12:20 Nogle af dem, som var kommet op for at tilbede under højtiden, var grækere.
Joh 12:21 Disse kom nu til Filip, ham fra Betsajda i Galilæa, spurgte ham og sagde: "Herre; vi vil gerne se Jesus!"
Joh 12:22 Filip kommer og siger det til Andreas; og Andreas og Filip går videre og siger det til Jesus.
Joh 12:23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommet, da Menneskets Søn skal herliggøres!
Joh 12:24 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør, forbliver det dét eene; men hvis det dør, bærer det megen frugt.
Joh 12:25 Den, som elsker sit liv, skal miste det, men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv!
Joh 12:26 Om nogen vil tjene Mig, da skal han følge Mig! Og hvor Jeg er, der skal også Min tjener være. Og om nogen vil tjene Mig, skal Faderen give ham ære.
Joh 12:27 Nu er Min sjæl oprørt - og.... hvad skal Jeg sige.... ? "Fader, frels Mig fra denne time" - dog: derfor er Jeg kommet til denne time!
Joh 12:28 Fader! Herliggør Dit navn!" Da lød der en røst fra Himmelen: "Jeg både har herliggjort det og vil atter herliggøre det!"
Joh 12:29 Da sagde skaren, som stod der og hørte det, at det var et tordenbrag; men andre sagde: "[[Det var]] en engel, som talte til Ham!"
Joh 12:30 Jesus svarede og sagde: "Det var ikke for Min skyld, denne røst lød, men for jeres skyld!
Joh 12:31 Nu går der dom over denne verden! Nu skal denne verdens fyrste kastes ud!
Joh 12:32 Og når Jeg bliver ophøjet fra jorden, vil Jeg drage alle til Mig."
Joh 12:33 Dette sagde Han for dermed at antyde, hvordan Han skulle dø.
Joh 12:34 Skaren svarede Ham derfor: "Vi har hørt i Loven, at Kristus skal blive til evigheden - hvordan kan Du da sige, at Menneskets Søn bør ophøjes? Hvem er Denne Menneskets Søn?"
Joh 12:35 Jesus sagde da til dem: "Endnu en liden tid er Lyset hos jer; vandrer, mens I har Lyset, for at Mørket ikke skal overvinde jer! Thi den, som vandrer i mørket, veed ikke, hvorhen han går.
Joh 12:36 Tro på Lyset, mens I har Lyset, så at I kan være Lysets [[børn]]." Dette sagde Jesus og gik så bort og skjulte Sig for dem!
Joh 12:37 Men ligemeget hvor mange tegn, Han end gjorde for deres øjne, troede de dog ikke på Ham,
Joh 12:38 for at Ordet hos profeten Esajas skulle opfyldes, da han sagde: "HErre! Hvem troede dét, vi forkyndte? Og for hvem åbenbaredes HErrens Arm?"
Joh 12:39 Derfor kunne de ikke tro, fordi Esajas videre sagde:
Joh 12:40 "Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerter, for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om, så at Jeg kan helbrede dem!"
Joh 12:41 Dette sagde Esajas, fordi han så [[Jesu]] herlighed og talte om Ham.
Joh 12:42 Og dog: alligevel troede endog mange af rådsherrerne på Ham! Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke åbent, for at de ikke skulle blive [[udelukket af]] synagogen,
Joh 12:43 thi de elskede menneskenes ære højere end Guds ære!
Joh 12:44 Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på Mig, tror ikke på Mig, men på Ham, Som har sendt Mig!
Joh 12:45 Og den, som ser Mig, ser Ham, Som har sendt Mig!
Joh 12:46 Jeg er kommet til verden som Lys, for at enhver, som tror på Mig, ikke skal forblive i mørket.
Joh 12:47 Og hvis nogen hører Mine Ord og ikke agter på Dem - Jeg dømmer ham ikke! Thi Jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden!
Joh 12:48 Den, som forkaster Mig og ikke tager imod Mine Ord, han har Den, Som dømmer ham: Dét Ord, Som Jeg har talt - Dét skal dømme ham på Den yderste Dag!
Joh 12:49 Thi Jeg har ikke talt af Mig Selv, nej, Faderen, Som har sendt Mig, har givet Mig en forskrift om, hvad Jeg skal sige, og hvad Jeg skal tale.
Joh 12:50 Og Jeg veed, at Hans Bud er evigt liv! Det, Jeg altså siger, siger Jeg, som Faderen har sagt Mig det - således taler Jeg!"
Joh 13:1 Men før påskens højtid, og da Jesus vidste, at Hans time nu var kommet, da Han skulle overgå fra denne verden til Faderen - og som Han havde elsket Sine Egne her i verden, elskede Han dem indtil enden -
Joh 13:2 mens de holdt aftensmåltid, og Djævelen allerede havde indgivet i hjertet på Judas Iskariot, at han skulle forråde Ham,
Joh 13:3 og da Jesus vidste, at alt var lagt Ham i hænderne af Faderen, og at Han var udgået fra Faderen, og at Han atter skulle gå til Faderen -
Joh 13:4 rejste Han Sig fra måltidet og lagde kappen af Sig; og Han tog et linnedklæde og ombandt Sig med det.
Joh 13:5 Derefter slog Han vand i vaskefadet og begyndte at vaske disciplenes fødder og tørre dem med linnedklædet, hvormed Han var ombundet.
Joh 13:6 Han kommer da til Simon Peter, men han siger til Ham: "HErre! vasker Du mine fødder?"
Joh 13:7 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad Jeg gør, forstår du ikke nu, men du skal forstå det siden hen!"
Joh 13:8 Peter siger til Ham: "Aldrig i evighed skal Du vaske mine fødder!" Jesus svarede ham: "Hvis ikke Jeg vasker dig, har du ikke lod og del sammen med Mig!"
Joh 13:9 Simon Peter siger til Ham: "HErre! - så ikke kun mine fødder, men også hænderne og hovedet!"
Joh 13:10 Jesus siger til ham: "Den, som er badet, har ikke nødig at vaske andet end fødderne, men er ellers helt ren; og I er rene - dog ikke alle!"
Joh 13:11 Thi Han vidste jo om ham, der skulle forråde Ham; derfor sagde Han: "I ikke alle er rene."
Joh 13:12 Da Han så havde vasket deres fødder, tog Han Sin kappe på, lagde Sig [[til bords]] igen og sagde til dem: "Forstår I, hvad Jeg har gjort for jer?
Joh 13:13 I kalder Mig "Mester" og "HErre", og I siger det med rette, thi Jeg er det!
Joh 13:14 Hvis da Jeg, HErren og Mesteren, har vasket jeres fødder, er også I skyldige at vaske hverandres fødder.
Joh 13:15 Thi Jeg gav jer et exempel, for at, ligesom Jeg gjorde med jer, sådan skal også I gøre.
Joh 13:16 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: tjeneren er ikke større end sin HErre, heller ikke er en udsending større end Han, Der har sendt ham!
Joh 13:17 Forstår I dette, er I salige - hvis I gør det!
Joh 13:18 Jeg taler ikke om jer alle! Thi Jeg kender dem, Jeg har udvalgt! Men for at Skriften skulle opfyldes: "Han, som æder brødet sammen med Mig, har løftet sin hæl mod Mig",
Joh 13:19 siger Jeg jer det allerede nu, før det sker, for at I, når det sker, skal tro, at JEG ER DEN, JEG ER!
Joh 13:20 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tager imod nogen, Jeg sender, han tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager imod Ham, Som har sendt Mig!"
Joh 13:21 Da Jesus havde sagt dette, blev Han oprørt i Ånden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: een af jer skal forråde Mig!"
Joh 13:22 Disciplene så da på hinanden, fordi de ikke vidste, hvem Han talte om.
Joh 13:23 Men een af Jesu disciple lå i Hans favn, nemlig ham, som Jesus elskede.
Joh 13:24 Simon Peter nikker derfor til denne om at spørge, hvem det mon var, Han talte om.
Joh 13:25 Han lænede sig så op ad Jesu bryst og siger til Ham: "HErre; hvem er det?"
Joh 13:26 Jesus svarer da: "Det er ham, Jeg giver brødstykket til, når Jeg har dyppet det." Han dyppede da brødstykket, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn.
Joh 13:27 Efter at han havde fået brødstykket, fór Satan i ham. Jesus siger da til ham: "Hvad du gør - gør det snart!"
Joh 13:28 Men ingen af dem, som lå til bords, forstod det, Han sagde til ham.
Joh 13:29 Thi nogle troede, at Jesus, fordi Judas havde pengekassen, siger til ham: "Køb, hvad vi har brug for til festen", eller at han skulle give noget til de fattige.
Joh 13:30 Strax efter at han havde taget brødstykket, gik han så ud; og det var nat.
Joh 13:31 Da han var gået, siger Jesus: "Nu herliggøres Menneskets Søn, og Gud herliggøres i Ham!
Joh 13:32 Og bliver Gud herliggjort i Ham, vil Gud også herliggøre Ham i Sig Selv - og Han skal herliggøre Ham snart!
Joh 13:33 Børnlille! Endnu en liden tid er Jeg hos jer; I skal søge Mig, og som Jeg sagde til jøderne: "Hvor Jeg går hen, kan I ikke komme", sådan siger Jeg nu også til jer.
Joh 13:34 Et nyt bud giver Jeg jer: at I skal elske hverandre! Som Jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.
Joh 13:35 Derpå skal alle kende, at I er Mine disciple: om I har kærlighed til hverandre!"
Joh 13:36 Simon Peter siger da til Ham: "HErre! Hvor går Du hen?" Jesus svarede ham: "Hvor Jeg går hen, kan du ikke følge Mig nu - men senere skal du følge Mig!"
Joh 13:37 Peter siger til Ham: "HErre! Hvorfor kan jeg ikke følge Dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for Dig!"
Joh 13:38 Jesus svarede ham: "Vil du sætte dit liv til for Mig? Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet Mig tre gange!"
Joh 14:1 "Lad ikke jeres hjerte skræmmes! Tro på Gud, ja, tro på Mig!
Joh 14:2 I Min Faders hus er der mange rum; hvis ikke, ville Jeg jo have sagt jer det - thi Jeg går bort for at berede jer et sted.
Joh 14:3 Og når Jeg er gået bort og har beredt jer et sted, kommer Jeg igen og tager jer til Mig, for at hvor Jeg er, der skal også I være.
Joh 14:4 Og hvor Jeg går hen og vejen dertil kender I!"
Joh 14:5 Tomas siger til Ham: "HErre! vi veed ikke, hvor Du går hen; hvordan kan vi så kende vejen?"
Joh 14:6 Jesus siger til ham: "JEG ER Vejen, ja, Sandhedens og Livets Vej! Ingen kommer til Faderen uden ved Mig.
Joh 14:7 Hvis I havde kendt Mig, så havde I også kendt Min Fader; og fra nu af kender I Ham og har set Ham!"
Joh 14:8 Filip siger til Ham: "HErre! vis os Faderen, og det er os nok!"
Joh 14:9 Jesus siger til ham: "Så lang en tid har Jeg været hos jer, og du kender Mig ikke, Filip? Den, som har set Mig, har set Faderen! Hvordan kan du da sige: "vis os Faderen?"?"
Joh 14:10 tror du måske ikke, at Jeg er i Faderen og Faderen i Mig? De Ord, Som Jeg taler til jer, taler Jeg ikke af Mig Selv! Nej, Faderen gør Sine gerninger, idet Han er i Mig!
Joh 14:11 Tro mig: at Jeg er i Faderen og Faderen i Mig! Men hvis ikke, så tro Mig for selve gerningernes skyld!
Joh 14:12 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tror på Mig - de gerninger, som Jeg gør, skal også han gøre, ja, han skal gøre større ting end disse, for Jeg går bort til Faderen!
Joh 14:13 Og hvad I end beder om i Mit navn, det vil Jeg gøre, for at Faderen skal blive herliggjort i Sønnen!
Joh 14:14 Hvis I beder om noget i Mit navn, vil Jeg gøre det!
Joh 14:15 Hvis I elsker Mig, så hold Mine bud!
Joh 14:16 Og Jeg vil bede Faderen, og Han skal sende jer En anden Talsmand, Som skal blive hos jer til evigheden:
Joh 14:17 Sandhedens Ånd, Som verden ikke kan få, fordi den ikke ser Ham og ikke kender Ham; men I kender Ham, for Han bliver hos jer, ja, Han skal være i jer.
Joh 14:18 Jeg efterlader jer ikke faderløse - Jeg kommer til jer!
Joh 14:19 Endnu en liden stund, og verden ser Mig ikke længere; men I ser Mig, for Jeg lever, og I skal leve.
Joh 14:20 På den dag skal I erkende, at Jeg er i Min Fader, og at I er i Mig og Jeg i jer.
Joh 14:21 Den, som har Mine bud og holder dem, han er den, som elsker Mig; og den, som elsker Mig, skal være elsket af Min Fader; og Jeg skal elske ham og Selv åbenbare Mig for ham!"
Joh 14:22 Judas - ikke Iskariot - siger da til Ham: "HErre! Hvad er årsagen til, at Du åbenbarer Dig for os, men ikke for verden?"
Joh 14:23 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvis nogen elsker Mig, vil han bevare Mit Ord, og Min Fader skal elske ham, og vi vil komme til ham og gøre Os en bolig i ham!
Joh 14:24 Den, som ikke elsker Mig, bevarer ikke Mine Ord; og Dét Ord, I hører, er ikke Mit, men Hans, Som har sendt Mig, nemlig Faderen!
Joh 14:25 Dette har Jeg talt til jer, mens Jeg endnu var hos jer;
Joh 14:26 men Talsmanden, Helligånden, Som Faderen vil sende i Mit navn, Han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad Jeg har sagt jer.
Joh 14:27 Fred efterlader Jeg jer, Min fred giver Jeg jer; Jeg giver jer ikke, som verden giver. Lad ikke jeres hjerte foruroliges og frygt ikke!
Joh 14:28 I har hørt, at Jeg har sagt til jer: "Jeg går bort - men kommer til jer igen!" Hvis I elskede Mig, ville I glæde jer over, at Jeg sagde: "Jeg går til Faderen"; thi Faderen er større end Jeg!
Joh 14:29 Og nu har Jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det sker!
Joh 14:30 Jeg skal ikke længere tale meget til jer; thi denne verdens fyrste kommer, og han har ingen andel i Mig.
Joh 14:31 Men for at verden skal kende, at Jeg elsker Faderen, og at Jeg gør således, Som Faderen har påbudt Mig - så rejs jer, lad os gå herfra!
Joh 15:1 JEG ER det sande vintræ, og Min Fader er vingårdsmanden.
Joh 15:2 Hver gren på Mig, som ikke bærer frugt, tager Han bort, og hver, som bærer frugt, renser Han, for at den skal bære mere frugt.
Joh 15:3 I er allerede rene ved Det Ord, Jeg har talt til jer!
Joh 15:4 Bliv i Mig, så bliver Jeg i jer! Ligesom grenen nemlig ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således [[kan]] heller ikke I [[bære frugt]], hvis ikke I bliver i Mig!
Joh 15:5 JEG ER vintræet, I [[er]] grenene. Den, som er i Mig, og Jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra Mig kan I slet intet gøre!
Joh 15:6 Hvis een ikke bliver i Mig, bliver han kastet ud som en gren og visner; og man samler dem og kaster dem på ilden og brænder dem.
Joh 15:7 Hvis I bliver i Mig, og Mine Ord bliver i jer, så vil, hvad I end beder om, ske for jer.
Joh 15:8 Derved er Min Fader herliggjort: at I bærer megen frugt og forbliver Mine disciple.
Joh 15:9 Ligesom Faderen har elsket Mig, har Jeg også elsket jer - bliv i Min kærlighed!
Joh 15:10 Hvis I holder Mine bud, vil I blive i Min kærlighed, ligesom også Jeg har holdt Min Faders bud og bliver i Hans kærlighed.
Joh 15:11 Dette har Jeg sagt til jer, for at Min glæde skal være i jer, og jeres glæde må blive fuldkommet!
Joh 15:12 Dette er Min befaling: at I skal elske hverandre, som Jeg har elsket jer!
Joh 15:13 Større kærlighed har ingen end denne: at een sætter sit liv til for sine venner.
Joh 15:14 I er Mine venner, hvis I gør det, Jeg pålægger jer.
Joh 15:15 Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren veed ikke, hvad hans herre gør. Men jer har Jeg kaldt venner, thi alt det, Jeg har hørt hos Min Fader, har Jeg åbenbaret jer!
Joh 15:16 Ikke I har udvalgt Mig - nej, Jeg har udvalgt jer, og Jeg har bestemt jer til at gå ud og bære frugt, og jeres frugt skal bestå, for at Faderen skal give jer hvad som helst, I beder Ham om, i Mit navn.
Joh 15:17 Dette påbyder Jeg jer: at I skal elske hverandre!
Joh 15:18 Når verden hader jer, veed I, at den har hadet Mig først!
Joh 15:19 Hvis I var af verden, ville verden jo elske sit eget; da I nu ikke er af verden, men Jeg har valgt jer ud af verden - derfor hader verden jer!
Joh 15:20 Kom Det Ord i hu, Som Jeg har sagt jer: en tjener er ikke større end sin herre! Har de forfulgt Mig, vil de også forfølge jer! Har de bevaret Mit Ord, vil de også bevare jeres!
Joh 15:21 Alt dette vil de gøre mod jer for Mit navns skyld, fordi de ikke kender Ham, Som har sendt Mig.
Joh 15:22 Hvis ikke Jeg var kommet og havde talt til dem, havde de ingen synd - men nu har de ingen undskyldning for deres synd!
Joh 15:23 Den, som hader Mig, hader også Min Fader!
Joh 15:24 Hvis ikke Jeg havde gjort gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ingen synd; men nu har de både set dem - og alligevel hadet både Mig og Min Fader!
Joh 15:25 Dog: Det Ord, Som er skrevet i deres Lov, måtte opfyldes: "De har hadet Mig uden grund"!
Joh 15:26 Når Talsmanden kommer, Som Jeg skal sende jer fra Faderen, Sandhedens Ånd, Som udgår fra Faderen, så skal Han vidne om Mig.
Joh 15:27 Men også I skal vidne, for I har været med Mig fra begyndelsen!
Joh 16:1 Dette har Jeg sagt til jer, for at I ikke skal bringes til fald.
Joh 16:2 De skal [[udelukke]] jer [[fra]] synagogerne, ja, der kommer en time, da enhver, som dræber jer, skal tro dermed at yde en tjeneste for Gud!
Joh 16:3 Og dette skal de gøre mod jer, fordi de hverken kender Faderen eller Mig.
Joh 16:4 Dette har Jeg sagt jer, for at I, når timen kommer, skal komme i hu, at Jeg har sagt jer det. Jeg sagde jer det ikke fra begyndelsen, fordi Jeg var hos jer.
Joh 16:5 Men nu går Jeg bort til Ham, Som har sendt Mig, og ingen af jer spørger Mig: "Hvor går Du hen?"
Joh 16:6 Men fordi Jeg har sagt jer dette, har sorgen fyldt jeres hjerte.
Joh 16:7 Dog, Jeg siger jer sandheden: det gavner jer, at Jeg går bort! Thi hvis ikke Jeg går bort, vil Talsmanden ikke kunne komme til jer - men når Jeg går bort, vil Jeg sende Ham til jer.
Joh 16:8 Og når Han kommer, skal Han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.
Joh 16:9 Om synd nemlig, fordi de ikke tror på Mig;
Joh 16:10 om retfærdighed, fordi Jeg går til Faderen, og I ser Mig ikke længere;
Joh 16:11 og om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt!
Joh 16:12 Jeg har endnu meget at sige jer - men I kan ikke bære det nu!
Joh 16:13 Men når Sandhedens Ånd kommer, vil Han vejlede jer til hele sandheden; thi Han vil ikke tale af Sig Selv, nej, alt, hvad Han hører, vil Han tale, og det, der kommer, vil Han forkynde jer.
Joh 16:14 Han skal herliggøre Mig, thi Han skal tage af Mit og forkynde jer det.
Joh 16:15 Alt, hvad Faderen har, er Mit. Derfor sagde Jeg, at Han skal tage af Mit og forkynde jer det.
Joh 16:16 En liden stund, og I ser Mig ikke længere - og atter en liden stund, og I skal se Mig, for Jeg går til Faderen."
Joh 16:17 Da sagde nogle af Hans disciple til hinanden: "Hvad betyder det, Han siger til os: "En liden stund, og I ser Mig ikke - og atter en liden stund, og I skal se Mig", og: "Jeg går bort til Faderen"?"
Joh 16:18 De sagde altså: "Hvad betyder det, Han siger: "En liden stund?" - vi forstår ikke, hvad Han siger!"
Joh 16:19 Da Jesus nu vidste, at de ville spørge Ham, sagde Han til dem: "I grubler indbyrdes over det, at Jeg sagde: "En liden stund, og I ser Mig ikke, og atter en liden stund, og I skal se Mig!"?
Joh 16:20 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: I skal græde og sørge, men verden skal glæde sig! I skal sørge, men jeres sorg skal vendes til glæde!
Joh 16:21 Når kvinden føder, sørger hun, fordi hendes time er kommet; men når hun har født barnet, husker hun ikke længere trængselen af glæde over, at et menneske er født til verden!
Joh 16:22 Også I sørger nu; men Jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerter glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer!
Joh 16:23 Og på Den Dag skal I ikke spørge Mig om noget! Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: alt, hvad I beder Faderen om i Mit navn, vil Han give jer!
Joh 16:24 Hidtil har I ikke bedt om noget i Mit navn; bed, og I skal få, for at jeres glæde skal være fuldkommen.
Joh 16:25 Dette har Jeg sagt til jer i lignelser; men der kommer en time, da Jeg ikke længere skal tale til jer i lignelser, men frit ud vil forkynde jer om Faderen.
Joh 16:26 På den dag skal I bede i Mit navn; og Jeg siger jer ikke, at Jeg vil bede Faderen for jer -
Joh 16:27 thi Faderen Selv elsker jer, fordi I elsker Mig og tror på, at Jeg er udgået fra Gud!
Joh 16:28 Jeg udgik fra Faderen og er kommet til verden; Jeg forlader atter verden og går til Faderen!"
Joh 16:29 Hans disciple siger til Ham: "Se, nu taler Du frit ud og ikke i lignelser!
Joh 16:30 Nu veed vi, at Du veed alt og ikke har brug for, at nogen spørger Dig. Derfor tror vi, at Du er udgået fra Gud!"
Joh 16:31 Jesus svarede dem: "Tror I nu?
Joh 16:32 Se, der kommer en time, ja, den er nu, da I skal spredes, enhver til sit, og lade Mig alene! Dog, Jeg er ikke alene, thi Faderen er med Mig!
Joh 16:33 Dette har Jeg sagt til jer, for at I skal have fred i Mig. I verden har I trængsel, men vær frimodige, thi Jeg har overvundet verden!"
Joh 17:1 Dette sagde Jesus, og derpå opløftede Han Sine øjne mod Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommet! Herliggør Din Søn, så at også Sønnen kan herliggøre Dig,
Joh 17:2 ligesom Du har givet Ham magt over alt kød, så at Han kan give enhver, som Du har givet Ham, evigt liv.
Joh 17:3 Og dette er det evige liv: at de kender Dig, Den Eeneste, sande Gud, og Ham, Du har sendt: Jesus Kristus!
Joh 17:4 Jeg har herliggjort Dig på jorden, idet Jeg har fuldført den gerning, Du gav Mig at gøre;
Joh 17:5 herliggør Du Mig derfor nu, Fader, hos Dig Selv, med dén herlighed, Jeg havde før verden [[blev til, nemlig dén]]: at være hos Dig!
Joh 17:6 Jeg har åbenbaret Dit navn for de mennesker, Du [[har taget]] ud af verden og givet Mig. De var Dine, men Du har givet dem til Mig; og de har bevaret Dit Ord.
Joh 17:7 Nu har de erkendt, at alt, hvad Du har givet Mig, er fra Dig;
Joh 17:8 thi de Ord, Du har givet Mig, har Jeg givet dem - og de har taget imod Dem og i sandhed erkendt, at Jeg er kommet fra Dig, og de er kommet til tro på, at Du har sendt Mig.
Joh 17:9 Jeg beder for dem; Jeg beder ikke for verden, men for dem, Som Du har givet Mig, thi de er Dine.
Joh 17:10 Og alt Mit er Dit, og Dit er Mit; og Jeg har herliggjort Mig i dem.
Joh 17:11 Jeg er ikke længere i verden - men de er i verden, og Jeg kommer til Dig. Hellige Fader! Bevar dem i Dit navn, dét, Som Du har givet Mig, for at de må være eet, ligesom Vi!
Joh 17:12 Da Jeg var hos dem i denne verden, bevarede Jeg dem i Dit navn, det, som Du har givet Mig, og Jeg har vogtet dem, så ingen af dem er gået fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle opfyldes.
Joh 17:13 Men nu kommer Jeg til Dig - og dette taler Jeg i verden, for at de skal have Min glæde fuldendt i sig.
Joh 17:14 Jeg har givet dem Dit Ord, og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom Jeg ikke er af verden.
Joh 17:15 Jeg beder ikke om, at Du skal tage dem ud af verden, men om at Du vil bevare dem fra det onde.
Joh 17:16 De er ikke af verden, ligesom Jeg ikke er af verden.
Joh 17:17 Hellige dem ved sandheden - Dit Ord er sandhed!
Joh 17:18 Ligesom Du har sendt Mig til verden, således har Jeg også sendt dem til verden.
Joh 17:19 Og Jeg helliger Mig Selv for dem, for at også de må være helligede i Sandheden.
Joh 17:20 Jeg beder ikke blot for dem, men også for dem, som kommer til tro ved deres Ord om Mig,
Joh 17:21 at alle må være eet, ligesom Du, Fader, i Mig, og Jeg i Dig, at også de i Os må være eet, så at verden må tro, at Du har sendt Mig.
Joh 17:22 Og den herlighed, Du har givet Mig, har Jeg givet dem, for at de må være eet, ligesom Vi er eet,
Joh 17:23 Jeg i dem, og Du i Mig - for at de må være fuldkommen eet, og for at verden må kende, at Du har sendt Mig, og at Du har elsket dem, ligesom Du har elsket Mig.
Joh 17:24 Fader; Jeg vil, at hvor Jeg er, skal også de, som Du har givet Mig, være hos Mig, så at de må se Min herlighed, den, som Du har givet Mig, fordi Du har elsket Mig før verdens grundlæggelse.
Joh 17:25 Retfærdige Fader! Verden har ikke kendt Dig - men Jeg har kendt Dig, og disse har erkendt, at Du har sendt Mig.
Joh 17:26 Jeg har åbenbaret dem Dit navn, og Jeg vil åbenbare dem [[Din kærlighed]], for at den kærlighed, hvormed Du har elsket Mig, skal være i dem, og Jeg i dem!"
Joh 18:1 Da Jesus havde sagt dette, gik Han sammen med Sine disciple ud hinsides Kedrons Bæk, hvor der var en have; dér gik Han og Hans disciple ind.
Joh 18:2 Også Judas, som forrådte Ham, kendte stedet, fordi Jesus ofte samledes dér med Sine disciple.
Joh 18:3 Derfor kom Judas, der havde fået en afdeling soldater og tjenere fra både ypperstepræsterne og farisæerne [[med sig]], derhen med fakler og lamper og våben.
Joh 18:4 Jesus, Som vidste alt, hvad der skulle komme over Ham, gik da frem og sagde til dem: "Hvem søger I?"
Joh 18:5 De svarede Ham: "Jesus, Nazaræeren!" Jesus siger til dem: "JEG ER!" - og Judas, som forrådte Ham, stod sammen med dem!
Joh 18:6 Da Han nu sagde: "JEG ER!" til dem, veg de tilbage og faldt til jorden!
Joh 18:7 Han spurgte dem da igen: "Hvem søger I?" De sagde: "Jesus, Nazaræeren!"
Joh 18:8 Jesus svarede: "Jeg har sagt jer, at JEG ER! Hvis det da er Mig, I søger, så lad disse gå!",
Joh 18:9 for at Det Ord skulle opfyldes, Som Han havde sagt: "Jeg har ikke mistet nogen af dem, Du har givet Mig!"
Joh 18:10 Simon Peter, der havde et sværd, drog det da og slog til ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af - og tjenerens navn var Malkus.
Joh 18:11 Jesus sagde da til Peter: "Stik dit sværd i skeden! Skulle Jeg ikke drikke den kalk, som Faderen har givet Mig?"
Joh 18:12 Derpå greb vagtafdelingen og tusindmandsføreren og jødernes tjenere Jesus og bandt Ham.
Joh 18:13 Og de førte Ham bort, først til Annas; han var nemlig svigerfader til Kajfas, der var ypperstepræst dét år.
Joh 18:14 Det var jo Kajfas, der havde givet jøderne det råd, at "det er gavnligt, at eet menneske skulle dø for folket!"
Joh 18:15 Simon Peter og den anden discipel fulgte efter Jesus; denne discipel var bekendt med ypperstepræsten, og han gik derfor sammen med Jesus ind i ypperstepræstens gård.
Joh 18:16 Peter stod derimod udenfor ved porten. Da gik den anden discipel, som var bekendt med ypperstepræsten, ud og talte med dørvogteren og fik Peter med ind.
Joh 18:17 Da siger pigen, som var dørvogterske, til Peter: "Er du ikke også een af Denne Mands disciple?" Han svarer: "Nej, det er jeg ikke!"
Joh 18:18 Tjenerne og vagterne havde tændt et bål, fordi det var koldt, og de stod og varmede sig, og Peter stod sammen med dem og varmede sig.
Joh 18:19 Ypperstepræsten udspurgte nu Jesus om Hans disciple og om Hans Lære.
Joh 18:20 Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til verden. Jeg har altid lært i synagogen og i templet, hvor jøderne kommer sammen, og Jeg har intet talt i det skjulte.
Joh 18:21 Hvorfor spørger du Mig da? Spørg dem, som har hørt det, hvad Jeg har talt til dem om! Se: de veed, hvad Jeg har sagt!"
Joh 18:22 Da Han sagde dette, gav een af vagterne, som stod der, Jesus et slag på kinden og sagde: "Svarer Du ypperstepræsten sådan?"
Joh 18:23 Jesus svarede ham: "Hvis Jeg har sagt noget galt, så påvis det gale - men hvis det var sandt, hvorfor slår du Mig da?"
Joh 18:24 Annas sendte Ham da bundet til Kajfas, ypperstepræsten.
Joh 18:25 Imens stod Simon Peter og varmede sig. De sagde da til ham: "Er du ikke også een af Hans disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, det er jeg ikke!"
Joh 18:26 Een af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af, siger da: "Så jeg dig ikke selv sammen med Ham i haven?"
Joh 18:27 Peter nægtede da atter - og i det samme galede en hane!
Joh 18:28 De fører nu Jesus fra Kajfas til borgen; det var tidligt om morgenen. Men de gik ikke selv ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, så de ikke kunne spise påsken.
Joh 18:29 Pilatus gik derfor ud til dem og sagde: "Hvilket klagemål fører I mod Denne Mand?"
Joh 18:30 De svarede og sagde til ham: "Hvis ikke Han var En Forbryder, ville vi ikke overgive Ham til dig!"
Joh 18:31 Pilatus sagde da til dem: "Tag I Ham og døm Ham efter jeres Lov!" Da sagde jøderne til ham: "Vi har ikke lov til at slå nogen ihjel!",
Joh 18:32 for at Jesu Ord skulle opfyldes, Som Han havde sagt, da Han antydede, på hvilken måde, Han skulle dø.
Joh 18:33 Pilatus gik da atter ind i borgen, kaldte Jesus til sig og sagde til Ham: "Er Du jødernes Konge?"
Joh 18:34 Jesus svarede ham: "Spørger du sådan af dig selv, eller har andre sagt dig det om Mig?"
Joh 18:35 Pilatus svarede: "Jeg er vel ikke en jøde? Dit folk og ypperstepræsten har overgivet Dig til mig; hvad har Du gjort?"
Joh 18:36 Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne verden! Hvis Mit Rige var af denne verden, ville Mine tjenere jo have kæmpet for, at Jeg ikke skulle overgives til jøderne - men nu er Mit Rige ikke [[af denne verden]]!"
Joh 18:37 Pilatus sagde da til Ham: "Du er dog altså En Konge?" Jesus svarede: "Du siger det selv! - Jeg er Konge! Dertil er Jeg født, og dertil er Jeg kommet til verden: for at Jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører Min røst!"
Joh 18:38 Pilatus siger til Ham: "Hvad er sandhed?" - og da han havde sagt dette, gik han atter ned til jøderne og siger til dem: "Jeg finder ingen skyld hos Ham!
Joh 18:39 Men det er en sædvane hos jer, at jeg løslader jer een i påsken; vil I nu, at jeg skal løslade jer Jødernes Konge?"
Joh 18:40 Da råbte alle igen og sagde: "Ikke Ham, nej, Barabbas!" - og Barabbas var en røver!
Joh 19:1 Pilatus tog derfor Jesus og piskede Ham.
Joh 19:2 Og soldaterne flettede en krone af torne, satte den på Hans hovede og hængte en kappe af purpur omkring Ham,
Joh 19:3 og de trådte frem for Ham og sagde: "Vær hilset, Jødernes Konge!" og slog Ham i ansigtet!
Joh 19:4 Pilatus gik da atter udenfor og siger til dem: "Se, jeg fører Ham herud til jer, for at I skal vide, at jeg ikke finder nogen skyld hos Ham!"
Joh 19:5 Jesus kom da ud med tornekronen og purpurkappen på; og [[Pilatus]] siger til dem: "Se: Mennesket!"
Joh 19:6 Men da ypperstepræsterne og tempelvagterne så Ham, råbte de og sagde: "Korsfæst, korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Så tag I Ham og korsfæst Ham! Thi jeg finder ingen skyld hos Ham!"
Joh 19:7 Jøderne svarede ham: "Vi har en Lov, og efter vor Lov er Han skyldig at dø, fordi Han har gjort Sig Selv til Guds Søn!"
Joh 19:8 Da Pilatus nu hørte dette, blev han endnu mere bange,
Joh 19:9 og han gik atter ind i borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er Du?" Men Jesus gav ham intet svar!
Joh 19:10 Pilatus siger da til Ham: "Svarer Du mig ikke? Veed Du ikke, at jeg har magt til at korsfæste Dig og magt til at løslade Dig?"
Joh 19:11 Jesus svarede ham: "Du ville ikke have nogen magt over Mig, hvis ikke den var givet Dig ovenfra! Derfor har han, som forrådte Mig til dig, større synd!"
Joh 19:12 Derefter søgte Pilatus at løslade Ham - men jøderne råbte og sagde: "Hvis du løslader Ham, er du ikke kejserens ven! Thi enhver, som gør sig selv til konge, fornægter kejseren!"
Joh 19:13 Da Pilatus hørte dette, førte han derfor Jesus ud og satte sig i dommersædet på et sted, der kaldes "Det Stenlagte", på hebraisk: "Gabbata".
Joh 19:14 Men det var beredelsesdagen til påsken, omtrent ved den sjette time - og han siger til jøderne: "Se: jeres Konge!"
Joh 19:15 Men de skreg: "Tag Ham bort! Tag Ham bort! Korsfæst Ham!" Pilatus siger til dem: "Skal jeg korsfæste jeres Konge?" Ypperstepræsterne svarede: "Vi har ingen anden konge end kejseren!"
Joh 19:16 Derfor overgav han Ham da til dem, for at Han skulle korsfæstes; de tog da Jesus og førte Ham bort.
Joh 19:17 Og idet Han Selv bar [[bjælken til]] Sit kors, gik Han ud til det, man kaldte "Hovedskalstedet", som på hebraisk kaldes "Golgata",
Joh 19:18 hvor de korsfæstede Ham og sammen med Ham to andre, een på den eene side og een på den anden, men Jesus i midten.
Joh 19:19 Pilatus havde også skrevet en indskrift og sat den over korset; der stod skrevet: "Jesus fra Nazaret, Jødernes Konge."
Joh 19:20 Denne indskrift læste nu mange af jøderne, fordi det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær byen; og den var skrevet på hebraisk, græsk og latin.
Joh 19:21 Jødernes ypperstepræster sagde da til Pilatus: "Skriv ikke "Jødernes Konge", men: "Han sagde: "Jeg er Jødernes Konge". "
Joh 19:22 Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, dét skrev jeg!"
Joh 19:23 Da nu soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de Hans klæder og delte dem i fire dele - een del til hver soldat. Også kjortelen [[tog de]], men den var sømløs, vævet i eet stykke fra oven og ned.
Joh 19:24 De sagde da til hinanden: "Lad os ikke dele den, men kaste lod om, hvem den skal tilhøre" - for at Skriften skulle opfyldes, Som siger: "De delte Mine klæder mellem sig, og om Min kjortel kastede de lod!" Derfor gjorde soldaterne altså dette.
Joh 19:25 Men ved Jesu kors stod Hans moder og Hans moders søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalena.
Joh 19:26 Da Jesus så Sin moder og dén discipel, Han elskede, stå dér, siger Han til Sin moder: "Kvinde, se: din søn!"
Joh 19:27 Derefter siger Han til disciplen: "Se: din moder!" Og fra dén time tog disciplen hende hjem til sig.
Joh 19:28 Derefter, da Jesus vidste, at alt nu er fuldført, for at Skriften skulle opfyldes, siger Han: "Jeg tørster!"
Joh 19:29 Der stod nu et kar fyldt med eddike; de fyldte da en svamp med eddike, satte den på en isopstængel og holdt de den op til Hans mund.
Joh 19:30 Da Jesus så havde taget imod eddiken, sagde Han: "Det er fuldbragt!" Og Han bøjede hovedet - og opgav Ånden.
Joh 19:31 Derefter spurgte jøderne Pilatus, om de måtte få knust deres ben og tage dem ned, eftersom det var beredelsesdag, så at legemerne ikke skulle blive på korset sabbaten over - thi denne sabbat var stor.
Joh 19:32 Derfor kom soldaterne og knuste benene på den første og den anden, som var korsfæstet sammen med Ham,
Joh 19:33 men da de kom til Jesus og så, at Han allerede var død, knuste de ikke Hans ben.
Joh 19:34 Men een af soldaterne stak sit spyd ind i Hans side, og strax flød der blod og vand ud.
Joh 19:35 Og han, som har set det, har bevidnet det, og hans vidnesbyrd er sandt. Og han veed, at han taler sandt, for at I skal tro!
Joh 19:36 Thi dette skete, for at Skriften skulle opfyldes: "Hans ben skal ikke knuses!",
Joh 19:37 og endnu et andet Skriftord siger: "De skal se hen til Ham, de har gennemstunget!"
Joh 19:38 Derefter spurgte Josef af Arimatæa - som var discipel af Jesus, dog kun i det skjulte, af frygt for jøderne - Pilatus, om han måtte tage Jesu legeme, og det tillod Pilatus; han gik da hen og tog Jesu legeme.
Joh 19:39 Også Nikodemus, som tidligere var kommet til Jesus om natten, kom, og han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede litra.
Joh 19:40 De tog så Jesu legeme og svøbte det i linklæder sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved gravlæggelse.
Joh 19:41 Men ved stedet, hvor Han blev korsfæstet, var der en have, og i haven en ny grav, i hvilken endnu ingen var blevet gravlagt.
Joh 19:42 Der lagde de Jesus, på grund af jødernes beredelsesdag - fordi graven var så nær.
Joh 20:1 Men tidligt på den første dag i ugen kommer Maria Magdalena ud til graven, mens det endnu er mørkt, og hun ser, at stenen er taget bort fra graven!
Joh 20:2 Hun løber da hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger til dem: "De har taget HErren bort fra graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt Ham!"
Joh 20:3 Peter og den anden discipel gik da ud og kom til graven;
Joh 20:4 de løb sammen, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til graven.
Joh 20:5 Og da han bøjede sig ned, så han linklæderne ligge der - han gik dog ikke derind.
Joh 20:6 Så kommer også Peter efter ham, og han gik ind i graven og ser linklæderne ligge der;
Joh 20:7 også svededugen, som havde været om Hans hovede, [[så han]]; den lå dog ikke sammen med linklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv.
Joh 20:8 Da gik også den anden discipel, som var kommet først, ind i graven - og han så og troede!
Joh 20:9 De havde nemlig endnu ikke forstået Skriften: at Han skulle opstå fra døde.
Joh 20:10 Disciplene gik da atter hjem.
Joh 20:11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu græd, bøjede hun sig ind i graven.
Joh 20:12 Og hun ser to engle i hvide klæder siddende, hvor Jesu legeme havde ligget, een ved hovedet og een ved fødderne.
Joh 20:13 Og de siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de har taget min HErre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt Ham."
Joh 20:14 Og da hun sagde dette, vendte hun sig om og ser Jesus stående der - dog vidste hun ikke, at det er Jesus.
Joh 20:15 Jesus siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du? Hvem søger du?" Da hun nu tror, at det er gartneren, siger hun til Ham: "Herre, hvis du har taget Ham, så sig mig, hvor du har lagt Ham, så vil jeg hente Ham!"
Joh 20:16 Jesus siger til hende: "Maria!" Da vender hun sig om og siger til Ham på hebraisk: "Rabbuni!", det betyder "Mester".
Joh 20:17 Jesus siger til hende: "Rør ikke ved Mig - thi Jeg er endnu ikke faret op til Min Fader! Men gå til Mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til Min Fader og jeres Fader, ja, Min Gud og jeres Gud!"
Joh 20:18 Så kommer Maria Magdalena og melder disciplene, at hun har set HErren, og at Han havde sagt således til hende.
Joh 20:19 Da det nu blev aften, den første [[dag]] i ugen, og dørene, dér hvor disciplene var, var lukkede af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer!"
Joh 20:20 Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sin side; derfor blev disciplene glade, fordi de så Herren!
Joh 20:21 Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med jer! Ligesom Faderen har sendt Mig, således sender Jeg også jer!"
Joh 20:22 Og da Han havde sagt dette, åndede Han på dem og siger til dem: "Modtag Helligånden!
Joh 20:23 Hvem I forlader deres synder, er de forladt; og hvem I fastholder [[på deres synder]], er de fastholdte [[på]]!"
Joh 20:24 Men Thomas, een af de tolv, som kaldes "Didymus", var ikke sammen med dem, da Jesus kom.
Joh 20:25 De andre disciple sagde da til ham: "Vi har set HErren!" Men han sagde til dem: "Hvis ikke jeg får set naglemærkerne i Hans hænder, ja, stikker min finger i naglemærket og stikker min hånd i Hans side, vil jeg ikke tro!"
Joh 20:26 Otte dage efter var Hans disciple atter samlede dér, og Thomas var sammen med dem. Da kommer Jesus - [[selvom]] dørene var lukkede - og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!"
Joh 20:27 Derefter siger Han til Thomas: "Ræk din finger frem; se: Mine hænder! Og ræk din hånd frem og stik den i Min side! - og vær ikke vantro, nej, tro!"
Joh 20:28 Thomas svarede og sagde til Ham: "Min HErre, ja, min Gud!!"
Joh 20:29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set Mig, Thomas, tror du! Salige er de, som ikke har set og dog tror!"
Joh 20:30 Jesus gjorde imidlertid også for Sine disciples øjne mange andre tegn, som ikke er nedskrevne i Denne Bog;
Joh 20:31 men disse er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have evigt liv i Hans navn!
Joh 21:1 Siden åbenbarede Jesus Sig atter for disciplene ved Tiberias Sø; og Han åbenbarede Sig således:
Joh 21:2 Simon Peter og Thomas, som kaldes "Didymus", og Natanael fra Kana i Galilæa og Zebedæussønnerne og to andre af Hans disciple var sammen.
Joh 21:3 Simon Peter siger til dem: "Jeg tager ud at fiske!" De siger til ham: "Vi kommer også med dig", og de drog ud og steg strax op i bådene - men den nat fangede de intet.
Joh 21:4 Da det nu blev daggry, stod Jesus på stranden; disciplene vidste dog ikke, at det er Ham.
Joh 21:5 Jesus siger da til dem: "Børnlille! I har vel ikke noget at spise?" De svarede Ham: "Nej!"
Joh 21:6 Han sagde da til dem: "Kast garnet ud på højre side af båden, og I skal få!" De kastede så ud - og nu magtede de ikke længere at trække garnene ind, så mange fisk var der!
Joh 21:7 Da siger den discipel, Jesus elskede, til Peter: "Det er HErren!" Da Simon Peter nu hørte, at det er HErren, bandt han kappen op om sig - han var nemlig nøgen - og kastede sig i søen.
Joh 21:8 De andre disciple kom efter i båden, thi de var ikke langt fra land, blot omkring to hundrede alen, og de slæbte garnet med fiskene efter sig.
Joh 21:9 Da de nu gik op på stranden, ser de et bål dér, og på det lå fisk og brød.
Joh 21:10 Jesus siger til dem: "Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget."
Joh 21:11 Simon Peter gik så hen og trak garnet op på stranden, og det var fuldt af store fisk: et hundrede og treoghalvtreds! Og skønt der var så mange, var garnet ikke revnet.
Joh 21:12 Jesus siger til dem: "Kom og spis morgenmåltid!" Ingen af disciplene vovede at spørge Ham: "Hvem er Du?", for de havde erkendt, at det er HErren.
Joh 21:13 Jesus kommer så og tager brødet og giver dem det, ligeså også fiskene.
Joh 21:14 Dette var nu tredje gang, Jesus åbenbaredes for Sine disciple, efter at Han var opstået fra døde.
Joh 21:15 Da de nu spiste morgenmad, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn; elsker du Mig mere end de andre?" Han siger til Ham: "Ja, HErre! Du veed, at jeg holder af Dig!" Han siger til ham: "Vogt Mine lam!"
Joh 21:16 Atter, anden gang, siger Han til ham: "Simon, Johannes' søn: elsker du Mig?" Han svarer Ham: "Ja, HErre! Du veed, at jeg holder af Dig!" Han siger til ham: "Vogt Mine får!"
Joh 21:17 Han spørger ham så tredje gang: "Simon, Johannes' søn: holder du af Mig?" Peter blev ked af det, fordi Han for tredje gang spurgte ham: "Holder du af Mig?", og han siger til Ham: "HErre! Du veed alt! Du veed, at jeg holder af Dig!" Jesus siger til ham: "Vogt Mine lam!
Joh 21:18 Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik hen, hvor du ville. Men når du bliver gammel, skal du række dine hænder frem, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil!"
Joh 21:19 Dette sagde Han for at antyde, med hvilken slags død, han skulle ære Gud! Og da Han havde sagt dette, siger Han til ham: "Følg Mig!"
Joh 21:20 Da Peter vendte sig om, ser han den discipel, som Jesus elskede, følge efter, han, som havde ligget ved Hans bryst under [[påske-]]måltidet og spurgt: "HErre! Hvem er det, som forråder Dig?"
Joh 21:21 Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "HErre! Hvad med ham?"
Joh 21:22 Jesus svarer ham: "Hvis Jeg vil, at han skal leve, indtil Jeg kommer, hvad angår det da dig? Følg du Mig!"
Joh 21:23 Derfor kom det ord ud blandt brødrene, at denne discipel ikke skulle dø; Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulle dø, men: "Hvis Jeg vil, at han skal leve, indtil Jeg kommer, hvad angår det da dig"!
Joh 21:24 Det er dén discipel, som vidner om disse ting, og som har nedskrevet dem. Og vi veed, at hans vidnesbyrd er sandt!
Joh 21:25 Der er også mange andre ting, Jesus gjorde, og hvis hver enkelt af dem skulle nedskrives, tror jeg ikke, at hele verden ville kunne rumme de bøger, der da måtte skrives! Amen! --- [... efter Johannes]
Act 1:1 I min første beretning fortalte jeg dig, o Teofilus, om alt, hvad Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen
Act 1:2 og indtil den dag, da Han blev optaget efter at have givet befalinger til de apostle, Han havde udvalgt ved Helligånden,
Act 1:3 disse apostle, for hvem Han også, med samt mange andre vidner, havde åbenbaret Sig Selv Som Den Levende, efter at Han havde lidt, idet Han gennem fyrre dage lod Sig se af dem og talte til dem om Guds Rige.
Act 1:4 Da Han engang spiste sammen med dem, befalede Han dem: "I skal ikke vige fra Jerusalem, men afvente Det, Faderen har lovet, og Som I har hørt Mig tale om!
Act 1:5 Thi Johannes døbte med vand, men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånd!"
Act 1:6 De, som da var samlede, spurgte Ham og sagde: "HErre; er tiden nu kommet, da Du genrejser Riget for Israel?"
Act 1:7 Men Han svarede dem: "Det er ikke op til jer at kende tider eller tidspunkter, som Faderen har fastsat i Sin Egen magt;
Act 1:8 men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være Mine vidner, både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende!"
Act 1:9 Og da Han havde sagt dette, blev Han optaget, mens de så det, og en sky tog Ham bort fra deres øjne.
Act 1:10 Mens de nu stirrede op mod himmelen, da Han fór bort, se: da stod to mænd i hvide klæder hos dem,
Act 1:11 og de sagde: "I galilæiske mænd! Hvorfor står I og stirrer op mod himmelen? Denne Jesus, Som blev optaget fra jer til Himmelen, Han skal komme igen på samme måde, som I så Ham fare op til Himmelen!"
Act 1:12 Så vendte de tilbage til Jerusalem fra dét bjerg, som kaldes "Olietræernes", og som ligger nær Jerusalem, en sabbatsvej derfra.
Act 1:13 Og da de var kommet derind, gik de til ovensalen, hvor de holdt til, både Peter og Jakob og Johannes og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Mattæus, Jakob, Alfæus' søn, og Simon Zelotes og Judas, Jakobs søn.
Act 1:14 Alle disse tog vedholdende og samdrægtigt del i tilbedelsen og bønnen sammen med nogle kvinder og Maria, Jesu moder, og sammen med Hans brødre.
Act 1:15 I de dage stod Peter frem midt iblandt disciplene - som efterhånden var mange, omkring ethundredeogtyve, samlet i Det samme Navn - og sagde:
Act 1:16 "I Mænd, brødre! Dét Skriftord måtte opfyldes, som Helligånden forud havde talt ved Davids mund, om Judas, som var vejviser for dem, der pågreb Jesus;
Act 1:17 han blev jo regnet med blandt os, og han havde fået del i dette embede.
Act 1:18 Han købte imidlertid en jordlod for uretfærdighedens løn, og da han styrtede hovedkulds ned, brast han midtover, så alle hans indvolde væltede ud!
Act 1:19 Og dette blev kendt af alle, som boede i Jerusalem, så at denne jordlod på deres sprog kaldes "Hakeldama", det betyder "Blodager".
Act 1:20 Thi det er skrevet i Salmernes Bog: "Lad hans gård blive øde, og lad ikke nogen bo der!" Og: "Lad en anden få hans [[bispe]]embede!"
Act 1:21 Derfor bør altså een af de mænd, som har fulgt med os gennem al den tid, i hvilken HErren Jesus gik ind og ud hos os,
Act 1:22 lige fra Johannes' dåb og indtil den dag, da Han blev optaget fra os - een af disse må sammen med os være vidne om Hans opstandelse."
Act 1:23 De stillede så to frem: Josef, som kaldtes Barsabbas og også havde tilnavnet Justus, og Mattias.
Act 1:24 Så bad de og sagde: "Du, HErre, alles Hjertekender, vis os, hvem af disse to, Du udvælger
Act 1:25 til at få del i denne apostolembedets tjeneste, fra hvilken Judas udtrådte og gik bort til sit eget sted!"
Act 1:26 Og de kastede lod, og loddet faldt på Mattias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.
Act 2:1 Og da pinsedag kom, var de alle samlede på det samme sted.
Act 2:2 Og pludselig lød der fra Himmelen en brusen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad.
Act 2:3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, der delte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
Act 2:4 Og alle fyldtes af Helligånden og begyndte at tale i andre tungemål, eftersom Ånden gav dem at tale.
Act 2:5 Der boede nu i Jerusalem jøder, gudfrygtige mænd, fra ethvert folk under himmelen.
Act 2:6 Da nu denne lyd kom, stimlede folk sammen, og de blev forvirrede, fordi hver og een af dem hørte [[apostlene]] tale på sit eget sprog.
Act 2:7 Og de blev alle ude af sig selv, undrede sig og sagde til hinanden: "Se: er ikke alle de, som taler, galilæere?
Act 2:8 Hvordan kan enhver af os da høre dem tale på vort eget [[modersmål]],
Act 2:9 vi partere og medere og elamitter og de, som bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Act 2:10 Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne omkring Kyrene, og de tilrejsende romere, jøder og proselytter,
Act 2:11 kretere og arabere - vi hører dem jo tale på vore tungemål om Guds storhed?"
Act 2:12 Alle var de ude af sig selv og i vildrede, og den eene sagde til den anden: "Hvad kan dette vel være?"
Act 2:13 Men andre sagde spottende: "De er fulde af ny vin!"
Act 2:14 Men Peter trådte frem sammen med de elleve, opløftede sin røst og sagde: "Jødiske mænd og alle I, som bor i Jerusalem: Lad dette kendes iblandt jer, og lån øre til mine Ord:
Act 2:15 disse mænd er ikke fulde, som I mener - det er jo kun den tredje time på dagen!
Act 2:16 Nej, her [[opfyldes]] dét, som er talt ved profeten Joel:
Act 2:17 "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at Jeg vil udgyde af Min Ånd over alt kød, og jeres sønner og jeres døtre skal tale profetisk, og de unge iblandt jer skal se syner, og de gamle hos jer skal have drømme;
Act 2:18 ja, endog over Mine trælle og over Mine trælkvinder vil Jeg i de dage udgyde af Min Ånd, og de skal tale profetisk!
Act 2:19 Og Jeg vil lade ske undere på himmelen deroppe og tegn på jorden hernede, blod og ild og skyer af røg!
Act 2:20 Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend HErrens Dag, Den store og herlige, kommer!
Act 2:21 Og det skal ske, at enhver, som påkalder HErrens navn, skal blive frelst!"
Act 2:22 Israelitiske mænd, hør disse Ord: Jesus fra Nazaret, En Mand, [[Som er blevet]] udpeget for jer af Gud ved kraftgerninger og undere og tegn, Som Gud gjorde ved Ham iblandt jer, som I selv veed,
Act 2:23 Han, Som ved Guds fastsatte råd og forudviden blev forrådt, og Som I dræbte, idet I ved hedningers hjælp hængte Ham op [[på korset]],
Act 2:24 Ham oprejste Gud og løste Ham dermed ud af dødens veer, da det ikke var muligt for døden at fastholde Ham,
Act 2:25 thi David siger om Ham: "Jeg havde altid HErren for øje, thi Han er ved Min højre, for at Jeg ikke skal rokkes!
Act 2:26 Derfor frydedes Mit hjerte og Min tunge jublede, ja, endog Mit kød skal bo med håb!
Act 2:27 Thi Du vil ikke efterlade Min sjæl i Dødsriget, og Du vil ikke prisgive Din Hellige til at se forrådnelse!
Act 2:28 Du forkyndte Mig Livets veje, Du vil fylde Mig med fryd for Dit åsyn!"
Act 2:29 Brødre! Lad mig tale frit ud til jer om patriarken David: han er jo både død og gravlagt, og hans grav findes hos os den dag i dag.
Act 2:30 Da han nu var en profet og vidste, at Gud med en ed havde lovet ham at oprejse Kristus efter kødet blandt hans efterkommere og sætte Ham på hans trone,
Act 2:31 og da han forud havde set dette, talte han om Kristi opstandelse og sagde, at hverken skulle Hans sjæl blive efterladt i Dødsriget, ej heller skulle Hans kød se forrådnelse!
Act 2:32 Denne Jesus har Gud oprejst - derpå er vi alle vidner!
Act 2:33 Efter nu at være blevet ophøjet ved Guds højre og af Faderen have modtaget Helligånden som lovet, har Han udgydt Denne, som I nu både ser og hører!
Act 2:34 Thi David er ikke faret op til Himmelen, men han siger selv: "HErren sagde til Min HErre: sæt Dig ved Min højre,
Act 2:35 indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder!"
Act 2:36 Lad derfor hele Israels hus vide for vist, at Denne Jesus, Som I korsfæstede, Ham har Gud gjort til både HErre og Kristus!"
Act 2:37 Da de havde hørt dette, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre apostle: "I mænd, brødre! Hvad skal vi gøre?"
Act 2:38 Peter svarede dem: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til syndernes forladelse, så skal I få Helligånden som Gave!
Act 2:39 Thi løftet gælder jer og jeres børn og alle, som er langt borte, så mange, som HErren vor Gud måtte kalde til Sig!"
Act 2:40 Også med andre Ord vidnede han og formanede dem og sagde: "Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!"
Act 2:41 De, som nu med glæde tog imod hans Ord, blev døbt - og på denne dag lagdes omtrent tre tusinde sjæle til!
Act 2:42 Og de holdt fast ved apostlenes Lære og samfundet og brødsbrydelsen og bønnerne!
Act 2:43 Og der kom frygt over hver en sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene.
Act 2:44 Og alle, som troede, holdt sammen og havde alting fælles.
Act 2:45 Og de solgte [[deres]] ejendomme og gods og fordelte [[pengene]] til alle efter behov.
Act 2:46 De kom også dagligt samdrægtigt i templet, og i hjemmene brød de brødet og holdt måltid med fryd og i hjertets enfold
Act 2:47 og priste Gud - og de havde velvilje hos hele folket. Og HErren føjede dagligt nogle, som blev frelste,
Act 2:48 til Kirkens fællesskab.
Act 3:1 Peter og Johannes gik op til templet ved bønnens time, den niende,
Act 3:2 og en mand, [[der havde været]] lam fra moders liv, var blevet båret [[derhen]]. Han blev dagligt sat ved templets port, den, som kaldes "Den Skønne", for at bede om almisse af dem, som gik ind i templet.
Act 3:3 Han fik øje på Peter og Johannes, da de var på vej ind i templet, og bad dem om en almisse.
Act 3:4 Men Peter og Johannes så på ham, og Peter sagde: "Se på os!"
Act 3:5 Og han så på dem, fordi han ventede at få noget af dem.
Act 3:6 Men Peter sagde: "Sølv og guld ejer jeg ikke - men dét, jeg har, det giver jeg dig; I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn: rejs dig og gå!"
Act 3:7 Og han tog ham ved højre hånd og rejste ham op; og strax styrkedes hans fødder og ankler,
Act 3:8 og han sprang ud [[af båren]] og stod op og gik omkring, og han fulgtes med dem ind i templet, mens han gik og sprang og priste Gud.
Act 3:9 Og hele folket så ham gå omkring og prise Gud.
Act 3:10 Og de genkendte ham, at det var ham, som for almissens skyld plejede at sidde ved templets "Skønne Port", og de fyldtes af forundring og var ude af sig selv over dét, som var sket med ham.
Act 3:11 Mens den helbredte lamme nu holdt sig til Peter og Johannes, stimlede hele folket i stor forundring sammen om dem ved den søjlegang, som kaldes "Salomons".
Act 3:12 Men da Peter så det, sagde han til folket: "Israelitiske mænd! Hvorfor undrer I jer over dette, eller hvorfor stirrer I på os, som om vi ved egen magt eller gudsfrygt har gjort, at han kan gå?
Act 3:13 Nej, Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort Sin Tjener Jesus, Som I forrådte og fornægtede for Pilatus' åsyn, da han havde dømt Ham til at løslades!
Act 3:14 Men I fornægtede Den Hellige og Retfærdige og bad om, at en mand - en morder! - skulle udleveres til jer,
Act 3:15 men Livets Fyrste dræbte I, Ham, Som Gud har oprejst fra døde; derom er vi vidner!
Act 3:16 Og ved troen på Hans navn har dette navn styrket denne [[mand]], som I ser og kender. Og troen, virket ved [[Jesus]], har givet ham førligheden tilbage for øjnene af jer alle!
Act 3:17 Og nu veed jeg vel, brødre, at I har handlet i uvidenhed, ligesom også jeres ledere.
Act 3:18 Men dét, som Gud forud har forkyndt gennem alle Sine profeters mund: at Kristus skulle lide, har Han således opfyldt.
Act 3:19 Angrer derfor og vend om, for at jeres synder kan blive slettet ud, så at HErren fra Sit åsyn må lade vederkvægelsens tider komme
Act 3:20 og sende Ham, Som forud er forkyndt jer, nemlig Jesus Kristus,
Act 3:21 Hvem Himmelen skal huse indtil tiden for altings genoprettelse, hvorom Gud har talt gennem alle Sine hellige profeters mund fra ældgammel tid!
Act 3:22 Thi Moses sagde jo til fædrene: "HErren skal oprejse jer En Profet som mig blandt jeres brødre; Ham skal I høre på i alt, hvad Han taler til jer!
Act 3:23 Og det skal ske, at enhver sjæl, som ikke hører på Denne Profet, skal udryddes af folket!"
Act 3:24 Og alle profeterne, både Samuel og de følgende, alle de, som har talt, har også forud bebudet disse dage.
Act 3:25 I er nu profeternes og Pagtens [[børn]], den, som Gud sluttede med vore fædre, da Han sagde til Abraham: "I din æt skal alle jordens slægter velsignes!"
Act 3:26 Til jer som de første sendte Gud Sin Tjener, Jesus, da Han havde oprejst Ham, for at velsigne jer, når I hver især vender om fra jeres onde gerninger!"
Act 4:1 Men mens de talte til folket, kom præsterne og anførerne for tempelvagten og saddukæerne over dem;
Act 4:2 de harmedes nemlig, fordi de lærte folket og forkyndte opstandelsen fra de døde i Jesu [[navn]].
Act 4:3 Og de lagde hånd på dem og holdt dem i forvaring til næste dag; det var nemlig allerede aften.
Act 4:4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, kom til tro, og tallet på dem nåede op på omkring fem tusinde.
Act 4:5 Men det skete dagen efter, at deres rådsherrer og præsterne og de skriftlærde samledes i Jerusalem,
Act 4:6 tillige med ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som var af ypperstepræstelig slægt.
Act 4:7 Og de stillede dem frem i deres midte og spurgte dem: "Ved hvilken kraft eller i hvilket navn har I gjort dette?"
Act 4:8 Fyldt af Helligånden sagde Peter da til dem: "I folkets rådsherrer, Israels præster!
Act 4:9 Når vi idag på grund af en velgerning mod et sygt menneske bliver forhørt om, hvordan han er blevet frelst,
Act 4:10 så lad det være kendt for alle jer og for hele Israels folk, at det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens navn, Han, Som I korsfæstede og Som Gud har oprejst fra døde - ved Ham står denne mand nu rask foran jer!
Act 4:11 [[Denne Jesus]] er "Den Sten, Som blev forkastet" af jer bygmestre, men Som "er blevet til Hovedhjørnestenen"!
Act 4:12 Og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke givet menneskene noget andet navn under Himmelen, i hvilket vi kan frelses!"
Act 4:13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og mærkede, at de var ulærde og læge mænd, undrede de sig. Men så genkendte de dem [[og huskede]], at de havde været sammen med Jesus.
Act 4:14 Og da de desuden så manden, som var blevet helbredt, stå sammen med dem, kunne de ikke sige dem imod.
Act 4:15 De befalede dem da at gå ud af rådssalen og rådslog så med hverandre
Act 4:16 og sagde: "Hvad skal vi gøre med disse mænd? Nu er der jo sket et åbenbart tegn ved dem, klart for alle Jerusalems beboere, og vi kan ikke nægte det.
Act 4:17 Men for at det ikke skal brede sig endnu mere ud blandt folk, så lad os true dem til ikke mere at tale i dette navn til noget menneske."
Act 4:18 Så kaldte de dem ind igen og forbød dem strengt at tale eller lære i Jesu navn.
Act 4:19 Men Peter og Johannes svarede dem og sagde: "Er det ret for Gud at adlyde jer mere end Ham? Døm I selv!
Act 4:20 Thi vi kan ikke undlade at tale om dét, vi har set og hørt!"
Act 4:21 Da de havde truet dem yderligere, løslod de dem dog, fordi de ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem - på grund af folket, for alle priste Gud for det, der var sket.
Act 4:22 Manden, med hvem dette helbredelsestegn var sket, var nemlig mere end fyrre år.
Act 4:23 Men strax de var løsladt, gik de til deres egne og fortalte alt, hvad ypperstepræsterne og præsterne havde sagt til dem.
Act 4:24 De, som hørte det, løftede samdrægtigt deres røst til Gud og sagde: "HErre! Du er Den, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, som er i dem,
Act 4:25 Du, Som ved Helligånden gennem vor fader Davids, Din tjeners mund har sagt: "Hvorfor raser hedninger, og hvorfor grunder folk på unyttige ting?
Act 4:26 Jordens konger stod frem, og herskerne slog sig sammen mod HErren og mod Hans Salvede!"
Act 4:27 Ja, de har i sandhed i denne by slået sig sammen mod Din hellige Tjener, Jesus, Som Du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, tillige med hedninger og Israels stammer,
Act 4:28 for at udføre alt dét, som Din hånd og Din rådslutning forud havde bestemt.
Act 4:29 Og nu, HErre: se til deres trusler og giv Dine tjenere med al frimodighed at tale Dit Ord,
Act 4:30 ja, udræk Din hånd, så at helbredelser og tegn og undere skal ske ved Din hellige Tjeners Jesu navn!"
Act 4:31 Og da de havde bedt, rystedes stedet, hvor de var samlede, og alle fyldtes med Helligånden og talte Guds Ord med frimodighed.
Act 4:32 Og alle de, som var kommet til tro, var eet hjerte og een sjæl, og ikke een eeneste kaldte noget af sin ejendom for sit eget, nej, de havde alting fælles.
Act 4:33 Og apostlene aflagde i stor kraft vidnesbyrd om HErren Jesu Kristi opstandelse, og stor nåde var over dem alle.
Act 4:34 Thi der var ikke nogen blandt dem, som manglede noget, for alle, som ejede marker eller huse, solgte dem og bragte salgssummen for de solgte ting
Act 4:35 og lagde den for apostlenes fødder; og der blev delt ud til enhver efter behov.
Act 4:36 Josef, som af apostlene blev kaldt Barnabas - det betyder "Trøstens søn" - en levit, kypriot af fødsel,
Act 4:37 havde også en mark; og da han havde solgt den, bragte han pengene og lagde dem for apostlenes fødder.
Act 5:1 Men en mand ved navn Ananias solgte sammen med sin kone Safira en ejendom,
Act 5:2 men stak noget af prisen til side - hans kone var medvidende om det - og han kom og lagde en del [[af pengene]] for apostlenes fødder.
Act 5:3 Da sagde Peter: "Ananias! Hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du lyver for Helligånden og stikker noget af det, du fik for din mark, til side?
Act 5:4 [[Kunne du ikke have beholdt den, mens den var din]]? Og da den var solgt, kunne du da ikke selv bestemme [[over pengene]]? Hvorfor har du da i dit hjerte sat dig for at gøre dette? Det er jo ikke mennesker, du har løjet for, men Gud!
Act 5:5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og døde, og der kom stor frygt over alle, som hørte det.
Act 5:6 Da rejste de unge sig, indsvøbte ham, bar ham ud og begravede ham.
Act 5:7 Men det skete omtrent tre timer senere, at også hans kone - som ikke vidste, hvad der var hændt - kom ind.
Act 5:8 Peter sagde da til hende: "Sig mig: er dette hele den sum, I solgte marken for?" Hun svarede: "Ja, så meget [[fik vi for den]]!"
Act 5:9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor er I dog blevet enige om at friste HErrens Ånd? Se: fodtrinene af dem, som har begravet din mand, lyder allerede uden for døren - de skal også bære dig ud!"
Act 5:10 I det samme faldt hun om for hans fødder og udåndede! Da de unge kom, fandt de hende død; de bar hende så ud og begravede hende ved siden af hendes mand.
Act 5:11 Da kom der stor frygt over hele Kirken og over alle, som hørte om dette.
Act 5:12 Men ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket, og med enigt sind samledes de ofte i Salomons Søjlegang.
Act 5:13 Men ingen af de andre vovede at slutte sig til dem - og dog priste folket dem.
Act 5:14 [[Alligevel]] blev flere lagt til, hele skarer af mænd og kvinder, som troede på HErren,
Act 5:15 ja, folk bar endog de syge ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, når Peter kom, for at blot hans skygge kunne falde på nogle af dem.
Act 5:16 Endog fra de byer, som lå rundt omkring, strømmede folk i skarer til Jerusalem; de bar de syge og dem, som var plaget af urene ånder, med sig, og alle blev helbredt!
Act 5:17 Da stod ypperstepræsten frem sammen med alle, der holdt med ham; det var saddukæernes parti - og de var fulde af nidkærhed!
Act 5:18 De lagde hånd på apostlene og satte dem i fængsel.
Act 5:19 Men om natten åbnede en HErrens engel fængselets døre. Så førte han dem ud og sagde:
Act 5:20 "Gå ud, træd frem og forkynd i templet alle Disse Livets Ord for folket!"
Act 5:21 Da de havde hørt dette, gik de ved daggry ind i templet og underviste! Men da ypperstepræsten og hans følge kom til stede, sammenkaldte de Synedriet, hele præsterådet af Israels sønner. Så sendte de bud til fængselet, at [[fangerne]] skulle føres frem.
Act 5:22 Men da tjenerne kom til fængselet, fandt de ikke [[fangerne]] dér; de vendte da tilbage, meldte det
Act 5:23 og sagde: "Vi fandt ganske vist fængselet forsvarligt låst, og vagterne stående foran døren - men da vi åbnede, fandt vi ingen indenfor!"
Act 5:24 Da templets vagtchef og ypperstepræsterne hørte dette, blev de forvirrede og undrede sig over, hvad dette mon skulle betyde.
Act 5:25 Da kom der een og sagde til dem: "Se: de mænd, som I satte i fængsel, står i templet og lærer folket!"
Act 5:26 Vagtchefen gik så afsted sammen med tjenerne og hentede dem, dog ikke med magt, for de frygtede, at folket skulle stene dem!
Act 5:27 Da de så havde hentet dem, stillede de dem frem for Synedriet, og ypperstepræsten spurgte dem
Act 5:28 og sagde: "[[Forbød vi jer ikke udtrykkeligt]] at lære i dette navn? Og se: nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres Lære, og I vil føre Denne Mands blod over os!"
Act 5:29 Men Peter og apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end mennesker!
Act 5:30 Vore fædres Gud har opvakt Jesus, Som I slog ihjel ved at hænge Ham op på et træ.
Act 5:31 Ham har Gud ophøjet til Hersker og Frelser ved Sin højre, for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse!
Act 5:32 Og vi er Hans vidner om disse ting, ligesom Helligånden, Som Gud har givet til dem, der adlyder Ham."
Act 5:33 Da de hørte dette, blev de rasende og ville dræbe dem!
Act 5:34 Men da rejste der sig een i Synedriet, en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer, der var agtet af hele folket; han bød, at apostlene skulle føres udenfor et øjeblik
Act 5:35 og sagde så til [[rådet]]: "Israelitiske mænd! Tænk nøje over, hvad I gør med disse mænd!
Act 5:36 Thi for en tid siden stod Teudas frem og hævdede, at han var noget særligt; og en flok mænd, omtrent fire hundrede, sluttede sig til ham. Så blev han dræbt, og alle hans tilhængere spredtes og forsvandt!
Act 5:37 Efter ham stod Judas, galilæeren, frem i indskrivningens dage og forledte mange folk til at følge sig - men også han mistede livet, og alle hans tilhængere blev spredt for alle vinde.
Act 5:38 Og nu siger jeg jer: hold jer fra disse mænd og lad dem være! For dersom dette forehavende eller dette værk er af mennesker, vil det gå i opløsning af sig selv!
Act 5:39 Men er det af Gud, vil I ikke kunne standse det - vogt jer, ellers kan det vise sig, at I kæmper mod Gud!"
Act 5:40 Og de overbevistes af ham! De kaldte så apostlene ind igen, piskede dem, forbød dem at tale i Jesu navn, og lod dem så gå.
Act 5:41 [[Disciplene]] glædede sig imidlertid, da de gik bort fra Synedriet, fordi de var fundet værdige til at blive vanæret for Hans navns skyld!
Act 5:42 Og de undlod ikke een eeneste dag at lære og forkynde Evangeliet om, at Jesus er Kristus, både i templet og i hjemmene.
Act 6:1 Men i disse dage, da antallet af disciple øgedes, begyndte [[de græsktalende jøder]] at brokke sig over [[de hebraisktalende]], fordi deres enker blev tilsidesat ved den daglige uddeling.
Act 6:2 Da kaldte de tolv hele discipelflokken sammen og sagde: "Det er ikke ret, at vi sætter Guds Ord tilside til fordel for tjenesten ved bordene.
Act 6:3 Vælg jer derfor, brødre, syv mænd iblandt jer, som har godt vidnesbyrd og er fulde af Helligånd og visdom, og som vi kan sætte til denne tjeneste.
Act 6:4 Vi vil så holde os til bønnen og Ordets tjeneste."
Act 6:5 Dette forslag vandt tilslutning hos hele flokken, og de udvalgte Stefanus, en mand fuld af Helligåndens tro, og Filip og Prokurus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en proselyt fra Antiokia.
Act 6:6 Disse blev ført frem for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.
Act 6:7 Og Guds Ord havde fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes stærkt, ja, endog en stor mængde af præsterne adlød troen!
Act 6:8 Men Stefanus, der var fuld af tro og kraft, gjorde store undere og tegn blandt folket.
Act 6:9 Da stod nogle fra dén synagoge, som kaldes "De frigivnes og kyrenæernes og alexandrinernes Synagoge" og nogle af dem fra Kilikien og Asien frem og diskuterede med Stefanus.
Act 6:10 De kunne dog ikke stå sig imod den Åndens visdom, hvormed han talte.
Act 6:11 Da overtalte de i hemmelighed nogle mænd til at sige: "Vi har hørt ham tale bespottelige ord mod Moses og mod Gud!"
Act 6:12 Således ophidsede de både folket og præsterne og de skriftlærde, og de greb ham og førte ham for Synedriet.
Act 6:13 Der fremførte de løgnagtige vidner, som sagde: "Denne mand taler ustandseligt bespottelige ord mod dette sted og mod Loven!
Act 6:14 Vi har nemlig hørt ham sige, at Denne Jesus fra Nazaret skal nedrive dette sted og forandre de skikke, Moses har overgivet os!"
Act 6:15 Og alle, som sad i Synedriet, stirrede på ham, og de så, at hans ansigt var som en engels.
Act 7:1 Men ypperstepræsten spurgte: "Er det virkelig således?"
Act 7:2 Stefanus svarede da: "I mænd, brødre og fædre, hør på mig: Herlighedens Gud viste Sig for vor fader, Abraham, da han var i Mesopotamien, før han havde bosat sig i Karan,
Act 7:3 og Han sagde til ham: "Drag ud fra dit land og din slægt og drag til dét land, som Jeg vil vise dig!"
Act 7:4 Han drog så ud fra kaldæernes land og bosatte sig i Karan, og efter at hans fader var død, flyttede [[Gud]] ham derfra til dette land, hvor I nu bor.
Act 7:5 Men Han gav ham ikke ejendom i det, ikke så meget som en fodsbred; Han lovede dog at give ham det i eje, ham og hans slægt efter ham - skønt han var barnløs.
Act 7:6 Og Gud sagde til ham: "Din æt skal bo som udlændinge i et fremmed land, og [[folket dér]] skal gøre dem til trælle og mishandle dem i fire hundrede år.
Act 7:7 Men folket, under hvilket de skal trælle, vil Jeg dømme", sagde Gud, "og derefter skal de drage ud, og de skal tjene Mig på dette sted."
Act 7:8 Og Han oprettede Omskærelsens Pagt med ham. Så avlede han Isak og omskar ham på den ottende dag. Og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv patriarker.
Act 7:9 Men da patriarkerne blev misundelige på Josef, solgte de ham til Ægypten - dog Gud var med ham
Act 7:10 og udfriede ham af alle hans trængsler og gav ham gunst og visdom, da han stod overfor Farao, Ægyptens konge, som satte ham til herre over Ægypten og hele sit hus.
Act 7:11 Men så kom der hungersnød over hele Ægyptens land og Kanaan, og nøden var stor; og vore fædre havde intet til livets ophold.
Act 7:12 Da Jakob så hørte, at der var korn i Ægypten, sendte han vore fædre derned første gang.
Act 7:13 Og anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Farao fik kendskab til Josefs herkomst.
Act 7:14 Josef sendte da bud og kaldte sin fader Jakob til sig tillige med hele hans slægt: femoghalvfjerds sjæle.
Act 7:15 Og Jakob drog ned til Ægypten; og han døde dér, både han selv og vore fædre.
Act 7:16 Og de blev flyttet til Sikem og blev lagt i dén grav, som Abraham havde købt for sølv af Hamors sønner i Sikem.
Act 7:17 Efterhånden som tiden nu nærmede sig, da Gud ville opfylde dét løfte, Han havde svoret Abraham, voxede folket og blev talrigt i Ægypten,
Act 7:18 indtil der fremstod en anden konge over Ægypten, een, som ikke huskede Josef.
Act 7:19 Og han overlistede vort folk og mishandlede vore fædre ved at tvinge dem til at sætte deres nyfødte ud, for at de ikke skulle voxe op.
Act 7:20 På denne tid fødtes Moses, som havde Guds velbehag. Han blev fostret tre måneder i sin faders hjem,
Act 7:21 men blev så sat ud, og Faraos datter tog ham op og opfostrede ham som sin egen søn.
Act 7:22 Og Moses blev oplært i al ægyptens visdom og var mægtig i ord og gerninger.
Act 7:23 Men da han var fyldt fyrre år, kom den tanke op i hans hjerte, at han skulle besøge sine brødre, Israels sønner.
Act 7:24 Og da han så een lide uret, hjalp han ham og hævnede ham, som var blevet mishandlet, ved at slå en ægypter ihjel.
Act 7:25 Og han troede, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville udfri dem - men de forstod det ikke!
Act 7:26 Den følgende dag så han to, som sloges med hinanden, og han forsøgte at mægle mellem dem, idet han sagde: "I mænd! I er brødre! Hvorfor gør I hinanden uret?"
Act 7:27 Men han, som gjorde uret mod sin næste, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til hersker og dommer over os?
Act 7:28 Du vil vel ikke dræbe mig, ligesom du igår dræbte ægypteren?"
Act 7:29 Dette svar fik Moses til at flygte. Og han slog sig ned som udlænding i landet Midjan, hvor han avlede to sønner.
Act 7:30 Og da fyrre år var gået, viste en HErrens engel sig for ham i ørkenen ved Sinajs Bjerg i en brændende tornebusk.
Act 7:31 Da Moses så det, undrede han sig over synet. Men da han gik hen for at se nøjere på det, kom HErrens røst til ham og sagde:
Act 7:32 "Jeg er dine fædres Gud, Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud" - da skælvede Moses af rædsel og vovede ikke at se derhen.
Act 7:33 Men HErren sagde til ham: "Tag dine sandaler af, thi det sted, du står på, er hellig jord!
Act 7:34 Jeg har set, hvordan Mit folk bliver mishandlet i Ægypten, og Jeg har hørt deres suk - men nu er Jeg steget ned for at udfri dem. Kom nu: Jeg vil sende dig til Ægypten!"
Act 7:35 Denne Moses, som de fornægtede, da de sagde: "Hvem har sat dig til hersker og dommer", ham sendte Gud som både hersker og udfrier ved den engel, som viste sig for ham i tornebusken.
Act 7:36 Og han førte dem ud, efter at have gjort undere og tegn både i Ægyptens land og ved Det røde Hav og i ørkenen i fyrre år.
Act 7:37 Han er den Moses, som har sagt til Israels sønner: "Gud HErren skal oprejse En Profet som mig blandt jeres brødre - hør Ham!"
Act 7:38 Det var også ham, som, dengang Kirken var i ørkenen, færdedes både sammen med en engel, som talte til ham på bjerget Sinai, og sammen med vore fædre, og han modtog levende Ord at give til os!
Act 7:39 Men vore fædre ville ikke adlyde ham, nej, de afviste ham og vendte i deres hjerter tilbage til Ægypten!
Act 7:40 Og de sagde til Aron: "Gør os guder, som kan drage foran os; thi vi veed ikke, hvad der er hændt med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens land."
Act 7:41 I de dage lavede de så en kalv og frembar ofre til denne afgud og frydede sig over deres hænders værk.
Act 7:42 Da vendte Gud Sig fra dem og prisgav dem til at dyrke himmelens hær, som det er skrevet i Profetens Bog: "Mon I frembar Mig slagtofre og offergaver i de fyrre år i ørkenen, Israels hus?
Act 7:43 Nej, I tog Moloks bolig med jer, og jeres guds, Remfans, stjerne, de billeder, som I gjorde for at tilbede dem! Derfor vil Jeg føre jer bort til Babylon!"
Act 7:44 Blandt vore fædre i ørkenen var Vidnesbyrdets Telt, indrettet således som Han, Der havde talt med Moses, havde påbudt ham at lave Det, efter det forbillede, han havde set.
Act 7:45 Dette førte vore fædre også, da de havde overtaget Det, under Josva ind i dét land, som de erobrede fra hedningerne, som Gud fordrev fra vore fædres ansigt. [[Og således var det]] indtil Davids dage,
Act 7:46 han, som fandt nåde for Gud, og som bad om lov til at bygge Jakobs Gud en bolig.
Act 7:47 Men det blev Salomon, som byggede Ham et hus.
Act 7:48 Den Højeste bor dog ikke i templer, gjorte med hænder, som profeten siger:
Act 7:49 "Himmelen er Min trone og jorden Mine fødders skammel. Hvad slags hus vil I bygge Mig?" siger HErren, "eller hvor er det sted, hvor Jeg kan hvile?
Act 7:50 Er det ikke Min hånd, som har gjort alt dette?"
Act 7:51 I stivnakkede og uomskårne på hjerter og ører! I står altid Helligånden imod - som jeres fædre, så også I!
Act 7:52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? Og de dræbte dem, som forud forkyndte Den Retfærdiges komme, Ham, Som I nu har forrådt og slået ihjel,
Act 7:53 I, som har modtaget Loven ved engles pålæg - men som ikke har overholdt Den!"
Act 7:54 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de skar tænder mod ham.
Act 7:55 Men fuld af Helligånd så [[Stefanus]] op mod Himmelen, og dér så han Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre.
Act 7:56 Og han sagde: "Se, jeg ser Himmelen åben og Menneskets Søn stående ved Guds højre!"
Act 7:57 Da skreg de med høj røst, holdt sig for ørerne og styrtede alle som een over ham.
Act 7:58 Og de slæbte ham udenfor byen og stenede ham. Og vidnerne lagde deres klæder ved fødderne af en ung mand, som hed Saulus.
Act 7:59 Og mens de stenede Stefanus, bad han og sagde: "HErre Jesus! Tag imod min ånd!"
Act 7:60 Så sank han i knæ og råbte med høj røst: "HErre! Tilregn dem ikke denne synd!" Og da han havde sagt dette, sov han ind.
Act 8:1 Og Saulus samtykkede i drabet på ham! Samme dag brød en stor forfølgelse mod Kirken løs i Jerusalem, og alle undtagen apostlene spredtes rundt i Judæas og Samarias egne.
Act 8:2 Men nogle gudfrygtige mænd begravede Stefanus og holdt en stor dødeklage over ham.
Act 8:3 Men Saulus forsøgte at udrydde Kirken og trængte ind i hjem efter hjem og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel.
Act 8:4 De, som nu var blevet spredt, drog omkring og forkyndte Ordet!
Act 8:5 Således kom Filip ned til en by i Samaria og forkyndte dér Kristus.
Act 8:6 Og alle folk i mængden mærkede sig dét, Filip sagde, da de hørte det og så de tegn, han gjorde;
Act 8:7 thi mange af dem, som havde urene ånder, fór ånderne ud af under høje skrig, og mange, som havde været lamme eller halte, blev helbredt.
Act 8:8 Og der blev stor glæde i dén by.
Act 8:9 Men der var en mand ved navn Simon, som tidligere havde drevet trolddom i byen og forundret folket i Samaria, fordi han om sig selv sagde, at han var noget særligt.
Act 8:10 Ham lyttede alle til, fra den mindste til den største, og sagde: "Han har dén Guds kraft, som kaldes "Den Store"!"
Act 8:11 Og de lyttede til ham, fordi han i meget lang tid havde forundret dem med sine trolddomskunster.
Act 8:12 Men da de nu troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.
Act 8:13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig til Filip. Og da han så både tegn og store kraftgerninger ske, blev han forundret.
Act 8:14 Men da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem.
Act 8:15 Da de kom derned, bad de for dem, at de måtte få Helligånden,
Act 8:16 thi Ånden var endnu ikke faldet på nogen af dem; de var blot døbt til HErren Jesu navn.
Act 8:17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden.
Act 8:18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem
Act 8:19 og sagde: "Giv også mig denne magt, så at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden!"
Act 8:20 Men Peter sagde til ham: "Måtte både du selv og dit sølv gå til grunde, siden du mener at kunne købe Guds Gave for penge!
Act 8:21 Du har ikke lod eller del i Dette Ord, thi dit hjerte er ikke oprigtigt for Gud!
Act 8:22 Omvend dig derfor fra din ondskab og bed Gud HErren om, at dit hjertes indfald om muligt må blive dig tilgivet!
Act 8:23 Thi jeg ser, at du er bundet i bitterheds galde og uretfærdigheds lænker!"
Act 8:24 Men Simon svarede og sagde: "Bed I for mig til HErren, at intet af dét, I har sagt, må komme over mig!"
Act 8:25 Da de nu havde vidnet og talt HErrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, idet de forkyndte Evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer.
Act 8:26 Men en HErrens engel talte til Filip og sagde: "Rejs dig og drag mod syd ad den vej, der fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
Act 8:27 Og han rejste sig og drog afsted. Og se: en etiopisk mand, een af etiopernes dronning Kandakes mægtige hofmænd - han var sat over hele hendes skatkammer - var kommet for at tilbede i Jerusalem.
Act 8:28 Han var nu på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.
Act 8:29 Da sagde Ånden til Filip: "Gå hen og hold dig nær til denne vogn!"
Act 8:30 Men da Filip var løbet derhen, hørte han ham læse profeten Esajas. Han sagde da: "Forstår du også dét, du læser?"
Act 8:31 Men han svarede: "Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?" Han bad da Filip stige op og sætte sig hos ham.
Act 8:32 Det afsnit af Skriften, han læste, var dette: "Som et får førtes Han til slagtning, og som et lam er stumt overfor den, som klipper det, således åbner Han ikke Sin mund.
Act 8:33 I fornedrelsen borttoges Hans dom - hvem kan berette om Hans slægt? Thi Hans liv bliver taget bort fra jorden!"
Act 8:34 Hofmanden sagde da til Filip: "Jeg beder dig, sig mig: om hvem siger profeten dette - om sig selv eller om en anden?"
Act 8:35 Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Act 8:36 Som de nu drog frem ad vejen, kom de til [[et sted, hvor der var]] vand. Hofmanden siger da: "Se: her er vand! Hvad er der til hinder for, at jeg bliver døbt?"
Act 8:37 Filip svarede: "Hvis du af hele hjertet tror, kan det ske!" Han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn!"
Act 8:38 Han bød så, at vognen skulle standse, og begge steg ned i vandet, både Filip og hofmanden, og han døbte ham.
Act 8:39 Men da de steg op af vandet, bortrykkede HErrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke længere; men han drog videre med glæde.
Act 8:40 Filip blev senere set i Asdod; og mens han drog videre, forkyndte han Evangeliet i alle byer, indtil han kom til Kæsarea.
Act 9:1 Men Paulus fnyste stadig af trusler og mordlyst mod HErrens disciple. Han gik så til ypperstepræsten
Act 9:2 og udbad sig et brev fra ham til synagogerne i Damaskus, for at han, hvis han fandt nogen, der hørte til "Vejen", enten det var mænd eller kvinder, kunne føre dem i lænker til Jerusalem.
Act 9:3 Mens han nu rejste, skete det, da han nærmede sig Damaskus, at et lys fra Himmelen pludselig omstrålede ham!
Act 9:4 Han faldt da til jorden, og han hørte en røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! Hvorfor forfølger du Mig?"
Act 9:5 Men han sagde: "Hvem er Du, HErre?" HErren svarede: "JEG ER Jesus, Som du forfølger! [[Det bliver]] hårdt for dig at stampe mod brodden!"
Act 9:6 Skælvende og undrende sagde han: "HErre! Hvad vil Du, at jeg skal gøre?" HErren sagde: "Rejs dig og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig, hvad du skal gøre!"
Act 9:7 De mænd, som vandrede sammen med ham, stod målløse, fordi de nok hørte røsten, men ikke så nogen!
Act 9:8 Saulus rejste sig da - men da han åbnede sine øjne, kunne han intet se! De ledte ham da ved hånden og førte ham ind i Damaskus.
Act 9:9 Og i tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.
Act 9:10 Nu var der i Damaskus en discipel ved navn Ananias. Til ham sagde HErren i et syn: "Ananias!" Og han svarede: "Se, her er jeg, HErre!"
Act 9:11 HErren sagde til ham: "Rejs dig og gå til den gade, der kaldes "Den Lige", og opsøg i Judas' hus en mand ved navn Saulus fra Tarsus - thi se: han beder!
Act 9:12 Og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham, for at han skal få sit syn igen."
Act 9:13 Men Ananias svarede: "HErre! Jeg har hørt af mange om denne mand, hvor meget ondt han har gjort mod Dine hellige i Jerusalem!
Act 9:14 Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at lægge alle, som påkalder Dit navn, i lænker."
Act 9:15 Men HErren sagde til ham: "Gå! thi han er et redskab, som Jeg har udvalgt til at bære Mit navn frem for hedningerne, ja, endog for konger og Israels sønner!
Act 9:16 Thi Jeg Selv skal vise ham, hvor meget han skal lide for Mit navn!"
Act 9:17 Ananias gik da afsted og kom ind i huset; og han lagde hænderne på ham og sagde: "Saul, broder! HErren Jesus, Som viste Sig for dig på vejen, ad hvilken du kom, har sendt mig for at du skal få synet igen og blive fyldt med Helligånd!"
Act 9:18 I det samme faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han kunne se! Og strax rejste han sig og blev døbt.
Act 9:19 Han tog så føde til sig og kom til kræfter. Og Saulus blev hos disciplene i Damaskus nogle dage.
Act 9:20 Og med det samme begyndte han at forkynde i synagogerne, at Jesus Kristus er Guds Søn!
Act 9:21 Men alle de, som hørte det, undrede sig og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem har prøvet at udrydde alle, som påkalder dette navn? Og kom han ikke hertil for at føre dem i lænker til ypperstepræsterne?"
Act 9:22 Men Saulus voxede i kraft og bragte de jøder, som boede i Damaskus, ud af fatning ved at bevise, at Jesus er Kristus.
Act 9:23 Et stykke tid derefter rådslog jøderne om at dræbe ham.
Act 9:24 Men Saulus fik kendskab til deres plan: at de endog bevogtede portene dag og nat, for at de kunne slå ham ihjel.
Act 9:25 Hans disciple tog ham da om natten og fik ham ud gennem muren ved at fire ham ned i en kurv.
Act 9:26 Da Saulus så kom til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene; men alle frygtede ham, fordi de ikke troede på, at han var en discipel.
Act 9:27 Men Barnabas tog sig af ham, førte ham til apostlene og fortalte dem, hvordan han på vejen havde set HErren, og at Han havde talt til ham, og hvor frimodigt han i Damaskus havde vidnet i Jesu navn.
Act 9:28 Derefter gik han ind og ud hos dem i Jerusalem, og han forkyndte frimodigt i HErren Jesu navn.
Act 9:29 Han talte og diskuterede med [[de græsktalende jøder]] - men de forsøgte at dræbe ham!
Act 9:30 Da brødrene erfarede dette, førte de ham ned til Kæsarea og udsendte ham til Tarsus.
Act 9:31 Imidlertid havde Kirken i hele Judæa og Galilæa og Samaria nu fred, og Den opbyggedes stadig mere i HErrens frygt, og ved Helligåndens formaning og trøst øgedes Den i tal.
Act 9:32 Og det skete, mens Peter rejste gennem alle [[byerne]], at han også kom til de hellige, der boede i Lydda.
Act 9:33 Dér mødte han en mand ved navn Æneas, der i otte år havde ligget til sengs, fordi han var lam.
Act 9:34 Peter sagde da til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! Rejs dig og red selv din seng!" - og strax stod han op!
Act 9:35 Og alle de, som boede i Lydda og Saron, så ham og vendte om til HErren.
Act 9:36 I Joppe var der en discipelinde ved navn Tabitha - det hedder [[på græsk]] "Dorkas"; hendes færd var fuld af gode gerninger, og hun gav mange almisser.
Act 9:37 Men det skete i de dage, at hun blev syg og døde; de vaskede hende da og lagde hende i en sal ovenpå.
Act 9:38 Da Lydda nu lå nær ved Joppe, og disciplene havde hørt, at Peter var dér, sendte de to mænd til ham for at bede ham om at komme til dem uden tøven.
Act 9:39 Da gjorde Peter sig rede og drog med dem. Da han kom frem, førte de ham ind i salen ovenpå, hvor alle enkerne stod omkring hende og græd. Og de viste ham de kjortler og kapper, som Dorkas havde lavet, mens hun var iblandt dem.
Act 9:40 Peter sendte dem da alle udenfor, og han bøjede knæene og tilbad; så vendte han sig mod liget og sagde: "Tabitha! Stå op!" Og hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.
Act 9:41 Han gav hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og stillede hende levende frem for dem.
Act 9:42 Dette blev nu kendt i hele Joppe, og mange kom til tro på HErren.
Act 9:43 Og det skete, at han blev i mange dage i Joppe hos en vis Simon, der var garver.
Act 10:1 Der var i Kæsarea en mand ved navn Kornelius, en hundredmandsfører af dén afdeling, som kaldes "Den Italiske";
Act 10:2 [[han var]] en from mand, som sammen med hele sit hus frygtede Gud, og som ofte gav store almisser til folket og altid bad til Gud.
Act 10:3 Han så [[en dag]] omtrent ved dagens niende time i et tydeligt syn en Guds engel, som kom til ham og sagde: "Kornelius!"
Act 10:4 Men han stirrede forfærdet på ham og sagde: "Hvad er der, HErre?" Engelen svarede ham: "Dine bønner og dine almisser er steget op for Guds åsyn til din ihukommelse!
Act 10:5 Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente Simon, som kaldes Peter.
Act 10:6 Han er gæst hos en vis Simon Garver, der har et hus ved havet. Han vil sige dig, hvad du skal gøre."
Act 10:7 Da engelen, som havde talt til Kornelius, var gået, kaldte han to af sine tjenere til sig tillige med en gudfrygtig soldat af dem, der var i hans tjeneste.
Act 10:8 Og da han havde fortalt dem alt, sendte han dem til Joppe.
Act 10:9 Dagen efter, mens de på deres vandring nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede.
Act 10:10 Men han blev sulten og ville spise; mens de rettede an, faldt han dog i henrykkelse:
Act 10:11 han ser Himlene åbne og noget, som kom dalende ned: et fad, der lignede en stor linneddug, kom ned til ham, idet den blev sænket ned til jorden, fæstet i de fire hjørner.
Act 10:12 På den lå alle slags firføddede vilddyr og krybdyr på jorden og alle slags fugle under himmelen.
Act 10:13 Og en røst kom til ham: "Rejs dig, Peter, slagt og spis!"
Act 10:14 Men Peter sagde: "På ingen måde, HErre! Jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt eller urent!"
Act 10:15 Og igen, for anden gang, lød røsten til ham: "Dét, Gud erklærer rent, skal du ikke kalde vanhelligt!"
Act 10:16 Dette skete tre gange, og strax efter blev dugen atter taget op til Himmelen.
Act 10:17 Mens Peter nu var i vildrede med sig selv og ikke vidste, hvad det syn, han havde set, skulle betyde, se: da stod de mænd, som var udsendt af Kornelius, og som havde opsporet huset, ved porten.
Act 10:18 Og de kaldte og spurgte: "Er Simon, som kaldes Peter, gæst her?"
Act 10:19 Og mens Peter grundede over synet, sagde Ånden til ham: "Se: tre mænd søger dig!
Act 10:20 Rejs dig nu og gå ned og følg med dem uden betænkelighed, thi det er Mig, Der har sendt dem!"
Act 10:21 Peter gik da ned til mændene, som var sendt fra Kornelius til ham, og sagde: "Se: jeg er den, I søger! Af hvilken grund er I kommet hertil?"
Act 10:22 De sagde: "Hundredmandsføreren Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig mand, som har godt vidnesbyrd blandt alle jøderne, fik det budskab af en hellig engel, at han skulle lade dig hente til sit hjem og høre dine ord."
Act 10:23 Han bød dem derfor ind og tog imod dem som gæster. Dagen efter gjorde Peter sig så rede og drog afsted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe drog med ham.
Act 10:24 Næste dag kom de til Kæsarea, hvor Kornelius ventede dem; han havde kaldt sine slægtninge og de nærmeste venner sammen.
Act 10:25 Men det skete, da Peter var på vej ind, at Kornelius, som var gået ham imøde, faldt ned for hans fødder og tilbad ham.
Act 10:26 Men Peter rejste ham op og sagde: "Rejs dig op! Jeg er også blot et menneske!"
Act 10:27 Og mens han talte med ham gik han ind og fandt de mange, der var kommet sammen.
Act 10:28 Og han siger til dem: "I veed, hvor lovstridigt det er for en jødisk mand at omgås med eller besøge een af et andet folk; men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent!
Act 10:29 Derfor kom jeg også uden tøven, da jeg blev budsendt. Jeg spørger derfor: af hvilken grund har I sendt bud efter mig?"
Act 10:30 Kornelius svarede: "For fire dage siden ved den niende time fastede og bad jeg i mit hjem; og se: en mand stod for mig i lysende klædning
Act 10:31 og siger: "Kornelius! Din bøn er hørt og dine almisser ihukommet for Guds åsyn.
Act 10:32 Send derfor bud til Joppe og tilkald Simon, som også kaldes Peter. Han er gæst i Simon garverens hus ved havet. Når han kommer, skal han tale til dig."
Act 10:33 Derfor sendte jeg strax bud efter dig; og du gjorde ret i at komme hertil. Nu er vi altså alle samlede for Guds åsyn for at høre, hvad HErren har pålagt dig at sige."
Act 10:34 Peter tog da til orde og sagde: "I sandhed skønner jeg nu, at der hos Gud ikke er personsanseelse.
Act 10:35 Nej, i ethvert folk er den, som frygter Ham og øver retfærdighed, velbehagelig for Ham.
Act 10:36 Dét Ord, Som Han sendte til Israels sønner, da Han forkyndte Evangeliet om fred ved Jesus Kristus - Han er alles HErre -
Act 10:37 kender I: Dét Ord, Som er udgået over hele Judæa, begyndende i Galilæa efter den dåb, Johannes forkyndte,
Act 10:38 Dét, om at Jesus fra Nazaret er blev salvet af Gud med kraftens Helligånd, Han, Som vandrede omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, som havde været underkuede af Djævelen; thi Gud var med Ham!
Act 10:39 Og vi er vidner om alt det, Han har gjort, både i jødernes land og i Jerusalem, Ham, som de dræbte ved at hænge Ham op på et træ!
Act 10:40 Men Gud oprejste Ham på den tredje dag, og lod Ham blive åbenbaret -
Act 10:41 dog ikke for alt folket, men kun for de vidner, som forud var udvalgte dertil af Gud, nemlig for os, som spiste og drak sammen med Ham, efter at Han var stået op fra døde.
Act 10:42 Og Han påbød os at forkynde for folket og vidne om, at Han er Den, Som Gud har udvalgt Som Dommer over levende og døde.
Act 10:43 Om Ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på Ham, skal få syndernes forladelse ved Hans navn."
Act 10:44 Endnu mens Peter talte Disse Ord, faldt Helligånden på alle dem, som hørte Ordet.
Act 10:45 Og alle de troende, som var omskårne og som var kommet sammen med Peter, blev forundrede over, at Helligåndens Gave nu også blev udgydt over hedningerne,
Act 10:46 thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud! Da sagde Peter:
Act 10:47 "Kan nogen mon forbyde, at de bliver døbt i vand, disse, som nu har fået Helligånden, ligesom vi?"
Act 10:48 Han bød derfor, at de skulle døbes i HErrens navn. Derefter bad de ham om at blive hos dem nogle dage.
Act 11:1 Men apostlene og de brødre, som var i Judæa, fik nu at høre, at også hedningerne havde taget imod Guds Ord.
Act 11:2 Da Peter drog op til Jerusalem, gik de omskårne derfor i rette med ham
Act 11:3 og sagde: "Du er gået ind hos uomskårne mænd og har spist sammen med dem!"
Act 11:4 Da begyndte Peter at forklare dem det hele i sammenhæng og sagde:
Act 11:5 "Jeg var i byen Joppe og bad. Da så jeg i en henrykkelse et syn: en slags fad, der lignede en stor linneddug, blev sænket ned fra Himmelen i de fire hjørner, og det kom lige ned til mig.
Act 11:6 Jeg stirrede på det og så nøje efter, og jeg så alle jordens firføddede dyr, tamme og vilddyr og krybdyr og himlens fugle.
Act 11:7 Og jeg hørte også en røst, som sagde til mig: "Rejs dig, Peter, slagt og spis!"
Act 11:8 Men jeg sagde: "På ingen måde, HErre! Aldrig er jo noget urent eller vanhelligt kommet ind i min mund."
Act 11:9 Men røsten fra Himmelen kom for anden gang og svarede mig: "Dét, Gud erklærer for rent, skal du ikke kalde vanhelligt!"
Act 11:10 Dette skete tre gange, så blev det taget op til Himmelen igen.
Act 11:11 Og se: i det samme stod tre mænd ved huset, i hvilket jeg var; [[de var]] udsendte fra Kæsarea til mig.
Act 11:12 Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden betænkelighed. Og disse sex brødre fulgte mig, og vi gik ind i mandens hus.
Act 11:13 Han fortalte os så, hvordan han havde set en engel stå i sit hus og sige til ham: "Send nogle mænd til Joppe og hent Simon, som kaldes Peter.
Act 11:14 Han skal tale Ord til dig, ved Hvilke du og hele dit hus skal blive frelst."
Act 11:15 Og da jeg begyndte at tale, faldt Helligånden på dem, ligesom Han også gjorde på os i begyndelsen.
Act 11:16 Da kom jeg HErrens Ord i hu, da Han sagde: "Johannes døbte jer jo med vand, men I skal døbes med Helligånd."
Act 11:17 Hvis Gud da har givet dem den samme Gave, som også vi [[har fået]], da de kom til tro på HErren Jesus Kristus, hvem er jeg da, [[at jeg skulle være]] i stand til at stå Gud i vejen?"
Act 11:18 Da de hørte dette, faldt de til ro, priste Gud og sagde: "Så har Gud da også givet hedningerne omvendelse til Liv!"
Act 11:19 De, som var blevet spredt under den trængsel, som opstod i forbindelse med Stefanus, drog nu omkring lige til Fønikien og Kypern og Antiokia - de talte dog ikke Ordet til andre end jøder.
Act 11:20 Men der var iblandt dem nogle kypriotiske og kyrenæiske mænd, som, da de kom til Antiokia, også talte til grækerne og forkyndte Evangeliet om HErren Jesus.
Act 11:21 Og HErrens hånd var med dem, og et stort antal kom til tro og omvendte sig til HErren.
Act 11:22 Rygtet om dette kom nu også Kirken i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia.
Act 11:23 Da han kom og så, hvor nådig Gud havde været, blev han glad og formanede alle til helhjertet at holde fast ved HErren.
Act 11:24 Thi han var en god mand og fuld af Helligånd og tro. Og en stor mængde blev vundet for HErren.
Act 11:25 Men Barnabas drog til Tarsus for at opsøge Saulus.
Act 11:26 Da han fandt ham, førte han ham til Antiokia. Og det skete, at de blev et helt år hos dem og samledes i kirken og underviste en ganske stor mængde. Det var også i Antiokia, disciplene først blev kaldt "kristne".
Act 11:27 Men i disse dage kom nogle profeter ned fra Jerusalem til Antiokia.
Act 11:28 Og een af dem ved navn Agabus rejste sig og varslede ved Ånden, at en stor hungersnød ville komme over hele verden - den kom da også, under kejser Claudius.
Act 11:29 Men disciplene besluttede, at enhver af dem, alt efter hvad han havde råd til, skulle sende noget til brødrene i Judæa.
Act 11:30 Dette gjorde de da også, og de sendte det med Barnabas og Saulus til præsterne.
Act 12:1 Men på denne tid lagde kong Herodes hånd på nogle af dem fra Kirken og mishandlede dem,
Act 12:2 og han dræbte Jakob, Johannes' broder, med sværd.
Act 12:3 Og da han så, at det var jøderne kært, fortsatte han og pågreb også Peter - det var i de usyrede [[brøds]] dage.
Act 12:4 Og da han havde pågrebet ham, satte han ham i fængsel, idet han overgav ham til fire vagtskifter, hvert på fire soldater, som skulle bevogte ham, da han ønskede efter påsken at føre ham frem for folke[[forsamlingen]].
Act 12:5 Peter blev nu holdt bevogtet i fængslet, men Kirken bad vedholdende for ham til Gud.
Act 12:6 Og natten før Herodes ville føre ham frem [[for domstolen]], sov Peter mellem to soldater, bundet med to lænker; udenfor dørene stod også vagter og bevogtede fængslet.
Act 12:7 Og se, med eet stod en HErrens engel der, og et lys strålede i rummet! Han stødte Peter i siden, vækkede ham og sagde: "Skynd dig at rejse dig!" - og i det samme faldt lænkerne af hans hænder!
Act 12:8 Engelen sagde så til ham: "Spænd bæltet og bind dine sandaler", og det gjorde han. Og han siger til ham: "Kast din kappe om dig og følg mig!"
Act 12:9 Da gik han ud og fulgte efter ham; han vidste dog ikke, at det var virkeligt, hvad der skete ved engelen, men troede, at det var et syn.
Act 12:10 De gik forbi både den første vagt og den anden og kom så til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem som af sig selv. Da de kom ud, gik de videre ned ad gaden - men pludselig forlod engelen ham!
Act 12:11 Da kom Peter til sig selv og sagde: "Nu veed jeg for vist, at HErren har udsendt Sin engel og friet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jødernes folk havde forventet!"
Act 12:12 Da han havde erkendt dette, gik han til Marias hus, moderen til Johannes, som også kaldes Markus, hvor mange var samlede og bad.
Act 12:13 Og da Peter bankede på døren til portrummet, gik en tjenestepige ved navn Rode ud for at høre, [[hvem det var]].
Act 12:14 Og da hun genkendte Peters stemme, glemte hun af bar glæde at åbne porten, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor porten.
Act 12:15 Men de sagde til hende: "Du er gal!" Hun holdt dog stærkt fast på, at det var således; da sagde de: "Det er hans engel!"
Act 12:16 Imens blev Peter ved med at banke på. Da de så fik åbnet og så ham, blev de ude af sig selv af forundring.
Act 12:17 Men han gav tegn til dem med hånden om at tie, og så fortalte han dem, hvorledes HErren havde friet ham ud af fængslet. Så sagde han: "Fortæl dette til Jakob og brødrene" og gik så bort derfra og drog til et andet sted.
Act 12:18 Da det blev dag, var der et stort postyr blandt soldaterne, fordi [[de ikke vidste]], hvor Peter var blevet af!
Act 12:19 Og da Herodes eftersøgte ham og ikke fandt ham, forhørte han vagterne og bød, at de skulle føres bort [[og henrettes]]. Derefter drog han ned fra Jerusalem til Kæsarea og slog sig ned dér.
Act 12:20 Herodes havde længe været forbitret på tyrerne og sidonierne. De blev dog enige om at gå til ham, og da de havde fået Blastus, kongens kammerherre, på deres side, bad de om fred, fordi deres land blev forsynet fra de kongelige [[besiddelser]].
Act 12:21 På en fastsat dag iførte Herodes sig så sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt en tale for dem.
Act 12:22 Og folket råbte: "[[Dette er]] en guds røst og ikke et menneskes!"
Act 12:23 Men i det samme slog en HErrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev opædt af orm og døde!
Act 12:24 Men Guds Ord havde fremgang og spredtes vidt omkring.
Act 12:25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage, efter at de havde fuldført deres tjeneste i Jerusalem, og de tog Johannes, som også blev kaldt Markus, med sig.
Act 13:1 I Kirken i Antiokia var der nogle læreprofeter: både Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius kyreneren og Manaen, fjerdingsfyrsten Herodes' fosterbroder, og Saulus.
Act 13:2 Da de engang var i færd med liturgien for HErren og var fastende, sagde Helligånden: "Udtag Mig både Barnabas og Saulus til dén tjeneste, Jeg har kaldet dem til!"
Act 13:3 Efter at de da havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem så afsted.
Act 13:4 Da de således var udsendte af Helligånden, drog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Kypern.
Act 13:5 Og da de kom til Salamis, forkyndte de Guds Ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som tjener.
Act 13:6 Men da de havde gennemvandret hele øen lige til Pafus, stødte de på en troldmand, en falsk, jødisk profet ved navn Barjesus;
Act 13:7 han holdt til hos prokonsulen Sergius Paulus, der var en forstandig mand. Han kaldte Barnabas og Saulus til sig og ønskede at høre Guds Ord.
Act 13:8 Men Elymas, troldmanden - thi dét hedder hans navn oversat - stod dem imod og søgte at hindre prokonsulen i at komme til troen.
Act 13:9 Men Saulus, som også blev kaldt Paulus, var fyldt af Helligånd; han så skarpt på ham
Act 13:10 og sagde: "Du, som er fuld af svig og al slags bedrag, du Djævelens søn, fjende af al retfærdighed, holder du aldrig op med at gøre HErrens rette veje krogede?
Act 13:11 Dog se: nu kommer HErrens hånd over dig, og du skal blive blind og ikke se solen, indtil en fastsat tid!" I det samme faldt der mulm og mørke over ham, og han famlede omkring sig og ledte efter nogen, der kunne lede ham ved hånden.
Act 13:12 Da prokonsulen så det, der skete, kom han til tro, idet han var slået af forundring over HErrens Lære.
Act 13:13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér forlod Johannes dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Act 13:14 De andre drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Da de var kommet, satte de sig på sabbatsdagen i synagogen.
Act 13:15 Efter oplæsningen af Loven og Profeterne sendte synagogeforstanderen så bud til dem og sagde: "I mænd, brødre! Hvis I har Et opbyggelsens Ord til folket, så sig frem!"
Act 13:16 Da rejste Paulus sig, gjorde tegn med hånden [[til stilhed]] og sagde: "I mænd, israelitter, og I andre, som frygter Gud, hør på mig:
Act 13:17 Dette folks, Israels Gud udvalgte vore fædre, og Han gjorde folket stort og mægtigt i udlændigheden i Ægyptens land. Og med løftet arm førte Han dem ud af landet.
Act 13:18 Og i omtrent fyrre år fandt Han Sig i deres opførsel i ørkenen!
Act 13:19 Og da Han havde udryddet syv folk i Kanaans land, gav Han dem landet i eje.
Act 13:20 Og efter dette - som varede omtrent 450 år - gav Han dem dommere indtil profeten Samuel.
Act 13:21 Derefter bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, søn af Kis, en mand af Benjamins stamme, i fyrre år.
Act 13:22 Da Han så havde afsat ham, oprejste Han David som konge over dem. Og Han gav ham dette vidnesbyrd: "Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter Mit hjerte, som i alle ting vil gøre Min vilje!"
Act 13:23 Af hans æt oprejste Gud efter Sit løfte En Frelser for Israel: nemlig Jesus,
Act 13:24 efter at Johannes forud, før [[Jesus]] trådte frem, havde forkyndt omvendelsesdåben for hele Israels folk.
Act 13:25 Men da Johannes var ved at fuldføre sit livsløb, sagde han: "Hvem mener I, at jeg er? Jeg er ikke DEN, DER ER! Men se: Han kommer efter mig, og jeg er end ikke værdig at løse sandalerne af Hans fødder!"
Act 13:26 Mænd, brødre, sønner af Abrahams æt og de andre iblandt jer, som frygter Gud: det var til jer, Ordet om denne frelse blev sendt!
Act 13:27 Thi de, som bor i Jerusalem og deres ledere kendte Ham ikke, men da de dømte Ham, opfyldte de profeternes ord, som bliver læst op hver eeneste sabbat!
Act 13:28 Og skønt de ikke fandt nogen årsag til død[[-sdom]], krævede de dog, at Pilatus skulle henrette Ham.
Act 13:29 Da de således havde opfyldt alt dét, som var skrevet om Ham, tog de Ham ned fra [[korsets]] træ og lagde Ham i en grav.
Act 13:30 Men Gud opvakte Ham fra døde,
Act 13:31 og i mange dage viste Han Sig for dem, som havde vandret sammen med Ham op fra Galilæa til Jerusalem, de, som nu er Hans vidner overfor folket.
Act 13:32 Og vi forkynder Dét Evangelium: at det løfte, som fædrene havde modtaget, har Gud opfyldt for os, deres børn, da Han oprejste Jesus,
Act 13:33 som det også er skrevet i den anden salme: "Du er Min Søn, Jeg har født Dig i dag!"
Act 13:34 Men at Han har oprejst Ham fra døde, så Han aldrig mere skal vende tilbage til forrådnelse, dét har Han sagt således: "Jeg vil give jer de hellige og ubrydelige løfter, som David fik!"
Act 13:35 Derfor siger Han også et andet sted: "Du skal ikke lade Din Hellige se forrådnelse!"
Act 13:36 Thi David sov jo ind, efter at han i sin levetid havde tjent efter Guds vilje, og han blev gravlagt hos sine fædre og så forrådnelse.
Act 13:37 Men Han, Som Gud opvakte, så ikke forrådnelse!
Act 13:38 Derfor skal I vide, I mænd, brødre, at ved Ham forkyndes syndernes forladelse for jer!
Act 13:39 Og alt dét, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose Lov, det bliver enhver, som tror, retfærdiggjort fra i Ham!
Act 13:40 Se derfor til, at det, profeterne har sagt, ikke kommer over jer:
Act 13:41 "Se, I foragtere, og undrer jer og gå til grunde! Thi en gerning gør Jeg i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den"!"
Act 13:42 Men da jøderne gik ud af synagogen, blev de opfordret af folket til også den følgende sabbat at tale Disse Ord til dem.
Act 13:43 Da synagogemødet var omme, fulgte mange af jøderne og af de fromme proselytter med Paulus og Barnabas. De talte da igen til dem og formanede dem til at forblive i Guds nåde.
Act 13:44 Og sabbaten efter samledes næsten hele byen igen for at høre HErrens Ord.
Act 13:45 Men da jøderne så mængderne, blev de fyldte af nidkærhed og modsagde og spottede alt det, Paulus sagde.
Act 13:46 Men både Paulus og Barnabas talte frimodigt og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først blev forkyndt for jer - men siden I afviser Det og dømmer jer selv uværdige til det evige liv, se: så vender vi os til hedningerne!
Act 13:47 Thi således har HErren befalet os det: "Jeg har sat Dig til et Lys for hedningerne, for at Du skal være til frelse lige til jordens ende"!"
Act 13:48 Da [[hedningerne]] hørte dette, jublede de og lovpriste HErrens Ord, og de kom til tro, alle de, som var bestemte til evigt liv.
Act 13:49 Og HErrens Ord spredtes ud over hele landet.
Act 13:50 Men jøderne ophidsede de fornemme kvinder, som holdt sig til jødernes tro, og de ansete og byens fornemste mænd og fik en forfølgelse mod Paulus og Barnabas i stand og drev dem bort fra deres områder!
Act 13:51 Så rystede de støvet af deres fødder mod dem og drog til Ikonium.
Act 13:52 Men disciplene fyldtes af Helligåndens glæde!
Act 14:1 Også i Ikonium skete det, at de kom sammen i jødernes synagoge og talte således, at en stor mængde af både jøderne og grækerne kom til tro.
Act 14:2 Men de ulydige jøder ophidsede og forbitrede hedningernes sjæle mod brødrene.
Act 14:3 De opholdt sig der imidlertid i lang tid og talte med frimodig tillid til HErren, Som stadfæstede Ordet om Sin nåde, idet Han lod både tegn og undere ske ved deres hænder.
Act 14:4 Men folket i byen splittedes; nogle holdt med jøderne, andre med apostlene.
Act 14:5 Hedningerne og jøderne med deres ledere sluttede sig da sammen for at mishandle og stene dem.
Act 14:6 Da de opdagede det, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og landet deromkring;
Act 14:7 der opholdt de sig og forkyndte Evangeliet en tid.
Act 14:8 Nu var der i Lystra en mand, der sad og var kraftløs i sine fødder; han havde været lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå.
Act 14:9 Han hørte Paulus tale, og [[Paulus]] så fast på ham; og da han så, at han havde tro til at blive frelst,
Act 14:10 sagde han med høj røst: "Jeg siger dig i HErren Jesu Kristi navn: rejs dig op og stå på dine fødder!" Og strax sprang han op og gik omkring!
Act 14:11 Men da folket så det, Paulus havde gjort, opløftede de deres røst på lykaonisk og sagde: "Guderne er i menneskeskikkelse steget ned til os!"
Act 14:12 Og de kaldte så Barnabas for "Zeus" og Paulus for "Hermes", eftersom det var ham, der førte ordet.
Act 14:13 Også præsterne ved Zeus[[-templet]], som lå udenfor byen, bragte bekransede tyre til porten og ville ofre sammen med skaren.
Act 14:14 Men da apostlene Paulus og Barnabas hørte dét, sønderrev de deres klæder, løb folkemængden imøde, råbte
Act 14:15 og sagde: "I mænd! Hvad er det dog, I gør? Også vi er blot mennesker, ligesom I. Og vi forkynder jer Evangeliet, for at I skal omvende jer fra disse tomme [[afguder]] til DEN LEVENDE Gud, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem,
Act 14:16 Han, Som i de forgangne slægter lod alle hedningerne gå deres egne veje,
Act 14:17 men Som dog ikke undlod at give vidnesbyrd om Sig Selv, idet Han gjorde vel og gav jer regn fra himmelen og frugtbare tider og mættede jer med føde og jeres hjerter med glæde."
Act 14:18 Ved at sige dette afholdt de med nød og næppe folket fra at ofre til sig!
Act 14:19 Men fra Antiokia og Ikonium ankom der jøder, som overtalte folket til at stene Paulus; så slæbte de ham udenfor byen, fordi de troede, at han var død.
Act 14:20 Men da disciplene samlede sig om ham, rejste han sig og gik ind i byen. Og dagen efter drog han afsted sammen med Barnabas til Derbe.
Act 14:21 De forkyndte så Evangeliet dér i byen og vandt mange disciple og vendte så tilbage til Lystra, Ikonium og Antiokia,
Act 14:22 hvor de styrkede disciplenes sjæle og formanede dem til at forblive i troen ved at sige: "Vi må gennem mange trængsler gå ind i Guds Rige!"
Act 14:23 I hver menighed udvalgte de præster for dem, og efter at have bedt og fastet overgav de dem til HErren, Som de var kommet til tro på.
Act 14:24 Så drog de gennem Pisidien og kom til Pamfylien.
Act 14:25 Og da de havde talt Ordet i Perge, drog de ned til Attalia.
Act 14:26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de var blevet udsendt og givet Guds nåde i vold for at gøre de gerninger, som de nu havde fuldført.
Act 14:27 Da de kom, samlede de Kirken og fortalte om alt dét, Gud havde gjort ved dem, og at Han havde åbnet hedningerne en dør til troen.
Act 14:28 Og de forblev der en ikke liden tid sammen med disciplene.
Act 15:1 Da kom nogle ned fra Judæa og lærte brødrene og sagde: "Hvis I ikke bliver omskåret efter Mose skik, kan I ikke blive frelst!"
Act 15:2 Der opstod derfor en del uenighed, og Paulus og Barnabas kom i heftige diskussioner med dem. Derfor vedtog de, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og præsterne i Jerusalem [[og tale med dem]] om dette spørgsmål.
Act 15:3 Da så menigheden havde fulgt dem på vej, drog de gennem både Fønikien og Samaria, idet de fortalte om hedningernes omvendelse, og det vakte stor glæde hos alle brødrene.
Act 15:4 Da de så kom til Jerusalem, blev de modtaget af Kirken og af apostlene og præsterne; og de fortalte om alt, hvad Gud ved dem havde gjort.
Act 15:5 Men nogle af dem fra farisæernes parti, der var kommet til troen, rejste sig da og sagde: "De må blive omskårne, og vi må pålægge dem at holde Mose Lov!"
Act 15:6 Men apostlene og præsterne samledes for at drøfte denne sag.
Act 15:7 Da der nu opstod en skarp diskussion, rejste Peter sig og sagde til dem: "I mænd, brødre! I veed, at Gud i de første dage blandt os udvalgte mig, for at hedningerne ved min mund skulle høre Evangeliets Ord og komme til troen!
Act 15:8 Og Gud, Hjertekenderen, har givet dem Sit vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem, ligesom til os!
Act 15:9 Og Han har ikke gjort nogen forskel på os og dem, idet Han ved troen har renset også deres hjerter.
Act 15:10 Hvorfor frister I da Gud ved på disciplenes nakke at lægge et åg, som hverken vore fædre eller vi har været i stand til at bære?
Act 15:11 Nej, vi tror, at det er ved HErrens nåde, vi frelses, på samme måde som de!"
Act 15:12 Da tav hele forsamlingen og lyttede til Barnabas og Paulus, mens de fortalte om alle de tegn og undere, Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne.
Act 15:13 Men da de havde talt, svarede Jakob og sagde: "I mænd, brødre! hør på mig!
Act 15:14 Simeon har fortalt mig, hvordan Gud fra begyndelsen sørgede for at udtage Sig et folk af hedninger, [[som skulle ære]] Hans navn.
Act 15:15 Og dette samstemmer med profeternes Ord, som det er skrevet:
Act 15:16 "Derefter vil Jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne bolig; og alt det, som er nedrevet hos hende, vil Jeg genopbygge, og Jeg vil genrejse den,
Act 15:17 så at de tiloversblevne skal søge HErren, ja, alle folk, over hvilke Mit navn er nævnet!", siger HErren, Som virker alt dette;
Act 15:18 - fra evighed af er alle Guds gerninger kendt af Ham!"
Act 15:19 Derfor mener jeg, at vi ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender om til Gud,
Act 15:20 men blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra det, der er besmittet af afguderne, og fra hor og [[kød af]] kvalte dyr og fra blod.
Act 15:21 Thi Moses har fra ældgamle tider i hver eneste by haft nogle, som forkynder ham, og han bliver oplæst på hver sabbat i synagogerne."
Act 15:22 Apostlene og præsterne vedtog da sammen med hele Kirken at udvælge nogle mænd iblandt sig og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. [[De udvalgte]] Judas, som også kaldes Barsabbas, og Silas, [[som var]] ledende mænd blandt brødrene.
Act 15:23 Og med egen hånd skrev de dette brev [[og gav dem det med]]: "Apostlene og præsterne, jeres brødre, til brødrene af hedensk æt i Antiokia og Syrien og Kilikien: Vær hilset!
Act 15:24 Eftersom vi har hørt, at der er kommet nogle fra os og har forvirret jer med deres ord og foruroliget jeres sjæle ved at sige, at man skal omskæres og holde Loven, noget, som vi ikke har givet dem påbud om!,
Act 15:25 har vi eenstemmigt vedtaget at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vore kære brødre Paulus og Barnabas,
Act 15:26 mænd, som har sat livet ind for vor HErres Jesu Kristi navns skyld.
Act 15:27 Vi har derfor sendt Judas og Silas, og de skal mundtligt kundgøre det for jer.
Act 15:28 Thi Helligånden og vi har besluttet ikke at pålægge jer nogen anden byrde, uden dette nødvendige:
Act 15:29 at I skal afstå fra afgudsofre og blod og [[kød af]] kvalte dyr og fra hor; vogter I jer for dette, handler i ret! Lev vel!"
Act 15:30 Mændene blev da sendt afsted og kom til Antiokia, og da de havde samlet folket, overgav de dem brevet.
Act 15:31 Da de havde læst det, glædede de sig over den trøst, [[det gav]].
Act 15:32 Og både Judas og Silas, som også var profeter, trøstede og styrkede brødrene med mange ord.
Act 15:33 Da de havde tilbragt en tid der, sendte brødrene dem afsted med fredshilsen til apostlene, som havde udsendt dem.
Act 15:34 Men Silas bestemte sig for at blive der.
Act 15:35 Paulus og Barnabas opholdt sig en tid i Antiokia, idet de sammen med mange andre underviste og forkyndte HErrens Ord.
Act 15:36 Efter nogle dage sagde Paulus så til Barnabas: "Lad os vende tilbage og besøge vore brødre i alle de byer, i hvilke vi har forkyndt HErrens Ord, og se, hvordan det går dem!"
Act 15:37 Men Barnabas ville tage Johannes, som kaldtes Markus, med.
Act 15:38 Paulus syntes dog ikke, at de skulle tage ham med, da han jo havde forladt dem i Pamfylien og ikke var gået sammen med dem ind i tjenesten.
Act 15:39 Der opstod da en så bitter strid mellem dem, at de skiltes fra hinanden. Barnabas tog da Markus med sig og sejlede til Kypern,
Act 15:40 men Paulus udvalgte Silas og drog afsted, efter at brødrene havde overgivet ham til HErrens nåde.
Act 15:41 Og han drog gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne dér.
Act 16:1 Han kom også til Derbe og Lystra. Og se, der var en discipel ved navn Timoteus, søn af en troende jødisk kvinde og en græsk fader.
Act 16:2 Han havde godt vidnesbyrd fra brødrene i Lystra og Ikonium.
Act 16:3 Paulus ønskede, at han skulle rejse ud sammen med ham, og han lod ham omskære på grund af de jøder, som boede i disse egne; de vidste nemlig alle, at hans fader var græsk.
Act 16:4 Som de nu drog gennem byerne, pålagde de [[de troende]] at tage vare på de dogmer, som var vedtaget af apostlene og præsterne i Jerusalem.
Act 16:5 Og menighederne blev styrkede i troen og voxede i tal dag for dag.
Act 16:6 De drog så gennem Frygien og det galatiske land, fordi de af Helligånden blev hindret i at tale Ordet i Asien.
Act 16:7 Da de kom ned til Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke!
Act 16:8 Efter at være draget gennem Mysien, drog de så ned til Troas.
Act 16:9 Og om natten viste et syn si