Bibeloversættelse

Skat Rørdam

De fire Evangelier.

Jesu Kristi Jordeliv skildres os i fire Skrifter, af hvilke de to ere skrevne af Apostle, Mattæos og Johannes, der altsaa have været Øjen- og Ørenvidner til næsten alt, hvad de have fortalt, de to andre af Apostel-Disciple, Markus og Lukas, som have øst deres Fortællinger af mundtlige eller skriftlige Kilder. Et saadant Skrift har man fra den ældste Tid af kaldt et "Evangelium", d. e. et godt Budskab, en Betegnelse, som allerede Markus bruger, idet han giver sin Bog den Overskrift »Jesu Kristi, Guds Søns Evangelium« (Kap. 1, 1). Guds Søn Jesus Kristus og hans Frelsergjerning, hans Liv og Død og Opstandelse, er Indholdet af det gode Budskab til Syndere; dette gode Budskab er skriftlig fremstillet af fire Mænd, hvis Skrifter man fra gammel Tid af har kaldt: »Evangeliet efter Mattæos, efter Markus« osv.(Den sædvanlige Oversættelse i vore danske Bibler: »St. Mattæus's, St. Markus's Evangelium- er mindre nøjagtig.), d. e. Evangeliet. saaledes som Mattæos, Markus osv. har fremstillet det. Der er nemlig i Virkeligheden kun et Evangelium, men de fire Mænd (Evangelister) have fortalt det hver paa sin Maade. Det har derfor heller ikke været Opgaven for nogen af Evangelisterne at give en udtømmende Beretning om alle Enkeltheder i Jesu Liv; det se vi deraf, at de alle vise hen til Begivenheder, som de ikke nærmere omtale (Mt. 11, 21; 23, 37; Mk. 3, 10 f.; Lk. 4, 23; Joh. 3, 24; 20, 30; 21, 25 o. a.); men de have givet Menigheden fire historiske Billeder af Jesu Liv, hvor hver af dem efter det Lys, den Hellig-Aand havde givet ham over Jesu Kristi Frelserliv, har fremdraget det, som han ansaa for Hovedsagen at fremlægge for sine Læsere.

Mellem de tre første Evangelier er der imidlertid en særegen Overensstemmelse, idet de særlig dvæle ved Jesu Virksomhed i Galilæa og ikke omtale hans Virksomhed i Judæa og Jerusalem førend fra den Tid. da han drog op til den sidste Paaskefest, til at lide og dø (Johannes udfylder deres Fortælling, idet han skildrer, hvad der foregik ved Jesu tidligere Besøg i Jerusalem); derhos er der stor Lighed i selve Indholdet, baade forsaavidt de meddele væsentlig de samme Tildragelser i Jesu Liv, og forsaavidt de fortælle dem med meget lignende eller de selv samme Ord. Denne Overensstemmelse har man fra gammel Tid af villet forklare ved at antage, at den ene Evangelist havde kjendt den eller de andre., som havde skrevet før ham, og saaledes enten forsætlig eller uforsætlig brugt de andres Ord. Dette vilde vel i sig selv ikke være utænkeligt; thi Evangelisterne maatte som enhver anden bruge de Midler, der stod til deres Raadighed, for at faa paalidelig Kundskab om det, de skrev om, og af Luk. 1, 1-3 se vi, at Lukas virkelig har brugt saadanne. Men det bliver dog umuligt at forstaa Sagen paa denne Maade; thi hvorledes man end ordner Evangeliernes Affattelsestid, vil der dog altid i det Evangelium, som antages for ældst, være Stykker, om hvilke man ikke kan forklare, hvorfor de senere ikke have medtaget dem, naar de have medtaget det øvrige; man maatte naturligst antage, at de senere Evangelier da enten vilde have optaget alt, hvad der var fortalt i de ældre, som allerede vare Menighedens Ejendom, med Tilføjelse af nye Træk og Tildragelser, som ansaas for tjenlige for deres Læsere, eller ogsaa vilde have udeladt det altrammen og nøjedes med at fortælle, hvad de ældre Evangelier havde forbigaaet. Det sidste har Johannes i det hele gjort; men han forudsætter aabenbart, at hans Læsere kjende den Historie, som vi haveide tre første Evangelier. Hele denne Tanke, at den ene Evangelist saaledes skulde have udarbejdet sit Skrift ud af de andre, hviler imidlertid paa den falske Forestilling, at de have skrevet paa samme Maade, som det nu saa ofte sker, at en tager 3 Bøger og skriver en fjerde ud af dem. Der kan ikke være Tvivl om, at Overensstemmelsen har sin Grund i, at de alle tre have haft en fælles Kilde, nemlig den mundtlige Fortælling og Forkyndelse om Jesu Frelserliv. Thi dette maa nødvendig have været den stadige Gjenstand for Tale og Forkyndelse i Menigheden; og da maatte der snart danne sig en fast Kreds af Fortællinger fra Jesu Liv, som stadig kom igjen, og hvor især Hovedtrækkene fortaltes med omtrent de samme Ord. Heraf har da hver Evangelist gjort det Udvalg, som han fandt Behov for, ligesom han ogsaa har meddelt de enkelte Tildragelser mere eller mindre udførligt, efter som han fandt det tjenligt for sine Læsere.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole