Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Brevet til Titus

Indledning

Om Titus's Person vide vi kun lidet; han nævnes mærkeligt nok ikke i Ap. Gj., men lejlighedsvis nogle Gange i Pavlus's Breve. Deraf se vi, at han var af græsk og hedensk Byrd, men var ført til Troen af Pavlus (Tit. 1, 4), sikkerlig en Tid før Aaret 51, thi i dette Aar tog Pavlus ham med sig til det betydningsfulde Møde med Apostlene og de Ældste i Jerusalem, hvor de Hedningekristnes Frihed fra Moseloven blev slaaet fast (se Gal. 2, 1-3; Ap. Gj. 15). Senere sendte Pavlus ham paa sin tredje Rejse to Gange i vigtige Hverv til Korintermenigheden (2 Kor. 7, 6 ff.; 8, 23). Og endelig se vi af dette Brev, at Pavlus paa sin fjerde Rejse havde ladet ham blive tilbage paa Kreta, for at ordne og styre Menighedsforholdene der paa Øen.

Kreta er en stor Ø i Middelhavet, Syd for Ægæerhavet, en Tredjedel større end Sjælland ; den var i Oldtiden meget frugtbar og folkerig. Af hvem og naar Menigheden her blev grundlagt, vide vi ikke. Pavlus kom til Kreta i Efteraaret 61, da han blev sendt som Fange til Rom, og han laa da i længere Tid i Nødhavn paa Øen (Ap. Gj. 27, 8. 9); men der omtales ikke, at der fandtes Kristne den Gang, heller ikke er det troligt, at den fangne Pavlus har kunnet forkynde Evangeliet der. Men af Br. til Titus se vi, at Pavlus paa sin fjerde Rejse atter kom dertil, og at der ved hans Afrejse derfra trindt om paa Øen fandtes Menigheder, som han selv havde begyndt at ordne, hvilket Værk han, da han maatte drage bort, havde overdraget Titus at fuldføre (Tit. 1, 5). Det kan saaledes vel være muligt, at Pavlus ved den Lejlighed selv bar grundlagt disse Menigheder; men da Brevet viser, at ogsaa gnostiske Vranglærere af samme Art, som de, der omtales i 1 og 2 Timot., allerede havde faaet Indpas i Menighederne, maa der sikkerlig være forløbet en længere Tid efter disses Stiftelse, og det er derfor langt sandsynligere, at Evangeliet tidligere er blevet forkyndt paa Øen, formodentlig under Pavlus's toaarige Fangenskab i Rom, af en af hans Disciple, og at det har været Efterretningen herom, der har bragt Apostelen til at drage til Kreta strags, efter at han havde faaet sin Frihed.

Det nærværende Brev giver Titus Forskrifter og Formaninger for hans Gjerning som Kreter-Menighedernes Styrer. Det maa være skrevet omtrent samtidig med 1 Timot., som det har stor Lighed med, dog uden Tvivl noget tidligere, sandsynlig i Sommeren Aar 65. Efter en Hilsen minder Ap. Titus om, at han i hver By skal indsætte Ældste, som navnlig maatte være dygtige til at belære, hvilket var nødvendigt for de mange Vranglæreres Skyld (Kap. 1); han giver ham Forskrifter om, hvorledes han skal formane Menighedsmedlemmerne i deres forskjellige Kaar og Forhold til et kristeligt Levned, stemmende med den rige Naade, de have faaet Del i; derimod skal han sky Vranglærerne (Kap. 2, 1-3, 11). Endelig sluttes der med nogle personlige Meddelelser (Kap. 3, 12-15).

Skat Rørdam NT

Brevet til Titus

Brevet til Titus

1 2 3