Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Den ny Pagts Skrifter

Det Ny Testament (den ny Pagts Bog) har ikke fra først af været en samlet Bog saaledes som nu. Det bestaar af 27 Skrifter, som ere skrevne paa Græsk og affattede i Løbet af et halvt Hundredaar, fra omtrent Aar 45-90 e. Kr., og først lidt efter lidt, i Løbet af et Hundredaar eller mere derefter, ere de blev samlede til et Hele. Og denne Samling er ikke foregaaet saaledes, at hele den kristne Menighed begyndte med at vedtage, hvilke Skrifter der skulde holdes for hellige, eller saaledes, som det vilde kunne ske nu til Dags, naar slige Skrifter udkom i Boghandlen, at man efterhaanden kunde kjøbe dem og faa dem alle samlede og indbundne i et Bind. Vistnok dreven der allerede i den Tid en betydelig Boghandel, hvorigjennem man udgav Bøger ligesom nu, kun med den Forskjel, at medens man nu lader Bøger trykke, maatte man den Gang bruge den meget langsommere og kostbarere Vej til at mangfoldiggjøre dem, at lade dem afskrive af Slaver. Men saaledes er næppe noget af N. Tests Skrifter udkommet i Boghandlen i de første Hundredaar, saa længe Kristendommen var undertrykt og forfulgt. Heller ikke bleve disse Skrifter, den Gang de bleve skrevne, paa en Gang omsendte til hele Menigheden i de forskjellige Egne af Romerriget. Men de ere (iatfald med Undtagelse af Johannes's Evang., Aabenb. og lste Brev) fra først af skrevne for enkelte Menigheder eller Menighedskredse, eller for enkelte Kristne, med særligt Hensyn til disse første Læseres indre og ydre Vilkaar, og de ere ogsaa fra først af sendte kun til dem. Det er imidlertid selvfølgeligt, at jo rigere Oplysning og Opbyggelse disse havde fundet i de for dem bestemte Skrifter, des snarere vilde de meddele dem til andre Menigheder. En saadan gjensidig Meddelelse af Skrifter og Skrivelser, som kunde have Betydning for Kristenlivet, var meget almindelig i Menighederne i det 2det Hundredaar; og der kan ikke være nogen som helst Tvivl om, at det samme ogsaa har fundet Sted med Apostlenes Skrifter i det første Aarhundrede, saa at der snart har dannet sig større eller mindre Samlinger af disse, uden at de dog ere komne i Boghandlen; thi skjønt de ældste Kristne ikke gjorde nogen Hemmelighed af deres hellige Skrifter. fastholdt de dog, at disse nærmest kun vare til Brug for de troende. Et Vidnesbyrd om, at Skrifter til én Menighed meddeltes til andre, finde vi allerede i Kol. 4, 16, hvor Pavlus formaner Kolossenserne til at sørge for, at hans Brev til dem oplæses for Menigheden i Laodikea, og at hans Brev til Laodikea oplæses hos dem. Ligeledes er det af 2 Ped. Br, klart, at Peder har kendt Jakobs og flere af Pavlus's Breve; og han synes endog i 2 Ped. 3, 15 at henvise til en Samling af Pavlus's Breve, der var bekjendt for de asiatiske Menigheder, som han skrev til (omtr. Aar 67), hvad enten denne Samling har indeholdt alle, eller kun nogle af de Breve af Pavlus, som vi nu have.

I de Skrifter, der ere bevarede fra den nærmeste Tid efter Apostlene, finde vi ingen Efterretninger om, hvorledes det Ny Test.s Skrifter ere blevne udbredte og samlede, hvilket er en ligefrem Følge af, at vi ingen kristelige historiske Skrifter have fra dan Tid, men kun nogle faa Breve og Forsvarsskrifter imod Hedenskabet og Jødedommen. Af disse kunne vi dog se, at de fleste af N. T.s Skrifter henimod Aaret 150 vare almindelig bekjendte i Menigheden og erkjendte som hellige Skrifter. Og ved Aaret 200 have vi fra alle Kirkens Egne (Ægypten og Nordafrika, Syrien og Lilleasien, Italien og Gallien) paalidelige Vidnesbyrd om, at man den Gang allevegne var fuldt enig om at kjende for hellige Skrifter disse tyve: de 4 Evangelier, Ap. Gjern., Pavlus's 1-3 Breve, 1 Peders og 1 Joh.s Brev; derimod var der nogen Usikkerhed med Hensyn til Joh.s Aabenb. samt om 2 og 3 Joh.s Brev, og endnu mere om Hebræerbrevet, Jakobs, Judas's og 2 Peders Brev. Endnu i mere end et Hundredaar efter den Tid vedblev der at være den samme Usikkerhed om, hvorvidt disse syv Skrifter skulde regnes til de hellige og apostoliske , og først fra Slutningen af det 4de Hundredaar kunne de siges at være almindelig godkjendte. Men at denne Godkjendelse tog saa lang Tid, deri have vi et Vidnesbyrd om, hvor omhyggelig man i den ældste Kristenhed var for ikke at kjende for hellig Skrift, hvad man ikke var vis paa fortjente dette Navn, man slog sig ingenlunde til Ro med, at et Skrift bar en Apostels Navn, men prøvede nøje, om det med Rette bar dette Navn og stammede fra Aposteltiden, inden man godkjendte det.

Saaledes ere altsaa det N. Test.s Skrifter efterhaanden blevne samlede. Men dernæst kunde man spørge, om disse Skrifter nu ogsaa ere komne til os i deres oprindelige Skikkelse. Og her maa man allerførst vide, at det er gaaet med Skrifterne i N. Test., som med alle Skrifter fra Oldtiden, at de ere komne til os gjennem Afskrifters Afskrifter af de oprindelige førstehaands Skrifter. Disse have utvivlsomt alle været skrevne paa »Papir« (2 Joh. 12), d. e. paa Blade af Papyrus-Planten, et skrøbeligt Emne, som ved nogen Brug hurtig maatte slides op, hvorfor de snart forsvandt; ved Aaret 200 har næppe noget af dem mere været til. De Afskrifter, som ere bevarede indtil vore Dage, ere først fra den Tid, da det blev almindeligt at skrive paa Pergament (tilberedt Kalve- eller Æselskind); de to ældste ere skrevne omtrent ved Aaret 400, altsaa mindst 300 Aar efter det sidste Skrift i N. T.; alle de andre ere yngre, de aller fleste meget yngre, skrevne mellem Aar 1000-1500. Men foruden disse Haandskrifter have vi endnu ældre Vidnesbyrd om N. T.s oprindelige Text. Naar Evangeliet slog Rod i et Folk, som ikke talte Græsk, kunde det ikke vare længe, inden man følte Trang til at faa det N. T. oversat, og disse Oversættelser vidne da om den græske Text, som laa til Grund for dem. De to ældste Oversættelser ere den syriske og den latinske, begge fra det 2det Aarhundrede. Ligeledes finde vi i Kirkefædrenes Skrifter fra den Tid af og senere stedse hyppigere Citater af N. Test., som vise os, hvilken Text disse Mænd have forefundet i deres N. Test.

Naar man nu sammenholder alle disse forskjellige Vidner om N. Test.s Text, vil man, finde en saa stor Mængde »forskjellige Læsemaader«, at man kunde forfærdes derover, dersom det ikke ved nærmere Eftersyn viste sig, at de dog ikke bringe nogen Usikkerhed ind i Skrifternes væsentlige Indhold. At disse Læsemaader kunde fremkomme, er til Dels en Følge af, at N. Test. er blevet afskrevet tiere end nogen anden Bog i Verden (der haves endnu omtr. tusende Haandskrifter af N. T.); men i Afskrifter kan der langt lettere indsnige sig Fejl end i trykte Bøger, saa meget mere som Afskriverne som oftest have været temmelig ukyndige Folk, der gjorde et Haandværk af at afskrive Bøger. Men hertil kommer, at i ældre Tid (indtil 5te Aarh.) skrev man uden Ophold mellem Ordene og uden Skilletegn, hvilket let kunde foranledige Fejllæsninger. Udtalen af det græske Sprog blev i Tidernes Løb en anden end i Oldtiden; dette blev ofte Aarsag til, at Afskriverne hørte fejl, naar Skriftet oplæstes for dem. Ikke sjældent have de rettet Ord og Vendinger, som ansaas for mindre godt Græsk, til mere velklingende. Ofte er en Bemærkning, som fra først af var bleven tilføjet i Randen af et Haandskrift til videre Forklaring, Oplysning o. desl., ved senere Afskrifter ført ind i selve Texten; ligeledes ere ofte i de forskjellige Evangeliers Fortællinger om samme Tildragelse saadanne Træk, som findes i det ene Evangelium, tilføjede i de andre, hvor de oprindelig manglede, eller Ordene ere rettede, saa de kunde lyde ens i alle Evangelierne, o. desl. Saadanne forskjellige Læsemaader ere meget tidlig komne ind i N. Test.; allerede fra det 3dje Aarh. af omtales de jævnlig af Kirkefædrene, og det ligger i Sagens Natur, at jo længere man kommer ned i Middelalderen, des flere fremkommer der. Alle disse Læsemaader ere et af de mange Vidnesbyrd om, at det N. Test., uagtet dets Forfattere vare baarne af den Hellig-Aand, dog har sin menneskelige Side og har haft sin menneskelige Historie ligesom andre Menneskeskrifter, og ligesom selve den kristne Menighed, til hvis Oplysning, Vejledning og Opbyggelse det er skrevet. Men Kristi Menighed har, trods alle menneskelige Vildfarelser og Fald, dog stedse hidtil staaet urokket i sin Grund og skal staa saaledes til Verdens Ende; saaledes skal ogsaa dens hellige Skrift staa urokket. De mange Læsemaader anfegte ikke det N. Tests Grundindhold og den kristne Tro, hvorudaf det er skrevet. I de allerfleste Tilfælde kan man nemlig med fuld Sikkerhed afgjøre, hvilken Læsemaade der er den rette og oprindelige; og hvor dette kan være tvivlsomt, har det næppe noget eneste Sted Betydning for den dybere Mening eller for det kristelige Læreindhold, hvilken Læsemaade der vælges, saa det er aabenbart, at Gud dog stedse har holdt sin Haand over denne Skrift, for at den kunde vedblive at være den usvigelige Kilde til »Visdom til Frelse for alle, som tro paa Jesus Kristus.

Endnu kunde her være at mærke, at alle de nu brugelige Overskrifter eller Titler paa N. T.s Bøger ere senere Tilføjelser fra den Tid, da man havde faaet alle Skrifterne samlede i en Bog. Det samme gjælder ogsaa de Underskrifter under Brevene, som fandtes i ældre danske Bibeludgaver, og i hvilke der angives, hvor og naar de vare skrevne. Nogle af Skrifterne have Overskrift fra Forfatterens egen Haand, saaledes Mattæos- og Markus-Evangeliet, hvor Bogens første Vers udgjør dens Overskrift; ligeledes er den "Hilsen" hvormed Brevene som oftest begynde, Forfatterens egen Overskrift over Brevet; og i Joh. Aabenb. er det samme Tilfældet med de tre første Ord: Jesu Kristi Aabenbaring«. — Den nu brugelige Inddeling af Bøgerne i Kapitler og Vers er først indført langt nede i Tiden, Kapitel-Inddelingen i det 13de, og Vers-Inddelingen i det 16de Aarhundrede, hvorfor der ikke kan være noget paafaldende i, om denne Inddeling hist og her skulde vise sig uheldig eller urigtig.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole